Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

2. Kap. Adjektiver. 57
§. 68.
De af Substantiver og Adjektiver afledede nægtende Adjektiver paa
forandre denne Endelse til -tes.
enest. vedf.
-tæbme
Dårvotæbme, dårvotes suddogas, haablost Menneske.
Asetæbrae, asetes ålmaj, saglos Maud.
Oasetæbme, oasetes acce, ulykkelig Fader.
Asetæbme, asetes ædnam, tynd Jord.
§. 69.
De af Substantiverne afledede nægtende Adjektiver paa -ætta, samt
de af Verberne afledede nægtende Adjektiver paa -kætta
forandre disse Endelser til -ættes og -kættes.
enest. vedf.
Daverætta, daverættes olmuš, et Menneske uden Formue.
Duodarætta, duodarættes ædnam, et Land uden vildt Fjeld.
Mavsakætta, mavsakættes vaivve, ubetalt Umage.
Lågakætta, lågakættes girje, ulæst Bog.
Cierokætta, cierokættes ærrauæbme, ubegrædt Skilsmisse.
§. 70.
De Adjektiver, der ende sig paa Diphthongerne -ai, -oi og -ui
kaste -i bort og tåge -s istedet; de paa -i tåge -s til sig.
enest. vedf.
Gædggai, gædggas ædnam, stenigt Land.
Guollai, guollas javrre, fiskerig Indso.
Harddoi, harddos olmus, bredskuldret Menneske.
Ælljoi, ælljos manna, fyrigt Barn.
Boddui, boddus mærra, So fuld af Skjær.
Ramppui, ramppus irgge, stortalende Frier.
Tiddi, tiddis bakken, overtroisk Hedning.
Lassti, lasstis muorra, lovrigt Træ.
B. Adjektiver, der ende sig paa en Konsonant i den enestaaende
Form.
§• 71-
Adjektiver paa -g.
Disse ende i Almindelighed paa -ag, og tåge dels Endelsen -es og -is
til sig, dels kaste de Bogstavet g bort og ende da paa -a.