Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1. Kap. Substantiver. 9<br />
§• W-<br />
Da d<strong>et</strong> lappiske Deklinations System er saa^ aldeles forskjelligt<br />
og afvigende ifra d<strong>et</strong> latinske og norske, saa anses d<strong>et</strong> nodvendigt<br />
her at forudskikke en kort forelobig Oversigt over samme. Den<br />
fuldstændige Udvikling tilhbrer iovrigt Syntaxen.<br />
§• 15.<br />
1. Noininativus; uden just at være nogen udelukkende Forholds-<br />
form for Subjekt<strong>et</strong>, saa benyttes dog d<strong>et</strong> lappiske Nominativ<br />
til ogsaa at b<strong>et</strong>egne Subjekt<strong>et</strong>, og svarer <strong>saaledes</strong> til Lati-<br />
nernes Nominativ,<br />
2. Genitivus svarer i Almindelighed til Latinernes Genitiv.<br />
3. Infinitivus; nogen særskildt Forholdsform, der ikkuns bru-<br />
ges til at b<strong>et</strong>egne Objekt<strong>et</strong>, har Sprog<strong>et</strong> ikke, da casus infi-<br />
nitivus, der benyttes <strong>som</strong> Objekts casus, undertiden ogsaa til—<br />
lige benyttes <strong>som</strong> Subjekts casus; den er kald<strong>et</strong> Infinitivus,<br />
fordi den egentligen b<strong>et</strong>egner en ubestemt Qvantit<strong>et</strong>, Mængde,<br />
en Egenskab, o. s. v.<br />
4. Allativus, (motus ad locum), bruges ved Spbrgsmaale <strong>som</strong>:<br />
hvor? hvorhen? hvori? hvorpaa? o. s. v.; den benyttes tillige<br />
til at b<strong>et</strong>egne Latinernes Dativ.<br />
5. Factivus bruges naar man gjores, bliver til nog<strong>et</strong>, er <strong>som</strong> nog<strong>et</strong>,<br />
holdes, anses for nog<strong>et</strong> o. s. v. f. Ex. jeg anser ham for uskyldig,<br />
lågam su vig<strong>et</strong>æbnien ; den er en Beskrivelses Forholdsform<br />
og bruges meg<strong>et</strong> hyppigen, <strong>saaledes</strong> ogsaa ved Tidsbestemmel-<br />
ser, hvor vi i <strong>Norsk</strong> bruge Præpositionen i, <strong>som</strong>: i Mbrk<strong>et</strong>,<br />
sævdnjaden, og ved mange flere Tilfælde.<br />
6. Locativus, (qvies in loco og motus a loco), bruges ved Sporgs-<br />
maale <strong>som</strong>: hvor? hvori? hvorpaa? hvorfra? hvorfor? o. s. v.,<br />
svarer <strong>saaledes</strong> i mange Tilfælde til Latinernes Ablativus.<br />
7. Comitativus tilkjendegiver en Ledsagning, en Forbindelse med,<br />
er tillige Midl<strong>et</strong>s, og Redskab<strong>et</strong>s casus, (casus instrumentalis),<br />
bruges ved Spbrgsmaale <strong>som</strong>: med hvem? med hvad? med<br />
hvormange? o. s. v. f. Ex. acin båttim, jeg kom med, var i Folge<br />
med Faderen; avsoin cuppim, jeghuggede med enOxe, brugte en<br />
Oxe til at hugge med.<br />
8. Caritivus udtrykker aldeles d<strong>et</strong> Modsatte af næstforangaaende,<br />
f. Ex. ace-taga båttim, jeg kom uden Faderen, uden at have
Change language