Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

5fi Formlæren. 2. Kap.
rbahha, _, ,
Aigek læk < Talerne ere onde.
(I)ahak,
Adjektivcrne i den vedfojede Form.
Forste Grad.
A. Adjektiver, der ende sig paa en Vokal, eller paa en Dipbtbong
i den cncstaaende Form.
§. 60.
Adjektiver paa -a, -o og -e
blive dels uforandrede, dels tilfoje de et s, og forenkle og forsvage
i dette Tilfælde Kjende-Konsonanterne.
enest. vedf.
lVuorra, uuorra manna, ungt Barn.
Babba, baliha dappe, ond Skik.
Boassto, boassto jurd, urigtig Tanke.
Buorre, buorre ravvijægje, god Paaminder.
jallo, jalos gåveca, dristig Bjorn.
Ugjo, ujos nieid, undselig Pige.
Lågje, lajes mattatægje, sagtmodig Lærer.
HillJe,
hiljes matkke, langsom Reise.
Ilavsske, bavskes baikke, bebageligt Sted, o. m. fl.
Nogle Adjektiver tåge -8 til sig.
enest. vedf.
Lakka, lagas olbmuk, Naboer.
§• 67.
Samtlige af Verber afledede Adjektiver forblive uforandrede.
enest.
A duo,
vedf.
adno olmus, bedende Menneske.
Arro, arro davd, vedvarende Sygdom.
Doarjjo, doarjjo ussteb, understottende Ven.
Lakke,
lakke manna, læsende Barn.
JAttc, jatte olbmuk, Nomader.
IToavrcdægje, boavredægje nisson, paastaaeligt Fruentimmer.
Arvedægje, arvedægje guldalægje, forstandig Tilhorer.
Arvedatte, arvedalte Bardue, forstaaelig Tale.
Lagatattc, lagatatte boasstovuot, tilregnelig Urigtigbed.
Darvotutte, darvotuttc jurd, mistrostende Tanke.
Bafbetuttc, rafbetuttc oamedavddo, foruroligende Samvittigbed.
Oasetutte, oa «etuttc sagak, ulykkebringende Efterretninger.