Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

66 Formlæren. 5. K.ip.
amain og amad; hvad der i anforte §. er anfort om tredie Person,
i. gjælder ligeledes for dette Pronomens tredie Person, arnas.
§. 154.
Begge de nægtendc Pronominer, im, o. s. v. amam, o. s. v.
brages ikknns som Hjælpeord ved Verberne, livor de som saadanne
atter ville blive anforte og nærmere omtalte.
2. Pronomina possessiva.
§. 155.
Det er allerede bemærket at egentlige pronomina possessiva
har Sproget ikke; men at det til at udtrykke Ejendoms Forholde
betjener sig 1. af de personlige Pronominer, min, dan, sån satte i
casiis genitivus; 2. af pronomina snffixa -am, -at, -es; 3. af de
sammensatte Pronominer, jeecam, jeccad, jecas.
Pronominerne, man, dan, san, ere allerede afbandlede.
Pronomina snffixa.
-ara, min, mit; -at, din, dit; -es, hans, hendes, dens, dets.
§. 156.
-am, -at, -es.
Disse pronomina snffixa vedfojes Snbstantiverne i alle For-
holdsformer, og fremtræder i alle tre Talformer.
Singularis,
-ara, -at, -es;
Dualis,
æme, ^æde, (aesga,
arae, tade, tasga;
Pluralis,
æraek, rædek, ræsek,
amek, (adek, ( asek.
§. 157.
Disse pro-nomina snffixa blive uforandrede i de forskjellige
Forholdsformer, undlagen anden Person, der i Nominativ Singularis
endes paa -t, men i alle de ovrige Forholdsformer paa -d, samt
tredie Person -es, der i Allativ har -is og -as. Stavelsernes Antal
i Forening med Tonefaldet bestemmer enten der skal være a eller
æ i Pronominets Dualis og Pluralis, som stedse er a i Substantivets
Allativ Pluralis.
Disse pronomina snffixa forbindes paa folgendc Maadc til deres
Substantiver: