Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

3. Kap. Pronominer. 67
A. Substantiver singularis numeri.
§. 158.
Forenet med Substantiver i Singularis fordrer Pronominets
forste og anden Person, i alle sine tre Talforraer, Substantivernes
haarde og dobbelte Kjende-Konsonanter i alle Forholdsformer, und-
tagcn i locativus og comitativus, der forblive uforandrede. Prono-
minets tredie Person deriraod fordrer, i alle sine trende Talformer,
Substantivernes bidde og enkelte Kjende-Konsonanter i alle For-
holdsformer, undtagcn i allativus, factivus og locativus, der forblive
uforandrede.
De i 1. Kap. §. 22. 2. §. 29, 30, 31 og 32 omtalte Substantiver af 1.
Dekl., samt de i 2 Kap. §. 54 omtalte Adjektiv er af 1. Dckl., naar disse
staa som Substantiver, beholde imidlertid, forenede med Pronomi-
nets tredie Person, deres haarde og dobbelte Kjende-Konsonanter
uforandrede; ligcledes de i 1. Kap. § 37. 2. omtalte Substantiver af
2. Dekl., og de i 2. Kap. § 61. omtalte Adjektiver af 2. Dekl.
§. 159.
Endes Substantiverne paa en Konsonant, da beholde prono-
mina suifixa deres Vokaler, og ikkuns de forstes Kjende-Konsonan-
ter ere de i ovenstaaende § 158 omtalte Forandringer underkastede.
Bavcas, Smerte; rumas, Legeme; ædnam, Jord.
Sing. Bafcasam, bafcasat, bavcases,
Dual. bafcasæme, bafeasæde, bavcasæsga,
Plur. bafcasæmek, bafcasædek, bavcasæsek.
Sing. Rubmasam, rubmasat, rumases,
Dual. rubmasæme, rubmasæde, rumasæsga,
Plur. rubmasæmek, rubmasædek, rumasæsek.
Sing. Ædnamam, oednamat, ædnames,
Dual. ædnamæme, ædnamæde, ædnamæsga,
Plur. ædnamæmek, ædnamædek, ædnamæsek.
§. 160.
Substantiver, der ende sig paa -a, -o, -u og i beholde deres
Vokaler, og prononiina suffixa miste deres.