Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Aiimærkninger. 193<br />
§. 28.<br />
§. 109 og folgende. Om de her anførte Adjektiver paa -es og is kan<br />
d<strong>et</strong> inaaske ligeledes r<strong>et</strong>tere siges at Gradforhoielsen dannes af Genit.<br />
3 Kapitel. Pronominer.<br />
§• 29.<br />
Som i saa mange andre Sprog, <strong>saaledes</strong> ogsaa i d<strong>et</strong> <strong>Lappiske</strong>,<br />
ere isærdeleshed de personlige Pronominers Boininger ikke de sam-<br />
me Regler underkastede <strong>som</strong> Substantivernes og Adjektivernes. De<br />
personlige Pronominer repræsentere nemlig den personlige Natur,<br />
d<strong>et</strong> personlige Jeg, d<strong>et</strong>te gjiire de ovrige Ord derimod ikke, disse<br />
repræsentere ikkuns den upersonlige Natur. Lige<strong>som</strong> d<strong>et</strong> per-<br />
sonlige Jeg, ifolge sin Natur <strong>som</strong> saadant, hverken i den Grad er<br />
eller kan være b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> til og afhængigt af de udvortes Former, <strong>som</strong><br />
den upersonlige Natur, <strong>saaledes</strong> kunne heller ikke <strong>et</strong> Sprogs Pro-<br />
nominer, fornemmeligen de personlige, <strong>som</strong> saadanne, være b<strong>et</strong>ingede<br />
til og afhængige af n<strong>et</strong>op de selv samme Boiningsformer, <strong>som</strong> karak-<br />
terisere Sprog<strong>et</strong>s ovrige Ord. Da nu i Grunden int<strong>et</strong> af Sprog<strong>et</strong>s Ord<br />
i Virkeligheden er afhængigt af og b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> til d<strong>et</strong>s Boinings Former,<br />
og endnu mindre er opstaat eller har udvikl<strong>et</strong> sig af disse, men<br />
d<strong>et</strong> jo tvertimod er Boinings Formerne, <strong>som</strong> ikke alene ere afhæn-<br />
gige af og b<strong>et</strong>ingede til, men <strong>som</strong> ogsaa ere opstaaede af og have<br />
udvikl<strong>et</strong> sig af Ordene, i Overensstemmelse saavel med Ordenes<br />
B<strong>et</strong>ydning <strong>som</strong> med deres Bygning, saa maa de personlige Pronomi-<br />
ner isærdeleshed være ber<strong>et</strong>tigede til, aldeles uafhængige af Sprog<strong>et</strong>s<br />
ovrige Taledele, selv at bestemme de Former, under hvilke de ville<br />
fremtræde, Former, <strong>som</strong> ifolge af hvad anfort er, ikke engang kunne<br />
være de samme for Pronominerne <strong>som</strong> for de ovrige Ord. D<strong>et</strong> er<br />
<strong>saaledes</strong> ingen Uregelmæssighed eller Afvigelse, men en fuldkommen<br />
Regelmæssighed, naar Boinings Lovene for Pronominerne ikke ere<br />
de samme <strong>som</strong> for Sprog<strong>et</strong>s Substantiver og Adjektiver. Af oven-<br />
anforte Aarsager ere derfor ogsaa Boinings Lovene for Verberne aldeles<br />
forskjellige fra Bbinings-Lovene for Sprog<strong>et</strong>s ovrige Ord og Taledele.<br />
§.30.<br />
§. 139. Da Sprog<strong>et</strong> ikke har pronomina possessiva, men benytter<br />
andre Ord <strong>som</strong> saadanne, saa bliver Antall<strong>et</strong> af Pronom. Kl. sex og<br />
ikke syv.<br />
§. 31.<br />
§. 150-154. Da de her afhandlede nægtende Pronominer for
Change language