Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

ll(j Formlæren. t}. Kap.
§. 235.
Af samtlige Objectiv-Formcr er det ikkuns præteritum parti-
cipium, tier medfører Begrebet om en bestemt Tid, nemligen den
forbigangue; alle de (ivrige kunne betragtes som præsentia, da de
ikke udelukke Begrebet af en nærværende Tid.
§. 23«.
Samtlige lappiske Verber have toende Hovedformer eller Hoved-
boininger, en bekræftende og en nægtende, conjngatio affirmativa
og conjngatio negativa; begge bbjes de aldeles regelmæssigen i de
tvende Former, den handlende og den lidende, Activum og Passi-
vum, og begge have de alle de anforte modi og tempora; og begge
have de ogsaa de tre Talformer, Singularis, Dualis og Pluralis.
§. 237.
Den bekræftende Boiningsmaade, conjugatio affirmativa, adskiller
de tre Personer i alle tre Talformer ved særegne Endelser. Ikke
derimod den nægtende Boiningsmaade, conjugatio negativa. Efter
forst at være undergaat en og anden Forandring i Endelsen for-
bliver Verbet i conjugatio negativa uforandret i de forskjellige Per-
soner; for at tilkjendegive disse betjener det sig af tre forskjellige
Slags Iljælpeord.
1. De i 3. Kap. §. 150 omtalte nægtende personlige Pronominer
im, ik, i, der benyttes til de tvende forstnævnte modi, nemlig:
indioativus og conjunctivus;
2. De i 3. Kap. §. 152 omtalte nægtende Pronominer amam,
araad, arnas.
3. Et Hjælpeverbum ale, du ruaa ikke, se §. 250, som benyttes til
modus imperativus.
§. 238.
Verbet læt, at være, have, benyttes som Iljælpeord saavel af
conjugatio affirmativa som af conjugatio negativa.
§. 239.
Begge disse Boiningsmaader, conjugatio affirmativa og negativa,
kunne baade tåge og ikke tåge til sig de personlige Pronominer,
man, dan, san.
§. 240.
Ved Verberne blive altsaa folgende sex Ting at iagttage.
1. Den dobbelte Form, den bekræftende og nægtende, conjugatio
affirmativa og negativa;