Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

a. Kap. Verber. 127
Verbernes Hjælpeord.
§. 249.
Til Verbernes Boining i Maader, Tider og Personer benytter
Sproget i alt fire Hjælpeord:
1. det allerede flere Gange omtalte personlige nægtende Pronomen,
im, ik, i, se 3. Kap. §. 150 og §. 151.
2. det ligeledes allerede omtalte personlige nægtende Pronomen,
amam, amad, arnas, se 3. Kap. §. 152 og §. 153.
3. det imperativiske Verbum ale, du maa ikke, se efterfolgende
§. 250.
4. Verbet læt, at være, at have, se §. 253.
§. 250.
Hjælpeverbet, ale, du maa ikke.
Dette Verbum bojes ikkuns i den ene modus, Imperativus.
1. 2. 3.
Sing. — ale, ellus,
Dual. allo, alle ellusga,
Plur. allop, allet, ellusek.
§. 251.
Hjælpeverbet læt, at være, at have.
Da Verbet læt mangler (comitativus), Gerundium saavel i con-
jugatio affirmativa som negativa, og tillige (nomina adjectiva verbalia)
Participier i sidstnævnte Form, samt (nom. subst. verb. concret.)
Handlersformen, saa udfyldes disse af Verbet årrot, der ogsaa har
Betydningen af at være, (forblive, opbolde sig, o. s. v.) I ovrigt
bruges Verbet årrot ikke som Hjælpeverbum.
§. 252.
De ved Hjælpeverbet læt i Forbindelse med Hovedverbets
Infinitiver og Participier dannede sammensatte Tidsformer, tempora,
ere særskilte behandlede, og findes bagefter ethvert Verbum.
§. 253.
A. Conjugatio affirmativa.
Indicativus.
a. Præsens.
1. 2. 3.
Sing. læm, læk, læ,
Dual. lædne, læppe, læva,
Plur. læp, læppet, læk.