Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

26 Bogsiavlærc.
f. ~6.
ii.
Skal n forstærkes 1) fordobles det, nanos, nannos, nanna § C3, 77,
nannosabbo § 106; 2) tager det d foran sig. Naar det tager
Bogstavet d foran sig, da tilhorer d og n hver sin Stavelse,
ganjal, gadnjal § 36, vuonam, vuodnam, bæn, bædnag § 41, ha-
nes, hadnas, hadnasabbo § 60.
Nu forekommer ligesom mm for bm i nogle Ord istedet for dn,
mædno og mænno; skal det forsvages bortstodes d, sadne, sane
$ 21*; adiio, ano, oaidno, oaino, oaidnet, oainam §' 264.
N forekommer ofte i Forening med j, njalddet, njådggit, njuos-
skes, njacco o. s,. v.
Om 1 og n se videre § 82 denne Afd. samt § 98 og 99.
Ganebogstavcrne, palatinæ, j, g, g, k, k, tj, Ebræernes pw (pJS'O).
§• 77.
j-
Skal j forstærkes sættes Bogstavet g foran, og tilhore begge Bog-
staverne en og samme Stavelse, hvis Begyudelses Bogstaver de
da ere, aja, forkortet ai, gcnetiv agjag o.s. v. §41, vajeg, vagja-
gak, oajas, oagjot.
J fordobles aldrig.
Skal gj forsvages forenkles det, duogje, dnoje § 21, ugjo, ujos, lågje,
låjes § 53, vægjet, væjam, veji § 264.
J forekommer ikke efter en Vokal men vel foran: njnikket, aib-
moi, aiggai, ikke njujkkit, ajggaj o. s. v. i de tvende sidstnævnte Ord
er det sidste i desuden en Kasus -Vokal og som saadan ombyttes
det ikke med en Konsonant. Fordi at casus factivns hedder ålmajen
og agjagen, behoves næppe at skrive ålmaj og aj § 34. I denne Af-
delings § 55 er omtalt Slægtskabet og Forbindelsen mellcm i og j,
hvorved j danner Overgangen fra Konsonanterne til Vokalerne. Vel
kunne disse tvende Bogstaver under eller formedels Boiningeu ikke
gaa over til og i hinanden, men derfor kunne de i enkelte Tilfælde
træde istedet for hinanden. 1 Nominativet kunne derfor i de oven-
nævnte Ord det blodere i træde istedet for det haardere j ; af ålmai
og ai dannes ålmajen og agjagen i aldeles Overensstemmelse med
olmus til olmurcii, vuåii) til vuAigi]au o. s. v.
Den her fremsatte Lære om den rette Brug af Vokalen i og