Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

56
Formlæren.
Positiv. Compar. Superl.
enest, vedf.
Sisske, sisske, si-ske I si-ske
iudvendig. I
Lakka, lagas, laga f lag;a-
nxr. \b; \muš\
Gask, gask, ga-ska j gaska-
som er mellem. 1
Vuostas, vuostas, ' ruoste-
forst, samt nogle flere. /
2. Kap.
Vuostas bruges ikke gjerne i gradus comparativus, da hertil
stedse benyttes Comparativet af åuda.
§. 110.
Gradus comparativus modtager et Diminutiv-Tillæg, -s eller
-u§; det forste tilfojés alle de Ord af denne Grad, der endes paa
-bo eller -bu, i de Ord, som endes paa -bo gaar Vokalen o over
til u; det andet Tillæg, -u§ tilfojés dem, der ende sig paa -b.
Koakkadabbo, roakkadabbuS, lidt, noget mere frimodig,
ielggasabbo,
Dårvotebbu,
Oasetebbu,
Buoreb,
Ælljob,
cielggasabbas, lidt, noget klarere,
dårvotebbus, lidt, noget mere haablos.
oasetebbus, lidt, noget ulykkeligere,
buorebuš, lidt, noget bedre.
ælljobuS, lidt, noget fyrigere.
§• 120.
Gradus comparativus.
Adjcktivernc af denne Grad, kunne naturligvis, ligesom Roden,
Positivus, baade være enestaaende eller ogsaa tilfojede Substantiver.
Ogsaa i denne Forhoinings Grad er den vedfojede Form dannet af den
enestaaende ved en Tillægs Endelse, i alle de Ord nemligen, i hvilke
disse tvende Former adskille sig ved forskjellige Endelser; de allerfleste
gjorc dog ingen Forskjel paa den enestaaende og paa den vedfojede
Form. Komparativets Kjendc-Konsonanter forblive stedse uforandrede.
§. 121.
Efter Substantiverne, som Omsagn til dem, gjælde de samme
Regler for denne Forhoinings Grad som for Roden, se § 65.
§• 122.
Adjektiverne af denne Grad, der ende sig paa -b, blive uforan-
drede, hvad enten de ere enestaaende eller vedfojede Substantiver.