Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

178 Formlæren. 5. Kup.
og raættos i vedfdjet Form danne af sidstnævnte deres Adverbier
ved at tilfoje -et:
Diedemættom, uvidende, diedemættoset;
oaidneuiættom, usynlig, oaidnemættoset;
vargjemættom, umulig, vægjeraacttoset.
§. 287.
Adjektiverne baca og guoce (§. 64) danne deres Adverbier ved
at foje -et til Genetivets Endelse,
baca, bitter, baccaget;
guoce, raaden, guocc^get.
§. 288.
Undtagelser fra anforte Regler ere:
ErimåamaS, besynderlig, erimåamacet;
duot, sand, duodai;
ædnag, megen, ædnasid;
ucca, lider, uccan, uccanas og uccanajjat;
marja, sen, matnet, o. s. v.
Adverbiernes Gradforbbining.
§. 289.
Denne er simpel og regejret. Adverbiernes anden eller liojere
Grad, (gradus comparativus,) dannes af Adjektivernes ved at foran-
dre o til u og tilfoje Bogstavet t. Adverbiernes tredie eller hbje-
ste Grad, (gradus superlativus,) dannes ligeledes af Adjektivernes
hojeste Grad ved at tilfoje -at. Hvor Tonefaldet fordrer det for-
dobles det komparativiske b, og stundom ogsaa det superlativiske m,
paa samme Maade som ved Adjektivernes Gradforbbining.
Adverbiernes Gradforbbinings Endelser blive altsaa i anden Grad
-ut (but), tredie Grad -at (ogsaa sat og §at) Adverbial Endelsen i
alle Grader bliver saaledes -t.
Positiv.
§. 290.
Enkelt b i anden Grad bavc:
ut,
Superl.
gievramu-s N
ujomu-s
»ljomu-s \
låjemu-s
alemu-s
gåvdamu-s