Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

5. Kap. Prononnner. 109
§. 213.
Nubbe nubbe, den ene, den anden; det ene, det andet.
Det forste nubbe staar i Nominativ, det andet i den af Verbet
styrende Forholdsforra. Se Syntaxen.
Enkelte pronomina indefinita, men som dog ikke ere Sta/nord:
Guoibme, uccan, galles, gallad.
§• 214.
Guim guoibme, hinanden, hverandre.
Hinanden og hverandre udtrykkes ved Substantivet guoibme,
som gjentages saaledes at det forste afkortes til guim, det andet
sættes i den behorige Forholdsform. Se Syntaxen.
Guoibme synes at være dannet af guim; muligt kunde det imid-
lertid dog ogsaa være at guoibme var Stamordet, og at guim er en
forkortet Form af guoibme.
§. 215.
Uccan, liden, faa.
Stamordet til uccan er ucca, liden, lidet. Saavel i vedfdjet
Form, som i den enestaaende er det aldeles overensstemmende
med ædnag, §. 211.
§. 216.
Galles, gallad, mange, hvor mange.
Stamordet for disse tvende er, som allerede anfort, §. 212, galle.
Enestaaende bojes galles som de i §. 60 omhandlede Adjektiver af
anden Boining, se hanes, §. 60. i folgende Forholdsformer sing. num.
Nom. Galles,
Gen. gallas,
Infin. gallas,
Allat. gallasi,
Locat. gallasist,
Comit. gallasin.
I de samme Forholdsformer bojes gallad som de i §. 61 om-
handlede Adjektiver af anden Boining, se vielggad, §. 61.
I vedfojet Form bojes galles og gallad i begge Talformer s-om
Adjektiver af forste Boining, se buorre, §. 89.; genit. plur. er imid-
lertid altid galles og gallad.
Galles og gallad forekomme ogsaa som pronomina interrogativa.
De sammensatte pronomina indefinita ere:
Gige, guttege, mige, mikkege, maggarge, moftege, gallege.