Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

2. Kap. Adjekiiver. 57
De bojes efter 2den Deklination, som ussteb, 1. Kap. §. 37. 2., ik-
kuns at de i alle Forholdsformer i begge Tal tilfoje Vokalen u, se
buoreb, §. 128.
§. 123.
De Adjektiver af denne Grad, som endes paa -bu, tilfoje stun-
dom Bogstavet s i vedfojet Form; ligesaa de paa -bo, efter at de
forst have forandret o til u; oftest tåge de dog intet -s til sig.
Enestaaende bojes saavel de paa -o, som de paa -u, efter Iste Dekli-
nation, som Substantiver paa -o, 1. Kap. §. 20; ikkuns at Vokalen o
gaar over til u i alle Forholdsformer i begge Tal, undtagen i Nom.,
Gen., Infin. og Carit. Singul., hvor o forbliver uforandret, se cielg-
gasabbo, §. 129.
§. 124.
Adjektiver af denne Grad med den tilfojede Diminutiv-Endelse
-S og -uš have ikkuns en Form, da de ingen Forskjel gjore mellem
den enestaaende og mellem den vedfojede Form. De bojes aldeles
regelrette efter forste Deklination, som goasskemaS, 1. Kap. §. 25 og
§. 26.; se buorebuŠ, §. 130.
Gradus superlativus.
§. 125.
Adjektiverne af denne Grad bruges ligeledes saavel enestaaende
som vedfojede Substantiver, hvilke tvende Former de dog ikke ad-
skilte ved særegne Endelser, men forblive bestandigen uforandrede,
baade de paa -mus og de paa -muš*.
§. 126.
Efter Substantiverne som Omsagn se §. 65.
§• 127.
Adjektiverne af denne Grad bojes aldeles regelrette efter Iste
Deklination; de paa -mus bojes som råkkadus, Bon, o. s. v., l.Kap.
§. 24 og §. 26, se buoremus og cielggasamus, §. 128 og §. 129.
De paa -mu§ som goasskemaš, en liden Orn, o. s. v. 1 Kap. §. 25
og §. 26, se dåbbemuS §. 130.
§. 128.
Buorre, god; buoreb, bedre; buoremus, bedst.
Singularis.
Positiv. Compar. Superl.
Nom. Buorre, buoreb, buoremus,
Gen. buore, buoreb, buoremus,