Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

112 Formlæren. 5. Kap.
Vedfojede Substantivcrnc bbjes samtlige Ordinal-Tallene som
Adjektiver paa -e, se buorre §. 89; nubbe beholder dog de tvende bb.
Enestaaende bojes de syv forste Kardinal-Tal regelret som
Adjektiverne paa -a, se bahha §. 53; de tre sidste Kardinal-Tal
som Adjektiver paa -e, se basse §. 53.
Enestaaende bojes Ordinal-Tallet nubbe som ælle §. 30; paa
det nær at Bogstavet u ikke gaar over til noget andet Bogstav.
De ovrige Ordinal-Tal bojes som de i §. 61 omhandlede Adjektiver
af andeu Boining, se vielggad §. 61.
§. 223.
Af guoft dannes gugtug, begge, der bojes regelret i alle For-
holdsformer, undtagen Factiv, som det mangler.
Nom. gugtug,
Gen. gngtui,
Infin. gugtuid,
Allat. gugtuidi,
Locat. gugtuin,
Comit. gugtui-guim,
Carit. gugtui-taga.
§. 224.
Af guoft dannes ligeledes det ubojelige guofto, de to;
§. 225.
Af Kardinal -Tallene fra guoft og til gut dannes nogle egne
substantiva numeralia, med Endelsen -as, nemligen guovtas, gålmas,
njæljas, vidas og gudas. Samtlige modtage de den sædvanlige
Boining, beholdende Kjende-Konsonanterne uforandrede.
§. 226.
Saavel af Kardinal- som af Ordinal-Tallene dannes i ovrigt en
Mængde ailedede Ord, Substantiver, Adjektiver, Verber og Adver-
bier, som i tredie Afdcling, Orddannelseslæren, nærmere ville blive
afhandlede.
Iler kunne imidlertid dog bemærkcs de ni af Kardinal-Tallene
dannede Adverbier, som betegne hvor mange Gange, paa det Sporgs-
maal hvor ofte: ofti, en Gang; gufti, to Gange; golbmi, tre Gange;
njellji, fire Gange; vitti, fem Gange; gutti, sex Gange; cecci, syv
Gange; gafttsi, otte Gange; ofttsi, ni Gange. For ovrigt udtrykkes
alle de folgende med Kardinal-Tallene og Ordene gærdde eller have,
Gang, og paa denne Maade kunne ogsaa disse ni udtrykkes.
'