Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

28 Bogstavlærc.
tes med særegne Tegn, hvis man ikke vil bcgaa et Brud paa Beaau-
dingens Betegnelses System. Roden er — som ogsaa Rask indrom-
mer — littera nuda, littera adspirata ikke, Aspirationen er noget
Tilkommet, og som saadant bor den og betegnes, man maa kunne
borttage Aspirations Tegnet og beholde Roden igjen, dette kan man
ikke med Hr. Professor Raskes beaandede g. Fremdeles antager
Hr. Professoren § 12 Side 5, at dette beaandede g er det svagere
eller blodere g, som bruges foran j, naar dette skal forstærkes.
Ifolge Tabel § 82 ses at det ikkuns ere de rene, ubeaandede — lit-
teræ nudæ — og ikke de beaandede — Iitteræ adspiratæ — som be-
nyttes til at forstærke med. Af samme Tabel og af samme § erfa-
res tillige at Aspirationen ikke forsvager eller blodgjor, men tvert-
imod forstærker. Hvad det beaandede d (d) og t (t) angaar, da be-
mærker Hr. Professoren ganske rigtigen § 20 Side 12, at man ved
disse Bogstaver ikke maa tænke paa det bondske blodgjorte d' og
det bohmiske blodgjorte t', men saaledes er det ogsaa med det beaan-
dede lappiske g, at her ikke maa tænkes paa det blodgjorte g. For
det tredie vidner Folkets Tale ogsaa paa det bestemteste at det ikke
er det beaandede, men det rene blode g, som bruges foran j. At det
beaandede g (g) skulde være det blode g er desuden et ligesaa umotive-
ret som uforklarligt og sig selv modsigende Brud paa det hele Beaan-
dings System, som gaar igjennem hele Sproget. Aspirationen eller Be-
aandingen tager intet fra Roden, littera nuda, men tilfoj er Noget; ved
de svagere, blodere Bogstaver, d og g, er Beaandingen vist nok svagt,
blodtaandende, men dog derfor næppe forsvagende eller blodgjoren-
de, saaledes som Professor Rask formoder det beaandede g at være.
$. 79-
k, k.
k.
K forekommer ligesom p ikke gjerne i Begyndelsen af Ord, i
fremmede Ord ombyttes det sædvanligen med g.
Skal k forstærkes fordobles det, bakas, bakka § 63, rakis, rakkas,
rakkasabbo § 60, 109, lelkes, cielkka § 34. Det enkelte k for-
svages ikke.
Skal kk forsvages 1) forenkles det, šuokket, suokara, suki, § 264,
akka, aka § 11, matkke, matke. 2) Gaar det over til g, jakka,
jaga § 19, dakko, dago § 20, lakka, lagab § 118, låkko, lågo, låk-
kat, lågam $ 256, dakkat, dagam § 25"?. 3) Gaar det over til