Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

5. Kap. Partikler. 183
endnu, vela, fremdeles, davja, ofte, nuft, saaledes, goas, naar, de,
dalle, da, ainas, endeligen, moft, hvorledes, fal, kuns, aido, egentli-
gen, nabbo, altsaa o. fl.
Sammensatte Adverbier ere:
maqestaga, efterhaanden, mademield dademield, eftersom, dallan,
dallanaga, strax, aivestessi, alene, manditti, hvorfor o. fl.
indtil.
Til oprindelige Adverbier hore ogsaa: erit, bort, fra, og gidda,
§. 302.
Adverbia suffixiva, der ikke ere selvstændige Ord, men ikkuns
particulæ (dictiones) encliticæ, der vedfojes i Enden af andre Ord, ere:
be, ge, gen, ege, go, rak, lai, essi, nessi, stessi, aga, anaga o. s. v.
ækka, lækka, hvilke udtrykke en Formindskelse, og lækkas ere
ogsaa adjektiviske Endelser; ætta og kætta tilkjendegive en Næg-
telse og ere ligeledes ogsaa adjektiviske Endelser.
§. 303.
Med Hensyn til Bemærkelsen kunne Adverbierne inddeles i for-
skjellige Klasser, saasom: Tids, Steds Adverbier, o. s. v.
Præpositioner.
§. 304.
Samtlige Præpositioner styre Genitiv. Forsaavidt de ere Sub-
stantiver eller afrevne Endelser af Substantiver, ere de bojelige, og
modtage forskjellige Kasual-Endelser dog ikkuns i Enkeltallet. 1
det at de lappiske Præpositioner, ligesom i andre Sprog, bestemme
deres Substantivers eller Adjektivers casus, saa bestemmes igjen de
lappiske Præpositioners Kasual-Endelser af det Begreb eller For-
hold, der ligger til Grund for deres Bemærkelse, hvilket i Alminde-
lighed er et Stedsforhold.
§. 305.
Da enhver casus af et lappisk nomen, der indeholder og beteg-
ner Forholde, som i andre Sprog udtrykkes ved særegne Præposi-
tioner, benyttes som virkelige Præpositioner, kan disses Antal i det
lappiske ikke bestemmes.
Da samtlige Præpositioner, paa enkelte Undtagelser nær, staa
bag efter deres nomina, ere de ogsaa blevne kaldte Postpositioner.
13 *