Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

4. Kap. Verber. 117
2. Den handlende og lidende Form, Activum og Passivum;
3. De forskjellige Maader, modi;
4. De tre Talfornier;
5. De tre Personer;
6. Beiningen selv under de fem foranforte Tilfælde.
§• 241.
Ligesom Substantiverne og Adjektiverne, saaledes ende sig ogsaa
Verberne i Roden, som for denne Taledel er tredie Person sing.
num. præsens indicativ activ, paa en Vokal eller paa en Konsonant;
i forste Tilfælde kaldes de aabne, i sidste lukkede. Efter disse
Rodens tvende forskjellige Endelser dele sig Verberne, ligesom de
nyligen nævnte tvende Taledele, i tvende Hovedarter eller Boinings-
maader; den forste, som indbefatter de aabne Verber, den anden,
som indbefatter de lukkede.
§• 242.
Rodens Kjende- Konsonanter ere i forste Conjugation stedse
liaarde og dobbelte, i anden kunne de være baade haarde og blode,
baade dobbelte og enkelte. I forste Conjugation dels forsvages og
forenkles Kjende -Konsonanterne under Beiningen, og dels forblive
de uforandrede; i anden Conjugation forblive Kjende-Konsonanterne
stedse uforandrede.
§. 243.
Forste Conjugation deles igjen i flere Underafdelinger eller
Klasser, eftersom Rodens sidste, eller Slutnings- Vokal, Kjende-
Vokal, er a, o, e eller i; u, å og æ forekomme ikke som Slutnings-
Bogstaver, Kjende-Vokaler, i Verbernes Rodder.
§. 244.
Verberne have en Mængde afledede Former, som imidlertid
ikke ere optagne i Paradigmerne. En saadan Opdyngen af afledede
Former vilde dels overskride Omfanget af hvad der egentligen til-
horer et Verbum som saadant, og vilde ikkuns tjene til at for-
dunkle Oversigten af selve Verbet og dets Boininger. Den fuld-
stændige Fremstilling og Lære af de mangfoldige afledede Former
tilhbrer fjerde og femte Afdeling i den lappiske Sproglære, der
handler om Orddannelsen og Syntaxen.
§. 245.
Infinitivus indicativus og Supinum (Factivus) ere i den næg-
tende Boining udforte, det forste med i, og det andet med arnas,