Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Bogstavlære. 29
g i Verbet læt, lekkus, læge, denne Overgang til g er en Undtagel-
se, da kk ellers stedse ikkuns har de i 1 og 2 anforte Overgange.
k.
Foruden det rene, ubeaandede k, lindes vist nok ogsaa i Spro-
get et beaandet k, men dels er dette k saa overmaade sjeldent, og
dels saa overmaade vanskeligt med Sikkerhed at bestemme dets Brug,
det er derfor ikke optaget i Alphabetet. Dette beaandede k synes
at være fortrængt af Bogstavet f.
§. 80.
n
er et Næsebogstav og tillige et flydende Bogstav, — ngh — og horer —
ifolge Rask — vel maaske ikke nærmest til Ganebogstaverne, men da
det benytter et Ganebogstav — g — til Hjælp naar det skal forstærkes,
og det synes at være en staaende Regel at ikkuns Bogstaver — Kon-
sonanter — af samme Ordning kunne forstærke hverandre, er t] her
optaget blandt Ganebogstaverne; Lyden ligner noget vort ng i Ordet
Kong; t] maa iovrigt vel adskilles fra ng, som forstærket bliver ngg;
t] staar aldrig i Begyndelsen af et Ord, men vel foran Stavelser.
Skal ti forstærkes tager det Bogstavet g foran sig, daqas, dagqasak,
buoqes, buogqasak, vivqa, vivgqak og horer da g til den foran-
gaaende Stavelse som den slutter, q tilhorer den efterfolgende
Stavelse som den da begynder. An-ger men sa-qas; ran-ga-štet
men sa-qar-det; rang-got men ag-qat.
Skal gq forsvages kastes g bort, vuåigqa, vuåiqa, agqat, aqam.
Næppe gaar q under Ordenes Boining over til qq, ikkuns til
gq, i Rodderue forekommer imidlertid hyppigen det dobbelte qq,
som, naar det forsvages, gaar over til q, maqqa, maqeb § 118.
haqqa, håna.
§• 81.
Til en nærmere Oversigt og Sammenstilling af Læbe-, Tunge-
og Ganebogstaverne tilfojes efterfolgende Tabel.
§. 82.