Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

32 Bogstavlære.
Af hvad anfort er, folger at den rette Plads for Bogstavet rj er
blandt Ganebogstaverne.
Denne Forening imellem de tre Rækker iværksættes ligeledes
ved de to Tungebogstaver 1 og n samt ved Ganebogstavet j, Ij og nj
forekomme overmaade hyppigen forenede i samme Stavelse, nj fore-
kommer for det meste i Begyndelsen af Ord, en Forening, der imid-
lertid ikke er fremkaldt ved Ordets Boining.
Som noget eget ved flere af disse Bogstaver er at mærke, at
ihvorvel Sproget har flere Ord, i hvilke n flndes forenet med d, t,
g og k, foran hvilke det sættes, saa udelades derimod n og disse
Bogstaver fordobles i de Ord, som enten ere komne af andre Sprog,
eller hvis dertil svarende Ord i andre Sprog har n foran et af de
ovennævnte Bogstaver, som: Norsk: Sand, lappisk saddo, finsk: henki,
Aand, lappisk hægga, Liv o. s. v.
De i Tabellen tilfoiede hebraiske Bogstaver vise den mærke-
lige og paafaldende Overensstemmelse, der maa finde Sted imellem
de klanglose — stumme — Bogstavers System i det lappiske og he-
braiske Sprog.
Efter Tabellens Udvisende og efter alt hvad anfort er, saa ei-
den her anforte og opstillede Ordning af Læbe-, Tunge- og Gane-
bogstaverne i aldeles Overensstemmelse saavel med den noie og uad-
skillelige Forbindelse, som finder Sted mellem Rækkerne selv som
mellem deres Bogstaver. Disse tre Rækker med deres tilhorende
Bogstaver kunne derfor ikke adskilles eller fremstilles i nogensom-
helst anden Orden (Ordning), uden at gjore Brud paa et System og
paa en Ordning, som Naturen selv har anvist og dannet.
Fra disse, fra Læbe-, Tunge- og Ganebogstaverne forer den
naturlige Orden at gaa over til
Strubebogstaverne, gutturales, h, r; Ebræernes -i, rt.
§. 83.
h.
Et enkelt h i Roden, som siden fordobles, forekommer næppe.
Skal lih forsvages forenkles det, bahha, baha § 53.
Som egentligt Aspirations- eller Beaandigsbogstav synes det at
kunne tilhore saavel Vokaler som Konsonanter af alle Ordninger.