Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

2. Kap.
Cielgas, klar,
Bakas, hed,
Galraas, kold,
Nanos, fast,
Dimes, blod,
Gen.
Iiifin.
Allat.
Factiv.
Locat.
Comit.
Carit.
£
Adjektiver.
njalggai,
njalggaid,
njalggaidi,
njalggan,
njalggain,
njalggai-
guim,
njalggai-
taga.
Paa samme Maade bojes
cielgga, (cielggai,
cielggas, (cielggasi,
rbakka, rbakkai,
(bakkas, Jbakkasi,
Ygalbma, ,galbmai,
(galbmas, (galbmasi,
.nanna, ,nannai,
(nannos, jnannosi,
•dibnia, /dibmai,
(dibmas, (dibmasi,
§. 64.
njalggasi,
njalggasid,
njalggasidi,
njalgisen,
njalggasin,
njalggasi-
guim,
njalggasi-
taga.
rciclggain,
(cielggasin.
,bakkain,
(bakkasin.
,galbmain,
}galbmasin.
nannain,
nannosin,
dibmain,
dibmasin, o. ra. fl.
Med nogle Adjektiver af denne Deklination fin der samme Til-
fælde Sted som med de i 1. Kap. §. 40. omtalte Substantiver, at
man nemligen af Nominativet, Roden, kan være i Uvished om til
hvilken Boiningsmaade de henhore; ogsaa her viser Genitivet hen
til anden Deklination. Disse Adjektiver bojes i aldeles Overens-
(Jurda, (^j a
stemmelse med Substantiverne ^ Tanke,
Ijurd,
§. 41.
rBaca,
(bac,
fGuoce,
/guoc,
bitter, baSag, baccagi, bacagin.
F
raaden, guoccag, guoccagi, guoccagin, o. fl.
§. 65.
Kilde, o. s. v.
Efter Substantiverne, som Omsagn til disse, bruges Adjektiver*
nes enestaaende Form, og i Almindelighed uforandret, hvad enten
Substantiverne staa i Singularis eller i Pluralis. I sidste Tilfælde
staa dog stundom ogsaa Adjektiverne ligeledes i Pluralis.
3*