Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

108 Formlæren. 5. Kap.
§. 208.
Æres forekommer ogsaa i den hojere Grad, gradus compara-
tivus, æreb; men da bruges det som et Forholdsord, præpositio.
§. 209.
Juokke, juokkaS, enhver, ethvert.
I vefbjet Form bruges det fbrstnævnte, som da er ubojeligt.
I den enestaaende Form bruges juokkaS, der bojes som darbaš,
§. 60. Det forekommer kuns i Enkelttallet.
er ubojeligt;
Buok, al, alt;
§. 210.
Juoida, noget,
§. 211.
Ædnag, megen, meget, mange, mangen, mangt.
I vedfojet Form er buok ubojeligt; i den enestaaende Form
forekommer det ikkuns i Flertallet og bojes da regelret som Adjek-
tiver plur. num. af forste Bbining, se Pluralis af bahha §. 53.,
buokak, buokai, buokaid, o. s. v.
Ædnag, i vedfojet Form ubojeligt; i den enestaaende Form
forekommer det ligesom buok ikkuns i Flertallet, det bojes da regel-
ret som Adjektiver plur. num. af anden Bbining, se Pluralis af
vielggad §. 61., ædnagak, ædnagi, ædnagid, o. s. v.
Af ædnag findes begge de hojere Grader, æmbo og ænemus,
hvis Bbining i alle Dele rette sig efter de for Adjektivernes Bbi-
ning givne Bestemmelser.
§ 212-
Galle, ållo, mange, meget; hvor mange, hvor meget?
Begge forekomme de ogsaa som pron. interrogat. I vedfojet
Form bojes galle som buorre, §. 89., ikkuns at galle i alle For-
holdsforrncr beholder dobbelt 11, altsaa i casus comit. gallin. I den
enestaaende Form forekommer det kuns i Enkelttallet, og bojes
da regelret som lakke, §. 54.
Af galle ere igjen de tvende pron. indefin. gallad, galles og
gallege udsprungnc, se §. 216 og §. 220.
I vedfojet Form bojes ållo som galle; i enestaaende Form
forekommer det ikkuns i de fire Forholdsformer: nom. gen. infin.
og locat.