Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

overordentlige Rigdom paa Afledninger, ved dets Bbielighed og
Lethed i at kunne udtrykke endog de fineste Skatteringer og
Overgange i Fblelser og Begreber; det er tillige i hoi Grad mod-
tageligt for en hoiere Udvikling.
I Sproget lever og bevæger sig, aander og udtaler sig en
Aand, betydningsfuldt og paa en mcerkværdig og forunderlig Maade
tiltalende hver den, som kan og som vil lytte til Sprogaandens Tale,
til dens sagte Hvisken; en Aand fuld af Hoihed, Dybde og Fblelse,
fuld af Værdighed og Alvor, blid, venlig, indsmigrende, bedende,
ofte ogsaa sukkende, sukkende i Erkjendelsen og Folelsen af hvad
Folket og Sproget engang vare, og hvad samme nu ere. En reli-
gieus, og tillige en religieus-poetisk Tone gaar igjennem hele Spro-
get, der ofte og gjeme forlader del Jordiske, hævende sig op til
Himlens og Jordens, til Menneskenes og Sprogenes almægtige Ska-
ber og Gud.
Barnets Barnlighed, Mandens {Nomadens) dybere Alvor, Orien-
tens Billedsprog findes her forenede saavel i Sproget, som hos
Folket, isærdeleshed hos Nomaden.
Vidnesbyrd og Minder om en bedre Fortids lykkelige Dage
findes overalt i Sproget.
Disse Moster, der saaledes lyde ned til os fra Finmarkens
Fjelde, og den Aand, der udtaler sig i samme, erindrer om det
gamle Testamentes, vel ikke allerældste og alle/tidligste', saa dog
om sammes ældre og tidligere Oldsagn, erindrer om de Mennesker,
som da levede, om de Sprog, som da bleve talede og sotn da opstode.
Om Sprogets historiske Værd vidner Professor Rask i det af
ham redigerede Litteraturblad No. 3, gde April 18-28. . . "Det
er et urgammelt og saare mærkeligt Hovedsprog for en stor Del
af Jordkloden, for Nordasien og det nordøstlige Europa, ja maaske