Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

4. Kap. Verber. 115
Gerundium ; fremtræder ogsaa som et præsens participiura i
nægtende Betydning, og svarer til casus caritativus.
Til Nomen verbale horer:
a. et nomen substantivum verbale, og b. et nomen adjectivum
verbale.
Fbrstnævnte er igjen to Slags:
1. nomen subst, verbale abstractum, en Handlingsform, nomen
actionis, der indbefatter Bemærkelsen af begge vore Former
paa -ing og -n, som: Læsning og Læsen; Handling og Hand-
len o. s. v. Det bojes i alle Forholdsformer i begge Tal.
2. nomen subst, verbale concretum, en Handlersform, nomen
agentis, svarende til vor Form paa -r, som: Læser, Handler,
Horer, o. s. v. Det bbjes Jigeledes i alle Forholdsformer i de
tvende Talformer.
b. Nomen adjectivum verbale, der svarer til Latinernes Parti-
cipium, indbefatter:
1. præsens participium, uden Bibegreb af nogen bestemt Tid,
bruges derfor med Hjælpeverbum læt om enhversomhelst Tid;
ogsaa dette bojes i alle Forholdsformer og i begge Tal.
2. præteritum participium med Begrebet af en forbigangen Tid;
er ubojeligt.
§. 234.
Paa Grund af den store Overensstemmelse, der finder Sted
mellem Declinations og Conjugations Systemerne ere adskillige Boi-
nings-Former i sidstnævnte overensstemmende, saavel i Betydning
som i Endelse, med adskillige Forholdsformer i forstnævnte, hvis
Benævnelser derfor ere beholdte, som de formentligen mest passende.
Saaledes er Gerundiets Endelse -ed)in ogsaa i Betydning
overensstemmende med Substantivernes comitativ casus -in; Und-
ladelsesformen -kæt)ta er saa godt som aldeles den samme som
Substantivernes casus caritativus -ta eller tåga. Hvad Endelsen
-kætta i ovrigt angaar da tillægges som oftest et i euphonicum,
altsaa -kættai. De af den latinske Grammatik bekjendte Benævnel-
ser ere satte ved Siden af de mindre bekjendte. De af den latin-
ske Grammatik ubekjendte Former og Benævnelser ere i Paradig-
merne vedfojet norsk Oversættelse, forsaavidt dette har været anset
for nodvendigt til Tydelighed.
8 *