Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

18 Rogsiiivlærr.
hverandre begrundedc og herfra udgaaendc Omlvdsystem har alde-
les intet med Forholde og Tider at bestille , er derved paa det
skarpeste og bestemteste adskilt fra Forholds og Tids Omlydsyste-
nict , med hvilket det derfor ogsaa hverken sammenblandes eller
kommer i nogensomhclst Forvikling. Om og at der iblandt de Vo-
kaler, som tilhore og tilkjendegive Forholde og Tider, isærdeleshed
ere tvende — u og i — der har de i ovenstaaendc Paragrapher om-
talte tilbagevirkende Egenskaber, det er noget, som, i al Fald ikke
umiddelbar, hverken vedkommer eller er en Folge eller Indvirkning
af Forholde og Tid, men en umiddelbar og nodvendig Folge og
Indvirkning af de u og i som Bogstavcr eiendommeligcn tilhorendc
Egenskaber. Naar Forholde og Tid har fremkaldt og anvist deres
Repræsentantere den Flads i Ordet, hvor de som Forholds og Tids
Rcpræsentantere, og hvor de som saadanne ifolge Sprogets Bygning
nodvendigen maa fremtræde, da ophorer den Virksomhcd og den
Indflydelse, som Forholde og Tid medfører, en ny Virksomhet! af
en ny og anden Indflydelse, der har til Folge en ny og aldeles for-
skjelligartet Indvirkning og Forandring i Ordenes Udseende og Form
gjor sig nu gjældende, den Virksomhcd og de Omlyd nemligen, som
foraarsages af Forholds og Tids Repræsentanterne som Bogstaver
— Vokaler — i det lappiske Alphabet. At Slutnings Vokalen o, i
suolo ombyttes med Genitivets u, at a i gietta maa give Plads for
det allativiske i, og i Verbet låkkat for i præteritum og Passivets u,
det er en Folge af Forholde og Tid, men at suolo i Genitiv ikke
er suolu, at gietta i Allativ ikke hedder gietti, men sullu og gitti,
og at Iakkat i Præteritum og Inf. pas. ikke er lakkiin og låkkut, men
lokkim og lokkut, det er en Folge af den ifra Genitivets u og Allativets
i samt Preteritums i og det Inf. passivske u som Bogstaver —
Vokaler — udgaaende Virksomhed. At netop disse tvende Vokaler,
U og i, fremfor alle de (ivrige Vokaler har de i ovenstaaendc Para-
grapher anforte Egenskaber gjor, som i det Folgende nærmere skal
blive vist, dem vistnok, ikke alene skikkede fremfor alle de (ivrige
Vokaler til at være det de ere; men har da ogsaa været den egent-
lige Aarsag til at de, netop paa Grund af disse deres Egenskaber,
ere blevne udkaarede til at være det de ere, Forholds og Tids Rc-
præsentantere.
I Anmærkningerne til Deklinationernc og Konjugationerne vil
blive vist, at de Vokal-Ombytuinger, som Forholde og Tid fremkalde,