Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

28 Formlæren. 2. Kap,
forst blive afhamllct, som den af hvilken den vedfojede Form for-
mentligen er udsprungen.
Adj e k ti v er ne i den cnestaaende Form.
Forste Grad.
§.49.
Adjektiverne i den cnestaaende Form bojes, deklineres, aldeles
som Substantiverne, og deles ligesom disse i to Hovedarter eller Boi-
ningsmaader, Declinationes, eftersom Ordene i Nominativus, Roden,
endes paa en Vokal, eller paa en Konsonant.
§. 50.
Ilvad som derfor i 1. Kap. om Substantiverne, fra §. 6. til §.
12 inclusive, er anført i Anledning af Vokalernes, Diphtbongernes og
Triphtb.ongern.es, samt Kjende-Konsonanternes Forandringer og Over-
gange under Boiningen, gjælder naturligvis ogsaa for Adjektiverne.
Den i 1. Kap. §. 13 givne almindelige Oversigt over Substanti-
vernes Endelser i de forskjellige Forholdsformer i begge Tal, i beg-
ge Deklinationer, gjælder ligeledes ogsaa for Adjektiverne.
§. 51.
Forste D e k 1 i nation
indbefattende de aabne Adjektiver, hvis Genitiv ligeledes stedse er
aaben, endende sig paa Nominativets Vokal.
§. 52.
Adjektiverne af denne Deklination, som i Nominativ Singularis
endes paa -a, bojes som oabba, Soster; vellja, Broder, o. s. v. (I.Kap.
§.19.1.); de som endes paa -o og -u, bojes som ællo, Hjord ; oavd-
do, Under, (L. Kap, §. 20.); de Adjektiver, der ende paa -e, bojes
som sadne, Ord; liætte, I\od; duogje, Arbeide, o. s. v. (1. Kap. §.
21.); og de der endes paa -i, bojes som spiri, Dyr, (1. Kap. §. 31.).
De Tostavelses-Adjektiver, som i den enestaaende Form i No-
minativ Singularis ere lukkede, og ende sig paa -s, men i vedfojet
Form endes paa -a, have en dobbelt Boining, og deklineres baade
cfter den forste og efter den anden Deklination, se §. 02 og §. 03.
§. 53.
Adjektiver af denne Deklination, som under Boiningen forenkle
og forsvage Kodens dobbelte og haarde Kjende-Konsonanter:
kelig.
Babba, ond; hægjo, skrobelig; buorre, god; oasetæbme, ulyk