Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

5. Kap. Partikler. 185
§. 207.
Til denne Klasse af Præpositioner kunne og henregnes de tvende:
birra, om, omkring og mieldda, eller, som den sædvanligst forekom-
mer, mield, efter, bagefter, med, de forekomme ikke i andre For-
holdsformer end i den her anforte nominativiske.
Endelsen n i åuddan, marjnen, vuollen, darren og duokken er
egentlig essivisk, men bruges her i lokativisk Betydning.
Samtlige her anforte Præpositioner forbindes med pronomina
suffixa paa samme Maade som Substantiverne, se fra §. 156 til §. 162
samt fra §. 168 til §. 172, aitsaa oddi som jokki, bagjeli somjågaidl,
sisa og birra som jakka, §. 158 og §. 162 samt §. 168 og folgende;
sist og åudast som jagast, bagjelist som vanbemid og vælgolass se
§. 158 og 159 samt §. 168 og folgende.
sisa, sisa lm, d, s; me, de, sga;
birra, birra Imek, dek, sek.
oddi, audda-s jam, ad, is; æme, æde, æsga;
Jæmek, ædek, æsek.
bagjeli, bagjelas-s lam, ad, es; ame, ade, asga;
Jamek, adek, asek.
åudast, åuda-st jam, ad, es; æme, æde, æsga;
/æmek, ædek, æsek.
bagjelist, bagjeli-st jam, ad, es; ame, ade, æsga;
iamek, adek, asek.
§. 309.
Som sisa, birra, oddi, åudast forbindes Tostavelses, og som ba-
gjeli og bagjelist Trestavelses Præpositioner med pronomina suffixa.
§. 310.
Til samme Klasse af Præpositioner hore ogsaa folgende, der
imidlertid ikke modtage pronomina suffixa, og som ikkuns forekom-
me i allativ:
vuosstai, imod; vufšui, efter, ifolge;
harrai, i Henseende til; ditti, for — Skyld og flere.
§. 311.
Oprindeligc Præpositioner ere maaske:
boft ved, formedelst; buotta, lige over for;
mietta, helt over, langs med; mædda og mæddel, forbi;