Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

5. Kap. Pronominer. 107
Mnttom, soames, moadde, juoida, jecca, æres, juokke, buok,
ædnag, galle, ållo, nubbe; guoibme, uccan, gallad, galles; gige, gut-
tege, mige, mikkege, maggarge, moftege, gallege.
Af disse ere de tolv forste enkelte og tillige Stamord; de
fire folgende ere vel enkelte men ikke Stamord; de syv sidste ere
sammensatte.
Enkelte pronomina indefinita, som selv ere Stamord ere:
Muttom, soames, moadde, juoida, jeca, æres, juokke, buok,
ædnag, galle, ållo, nubbe.
§. 205.
Muttom, soames, en, et, nogen, noget.
Muttom bojes saavel i den vedfojede som enestaaende Form
regelret som Adjektiver af anden Boining, se vielggad §. 61.
Paa samme Maade bbjes soames regelret som hanes, §. 60;
ligesom n i hanes forstærkes med d, saaledes forstærkes m i soames
med b, altsaa i Genitiv og Infinitiv Sing. soabmas, o. s. v.
§. 206.
Moadde, nogle.
I vedfojet Form er moadde ubojeligt; i den enestaaende Form
forekommer det i efterfolgende tre Forholdsformer.
Nom. moadde,
{moadde,
mådid,
Locat. moaddest.
§, 207.
Jecca, æres, en anden, et andet.
Saavel i den vedfojede som i den enestaaende Form bojes
jecca aldeles regelret som Adjektiver af forste Deklination, se bahha
§. 53. I Flertallet har jecSa imidlertid en dobbelt Form, da det
baade bojes som Flertallet af bahha, og som Flertallet af njalgis,
hvis Nominativ er njalggasak.
Æres, der i vedfojet Form har ærra, retter sig efter de i §. 62.
for de her nævnte Adjektiver givne Bestemmelser, og bojes derfor
aldeles som njalgis §. 63; ikkuns at i Enkelttallet har æres ikkuns
en Form, nemligen den forst anforte af njalgis, hvis Genitiv endes
paa -a; i Flertallet har æres begge de for njalgis anforte Former.