Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

60 Formlæren. 3. Kap.
dat, den, det, o. 8. v. Paa denne Maade staa alle Pronominer iste-
det for Nomina.
mensatte.
§. 132.
I Henseende til Formen deles Pronominer i enkelte og sam-
§. 133.
De enkelte ere 30 i Tallet, nemlig: mån, dån, sån, ald, -am,
-at, -es, je§, dat, dat, duot, dot, daggar, gi, gutte, mi, færra, maggar,
jeca, æres, nubbe, (nubbe nubbe); guoibme, (guim guoibmame); mut-
tom, soames, moadde, juoida, juokke, buok, uccan og ædnag, hvilke
tvende sidste maaske ogsaa kunne betragtes som Adjektiver.
Da Tallene ogsaa ere regnede med som henhørende til Prono-
miner saa ere af disse tolv enkelte Pronominer, nemlig: fra 1 til
10 inclusive, samt Tallene 100 og 1000; alle de ovrige Tal ere
sammensatte.
§. 134.
Af de enkelte dannes de sammensatte Pronominer, dels ved
Sammensætning af de enkelte, dels ved Tilfojelsen af en Mængde
Stavelser, dictiones encliticæ, af hvilke nogle faa sættes foran, de
allerfleste derimod bagefter.
§. 135.
Ved Sammensætning af de enkelte Pronominer ere folgende ni
sammensatte Pronominer fremkomne:
Jecam, jeccad, jecas; aldsini, aldsid, aldsis; aldam, aldad, aldes.
§. 136.
Ved at foje pron. suf. -am, -at, -es til Ordet arna, og ved en
Sammensmeltning af dette pron. suf. med Ordet i, ere etterfølgende
sex sammensatte Pronominer dannede: amam, amad, arnas; im, ik, i.
§. 137.
Ved Tilfojelsen af Stavelser, satte bagefter de enkelte Prono-
miner, dannes en Mængde sammensatte.
a. ved Tilfojelsen af de komparativLske Stavelser -abba til gi
synes det komparativiske Pronomen guabba at være dannet;
b. ved Tilfojelsen af den superlativiske Endelse -muS til gutte
synes det superlativiske Pronomen guttemuš" at være dannet;
c. ved Tilfojelsen af Stavelserne -ai, -ag, -gis og -§e dannes en
Mængde sammensatte Pronominer, da mån, dan, sån, je§, dat,
dåt, duot og dot hver især modtager samtlige disse Stavelser;