Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Bogstuvlære. 27
Konsonanten j er bestemt og regelret, foraarsager ingen Uvished,
udelukker al Vilkaarlighed, er i noieste Overensstemmelse saavel med
det lappiske Bogstav-System som med Folkets Udtale, hvilket dog
vel her maa komme i særdeles Betragtning. Den af Hr. Prof. Rask
§ 12 fremsatte modsatte Formodning om Brugen af i og j kan der-
for næppe være den rette.
§. 78.
&*
Skal g forstærkes fordobles det, njalgis, njalgga, njalggasabbo, cielgas.
cielgga, cielggasabbo § 03, 109 j g benyttes til at forstærke j
og i) § 77 og 80, denne Afdel. i forste Tilfælde er g blodt, da
det befinder sig i Begyndelsen af en Stavelse forenet med j, i
andet Tilfælde er det haardt, fordi det da slutter en Stavelse.
Skal gg forsvåges forenkles det, juolgge, juolge. Ligesom g aldrig
gaar over til g, k eller kk undtagen i Verbet læt, læge, lekkus
o. s. v. saaledes gaar gg heller ikke over hverken til g eller til k.
Sg
er det beaandede g -gh-, ifolge Rask er det sædvanligt i Tydsk-
land, og efter den danske Udtale forekommer det i Slutningen af
adskillige Ord. 1 det Lappiske forekommer g aldrig i Slutningen af
Stavelser, og folgeligen heller aldrig fordoblet, heller ikke forekom-
mer g
i Begyndelsen af et Ord, men vel i Begyndelsen af en Sta-
velse, som, lågam, vuåin,adet.
Skal g forstærkes gaar det over til det haarde k, altsaa til kk, nager,
nakkar, ciegar, eiekkar § 30, vuogas, vuokkasabbo, iegos, ciek-
kosabbo § 100. g er haardere end g, men blodere end k, og
ligger mellem begge disse Bogstaver, det gaar aldrig over til det
blodere g.
Istedet for at betegne det beaandede g paa den her anforte Maa-
de har Professor Rask i sin ræs. lap. Sproglære et eget Tegn § 12
Side 5 o. fl. Men da Beaandingen af g er aldeles den samme som
for d, t og k, og g tillige er af samme Ordning som k, hvilket sid-
ste Bogstav beaandet Professor Rask vil have udtrykt paa samme
Maade som de beaandede d og t, fordi Beaandingen er den samme,
saa formenes den her valgte Betegningsmaade, g, at være den rigtig-
stel Skulde det beaandede g have et eget særskilt Tegn, saa maa
ogsaa nbdvendigen ikke alene d, f og k men ogsaa §, 5 og c ombyt-