Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

186 Formlæren. 5. Kau.
guim, med; rassta, tværtover;
lakka, nær ved; sækka, ibland! ;
cada, igjennem; og flere
disse forbindes ikke med pronomina suffixa.
Conjunctione*.
§. 312.
Conjunctioner, Forbindelsesord, ere uforanderlige Ord, ved hvil-
ke såvel enkelte Ord som hele Sætninger forbindes.
De ere enten selvstændige, særegne Ord, adskillelige fra de Ord,
til hvilke de hore, eller de ere uselvstændige, uadskillelige, conjunc-
tiones suffixivæ; ligeledes ere de enten oprindelige Stamord eller
afledede, enkelte eller sammensatte.
§. 313.
Enkelte Conjunctioner, der tillige ere Stamord, ere: ja, og, jas,
dersom, go, da, naar, vai, for at, vai, eller, de, da, thi, mutto, men,
alma, dog, o. s. f.
Sammensatte ere: daihe, daiheke, eller, jåsjo, jåsjoge, omend-
skjbnt, alraaken, daddeke, dog, alligevel, damditti, derfor, dastgo
thi, efterdi, o. s. f.
§. 314.
Med Hensyn til deres Bemærkelse ere Conjunctionernc af for-
skjellig Slags: copulative, forbindende som: ja, og, maida ogsaa,
disjunctive, adskillende, som: daihe, eller mutto, men,
conditionales, betingende, som: jås, dersom o. s. f.
§. 315.
Uadskillelige, conjunctiones suffixivæ ere: -ai, -ka, -aga- -anaga,
-ge, -gis, se, -he, -ken, o. s. v.
Interjectiones.
§. 316.
Intcrjectioner, egentligen kuns Lyd, som man udstoder for at
udtrykke en eller anden hæftig Folelse. De ere uforanderlige. Iu-
terjectioner ere: ai! voi! voi voi! he! ho! hæi ! hui! hi! o. fl.
Som Interjectioner kunne ogsaa andre Taledele og hele Tale-
maader benyttes.