Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Bogstavlsere. 55
§. 88.
Foruden disse sex Hvislelyd har Sproget endnu fire til, nemli-
gen z, z, 3, 3. Disse beskrives af Professor Rask saaledes:
z blodt, som i Hollandsk, Engelsk og Fransk, nygræsk £, tysk langt s.
z samme Bogstav aandende, det franske j, russisk zivete, littavisk z,
vendisk x; dette blode z findes ligesaalidet som det aandende
z i Dansk, Svensk eller Norsk, og er derfor heller ikke bemær-
ket eller adskilt fra s og s af Leem eller nogen anden Nordbo.
I Engelsk haves z i lazel og Lyden af z i leisure og af zz i
lizard og af zz i measure.
3 er ikke uligt ths i de engelske Ord baths, paths.
3 samme Bogstav aandende findes næppe tydeligt i noget europæisk
Sprog, ikkuns i Georgisk og Armenisk findes begge disse Bog-
staver.
§. 89.
Omendskjont vistnok z og z forekomme i adskillige Ord, saa er
det dog, om ikke i alle, saa dog i de fleste Tilfælde overmaade
vanskeligt med Bestemthed at knnne skjælne mellem s og z og
imellem s og z. Endnu langt sjeldnere og vanskeligere med Sik-
kerhet! at bestemme deres Brug ere 3 — dz — og 3 — dz *). Ex-
empler paa Ord, i hvilke disse fire Bogstaver forekomme ere: razzat,
have at bestille med, razam ; bizzot, forblive bestaaende, bizom ;
buozze sliiv, Genitiv buoze; vuozzat, koge, vuozam; ba33et, blive til-
bage, ba3am; 8330, Sogning, 330; å3;jat, soge, å3am; ba^et, skyde,
ba^am.
Anm. Paa Grund af den Vanskelighed, som er forbunden med Be-
stemmelsen af en sikker og rigtig Brug af disse Bogstaver, ere
de ikke optagne i Alphabetet; i den fuldstændige Fremstilling
af Sprogets Bogstavlære maa de imidlertid ingenlunde forbigaas.
Alphabetet — de Bogstaver af hvilke det bestaar, dets Dannelse
og organiske Sammensætning — horer ikke alene iblandt de
allersikreste og paalideligste Veiledere til en rigtig historisk
Kundskab om de forskjellige Folkeslag og deres Sprog, men hvad
det lappiske Folk angaar, saa er det at formode, at dets Sprog,
) Prof. Rask betegner Lyden fur disse to Bogstaver med dz og dz, men Be-
tegnelsen af dz for 3 kan vel naeppe være rigtig, det ubeaandede 3 har en
ren ubeaandet Lyd, et bliidt rent dz, ikke et beaandet dz.
3 *