Udvikling af særboliger

Udvikling af særboliger
fra herberg/gaden til egen bolig
fysisK teKnisK analyse
KUben ManageMent
November 2008
Laura Helene Højring

Kuben Management 2008
Version 1, November 2008
Tryk: Kuben Management
Fotografier: Kuben Management, hvor andet ikke er angivet
Publikationen er tilgængelig på følgende hjemmesider:
Realdanias hjemmeside: www.realdania.dk
Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk
Kubens hjemmmeside: www.kuben.dk
Projektet er støttet af Realdania
ManageMent
Jarmers Plads 2
Postboks 280
0900 København C
www.kuben.dk

forord
Institutionel analyse
Fysisk teknisk analyse
Den fysisk tekniske analyse er én af tre baggrundsanalyser i projekt ’Udvikling
af særboliger – fra herberg/gaden til egen bolig’. Projektet, der er finansieret af
Realdania, er gennemført af Kuben Management i samarbejde med Københavns
Kommune. Med udgangspunkt i Den fysisk tekniske analyse og to andre baggrundsanalyser
af særboliger – permanente og egne boliger med tilknyttet støtte
– udledes anbefalinger til hvilke forhold, der skal overvejes og tages stilling til i forbindelse
med etablering og drift af særboliger til hjemløse og andre udsatte. Anbefalingerne
præsenteres i en særskilt tværgående rapport. I denne analyse sættes
der fokus på boligernes fysiske kvalitet og dennes påvirkning på beboernes trivsel.
Trivselsanalyse
Tværgående
rapport
Figur 1: Model over relationen mellem hovedrapporten og de 3 baggrundsanalyser.
Der kan læses mere om det samlede projekt i bilag 3.
3
Fysisk teknisk analyse
Som led i udviklingen af projektet har der været tilknyttet et videnspanel af fagfolk
med speciale på området indenfor arbejdet med boliger til socialt udsatte voksne.
Disse mennesker har løbende været involveret i udviklingen af projektet og bidraget
med deres faglige nuancer og erfaringer fra arbejde med målgruppen. Jeg vil
takke for deres engagement i opgaven, som har været med til at sikre projektet en
faglig robusthed og kvalitet.
Herudover vil jeg gerne takke de beboere, som har lagt bolig til vores besøg, og
som har delt ud af deres personlige erfaringer med at bo i disse boliger, og til støttepersonalet
som har brugt tid på at sætte os grundigt ind i forholdene omkring
boligernes fysiske og tekniske kvaliteter ude omkring i de forskellige bebyggelser.
Og desuden til boligorganisationerne som alle har været meget hjælpsomme med
at svare på vores spørgsmål.
Laura Helene Højring
November 2008

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
4

indHold
Fysisk teknisk analyse
IndlednIng 9
KaPItel 1 – analysens desIgn og Metode 15
AnAlySenS TRe Dele 15
MeTODe 17
KaPItel 2 – oPtIK 21
HvORDAn blIveR en bOlIg eT HJeM? 21
KaPItel 3 – MålgruPPen 27
MålgRUPPenS beHOv 28
bebOeRneS øKOnOMI 30
KaPItel 4 – PlacerIng 35
geOgRAFISK KOnTeKST 35
FORSKellen På eTAgebyggeRI Og SKæve HUSe 36
SOCIAl KOnTeKST 39
KaPItel 5 – støttePersonalets facIlIteter 41
Den lOKAle FORAnKRIng 41
STøTTePeRSOnAleTS beHOv 42
FACIlITeTeRneS KARAKTeR 43
5

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
KaPItel 6 – fysIsKe raMMer for fællessKab 47
SPOnTAne MøDeR 47
FælleSlOKAleR 51
KaPItel 7 – PlanløsnIng 57
OPDelIng AF FUnKTIOneR 57
InDReTnIng 59
TIlgængelIgHeDSPRObleMATIK 67
KaPItel 8 – MaterIaler og vedlIgeholdelse 69
MATeRIelle Og TeKnISKe løSnIngeR 73
KaPItel 9 – sKæve huse 79
KaPItel 10 – KonKlusIon 85
lItteraturlIste 97
bilag 101
bIlag 1 – faKta oM besIgtIgede cases 103
bIlag 2 – besKrIvelser af besIgtIgede cases 137
bIlag 3 – oM ProjeKtet 159
6

Fysisk teknisk analyse
7

egrebsafklaring
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
særbolig. bolig med egen indgang, køkken og bad. beboerens ret til boligen er
sikret ved en lejekontrakt, og boligen er permanent. beboeren tilbydes støtte i
hverdagen fra socialfagligt støttepersonale. Den fysiske platform for mødet mellem
beboer og støttepersonale er ofte fælles- eller kontorlokaler, der etableres i
forlængelse af og dermed som supplement til de individuelle boliger.
skæve huse1 . en undergruppering af særboliger opført under en specifik støtteordning;
’Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til socialt udsatte grupper’.
ordinær bolig. en almindelig bolig, hvor beboerens ret til boligen er sikret ved
en lejekontrakt, et andelsboligbevis eller et skøde.
botilbud. boform under Serviceloven. Der skelnes mellem midlertidige botilbud
under §110 og længerevarende botilbud under §107 eller 108.
8

indledning
Fysisk teknisk analyse
særboliger – et boligkoncept til udsatte
Særboliger er et boligkoncept til særligt udsatte, eksempelvis hjemløse, misbrugere
og psykisk syge baseret på individuelle boliger med egen indgang, køkken og bad.
Særboliger etableres typisk som almene boliger, og beboernes formelle ret til boligen
sikres i kraft af en lejekontrakt. Der er tale om permanente boliger, som mange
gange etableres i ordinære boliger og boligområder. Særboliger kan dog også oprettes
som skæve huse, solitære enkelt- eller dobbelthuse til mennesker, hvis adfærd
kræver ’højere til loftet’ og derfor ikke kan rummes i en almindelig etagebebyggelse1 .
Det ’særlige’ ved boligerne er, at beboerne tilbydes støtte i hverdagen. Med særboliger
er der således tale om en koordineret indsats, hvor der samtidigt visiteres
til en bolig og støtte i hverdagen. Støttepersonalet er oftest tilstede og synligt i det
boligområde, hvor særboligerne er placeret, idet der i forlængelse af boligerne typisk
etableres fællesrum eller lignende lokaler, der blandt andet fungerer som base for
mødet mellem beboere og støttepersonale.
holdningsskifte – fra institution til egen bolig
Det er ikke et nyt problem, at der er nogle mennesker, som har svært ved at håndtere
det at bo i og fastholde sin bolig, men måden samfundet håndterer denne problematik
på er under stadig udvikling. Siden midten af 90’erne har spørgsmålet om
socialt udsattes boligsituation i stigende grad været på den politiske dagsorden. I
den forbindelse er der kommet øget fokus på behovet for at skabe alternativer til de
traditionelle botilbud, som tilbydes i form af herberger og psykiatriske bocentre. Disse
kollektive og institutionslignende boformer skaber sjældent gode rammer for et
selvstændigt og individuelt liv for beboerne. Med udvikling af alternative boligløsninger
til særligt udsatte tilstræbes det, at mennesker, som ellers ville være nødsaget
til at bo på forskellige former for botilbud eller på gaden, fordi de ikke på egen hånd
kan fastholde en ordinær bolig, får mulighed for at bo i deres egen bolig under trygge
forhold både for dem selv og for de naboer, som bor omkring dem. Særboligerne
er en af konsekvenserne af denne udvikling, og som denne rapport viser en god
mulighed for, at beboerne kan leve et selvstændigt liv og føle tryghed omkring deres
boligsituation på grund af den støtte, i hverdagen de kan få fra støttepersonalet.
særboligernes fysiske udformning
et af de initiativer som har bidraget til etableringen af særboliger igennem de sidste
1 Definitionen skæve huse bruges i denne rapport om nybyggede bebyggelser med en gruppe
af mindre boliger, men betegnelsen skæve huse dækker i almindeligvis alle typer bebyggelse, og herunder
også ommærkning af eksisterende byggeri, som er etableret med støtte fra ’Puljen til forsøg med
udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper’.
9

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
10 år, er ’Puljen til forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper’ 2 , der
blev oprettet i 1999. Formålet med denne forsøgsordning har været gennem praktisk
erfaring at indsamle viden, som kunne bidrage til at stimulere udviklingen af alternativer
til det traditionelle boligmarked. Puljen, der blev etableret med udgangspunkt
i almenboligloven3 , og som i 2008 blev gjort permanent, har i perioden 1999-2008
resulteret i, at der er blevet etableret adskillelige bebyggelser med alternative boliger
til udsatte rundt i landet. Der har primært været tale om etablering af mindre bebyggelser
med fritliggende huse, der populært omtales som skæve huse, hvortil der
knyttes støttepersonale, som typisk betegnes sociale viceværter. Det store fokus,
der har været på skæve huse i bl.a. medierne, har betydet, at denne type boliger er
blevet synonymet med boliger til socialt udsatte de seneste år.
De skæve huse er en form for supplement til udbuddet af boliger til udsatte, og
ud over dem findes der en række andre boligtyper, der er etableret som en del af
det traditionelle boligmarked. en samlet betegnelse for sådanne individuelle boliger
med tilknyttet støtte er særboliger. Særboliger er således et boligkoncept målrettet
særligt udsatte voksne, som har behov for støtte i hverdagen for at kunne trives i og
fastholde deres bolig. når der i denne analyse tales om særboliger, refereres der til
alle boliger på landsplan, som ligger inde under denne definition. boligernes type,
placering og udformning er meget varierende, og der er stor forskel på støttepersonalets
normering såvel som de fællesfaciliteter, der er placeret i bebyggelserne.
Der kan overordnet skelnes mellem to typer af særboliger, henholdsvis særboliger
etableret i den allerede eksisterende boligmasse og særboliger etableret i enheder
med skæve huse.
boliger etableret i etagebyggeri
Særboliger, der er etableret i den eksisterende boligmasse, kan være organiseret
som opgangsfællesskab, etagefællesskab eller som solitært placerede lejligheder
spredt rundt i en bebyggelse. boligerne er oftest 1-værelses lejligheder, enkelte er
2 værelses, men i alle tilfælde har de eget køkken og bad. Der er stor variation i de
typer af bebyggelser, som disse boliger er etableret i, hvad angår de personale- og
fællesfaciliteter, som er tilknyttet boligerne, samt bebyggelsernes bymæssige placering.
skæve huse
De skæve huse er tænkt som en boligtype, der er tilpasset den del af målgruppen,
som ikke kan eller ønsker at bo i den traditionelle boligmasse. Skæve huse er oftest
organiseret som enkelt- eller dobbelthuse samlet i mindre enheder med 8 til 12
2 etableret af det tidligere by- og boligministerium.
3 lov om almene boliger m.m. i lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 samt bekendtgørelse
nr. 599 af 19 juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper.
10

A
Fysisk teknisk analyse
Tre forskellige typer af særboliger etableret i etagebyggeri. A: etagefællesskab, B: opgangsfællesskab
og C: solistlejligheder beliggende spredt i en bebyggelse.
METER A
C
b C
Fire forskellige typer af særboliger etableret som skæve huse. A: Dobbelthuse, B: Boliger
samlet under et tag, C: Boliger samlet som rækkehuse og D: solitære huse.
0 50 100
METER
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
0 50 100
11
b
D
3. sal
2. sal
1. sal
Stuen
0 50 100
METER

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
boliger. Disse boliger er med enkelte undtagelser 1-rums boliger med eget køkken
og bad. bebyggelser med skæve huse er ofte placeret i udkanten af boligområder i
byerne, på restområder, i industriområder eller på andre steder, hvor det er muligt at
bygge nyt forholdsvis tæt på byen.
eksisterende viden
De evalueringer, der tidligere er blevet udgivet indenfor særboligeområdet, har primært
koncentreret sig om de skæve huse. bortset fra publikationen Sociale boformer,
Boformer for psykisk syge, alkohol- og stofmisbrugere, samt socialt udstødte
og hjemløse (Jensen et al 1997), som evaluerer forskellige former for sociale boligbyggerier,
er de eksisterende evalueringer fokuseret på enten det fysiske eller
det sociale og samfundsmæssige aspekt af de skæve huse. De evalueringer af de
skæve huse, som fortrinsvis er inddraget i forbindelse med denne undersøgelse, er
Per Lorang Sørensens Skæve Huse til skæve eksistenser (2001). bascon og Casas
rapporter for Socialministeriet Boliger og hjem for særligt udsatte (2004 og 2006) og
”De skæve huse” i Københavns Kommune, Evaluering af økonomiske, fysiske og
tekniske forhold, som blev udgivet af Kuben byfornyelse Danmark i 2006.
evalueringerne af de eksisterende skæve huse lægger alle op til, at boligerne som
koncept og idé er vellykket, men at de er præget af en række problemer, som bør
løses, når man i fremtiden skal bygge flere af denne type særboliger. Da forsøgsordningen
nu er afsluttet og overgået til at være en permanent ordning, er det et
passende tidspunkt at sammendrage de erfaringer, der indtil videre er blevet gjort
med de skæve huse.
For at skabe et helhedsbillede af særboligkonceptet, som kan danne grundlag for
fremtidige prioriteringer på området, vil denne undersøgelse fokusere på både de
boliger, som er etableret i eksisterende og nybygget etagebyggeri, og bebyggelserne
med skæve huse.
en analyse af særboligernes fysiske og tekniske forhold
Særboligen, som fysisk ramme for beboernes hverdag har stor betydning for deres
mulighed for at trives i og fastholde boligen. Der er tale om mennesker, som ofte
tidligere har levet et omtumlet liv med en broget boligkarriere. en del har til tider
boet på gaden. Den rette bolig kan bidrage positivt til beboernes følelse af at være
en integreret og accepteret del af samfundet og give dem mulighed for at leve på
lige vilkår med resten af befolkningen. Denne analyse fokuserer på, hvordan forhold
som boligernes placering, udformning og kvalitet påvirker beboernes daglige trivsel
og dermed deres muligheder for at føle sig tilpas og hjemme, der hvor de bor.
Analysen kigger desuden på støttepersonalets faciliteter, og hvordan disse støtter
op omkring deres arbejdssituation. Støttepersonalets tilstedeværelse ude i bebyg-
12

Fysisk teknisk analyse
gelserne er et centralt forhold omkring særboligerne, og de faciliteter, der etableres
til støttepersonalet, har således både konsekvens for beboernes hverdagsliv og for
støttepersonalets arbejdsforhold.
13

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
14

Kapitel 1 - Analysens design og metode
kapitel 1
– analysens design og metode
Denne rapport undersøger, hvordan særboligerne som fysisk ramme og base kan
give beboerne de bedste muligheder for skabe et hjem i deres bolig, og samtidig
hvordan der rent fysisk kan skabes en platform for, at støttepersonalet kan yde den
bedste støtte for beboerne. For at belyse disse forhold ud fra en funktionel, såvel
som en social og velfærdsmæssig vinkel, er undersøgelsen bygget op i tre dele:
analysens tre dele
Med hvilken optik kan boligernes kvalitet vurderes?
I den første del præsenteres den optik, som undersøgelsen tager udgangspunkt i.
Optikken bygger på en række parametre, som tilsammen danner den helhed, en
bolig skal kunne opfylde for i bedst muligt omfang at fungere som et hjem for beboeren.
Optikken er således en definition på, hvad en bolig er både i mental og fysisk
forstand. I analysen anvendes optikken som målestok for, hvorvidt boligernes fysiske
forhold opfylder beboernes behov set fra deres eget synspunkt såvel som fra et
arkitektfagligt og samfundsmæssigt perspektiv.
Analysens optik er bygget op af to dele, hvoraf den første tegner et billede af de
velfærdsmæssige forhold en bolig skal opfylde for, at man som beboer kan falde til
ro og føle sig hjemme. Disse parametre bygger således på en kombination af beboernes
egne udsagn og en socialfaglig og samfundsmæssig vurdering af de forhold,
som i særdeleshed har indflydelse på boligens mulighed for at fungere som et hjem.
Den anden del af optikken kigger på de fysiske krav en bolig som et minimum bør
leve op til i forhold til plads og funktionalitet.
Hvad er målgruppens behov?
Den anden del har til formål at skabe større forståelse for målgruppens behov som
udgangspunktet for at kunne evaluere særboligernes kvalitet. Målgruppen består af
en gruppe mennesker, hvis behov er meget forskellige både her og nu, når de flytter
ind, men også på længere sigt fordi deres behov ofte ændrer sig i den periode, de
bor i boligen. Disse forskelle betyder, at der er behov for at vide, hvordan sådanne
ændringer influerer på beboernes boligbehov og dermed hvilke krav, beboerne hver
især stiller til boligens placering og udformning. Det er dog ikke kun beboernes behov
i forhold til boligens funktionalitet, som har konsekvens for, hvordan boligerne
kan og bør se ud, men i høj grad også de økonomiske rammer beboerne har til rådighed,
når der skal betales husleje.
15

Analyse af udvalgte særboliger
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Tredje del af rapporten præsenterer en konkret undersøgelse af de fysiske og tekniske
forhold i en række udvalgte særboliger. De forhold, der undersøges er:
boligernes placering i byen, bebyggelsesplan og boligernes nære omgivelser
De bymæssige omgivelser spiller en stor rolle for beboernes hverdagsliv. boligerne
undersøges i forhold til deres placering i byen og i forhold til overordnede betragtninger
omkring bebyggelsernes placering i byens sociale kontekst. Det undersøges,
hvordan placeringen af boligerne er koblet på byens faciliteter så som indkøbsmuligheder
og offentlig trafik. Herudover kigges der på bebyggelsesplaner og boligernes
relation til de omkringliggende bygninger.
støttepersonalets faciliteter
Undersøgelsen af støttepersonalets faciliteter fokuserer på disse rums kvalitet som
ramme omkring støttepersonalets arbejde. Der ses på deres udformning i forhold til
behovet for at kunne arbejde med administrative opgaver, have fortrolige samtaler
internt mellem støttepersonalet og med beboerne, og på udformning og kvalitet af de
rum, som etableres til ophold og samvær af social karakter.
fællesarealer og fælles friarealer
Her ligger fokus på at undersøge hvilke arealer der findes i bebyggelserne for ophold
og samvær for beboerne og støttepersonalet. Rum udover de enkelte boliger,
hvor beboerne kan mødes omkring sociale aktiviteter, og rum som giver mulighed
for at beboere og støttepersonale kan mødes spontant under uformelle rammer. Der
lægges vægt på både de indendørs rum og dem, som skabes udenfor og omkring
boligerne.
boligernes planløsning
Under dette tema undersøges nogle af de forhold, som går igen i boligernes udformning
og design. Det handler om boligernes funktionalitet i forhold til deres planløsning
og muligheden for, at man som beboer kan indrette sig på en hensigtsmæssig
måde. Desuden vil relevante løsninger med hensyn til boligens funktioner blive belyst,
herunder køkkenfaciliteter, plads til opbevaring, badeværelsesindretning, indgangsforhold
m.v.
boligernes materielle stand og kvalitet
Der er stor forskel på den materielle kvalitet af særboligerne, og under dette tema
undersøges nogle af de materielle og tekniske løsninger samt problemer, som er af
særlig betydning for boligernes kvalitet. Det drejer sig om boligernes bygningsmæssige
kvalitet og om den vedligeholdelse, som foretages i de forskellige bebyggelser.
16

Kapitel 1 - Analysens design og metode
Disse fem områder vurderes med baggrund i målgruppens behov og med optikkens
parametre som målestok for i hvilket omfang, det enkelte fokusområde lever
op til målsætningen med boligerne. Fokusområderne er delt op i fem kapitler, som
hver især beskriver et fokusområde ud fra særboligerne set som et samlet koncept
og desuden med fokus på de forskelle, der kan være mellem særboliger etableret i
eksisterende eller nybygget etagebygger samt i boliger etableret som bebyggelser
med skæve huse.
særlige udfordringer i forbindelse med skæve huse
Den del af undersøgelsen afsluttes med et afsnit, som beskæftiger sig specifikt med
de skæve huse. De skæve huse er en forholdsvis ny type boliger henvendt til målgruppen,
der jf. indledningen, er blevet udviklet som et resultat af den forsøgsordning,
som blev vedtaget i 1999 til etablering af boliger for socialt udsatte. Målsætningen
med de skæve huse har fra udgangspunktet været at skabe boliger med ’højere
til loftet’, end der er i den øvrige boligmasse, og som fungerer som et alternativ til
de boliger, som målgruppen ellers tilbydes. Dette mål har resulteret i, at konceptet
omkring boligerne fortrinsvis er blevet udviklet som nybyggede selvstændige bebyggelser
bestående af et mindre antal boliger. nybyggeri i denne størrelsesorden
betyder, at de skæve huse står overfor store udfordringer i forhold til deres placering
og i forhold til at få de økonomiske rammer til at hænge sammen, således at man
kan bygge boliger af en passende kvalitet.
Undersøgelsen belyser forsøgsordningens målsætning for udviklingen af de skæve
huse, og hvordan de nuværende bebyggelser har levet op til disse mål. Der er særligt
fokus på de barrierer, der har været for at realisere projekterne, som især drejer
sig om placeringen af bebyggelserne og de økonomiske rammer, der har været for
byggeriets etablering såvel som den langsigtede drift.
Metode
Undersøgelsen af de fysiske og tekniske forhold omkring særboligerne bygger først
og fremmest på besigtigelser af udvalgte bebyggelser forskellige steder i landet, og
disse observationer har givet det grundlæggende kendskab til boligernes karakter og
kvalitet. I forbindelse med besigtigelserne er foretaget semistrukturerede interviews
med enkelte beboere, sociale viceværter og støttepersonale. Som supplement til
besigtigelserne er undersøgelsen stærkt funderet i den empiriindsamling, som er
foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom
2008), hvor et stort antal beboere, støttepersonale og ledere er interviewet med
henblik på at undersøge beboernes trivsel, og hvor en del af den indsamlede empiri
er koncentreret omkring boligernes fysik og dennes påvirkning på beboerne.
17

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
18
Solistboliger
Etagefællesskab
Opgangsfællesskab
Skæve huse
Oversigt over de bebyggelser, der er besigtiget i forbindelse med denne undersøgelse. Foto
nederst til højre er venligst udlånt af Ole Nielsen.

Kapitel 1 - Analysens design og metode
Det er således det empiriske materiale fra besigtigelserne og Trivselsanalysen, som
tilsammen har dannet basis for undersøgelsen af målgruppens behov og særboligernes
opfyldelse af disse behov. Herudover er undersøgelsen suppleret med empirisk
materiale fra Den institutionelle analyse (bisballe 2008) i de tilfælde, hvor der
har været behov for at inddrage viden om den kommunale sektors erfaringer med
målgruppen generelt og i særdeleshed med deres erfaringer omkring etablering af
skæve huse. Der er desuden inddraget sekundær empiri fra tidligere evalueringer
på området og anden faglitteratur, som diskuterer sammenhængen mellem boligens
fysik og beboerens helbred.
udvælgelse af casebebyggelser
Københavns Kommune er valgt som den primære case for undersøgelsen. Her har
man pr. 1. maj 2008 etableret 186 særboliger til målgrupperne sindslidende, hjemløse
og misbrugere, og 41 af disse er etableret som skæve huse. Særboligerne er
alle etableret i samarbejde med almene boligorganisationer, og det er således de
almene boligorganisationer, der fungerer som boligudbyder og ansvarlige for drift
og vedligeholdelse af boligerne. Kommunen har ansvaret for at stille støttepersonalet
til rådighed og har som udgangspunkt 100% anvisningsret til boligerne, baseret
på samarbejdsaftaler med de enkelte boligselskaber. boligerne er etableret efter
almenboligloven, som boliger etableret i eksisterende boligbygger, som nybygget
etagebyggeri eller nybyggeri i form af bebyggelser med skæve huse. Størstedelen af
særboligerne er etableret i lejligheder i ordinære boligområder, kun bebyggelserne
med skæve huse er placeret på områder separat fra den øvrige boligmasse.
De udvalgte københavnske cases er valgt, så de tilsammen repræsenterer bredden
i det udbud af boliger, Københavns Kommune tilbyder. boligerne er derfor valgt med
henblik på at vise forskellighederne indenfor boligernes bymæssige placeringer, de
forskellige typer af bebyggelser der findes og de forskelle, der er på bebyggelsernes
tilknytning til støttepersonalet. De udvalgte cases genfindes i Trivselsanalysen (Andersen
og Flyverbom 2008).
For at udbrede undersøgelsen til et nationalt niveau er der desuden foretaget besig-
tigelser af udvalgte referenceprojekter etableret andre steder i landet. Disse besigti-
gelser har koncentreret sig om forskellige typer af bebyggelser med skæve huse for
yderligere at belyse de problematikker, som er blevet ekspliciteret i undersøgelsen
af de skæve huse i København. Referenceprojekterne har til formål at perspektivere
de forhold, som gør sig gældende i etableringen og den løbende drift af disse boliger
og skal give et billede af, hvordan de forhold, der bygges under andre steder i landet,
influerer på boligernes karakter. For at opnå en bredde i den geografiske spredning
er der valgt bebyggelser, som ligger i århus, Holstebro, Fredericia, Odense og guldborgsund
kommuner.
Flere detaljer om de enkelte bebyggelser kan ses i bilag 1 – fakta om bebyggelserne
og bilag 2 – beskrivelser af de københavnske cases.
19

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
20

kapitel 2
– optik
Kapitel 2 - Optik
I dette kapitel præsenteres den optik, som har været målestok for undersøgelsen
af særboligernes fysiske og tekniske forhold. Optikken er bygget op af to dele. Den
første del giver et billede af de parametre, som bør være opfyldt for, at man som
beboer kan trives i sin bolig og føle sig hjemme. Den anden del giver et billede af de
fysiske minimumskrav, vi normalt stiller til en bolig i forhold til dens rummelighed og
funktionalitet, og som derfor også skal være opfyldt af en særbolig, for at man kan
forudsætte, at boligen vil fungere hensigtsmæssigt for sin beboer.
Optikken for undersøgelsen er som udgangspunkt udarbejdet for at kunne problematisere
de forhold, evalueringen af boligerne har bragt på banen. behovet for en
særlig optik er opstået ud fra en oplevelse af, at det ikke udelukkende kan anses for
et succeskriterium, at beboerne siger deres bolig er god, fordi de boligtyper, de ofte
har som sammenligningsgrundlag, i mange tilfælde er af en dårligere kvalitet end
deres nuværende bolig. Derfor er der behov for at supplere beboernes individuelle
holdning til boligens kvalitet med en fagligt funderet viden og et bredere kendskab til,
hvad der er rimelige og gode forhold at bo under, for at vi kan vurdere, om boligerne
lever op til deres målsætning i et bredere perspektiv.
hvordan bliver en bolig et hjem?
vurderingen af kvaliteten af en bolig for psykisk syge, misbrugere eller hjemløse er
i mange tilfælde præget af fordomme og misforståelser omkring disse menneskers
boligbehov som værende anderledes end andre menneskers. Med anderledes forstået
på den måde, at deres bolig ikke behøver at være ligeså god, stor eller pæn
at kigge på, som det vi andre normalt vil forvente af vores egen bolig. Opfattelser,
som bygger på en sammenligning af deres nuværende boligforhold med de forhold
de tidligere i deres liv har boet under, hvilket vil sige botilbud som herberg og psykiatriske
bocentre, på sofaen hos venner og familie eller på gaden. en sammenligning
som resulterer i, at stort set hvilken som helst form for egen bolig vil være en
forbedring af tidligere forhold, og en sammenligning som til stadighed bekræftes af
målgruppen selv, hvor udtalelser som: ’Det er i hvert fald bedre end at bo på gaden’
eller ’Jeg har da i det mindste tag over hovedet’ er almindeligt forekommende. en
forstander på et af Københavns herberger har udtrykt det: ’ Hvorfor skal den dårligste
del af befolkningen have de dårligste forhold at bo under?’ Spørgsmålet er, om
man ikke hellere bør fokusere på den gode bolig som et sammenligningsgrundlag.
Den svageste del af befolkningen har netop endnu større behov for en ordentlig bolig
som en fysisk base for at få deres liv på ret køl end de mennesker, som allerede
har overskud i deres hverdag.
21

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
For at kunne foretage en kvalificeret vurdering af boligernes kvalitet er der behov for
en fælles definition af de forhold, som en sådan bolig bør opfylde. Denne definition
er ikke i dag fuldt ud fastlagt, men forekommer i brudstykker og overordnede intentioner
i forskellige publikationer om området og om de fysiske rammers påvirkning af
vores trivsel generelt. I det følgende afsnit forsøges det derfor at give en definition af
hvilke parametre, der har indflydelse på, hvordan en god bolig skal være.
hvad er et hjem?
I SFI’s rapport om hjemløshed i Danmark (benjaminsen og Christensen 2007) defineres
det at have et hjem som resultatet af, at tre betingelser er opfyldt på en gang.
Man skal have et fysisk opholdssted, mulighed for at udfolde et privatliv, defineret
som det at kunne lukke sin dør, og man skal have en lejekontrakt. På forsiden af
publikationen ’Skæve huse til skæve eksistenser’ (Sørensen 2001) beskrives det
således: ”At have et hjem er ikke kun et spørgsmål om at have en bolig, og at være
hjemløs er ikke kun et spørgsmål om at mangle en bolig. Det handler i lige så høj
grad om at have et sted, hvor man føler sig hjemme. Et sted som man kan identificere
sig positivt med, og som man opfatter sig som en fuldgyldig del af. Hvis denne
samhørighed mellem beboer og bolig ikke er til stede, kan der opstå en følelse af
ikke at høre til - at være hjemløs”. netop for tidligere eller potentielle hjemløse er begrebet
hjemlighed et kodeord for det at føle, at man hører til i samfundet såvel som
i sin bolig. Hjemmet er den base, hvorfra livet udspiller sig, hvor man kan trække sig
tilbage og samle kræfter, og hvor man selv er herre over tingene. Som den daglige
leder i en af særboligbebyggelserne i København beskriver det: ” et hjem, det er udgangspunktet,
hvis man vil finde ud af, hvor man vil hen, så skal man have en havn
at lægge ud fra…”
Ud fra disse synspunkter kan man konkludere, at definitionen af en god bolig i høj
grad hænger sammen med dens mulighed for at fungere som et hjem for beboeren,
og at særboligernes succes som ramme for beboernes liv derfor må afhænge af,
hvorvidt de kan støtte op omkring beboernes muligheder for at forme og forstå deres
bolig som et hjem. et forhold som i særdeleshed har betydning for mennesker, som
ikke altid på forhånd ved, hvad det kræver at bo og derfor først skal til at lære det,
når de flytter ind i deres bolig.
Denne rapports vurdering af særboligernes kvalitet som ramme for beboernes liv
og mulighed for at skabe sig et hjem tager derfor udgangspunkt i følgende optik for
boligernes indflydelse på beboernes trivsel.
22

fem parametre for en god bolig
•
•
•
•
•
Permanens
Kapitel 2 - Optik
Det, at ens bolig er permanent, er udgangspunktet for, at man har mulighed
for at falde til ro på et sted og får lyst og mulighed for at investere energi i det
at bo på dette sted. For en gruppe mennesker som ofte har levet et turbulent
liv med en meget omskiftelig boligkarriere, er det positivt at have en bolig,
hvor de kan blive boende så længe, de selv har lyst.
Integration
Det at føle sig som en integreret del af den by og det samfund, man bor i, er
vigtigt for at føle, at man hører hjemme og er accepteret af sin omverden - at
være en del af et fællesskab og have et socialt netværk. Det er særligt relevant
for en gruppe mennesker, som ofte står udenfor arbejdsmarkedet og
dermed ikke har mulighed for at få den accept og anerkendelse, som andre
mennesker har igennem deres arbejde.
tryghed
Det at føle sig tryg i sin egen bolig må betegnes som en menneskeret, og for
mennesker, der i forvejen er udsatte og svage, og som kan være eller føle
sig forfulgte, er det et alfa og omega for at kunne trives og udvikle sig.
værdighed
Det at have en bolig som man føler er værdig, som man kan være stolt af
at vise frem og være glad for at opholde sig i, er en selvfølge for de fleste af
os. For folk, som har boet på gaden eller tilbragt store dele af deres liv på et
botilbud, kan det være noget helt nyt. Det kan forbedre deres selvtillid og følelse
af at være en del af samfundet, fordi de oplever, at de som ligeværdige
borgere på lige fod med alle andre har ret til en god bolig.
æstetisk kvalitet
en bolig, som har en æstetisk kvalitet, kan bidrage til at skabe ro og glæde
i hverdagen. Den kan dermed støtte den proces omkring forbedringen af
ens livssituation, som mange af beboerne gennemgår, mens de bor i særboligen.
I hospitalsverdenen er der fokus på, at vores omgivelsers æstetiske
kvalitet har en positiv indflydelse på vores fysiske og psykiske velbefindende.
Der foreligger dokumenterede undersøgelser, som viser, at patienter
heler hurtigere, har brug for mindre smertestillende medicin og generelt føler
sig bedre tilpas, når deres omgivelser er rolige og smukke at se på (Heslet
og Dirckinck-Holmfeldt 2007). Forhold som i dag ikke har særlig stærk genklang
i forbindelse med etablering af boliger til hjemløse, men som givet vis
ville have en lige så positiv effekt i den forbindelse, som det har for patienterne
på hospitalerne.
23

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Disse fem parametre henviser til forhold, som har almen gyldighed for menneskers
oplevelse af og mulighed for at føle sig hjemme i deres bolig. Forhold som i høj grad
er en selvfølge for store dele af befolkningen, men som for mange af beboerne i særboligerne
kan betyde en helt ny måde at leve på. Og især for denne målgruppe, som
ofte har manglet kontinuitet og et ståsted i tilværelsen, er muligheden for at kunne
føle sig hjemme et mål i sig selv.
I fysisk forstand
Udover de ovennævnte parametre for kvaliteten af en bolig i social forstand er der
behov for at have et fælles udgangspunkt for forståelsen af de parametre, som kvalificerer
boligen i funktionel og fysisk forstand. en målestok for de fysiske forhold der
som et minimum bør være opfyldt i en bolig. For selvom alle mennesker indretter
sig og bruger deres bolig forskelligt, er der en række helt basale funktioner, som en
bolig bør kunne rumme.
Kigger man på de funktioner, en hvilken som helst bolig bør indeholde, er det som
minimum et sted til ophold, et sted at sove, et sted at spise, et sted at lave mad og
et sted at bade og gå på toilettet.
Defineret ud fra et behov for møbler bør en bolig indeholde et møbel til afslapning,
en seng, et spisebord og stol, et køkken med komfur, køleskab, køkkenvask, bordplade,
opbevaringsplads og et badeværelse med wc, håndvask og bruseniche.
For at få en idé om hvor meget plads disse funktioner har behov for, kan man tage
hver funktion eller møbel og kigge på, hvad de fylder i sig selv inklusiv den plads de
har behov for omkring sig for at kunne fungere. Det vil sige, at der i køkkenet skal
være plads til, at man kan bevæge sig frem og tilbage mellem funktionerne, at et
bord skal have plads omkring sig til stolene, og at disse skal kunne trækkes ud fra
bordet osv.
Definerer man på denne måde et areal for hver funktion og lægger disse sammen,
bliver det således ca. 20 m2 , hvilket er uden boligens bevægelsesarealer og plads
til øvrige møbler og ejendele. De 20 m2 er således ikke et minimumsareal for en hel
bolig, men det første udgangspunkt for boligens størrelse og indretning. De vigtigste
forhold for at få en funktionel og velfungerende bolig er, at man indretter og placerer
funktionerne godt i forhold til hinanden, skaber gode harmoniske rum og sikrer, at
døre og vinduer er placeret, så de giver gode muligheder for at placere møblerne og
sikre gode gangforbindelser mellem boligens forskellige rum og funktioner. Særligt i
små boliger er det vigtigt, at der fokuseres på indretningens funktionalitet, da der er
risiko for, at en komprimering af boligens funktioner kan resultere i, at disse elementer
ikke kan fungere efter deres hensigt.
24

Kapitel 2 - Optik
Illustrationen viser de seks basale funktioner en bolig bør indeholde. De grønne linier angiver
det areal hver funktion har brug for omkring sig for at fungere hensigtsmæssigt.
Kilde: Neufert’s Architects’ Data
25

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
særboligernes målgruppe:
Projekt ’Udvikling af særboliger – fra herberg/gaden til egen bolig’ har fokus på
de ofte meget marginaliserede borgere, som har svært ved at håndtere livet
i egen bolig og derfor enten er hjemløse eller er i risiko for at blive det. Det er
mennesker, hvis liv udover problemer med at få adgang til og fastholde en
ordinær bolig ofte er præget af sindslidelser, misbrug, dårligt helbred og manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet.
26

kapitel 3
– Målgruppen
Kapitel 3 - Målgruppen
Målgruppen for særboligerne består af mennesker, som er meget forskellige, og som
derfor har forskellige krav til hvordan deres bolig bør være, for at de kan trives. I dette
kapitel beskrives nogle af de behov, målgruppen har, og hvordan de helt overordnet
påvirker det fysiske aspekt af særboligerne. Kapitlet er delt op i to dele, hvoraf den
første belyser de behov, beboerne har for støtte i hverdagen og for socialt netværk
omkring boligen, og desuden beskriver de mere individuelle behov forskellige dele
af målgruppen har, og dermed det behov der er for et varieret udbud af boligtyper.
Den anden del beskriver de barrierer der ligger i målgruppens økonomiske forhold,
og som har stor indflydelse på det niveau, boligernes husleje bør ligge på.
etableringen af skæve huse tager afsæt i almenboligloven og ordningen om tilskud
til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper4 . Omkring boligernes
fysiske udformning og karakter står der i disse to bekendtgørelser blandt andet:
”boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de
opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Det almene
byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk
henseende”. 5
”boligens fysiske indretning har betydning for lejernes trivsel, og indretningen af boligerne
skal i hvert enkelt projekt tilpasses de fremtidige lejeres behov. 6
For at kunne honorere disse målsætninger er det derfor vigtigt at kende de behov
og krav, den tiltænkte målgruppe har. Der skal derfor i det følgende gives en kort
beskrivelse af nogle af de forhold, som gør sig særligt gældende for de mennesker,
der hører til målgruppen for særboligerne.
Målgruppen for særboliger som omhandles i projektet defineres overordnet som
hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Men som det beskrives i Trivselsanalysen
(Andersen, Flyverbom, 2008), er definitionen af målgruppen mere kompleks end
som så:
4 Med hjemmel i almenboligloven har by- og boligministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 599 af
19. juli 1999 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper.
5 bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.; Kapitel 8 §108; 05-10-2007.
6 vejledning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper.
27

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
”Typisk vil den enkelte have et langt mere sammensat problemkompleks, idet mange
beboere i særboliger målrettet hjemløse enten har et misbrug og/eller en psykiatrisk
lidelse, og mange beboere i særboliger målrettet misbrugere og psykisk syge har
været hjemløse. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at hjemløshed opstår i
et samspil mellem strukturelle eksklusionsmekanismer som f.eks. marginalisering
på arbejdsmarkedet og boligmarkedet og en række individuelle sårbarhedsfaktorer
som psykisk sygdom og misbrug (Benjaminsen og Christensen 2007).” (Trivselsanalysen,
Andersen og Flyverbom 2008).
betegnelsen af målgruppen dækker over en bred og forskelligartet gruppe mennesker
med meget forskellige krav til deres bolig, men med et grundlæggende behov
for støtte til det at bo. Målgruppen kan således frem for at defineres som en
broget gruppe af hjemløse, misbrugere og psykisk syge defineres som en samlet
gruppe af mennesker, der har risiko for at blive hjemløse, hvis de ikke får den støtte
i hverdagen, som de har behov for. Det er mennesker, som af den ene eller anden
grund er faldet udenfor samfundets normale orden og derfor enten aldrig har lært
de færdigheder, det kræver at bo i sin egen bolig, eller på grund af forskellige omstændigheder
har mistet evnen og troen på, at de kan bo alene uden støtte. Det er
ofte mennesker, der mangler den støtte og tryghed, som andre mennesker får og
har fået fra deres familie og nære venner. Herudover spiller målgruppens forskellige
psykiske og fysiske lidelser yderligere ind på deres evne til at bo og behov for støtte
i hverdagen.
når man beskriver målgruppens behov som et samlet kompleks, må man huske på,
at disse mennesker grundlæggende har de samme behov, ønsker og drømme for
deres bolig som alle andre mennesker, og at målet med særboligerne derfor er at
skabe en fysisk ramme, som kan leve op til disse helt basale krav. At målgruppen
herudover har nogle behov, som gør, at de kan have svært ved at bo i en ordinær
egen bolig, betyder, at boligen yderligere skal være tilpasset disse særlige behov.
en særbolig bør altså i første omgang kunne leve op til de krav, man normalt stiller
til en bolig og herudover desuden være tilpasset de yderligere behov, beboerne kan
have.
Målgruppens behov
På trods af at målgruppen for særboligerne består af en gruppe mennesker med meget
forskellige behov, er der tre overordnede forhold, som gør sig særligt gældende
for deres krav til en passende bolig. Disse forhold ligger til grund for udviklingen af
konceptet for særboligerne som helhed, såvel som for tilrettelæggelse og udformning
af de enkelte særboliger.
28

Kapitel 3 - Målgruppen
behov for støtte i hverdagen
beboerne i særboligerne har svært ved at fastholde og leve i en egen bolig uden
at have mulighed for at få støtte i hverdagen. Dette behov for støtte, både i form
af hjælp til administrative opgaver, almindelige dagligdags opgaver i hjemmet og
generelt som medmenneskelig omsorg og støtte, er det grundlæggende princip for
udformningen af særboligkonceptet. Støtten fungerer som bufferzone til samfundet
og systemet som en slags ”erstatningsfamilie” og som en del af beboernes sociale
netværk. Det er derfor vigtigt, at støttepersonalet ofte er tilstede ude hos beboerne,
som en kontinuerlig tilstedeværelse, beboerne kan benytte sig af, når de har behov
for det. en særboligbebyggelse bør derfor have lokale faciliteter, som er forbeholdt
støttepersonalet og de arbejdsopgaver, de har på stedet.
behov for socialt netværk
en stor del af beboerne i særboligerne kan have svært ved at opretholde og etablere
sociale relationer til andre mennesker. For nogle har den måde de levede på tidligere
betydet, at de har mistet forbindelsen til deres familie og venner, for andre kan
manglen på en social omgangskreds skyldes, at de forsøger at komme på afstand af
et misbrug eller en omgangsform, som var knyttet til en tidligere vennekreds. nogle
beboere har på grund af personlige forhold svært ved at komme i kontakt med og
knytte sig til andre mennesker, mens andre igen har mistet det sociale netværk, de
havde i forbindelse med en tidligere bolig, f.eks. på et botilbud, når de flytter i egen
bolig. For alle disse mennesker gælder det, at det er vigtigt at prøve at forebygge,
at de bliver isoleret og ensomme, når de flytter ind i deres egen bolig. en særboligs
fysiske rammer bør derfor støtte op omkring beboernes muligheder for at mødes
med medbeboere og støttepersonale både i form af fælleslokaler og i form af rum for
mere uformelle og spontane møder.
behov for tilpasning af boligen
nogle af beboerne i særboligerne har til tider en adfærd, som er anderledes og fysiske
eller psykiske mén, som gør, at de har behov for at bo på en måde, der er anderledes
end det, den traditionelle boligmasse kan tilbyde. For nogle beboere handler
det om at have frihed til at kunne opføre sig anderledes end den måde, normer og
regler i almindelige boligområder normalt dikterer det, hvilket stiller krav til boligernes
placering og omgivelser. Der kan desuden være behov for, at boligernes fysik i nogle
tilfælde bliver tilpasset beboere med forskellige fysiske handicap. Der er derfor behov
for, at nogle særboliger etableres, så de adskiller sig fra den traditionelle måde
at bo på, således at de kan yde en rummelig og fleksibel ramme for beboernes liv.
det brede spekter i målgruppens behov
Den beskrevne målgruppen dækker over en gruppe mennesker, som har vidt forskellige
behov. Ud over at beboerne i udgangspunktet kan have forskellige behov,
29

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
sker det desuden ofte, at deres behov ændrer sig i den tid, de bor i en særbolig. Der
er således nogle beboere, som i høj grad klarer sig selv og på egen hånd opsøger
den hjælp og de sociale relationer, de har behov for, mens andre i større grad har
behov for støtte til at få hverdagen til at hænge sammen og desuden kan have behov
for gode og let tilgængelige muligheder for at møde sine medbeboere og støttepersonalet.
Disse forskelle handler i høj grad om, hvor meget støtte de forskellige beboere
får fra støttepersonalet, men kan desuden hænge sammen med bebyggelsens
fysiske rammer. Der kan f.eks. være forskel på, hvor gode rammer bebyggelsen
har for, at beboerne kan møde hinanden og støttepersonalet under uformelle og
uforpligtende rammer, og forskel på hvordan og hvor meget et eventuelt fælleslokale
bruges.
boligerne skal derfor kunne dække forskellige behov, hvilket understreger det dilemma,
man ofte støder på i forsøget på at finde de rette løsninger til målgruppen,
fordi det, som er en god løsning for nogle beboere, vil være en dårlig løsning for
andre. Det er derfor vigtigt at pointere, at en stor variation i de boliger målgruppen
tilbydes, er en forudsætning for, at særboligerne som koncept kan fungere godt for
alle målgruppens beboere. Især taget i betragtning at beboerne ikke som de fleste
andre selv vælger, hvor og hvordan de vil bo. Derfor vil en bred vifte af forskelligartede
tilbud give de bedste forudsætninger for at kunne matche en beboer med den
rette bolig.
beboernes økonomi
økonomien spiller en stor rolle i beboernes bevidsthed, både fordi de ofte skal have
få penge til at slå til, og fordi de tidligere i deres liv har oplevet at have problemer
med at betale deres husleje, eller fordi de i nogle tilfælde ud over de faste udgifter,
som knytter sig til det at have en bolig, har udgifter til afbetaling af gæld eller et forbrug
af alkohol, hash eller medicin (Trivselsanalysen, Andersen og Flyverbom 2008).
økonomien er dermed, både ifølge de beboere vi har interviewet og embedsmænd,
der arbejder med området, også en af de største barrierer for målgruppens muligheder
for eller vilje til at flytte ind i en særbolig. boligens huslejeniveau kan betyde, at
potentielle beboere vælger særboligen fra, enten fordi de prioriterer at bruge deres
penge på noget andet, eller fordi de simpelthen ikke har råd. For en målgruppe hvor
mange ofte ikke tidligere har prioriteret at betale husleje eller tidligere har boet på
herberg eller på gaden, er netop huslejens niveau og deres fremtidige mulighed for
at få økonomien til at hænge sammen et vigtigt kriterium for, hvorvidt de ønsker eller
har mulighed for at benytte sig af et tilbud om en bolig.
De fleste af beboerne i særboligerne modtager førtidspension, mens enkelte er på
kontanthjælp. Det er særligt de beboere, som modtager kontanthjælp, der kan have
svært ved at få råd til at betale huslejen. Dette skyldes, at kontanthjælpen er en del
lavere end de beløb, førtidspensionister får udbetalt. Herudover får førtidspensioni-
30

Kapitel 3 - Målgruppen
ster en højere boligsikring og har generelt bedre muligheder for at få tilskud til andre
boligudgifter. For at give et billede på disse forskelle følger nedenfor et eksempel,
som viser de forskellige indkomstgruppers rådighedsbeløb.
ny FøP Mellemste FøP Højeste FøP Kontanthjælp
2008 efter 010103 Før 010103 Før 010103 Over 25 år
Indkomst/mdr. 15.232 12.704 16.125 9.219
Skat -4523 -2607 -3916 -2221
Indkomst efter skat 10.709 10.097 12.209 6.998
boligudgift -3.000 -3.000 -3.000 -3.000
boligstøtte 978 2.017 1.641 471
el, vand, varme -1020 -1020 -1020 -537
Forsikring, licens mv. -408 -408 -408 -408
rådighedsbeløb 7.259 7.686 9.422 3.524
Tabellen viser forskelle i beboeres månedlige rådighedsbeløb, afhængig af hvilken førtidspension
de modtager, eller om de modtager kontanthjælp. Tabellen er udregnet med udgangspunkt
i en tænkt husleje på 3.000 kr., da dette beløb bruges som rettesnor for, hvad
der er et rimeligt huslejeniveau for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år i Socialforvaltningen
i Københavns Kommune.
Som tabellen viser, er der store forskelle på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper
har til rådighed, når de har betalt husleje, el, vand, varme og andre
faste udgifter, og særligt skiller rådighedsbeløbet for en kontanthjælpsmodtager sig
ud.
Der foreligger ikke nogle formelle regler omkring, hvor meget man som førtidspensionist
eller kontanthjælpsmodtager maksimalt bør betale i husleje, eller hvor stort et
beløb man som et minimum bør have til rådighed om måneden.
I de dele af henholdsvis velfærdsministeriet og Socialforvaltningen i Københavns
Kommune hvor man arbejder med boliger til socialt udsatte, har man udviklet forskellige
praksisser og retningslinier, som man følger i det daglige arbejde og som
kort fortalt handler om at holde huslejen for målgruppen så lav som muligt. Dette er
dog i særdeleshed en udfordring i de tilfælde, hvor det handler om kontanthjælpsmodtagere
og om boliger, der etableres som nybyggeri eller i nyligt renoverede bebyggelser,
da omkostningerne i disse tilfælde gør det svært at holde huslejen på et
niveau, som kan betales af kontanthjælpsmodtagere.
De tal, der er blevet oplyst som rettesnore for målgruppen, er fra Socialforvaltningen
i Københavns Kommune 3.000 kr. om måneden for enlige over 25 år på kontanthjælp,
hvor man samtidig siger, at enlige forsørgere over 25 år på kontanthjælp ofte
kan betale mere end de 3.000 kr. om måneden, mens enlige kontanthjælpsmodtagere
under 25 år i mange tilfælde ikke har råd til at betale 3.000 kr. om måneden.
31

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
I velfærdsministeriet, hvor man administrerer de tilskud, der ydes gennem ’puljen til
forsøg med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper’ til etablering af skæve
hus, har man i målsætningen om at holde huslejen for de skæve huse så lav som
muligt arbejdet med en retningslinie for den månedlige husleje, som ligger på ca.
2.500-2.600 kr. plus forbrug. Dette beløb er dog ikke fast, men beror på en konkret
vurdering af hvert enkelt projekt og er i alle tilfælde afhængig af de reelle etableringsomkostninger,
der er for hver bebyggelse med skæve huse.
I de københavnske cases hvor vi har kigget på denne undersøgelse, ligger huslejen
på mellem ca. 2.000 - 5.000 kr. om måneden plus forbrug alt afhængig af, hvornår
byggeriet er fra, om der er foretaget renoveringer for nylig, eller om det er nybyggeri.
hvad er konsekvensen af de nuværende økonomiske forhold?
Det huslejeniveau, som en del af de nuværende særboliger ligger på, har ifølge
embedsmænd indenfor området, (jf. Institutionel analyse, bisballe, 2008), den konsekvens,
at forvaltningen nogle gange er tilbageholdende med at visitere særboliger
til kontanthjælpsmodtagere. netop for kontanthjælpsmodtagerne, som i princippet
forventes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan det forbedre deres livssituation
at få en permanent og egen bolig som base.
For at få råd til huslejen i en særbolig har vi set eksempler på, at tilkendelse af førtidspension
og visitation af bolig er sket samtidig. Dette forbedre beboernes økonomiske
situation, men har dog for nogle af disse beboere den konsekvens, at de føler
sig opgivet af systemet samtidig med, at de har fået deres bolig og ikke længere tror,
de har mulighed for at vende tilbage til en normal tilværelse med arbejde.
Det er desuden et problem for nogle beboere, at deres økonomi er så stram, at de
ikke har råd til at flytte til en anden bolig, hvis deres nuværende bolig på et tidspunkt
ikke længere kan opfylde deres behov. Dette kan f.eks. være tilfældet for beboere,
som genoptager kontakten med deres børn og ønsker at have mere plads, så de
kan have børnene på besøg eller beboere, som ønsker at kunne bo sammen med
deres kæreste eller ægtefælle. Da det både er dyrt at flytte og at betale indskud i en
ny bolig, bliver beboerne dermed i princippet stavnsbundet til den bolig, de i første
omgang får anvist. Og da dette i de fleste tilfælde er en 1-rumsbolig, kan ønsker,
som kræver mere plads, være svære at opfylde.
32

Kapitel 3 - Målgruppen
33

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Der er stor forskel på karakteren af de områder særboligerne placeres i. Nogle ligger i midten
af byen, andre i forstæder eller udkanten af byen. Nogle er placeret på steder, der er
præget af industriel bebyggelse, mens andre er omgivet af grønne områder.
34

kapitel 4
– Placering
Kapitel 4 - Placering
Særboligernes placering er det første af fem fokusområder, som belyser de fysiske
og tekniske forhold omkring boligerne og deres indflydelse som rammen omkring
beboernes hverdag. Kapitlet er delt op i to dele, hvoraf den ene belyser boligernes
omgivelser i geografisk forstand, og den anden ser på forhold omkring beboersammensætningen
i lokalområdet og dennes påvirkning af beboerne.
Det sted særboligerne placeres, er det første udgangspunkt for, at boligerne og beboerne
har mulighed for at fungere som en integreret del af det øvrige samfund.
Afhængig af hvilke funktioner og aktivitetsmuligheder lokalområdet indeholder, giver
det beboerne bedre eller dårligere forudsætninger for at få hverdagen til at fungere.
Uanset om særboligerne etableres som skæve huse, hvor formålet er at skabe boliger
med ’højt til loftet’ og dermed større afstand til sine naboer, eller som lejligheder
i eksisterende etagebyggeri, er det vigtigt for beboerne, at de har god forbindelse til
f.eks. offentlig trafik, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter af forskellig slags.
Særligt for mennesker, som for hovedparten står udenfor arbejdsmarkedet og derfor
tilbringer en stor del af deres tid i og omkring deres bolig, har lokalområdet stor
betydning.
boligens nære miljø spiller desuden ind på beboernes mulighed for at føle sig trygge
i deres omgivelser, forstået både som at føle sig i sikkerhed mod indbrud eller overfald,
men i lige så høj grad som den tryghedsfølelse det giver at føle sig som en accepteret
del af en gruppe og ikke føle, at man er anderledes eller mindre værd end
de mennesker, man færdes iblandt.
Herudover påvirker et områdets karakter, f.eks. hvorvidt der er larmende trafik tæt
på boligen, om boligerne er placeret i et boligområde eller et industriområde, eller
hvorvidt der er grønne arealer i nærheden, beboernes trivsel afhængig af, om omgivelserne
bidrager til at skabe ro eller uro omkring dem. Det er desuden et parameter
for beboernes følelse af, at boligen er permanent, at det sted, deres bolig er placeret
har karakter af at være et sted, de kan blive boende også på lang sigt.
Geografisk kontekst
De udvalgte eksempler på særboliger, som vi har besøgt i forbindelse med denne
undersøgelse, viser, at der er en stor variation i de omgivelser, bebyggelserne er
placeret i. nogle boliger er placeret i traditionelle boligområder, nogle i industriområder,
andre i udkanten af en forstad og andre igen i naturrige omgivelser. De mange
35

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
forskellige typer af beliggenhed har hver især fordele og ulemper, og vil ofte appel-
lere til forskellige beboere indenfor målgruppen. Man kan således ikke entydigt sige,
at én form for omgivelser er bedre end en anden, og det er dermed variationen i
sig selv, som er en af løsningerne for at kunne tilfredsstille så mange af beboernes
behov som muligt. beboerne i de københavnske cases giver dog alle udtryk for, at
de sætter pris på at have nem adgang til dagligvarebutikker og offentlig trafik, fordi
det giver dem gode muligheder for at kunne klare sig selv i forhold til indkøb og at
kunne komme omkring i byen til de forskellige aftaler, de har. Det fremhæves desuden
både af beboerne og støttepersonalet som en fordel at have liv omkring sig,
fordi det at kunne holde øje med livet udenfor kan virke animerende på lysten til at
komme ud blandt folk. Herudover kan man fra et sundhedsperspektiv pege på, at
det umiddelbart må være en fordel for beboerne generelt at være omgivet af natur
og grønne omgivelser, fordi det kan påvirke deres helbred i positiv retning. Dette er
dog ikke noget, beboerne selv har lagt stor vægt på, selvom nogle dog fremhæver
kvaliteten ved at have udsigt til grønne områder eller muligheden for at kunne gå en
tur i naturlige omgivelser.
Offentlig transport
Foreninger/sociale tilbud
Indkøbsmuligheder
bolIg
36
Fritidsaktiviteter
grønne områder
Det bedste udgangspunkt for beboernes integration i lokalområdet skabes ved at placere
særboligerne i et område med nem adgang til forskellige bymæssige funktioner.
forskellen på etagebyggeri og skæve huse
Det gør en stor forskel på en særboligbebyggelses mulighed for at indgå som en
integreret del af omgivelserne, om den etableres som lejligheder i et etagebyggeri
eller som skæve huse på en selvstændig grund. De boliger, der ligger som en del
af et boligområde, er i fysisk forstand fuldt integreret i den lokale bebyggelse og
giver dermed automatisk beboerne gode muligheder for at glide ind som en del af
lokalmiljøet. Hvor de skæve huse i modsætning til dette i høj grad adskiller sig fra
det lokalområde, de er placeret i, fordi de både arkitektonisk og afstandsmæssigt

Kapitel 4 - Placering
adskiller sig fra den omkringliggende bebyggelse. For nogle af disse bebyggelser er
det desuden et problem, at de er placeret på steder, som gør dem udsatte for indblik
fra omgivelserne. Forhold som i nogle tilfælde påvirker beboerne således, at de føler
at de fysiske rammer kommer til at pege på dem som værende anderledes end de
mennesker, der ellers bor eller færdes i området.
Der er dog nogle af bebyggelserne med skæve huse, som er placeret godt i forhold
til at have den ønskede rummelighed og luft omkring sig samtidig med, at de er afskærmet
for indblik fra omgivelserne. Disse bebyggelser fungerer især godt, når de
desuden ligger tæt på indkøbsmuligheder og adgang til offentlig trafik. Med en sådan
placering lever bebyggelsen op til sin intention om at skabe boliger, som har ’højt til
loftet’. Her kan beboerne opføre sig, som de har lyst til, uden at føle sig peget på som
værende anderledes og har på samme tid god adgang til de bymæssige funktioner,
som de har brug for. Deres integration i lokalområdet kan på den måde ske på deres
egne præmisser.
Denne form for bebyggelser ligger fortrinsvis udenfor de større byer, hvor der gene-
relt er bedre plads til at kunne placere særboliger.
I de større byer har det generelt været vanskeligere at finde en passende placering,
både fordi grundpriserne ofte er højere, og fordi mange af projekterne har mødt en
stor modstand fra beboerne i lokalområdet. Disse omstændigheder har resulteret i,
at nogle bebyggelser med skæve huse er placeret på steder, som ikke understøtter
beboernes trivsel. Dette kommer blandt andet til udtryk i bebyggelser, som er placeret
i f.eks. industriområder eller på steder, som må karakteriseres som restområder.
en enkelt bebyggelse er placeret på et område, som er omgivet af store veje med
tung og larmende trafik både nat og dag, hvilket resulterer i både lyd- og luftforurening,
som ifølge beboerne er til daglig gene. I flere af bebyggelserne med skæve
huse er beboerne desuden generet af, at forbipasserende kan kigge ind til dem, fordi
grunden ikke er godt nok afskærmet mod omgivelserne. Dette understreges i en af
bebyggelserne, hvor den lokale bybus har sin endestation lige ud for indgangen til
bebyggelsen, og der derfor mange gange om dagen holder busser i tomgang og
larmer, og passagererne kan sidde og kigge ind til beboerne, mens de venter på, at
bussen kører. Der er desuden et par af bebyggelserne, som er placeret på grunde,
hvor lokalplansgrundlaget ikke giver mulighed for permanent beboelse, enten fordi
det ikke er tilladt at anvende grunden til beboelse, eller fordi grunden er lejet og kan
opsiges med et givet varsel.
I flere af disse bebyggelser påpeger beboerne, at det er et problem, at de føler sig
udstillet og afskåret fra byen omkring dem, og at de føler sig placeret et sted, hvor
andre mennesker ikke ønsker at bo, hvilket giver dem en følelse af at være andenrangs
borgere. nogle af de ansatte, vi har snakket med i forbindelse med undersø-
37

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Eksempler på særboliger, som er placeret så de er omgivet af boligbebyggelse, hvilket giver
gode forudsætninger for at særboligerne falder ind som en integreret del af bebyggelsen i
området. Et forhold, der desuden smitter af på beboernes følelse af at høre til og være en
integreret del af lokalområdet..
Eksempler på skæve huse, som er placeret i udkanten af byen og ligger op til f.eks. industriel
bebyggelse, veje, en parkeringsplads eller mere landlig bebyggelse. I disse tilfælde
skiller de skæve huse sig mere ud fra den øvrige bebyggelse i området. Dette kan i nogle
tilfælde have den konsekvens, at beboerne kommer til at føle sig som værende anderledes
end majoritetssamfundet.
38

Kapitel 4 - Placering
gelsen, understreger desuden, at de bebyggelser, der er placeret på grunde, som er
afskåret fra resten af byen, kan komme til at fungere som en slags parallelsamfund
og dermed ikke har mulighed for at bidrage til at integrere beboerne i lokalområdet.
Det er derfor vigtigt at pointere, at der i den videre udvikling af konceptet med de
skæve huse ligger en stor opgave i at finde gode steder at placere bebyggelserne,
så de både accepteres af lokalområdet og opfylder de behov, beboerne har. I denne
forbindelse skal det nævnes, at det i Servicestyrelsens undersøgelse, Fremme af
lokal forståelse ved placering af tilbud til socialt udsatte grupper (Servicestyrelsen
2004-2008) er dokumenteret, at en stor del af den modstand, der kan være under
etableringsfasen af boligerne, forsvinder, når beboerne først er flyttet ind. et forhold
som yderligere er blevet bekræftet i forbindelse med denne undersøgelse. I Servicestyrelsens
undersøgelse konkluderes det desuden, at placeringen af boliger til
socialt udsatte generelt har bedre forudsætninger, hvis der er politisk enighed og
opbakning omkring placeringen og samtidig sørges for god brobygning mellem de
involverede parter og stedets kommende naboer, samtidig med at der løbende og
effektivt følges op på de problemer, som kan opstå undervejs. For uddybelse af
vigtigheden ved tværsektorielt samarbejde i forbindelse med etableringen af særboligerne
se Institutionel analyse (bisballe, 2008).
social kontekst
Placeringen af særboliger er fyldt med dilemmaer. beboerne beskriver, at de sætter
pris på at bo et sted, hvor de føler, de kan identificere sig med de øvrige beboere
i lokalområdet og dermed ikke føler sig set ned på eller anderledes. Samtidig beskriver
andre beboere det som et problem, hvis mange mennesker omkring dem er
misbrugere eller alkoholikere, fordi det kan gøre det sværere for den enkelte selv at
komme ud af et misbrug.
Denne undersøgelse har umiddelbart vist, at der er en tendens til, at det i områder,
hvor befolkningssammensætningen er meget ensartet, er sværere at inkludere beboerne
i særboligerne, mens områder, hvor beboersammensætningen i udgangspunktet
er mere differentieret, og hvor der i forvejen er mennesker, som på forskellige
måder skiller sig ud fra mængden, er mere rummelige.
Der er ikke erfaring med at placere særboliger i områder med en homogen indbyggersammensætning
bestående af mennesker med stort økonomisk overskud,
men til gengæld flere eksempler på placering i områder med en stor koncentration
af mennesker med økonomisk underskud. I disse tilfælde kan placeringen af særboliger
resultere i, at beboerne ikke accepteres eller direkte chikaneres. I en af de
københavnske cases har det ført til, at beboere er blevet udsat for vold og trusler, og
at beboerne derfor føler stor utryghed ved at færdes udenfor deres bolig.
39

0 50 100
METER
0 50 100
METER
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 50 100
METER
0 10 50
100
METER
Illustrationerne viser forskellene på de faciliteter der stilles til rådighed for støttepersonalet
i de forskellige særboligbebyggelser. Faciliteterne variere fra eksempler hvor særboligerne
ligger tæt på en større enhed med forskellige botilbud og lign., til bebyggelser hvor der slet
ingen personalefaciliteter er.
40
3. sal
2. sal
1. sal
Stuen
Personalefaciliteter

Kapitel 5 - Støttepersonalets faciliteter
kapitel 5
– støttepersonalets faciliteter
Særboligerne som boligkoncept bygger på kombinationen af en egen selvstændig
bolig og det tilknyttede støttepersonale. Forskellen på det støttepersonale, der er
tilknyttet en særboligbebyggelse, og udgående funktioner som f.eks. støttekonktaktpersoner,
der besøger beboerne efter aftale, er, at støttepersonalet i særboligerne
ofte har lokaler til rådighed ude i bebyggelserne og dermed har mulighed for at give
en mere kontinuerlig støtte. Støttepersonalet har stor betydning for, at beboerne
føler sig trygge i deres bolig, både fordi de hjælper med at udføre de administrative
opgaver så som at betale husleje og andre regninger, der sikrer, at beboerne ikke
bliver smidt ud, og fordi de fungerer som brobyggere mellem beboerne og resten af
samfundet. Herudover fungerer støttepersonalet i nogle tilfælde i sig selv som en del
af beboernes sociale netværk, hvilket understreger behovet for deres tilstedeværelse
lokalt i bebyggelserne. Det kan desuden være en fordel for naboerne til bebyggelser
med særboliger, at støttepersonalet har en fast base på stedet, da det kan give
dem tryghed at vide, hvor de kan henvende sig, hvis der opstår behov for det. Den
lokale forankring af støttepersonalet er derfor en vigtig del af boligkonceptet. Det er
en hjælp til, at beboerne kan fastholde og trives i deres bolig og til, at bebyggelsens
øvrige beboere kan føle sig trygge ved deres nye naboer.
den lokale forankring
I de cases, vi har besøgt i forbindelse med denne undersøgelse, har der været stor
forskel på hvor meget af deres arbejdsuge, støttepersonalet tilbringer ude i bebyggelserne,
og desuden været en stor variation i størrelse og udformning af de faciliteter,
de har til rådighed.
Støttepersonalet er i alle bebyggelserne enten tilknyttet en institution eller et lokalt
socialcenter, hvor de har deres administrative og faglige base. For en del af støttepersonalet
er dette et sted, de bruger til at udføre deres administrative arbejde, hvilket
betyder, at de koncentrerer sig om beboerne og de sociale relationer, når de er
ude i bebyggelserne. I nogle tilfælde er særboligerne placeret i tæt forbindelse med
det botilbud, hvor støttepersonalet hører til, hvilket betyder, at beboerne kan opsøge
støttepersonalet her, og at dette botilbud og dets forskellige faciliteter i sig selv bliver
en del af beboernes råderum. I andre tilfælde er støttepersonalet tilstede ude i bebyggelserne
på fuld tid, hvilket betyder, at de har god tid til at hjælpe beboerne, men
også at de har behov for, at deres faciliteter giver dem mulighed for både at kunne
udføre administrativt arbejde og udføre arbejde af mere social karakter.
I en enkelt af de besøgte bebyggelser har den sociale vicevært ikke selv nogen faciliteter
på stedet, men låner et beboerlokale en gang om ugen, hvor der arrangeres
41

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
fælles morgenmad. Ud over dette har han sit kontor på det herberg, som bebyggel-
sen er tilknyttet. I dette tilfælde kommer alle beboerne i bebyggelsen fra det samme
herberg, hvilket betyder, at de både kender hinanden i forvejen, og at de er godt
bekendt med, hvor de kan opsøge den sociale vicevært, hvis de får brug for det. I
de tilfælde opsøger beboerne ham enten ude på herberget, eller han kommer på
besøg hos beboerne efter aftale. en løsning som fungerer i dette tilfælde, fordi alle
beboerne er flyttet direkte fra herberget og ud i deres bolig, og fordi den sociale vicevært
arrangerer fællesaktiviteter, udflugter og lignende, som samler beboerne. Det
er dog en løsning, som i tilfælde hvor beboerne kom andre steder fra, ville gøre det
vanskeligere for beboerne og støttepersonalet at opbygge de indbyrdes relationer,
som er nødvendige for, at boligen og støtten kan fungere i fællesskab.
Der er stor forskel på, i hvor høj grad beboerne kan og ønsker at klare sig selv og
dermed også forskel på, hvor meget de har behov for at føle, de er på egen hånd
eller i modsat fald, at støttepersonalet tage hånd om dem. Den fysiske forankring af
støttepersonalet kan således være i mere eller mindre direkte forbindelse med beboernes
almindelige færden, og dermed enten give dem frihed til at føle sig på egen
hånd eller give dem tryghed i visheden om at støttepersonalet er i nærheden, hvis de
har behov for det. Det virker dog i alle tilfælde uhensigtsmæssigt, at støttepersonalet
placeres, så de fungerer som en sluse for beboernes færden til og fra deres bolig,
fordi det kan få beboerne til at føle sig kontrolleret og dermed få bebyggelsen til at
minde mere om en institution end en egen bolig.
støttepersonalets behov
Formålet med de personalefaciliteter, som placeres lokalt ude i bebyggelserne, er at
give gode rammer omkring støttepersonalets arbejde på stedet og at sikre dem et
funktionelt arbejdsmiljø. Støttepersonalet har overordnet set to typer af arbejdsopgaver,
deres administrative opgaver og den direkte konktakt til beboerne. Disse arbejdsopgaver
kan være fordelt forskelligt mellem bebyggelserne og det botilbud eller
det socialcenter, hvor de har deres base. Det fremhæves dog både fra beboernes
og støttepersonalets side i de tilfælde, hvor støttepersonalet udfører deres administrative
arbejde ude i bebyggelserne, at der ligger en kvalitet i, at de er tilstede, og at
begge parter ved, at den anden er tilstede, uden nødvendigvis at skulle interagere.
Det kan give beboerne en følelse af tryghed at vide, at støttepersonalet er der, også
selvom de ikke akut har brug for det, og støttepersonalet kender beboerne bedre, jo
mere tid de har mulighed for at tilbringe ude i bebyggelserne.
For at støttepersonalet skal have gode forudsætninger for at kunne udføre deres
administrative opgaver ude hos beboerne, kræver det dog, at der er de rette faciliteter
til stede. Der skal således være en adskillelse af kontorfaciliteterne fra de rum,
som bruges til socialt samvær, både så støttepersonalet kan koncentrere sig om
deres arbejde og have muligheden for at tale i fortrolighed med hinanden og med
42

Kapitel 5 - Støttepersonalets faciliteter
beboerne. Herudover skal de personfølsomme oplysninger omkring beboerne, som
findes på kontoret, kunne opbevares i sikkerhed. Flere beboere nævner, at de føler
sig usikre på, om de oplysninger om dem, som opbevares hos støttepersonalet ude
i bebyggelserne, er forsvarligt sikret, hvilket god byggekvalitet og tyverisikring langt
hen ad vejen ville kunne sørge for.
Det er i alle tilfælde en fordel, hvis de rum, hvor der udføres administrativt arbejde, er
adskilt fra dem, som bruges til mere sociale aktiviteter. Det giver støttepersonalet arbejdsro
og betyder, at beboerne kan opholde sig i rummene til socialt samvær uden
at skulle tage særlige hensyn til, om de forstyrrer støttepersonalet i deres arbejde.
I denne sammenhæng kan det diskuteres, om de rum, som bruges udelukkende til
socialt samvær, skal høre ind under støttepersonalets domæne, eller om det bør
være beboernes. I de tilfælde hvor støttepersonalet har råderet over disse lokaler,
bliver de ofte brugt til fællesspisning og madlavning og andre fællesarrangementer,
som beboerne sætter pris på, men er på samme tid ikke tilgængelige, når støttepersonalet
ikke er tilstede. Forholdet mellem hvorvidt disse lokaler bør administreres af
støttepersonalet eller af beboerne diskuteres yderligere i kapitel 6 – Fysiske rammer
for fællesskab.
I denne sammenhæng bør det dog nævnes, at netop diskussionen omkring faciliteter
til støttepersonalet og rum til fællesskab er et område, hvor særboligerne som
konceptet omkring en egen selvstændig bolig kan blive truet. Disse funktioner kan,
afhængig af deres placering i bebyggelsen, størrelsen og deres karakter, være med
til at institutionalisere en bebyggelse, og det bør derfor nøje vurderes, hvordan disse
funktioner skal prioriteres i forhold til beboernes mulighed for at føle boligen som
deres eget private domæne.
Ud over de indendørs faciliteter er der i flere bebyggelser en del af den sociale kontakt
til beboerne, som foregår udendørs. Det er især i bebyggelserne med skæve
huse, hvor beboerne generelt opholder sig meget udendørs, men også i andre bebyggelser,
f.eks. på en svalegang eller i en gårdhave. Selvom dette kun kan lade sig
gøre, når vejret tillader det, fremhæves det af både beboere og støttepersonale som
en god måde at mødes på og som en vigtig ramme for kontakten imellem dem.
faciliteternes karakter
Der er som tidligere nævnt stor variation i de faciliteter støttepersonalet har til rådighed
ude i bebyggelserne. I de bebyggelser, som er etableret i etagebyggeri, er det
ofte en lejlighed, som inddrages og indrettes til støttepersonalet, mens det i bebyggelserne
i de skæve huse i de fleste tilfælde er en solitær bygning af samme karakter
som boligerne. I nogle bebyggelser har der ikke fra starten været kalkuleret med
særlige faciliteter til støttepersonalet, hvilket har betydet, at det er noget, man efter-
43

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
følgende har skullet finde pladsmæssige og økonomiske løsninger på. Resultatet af
dette er, at der i nogle bebyggelser er blevet etableret personalefaciliteter, som er
af en kvalitet, der er uhensigtsmæssig for støttepersonalets arbejde. enten fordi de
er af en lav byggeteknisk kvalitet eller er for små til at kunne rumme de funktioner,
støttepersonalet har behov for, og til at alle beboere kan samles. De rum, som støttepersonalet
skal bruge til at arbejde i, bør endvidere leve op til den almindelige lovgivning
omkring arbejdsmiljø for at sikre, at støttepersonalet har et godt arbejdsmiljø
at udføre deres arbejde i. I nogle af særboligbebyggelserne kan man diskutere, om
dette er tilfældet, og hermed også i hvilket omfang det influerer på støttepersonalets
arbejdssituation. I mange tilfælde har støttepersonalet påpeget de problemer, der er
tilstede overfor deres arbejdsgivere, og der arbejdes på at forbedre dem, men denne
proces er langsommelig, og de økonomiske ressourcer til forbedringer er generelt
begrænsede.
44

Kapitel 5 - Støttepersonalets faciliteter
Fotografierne viser et udvalg af de rum støttepersonalet har til rådighed ude i de forskellige
bebyggelser. Der er stor forskel på karakteren af disse faciliteter, både størrelses- og funktionsmæssigt.
I nogle tilfælde er faciliteterne ude i bebyggelsen støttepersonalets eneste,
mens de i andre tilfælde desuden har kontor på det socialcenter eller herberg hvor de er
adminstrativt forankret. De faciliteter, der stilles til rådighed for støttepersonalet, bør leve op
til almindelige regler om arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket i dag ikke altid
er tilfældet.
45

A
b
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
De to diagrammer viser forskellige måder at skabe gode rum for spontane møder på. For at
skabe gode forhold for at dette kan ske, bør boligerne være orienteret mod bebyggelsens almindelige
bevægelsesområder. Det kan f.eks. være A: en svalegang som fungere som overgangszone
mellem den private bolig og det semioffentlige gangareal eller B: et skævt hus
hvor haven omkring boligen ligger ud til bebyggelsens bevægelsesområde.
46
bolig
Udendørs fællesarealer
Semiprivat område

Kapitel 6 - Fysiske rammer for fællesskab
kapitel 6
– fysiske rammer for fællesskab
Hvorvidt en særboligbebyggelse skal have tilknyttet lokaler særligt øremærket fællesaktiviteter
af forskellig art kan diskuteres. når der etableres rum eller steder for
sociale fællesskaber, får beboerne en let tilgængelig mulighed for at interagere med
andre mennesker, når de har brug for det, hvilket der i nogle tilfælde kan være behov
for, fordi mange af beboerne tilbringer en stor del af deres tid hjemme. Samtidig kan
tilstedeværelsen af fælleslokaler og lignende være med til at institutionalisere en
bebyggelse og dermed miste nogle af de kvaliteter, der er ved, at beboerne føler, at
boligen er en selvstændig egen bolig.
Det har dog vist sig under udarbejdelsen af denne analyse, at det sociale fællesskab
i en bebyggelse kan bidrage til beboernes følelse af tryghed og deres mulighed for
at falde til i og omkring boligen. en del beboere giver udtryk for, at de sætter pris på
de muligheder, de har for at mødes med deres medbeboere og med støttepersonalet.
Da beboerne ikke altid vil eller kan planlægge disse møder, er det derfor vigtigt,
at de fysiske rammer i bebyggelsen understøtter muligheden for, at der kan opstå
tilfældige møder mellem beboerne og støttepersonalet, når man bevæger sig rundt
udenfor sin bolig.
spontane møder
Det spontane møde er de situationer, hvor man møder hinanden tilfældigt, og som
kan danne baggrund for en uforpligtende snak. Det kan være, når støttepersonalet
møder en beboer, som står på svalegangen og nyder udsigten og en kop kaffe, eller
beboere som slutter sig til andre, der sidder på deres veranda og drikker en øl i
solen. Forudsætningen for, at de spontane møder kan opstå, er, at de bevægelsesarealer
man dagligt bruger, når man bevæger sig rundt i bebyggelsen, ligger i direkte
forbindelse med de arealer, man bruger til kortere eller længere ophold. De forskellige
bebyggelsestyper, som særboligerne er etableret i, giver hver især forskellige
udgangspunkter for disse møder, idet det i denne forbindelse gør stor forskel, om
boligerne er placeret i opgangs- eller etagefællesskaber, og om boligerne ligger tæt
sammen eller spredt ud i et boligområde. Disse forskelle har derfor stor betydning
for, i hvilket omfang beboerne selv skal kunne opsøge det sociale netværk, de har
behov for, eller om de fysiske rammer betyder, at det kan opstå mere spontant omkring
dem. I det følgende belyses de forskellige bebyggelsestypers muligheder for at
understøtte spontane møder.
47

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
solist lejligheder
lejligheder som ligger spredt i en bebyggelse ligger ikke i umiddelbar nærhed af
fællesarealer eller bevægelses- og opholdsarealer, hvor man kan møde andre medbeboere,
og kontakt til støttepersonale og medbeboere skal derfor søges aktivt. Til
gengæld er der i disse boliger mulighed for en større integration med de øvrige naboer
og en bedre mulighed for at blive integreret og undgå det sociale stigma, der
kan være forbundet med at samle flere særboligbeboere i f.eks. et opgangs- eller
etagefællesskab. Det er dog et krav for, at denne type bebyggelse kan fungere og
ikke resulterer i, at beboerne bliver isolerede og ensomme, at de selv opsøger det
sociale liv, som de har brug for.
opgangsfællesskaber
For de lejligheder, som ligger i et opgangsfællesskab, bliver der på samme måde
som ved de solitære lejligheder, stillet krav til beboernes evne til selv at kunne opsøge
sociale relationer, fordi opgangen som bevægelseszone ikke giver mulighed
for længerevarende ophold og dermed kun helt korte møder mellem medbeboere
Solistlejligheder lægger ikke umiddelbart op til spontane møder mellem beboerne fordi de enkelte
boliger ligger spredt fra hinanden. Til gengæld kan beboerne bruge områderne imellem
husene til at mødes, eller som i dette tilfælde, en have som en af beboerne har råderet over.
I opgangsfællesskaber er der ikke særligt gode forudsætninger for spontane møder, fordi opgangen
ikke giver mulighed for længerevarende ophold. Til gengæld er der gode muligheder
for at beboere kan mødes med hinanden og eksterne naboer i bebyggelsens baggård eller
have.
48

Kapitel 6 - Fysiske rammer for fællesskab
og støttepersonale. De fysiske rammer giver således ingen eller meget begrænsede
muligheder for socialt samvær og fællesskab, hvilket kan betyde, at nogle beboere
risikerer at bliver isolerede og ensomme.
etagefællesskaber
De boliger, som er placeret i et etagefællesskab, hvor de enkelte lejligheder ligger ud
til en svalegang, giver gode muligheder for spontane møder. gangområdet fungerer
som både bevægelseszone og opholdsareal, hvilket giver beboerne oplagte muligheder
for uforpligtende møder med hinanden. Det giver desuden støttepersonalet
gode muligheder for at møde beboerne udenfor deres bolig. Særligt ét eksempel
blandt de københavnske cases, hvor svalegangen er aflåst, således at kun beboere
og støttepersonale har adgang, fungerer som en tryg zone mellem beboernes private
bolig og det offentlige rum omkring boligen. Det er netop svalegangens funktion
som overgangszone mellem det private og det offentlige, der gør den funktionel,
fordi den giver beboerne et blidt møde med deres omgivelser.
Etagefællesskaber med en svalegang giver rigtigt gode forudsætninger for spontane møder.
Her kan beboerne slå sig ned med en kop kaffe eller en smøg, mens de nyder udsigten og
samtidig hilse på de mennesker som passerer forbi på vej til og fra deres bolig.
I svalegangsbebyggelser kan det gøre en stor forskel om svalegangen er aflåst og kun tilgængelig
for beboerne eller om den er åben for alle. Hvis den er åben for alle kan det give
problemer med indbrud eller hærværk, hvilket skaber utryghed hos beboerne.
7 Det skal dog tages i betragtning, at der netop i dette eksempel er tale om et område med
særlig høj kriminalitetsrate.
49

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
en ulempe ved svalegange er, at de, hvis de er ulåste, kan give mulighed for, at udefrakommende
kan komme helt tæt på boligerne, hvilket kan være en kilde til utryghed.
Det er tilfældet i en af de københavnske cases, hvor det har været nødvendigt
at montere gitre for vinduerne og ekstra låse på dørene for at forebygge indbrud 7 .
skæve huse
boliger i solitære huse er oftest placeret med afstand til hinanden, så der imellem
husene dannes rum, som fungerer som både bevægelseszone og opholdsareal og
derfor giver beboerne gode muligheder for at mødes. De små haver og terrasser
En åben terrasse eller haverne omkring de skæve huse giver gode muligheder for spontane
møder. Her skabes en semiprivat zone, som ligger i direkte forbindelse med de områder hvor
beboerne bevæger sig forbi husene. Dette giver gode muligheder for at følge med i hvad der
sker rundt omkring og få sig en uforpligtende snak med sine naboer.
50

Kapitel 6 - Fysiske rammer for fællesskab
omkring de enkelte huse fungerer desuden som en overgangszone, hvor beboerne
kan føle sig trygge og på hjemmebane, men samtidig holde øje og deltage i det liv,
der udspiller sig omkring dem. I et af referenceeksemplerne, hvor boligerne ligger
side om side, er denne overgangszone sikret ved, at der udenfor hver bolig er en afskærmet
og overdækket terrasse, som fungerer som beboernes private rum. Denne
terrasse fungerer som en zone, hvor beboerne kan følge med i, hvad der sker på
området omkring dem, samtidig med at forbipasserende kan hilse på dem under
uformelle rammer.
En overdækket veranda, som denne markere et klart skel mellem beboerens semiprivate område
og det offentlige areal omkring husene. Her kan beboerne, fordi verandaen er forholdsvis
lukket, være delvist afskærmet fra de aktiviteter der foregår rundt om huset og dermed selv
vælge hvor meget de ønsker at deltage.
fælleslokaler
De organiserede og formaliserede rum for socialt fællesskab fremhæves af beboere
og støttepersonale som en vigtig forudsætning for, at beboernes sociale fællesskab
kan fungere. De bidrager dermed i sammenhæng med de mere uformelle muligheder
for møder til, at beboernes hverdag får et socialt indhold. Fællesarealerne er
desuden en mulighed for beboerne til at få luftforandring og variation fra deres egen
bolig, hvor de ellers ofte tilbringer mange timer.
Der er stor forskel på de fællesarealer, der er tilknyttet de forskellige særboliger og
lige så stor uenighed om, hvilken rolle disse arealer spiller for beboerne såvel som
støttepersonalet. Man kan i den forbindelse som tidligere nævnt diskutere, hvorvidt
51

00
0 50 100
METER
100
0 50 100
METER
0 50 100
METER
0 50 100
METER
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 50 100
Der er stor forskel på størrelsen og karakteren af de fælleslokaler som beboerne har til rådighed
i de forskellige bebyggelser. I et eksempel er bebyggelsen knyttet til en gammel gårdejendom,
hvor der er god plads til f.eks. et værksted, opbevaring af haveredskaber og lign., en
samkvemslejlighed og forskellige andre faciliteter. Andre bebyggelser har etableret fælleslokaler
hvor der er plads til at lave fællesarrangementer som f.eks. spisning eller beboermøder,
mens andre igen ingen fælleslokaler har til rådighed.
Beboerne sætter pris på muligheden for at der kan arrangeres fællesaktiviteter, men det er et
dilemma at karakteren af disse aktiviteter i nogle tilfælde er med til at institutionalisere særboligbebyggelserne
fordi det er støttepersonalet som tager initiativet og ikke beboerne.
en særbolig skal have tilknyttede fællesarealer eller ej, idet de har en tendens til at
påvirke bebyggelsen i retning af noget, der er mere institutionelt præget end en ordinær
bolig. Man kan f.eks. sammenligne det med måden, de fleste andre mennesker
lever på, hvor fritidsaktiviteter, møder med venner og beskæftigelse er noget, man
opsøger rundt omkring i byen. Set i det lys er det vigtigere, at særboligerne placeres
i en bymæssig kontekst, som giver gode muligheder for, at beboerne kan opsøge
aktiviteter i lokalområdet end at prioritere, at en stor del af de aktiviteter, beboerne
har brug for ud over deres bolig, skal placeres i selve bebyggelsen.
Dilemmaet er tydeligt, når man kigger på de fællesarealer, der er ude i bebyggel-
serne, deres størrelse, karakter og indhold samt det forskellige støttepersonales mening
om, i hvilken grad disse arealer skal aktiveres af dem eller af beboerne.
METER
52
Fælleslokaler

Kapitel 6 - Fysiske rammer for fællesskab
De fællesarealer, som administreres af støttepersonalet, er ofte kun åbne, når støt-
tepersonalet er tilstede, hvilket giver beboerne en følelse af, at det er et sted, de
kommer på besøg mere end en del af deres eget domæne. Til gengæld er lokalerne
ofte velholdte og ryddelige og bliver brugt aktivt som ramme omkring sociale arrangementer
for beboerne. I de tilfælde, hvor arealerne administreres af beboerne
selv, er det sjældent de bliver brugt, og lokalerne står ofte tomme eller beskidte og
uindbydende hen. et eksempel på dette er en af de københavnske bebyggelser
med skæve huse. Her var beboerne i høj grad involveret i etableringen af fælleshuset
og havde efter den sociale viceværts udsagn store forventninger til at tage det i
brug. På trods af dette bliver fælleshuset meget sjældent brugt og endnu sjældnere
gjort rent, hvilket resulterer i, at det fremstår rodet og beskidt. Fælleshuset bruges
nu mest, når der er beboermøder og fællesarrangementer, som arrangeres af den
sociale vicevært. I et andet eksempel fra et opgangsfællesskab er der på hver etage
et fælleskøkken, som kan deles af de fire lejligheder, der ligger på hver etage. Disse
køkkener står alle tomme og anonyme hen, fordi beboerne ikke bruger dem, og støttepersonalet
heller ikke tager initiativ til at skabe aktiviteter. Disse køkkener er dermed
et uudnyttet potentiale, som understreger, at værdien af denne type funktioner
hænger sammen med beboernes lyst til at tage dem i brug og dermed er afhængig
af, at beboerne selv sætter gang i de sociale aktiviteter.
beboerne giver udtryk for, at de værdsætter de fælles måltider og andre fællesarran-
gementer, som støttepersonalet tager initiativ til i fælleslokalerne. Det er dog netop
her dilemmaet opstår, fordi disse arrangementer er med til at institutionalisere særboligerne
og dermed fratager dem en del af det mål, som handler om, at beboerne
selv skal tage hånd om at skabe det indhold i deres hverdag, som de ønsker.
fælleslokalernes faciliteter
nogle af de besigtigede fælleslokaler er udstyret med et køkken med plads til, at der
kan laves mad i fællesskab og med plads til, at alle beboere og støttepersonale kan
samles. Herudover er det forskelligt, hvilken slags funktioner de indeholder, ud over
fælleskøkken og dermed også forskelligt, hvordan og hvor meget beboerne bruger
dem. beboerne efterspørger i mange tilfælde, at fælleslokalerne indeholder eller er
knyttet til aktiviteter, som kan animere dem til at gå derhen. et fælleskøkken er som
tidligere nævnt ikke i sig selv attraktivt nok, og de funktioner beboerne efterspørger,
er både noget som de kan beskæftige sig med, mens de er der, men i ligeså høj grad
noget som kan trække dem til eller give dem en anledning til at gå derhen. Dette
fungerer godt i de tilfælde, hvor fælleslokalerne er knyttet til et fællesvaskeri og desuden
der, hvor fællesarealerne indeholder værkstedsfunktioner.
I de bebyggelser der ligger udenfor København, er der generelt mere plads i forbindelse
med bebyggelserne og dermed også bedre og større fælleslokaler. Den gode
plads giver en frihed både for beboerne og støttepersonalet til at sætte aktiviteter i
53

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Særboligernes fælleslokaler er af meget forskellig kvalitet. En af de tydeligste forskellige når
man betragter særboligerne på nationalt plan er, at der udenfor de større byer generelt er
bedre plads til at etablere fællesarealer. Det betyder, at der nogle steder er god plads til at
opbevarer f.eks. haveredskaber (midten t.h.), mens man andre steder må klemme dem ind i
et hjørne af en éntre (nederst t.h.). Det gør desuden en forskel på fælleslokalernes fremtoning
om de passes af beboerne selv eller af støttepersonalet. Hvis det første er tilfældet er der en
tendens til at lokalerne fremstår mere beskidte og uordentlige (neders t.v.), til gengæld er det
beboernes eget domæne, hvor de kan bestemme hvad lokalerne skal rummer, som f.eks. et
bordtennisbord (øverst t.h.).
54

Kapitel 6 - Fysiske rammer for fællesskab
værk. I en af bebyggelserne har dette givet mulighed for at etablere en samkvemsbolig,
som beboerne kan bruge, hvis de får deres børn på besøg. Selvom det er
sympatisk, at beboerne her faktisk har mulighed for at få besøg af deres børn, hvilket
ikke er muligt i langt de fleste bebyggelser, kan man diskutere, om det er en rimelig
løsning, at denne funktion skal ligge udenfor beboerens egen bolig. Man kan spørge,
om der i stedet for samkvemsboliger ikke hellere burde være boliger indenfor konceptet
omkring særboligerne, som giver beboeren den plads, det kræver at kunne
have sine børn til at overnatte. Det er langt fra flertallet af beboerne, som har dette
behov, der kan defineres som en positiv sideeffekt ved det at få egen bolig, men der
er ikke nogen af de besøgte særboligbebyggelser, som har særlig god plads til dette
i beboerens egen bolig.
Man kan afsluttende sige, at det er vigtigt at være opmærksom på at de fælleslo-
kaler, der etableres i en bebyggelse, ikke bruges som kompensation for manglende
plads eller faciliteter i beboernes egne boliger.
55

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Planer over tre forskellige lejlighed etableret i eksisterende bebyggelse.
56
ca. 43 m 2 netto
ca. 35 m 2 , netto
ca. 34 m 2 , netto

kapitel 7
– Planløsning
Kapitel 7 - Planløsning
Selve boligen er den nære ramme omkring beboernes dagligdag, og dens størrelse,
indretning og udformning påvirker beboernes hverdag i positiv eller negativ
retning, alt afhængig af, hvor godt de forskellige dele af boligen passer til de behov,
beboeren har. Selve boligen er det fysiske udgangspunkt for, at beboerne kan leve
et selvstændigt og værdigt liv, og den skal derfor kunne fungere som en base og et
sted, hvor beboerne kan føle sig trygge og hjemme. I dette kapitel belyses det, hvordan
de forskellige funktioner og rum i boligen lever op til disse behov.
opdeling af funktioner
De fleste særboliger består af et rum med køkken og bad enten fordelt med et separat
køkken eller med køkkenet integreret i opholdsrummet. enkelte boliger har
to værelser. I renoverede og nybyggede boliger er køkkenet oftest integreret i opholdsrummet,
så boligen består af entre, badeværelse og opholdsrum med køkken,
en modernistisk indretningstendens, som man ser generelt i boligbyggeri disse år.
For en del beboere er denne boligtype en ulempe, fordi alle boligens funktioner
bortset fra badeværelset er samlet i et rum, og da boligerne ofte er forholdsvis små,
desuden komprimeret på et begrænset areal. Der er derfor mange beboere, som
udtrykker ønske om, at i det mindste soveafdeling og køkkenafdeling er adskilt fra
hinanden. Det kan dog være en fordel for de beboere, som har behov for, at deres
bolig er enkel og overskuelig, fordi det giver dem en følelse af tryghed at have overblik
over hele boligen på en gang.
Mange af beboerne i særboligerne tilbringer en stor del af deres tid hjemme, hvilket
yderligere kan problematisere det forhold, at boligerne er kompakte, og de forskellige
funktionerne derfor i mange tilfælde lapper ind over hinanden. erfaringer fra
denne undersøgelse viser, at beboerne ofte sidder mange timer om dagen på deres
seng eller sofa og f.eks. ser fjernsyn, og når de skal sove, foregår dette så på samme
sted, fordi der ikke er plads til at have både et møbel til ophold og en seng.
Der er stor forskel på hvor meget og hvordan, forskellige beboer vælger at indrette
sig, men for de beboere, der ønsker at indrette sig, som de fleste mennesker gør det,
kan det være svært at få plads til både seng, spiseplads, dagligstue og arbejdsplads
i et rum. Dette kan have den konsekvens, at det bliver vanskeligt for beboerne at
udfolde det liv de ønsker, med hvad det kan medføre af ønsker om at kunne invitere
gæster, lave mad eller arbejde med de interesser, de nu kan have. Den begrænsede
plads er desuden et problem for de beboere, som vil have deres børn på besøg og
for beboere, som ønsker at bo sammen med en samlever.
57

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
5 10
Plan over lejighed etableret i nybygget etagebyggeri.
Planer over to forskellige boliger etableret i skæve huse.
58
0 5 10
METER
ca. 40 m 2 , netto
ca. 31 m 2 , netto
ca. 30 m 2 , netto

Kapitel 7 - Planløsning
Der kan således sættes spørgsmål ved, hvorvidt en 1-rums bolig med integreret køkken
er et værdigt tilbud for den del af målgruppen, som har andre behov end det at
have en enkel og overskuelig bolig. Problematikken omkring, hvorvidt en bolig skal
have et eller flere rum, er dog også afhængig af, hvor store man kan lave boligerne. I
bebyggelserne med skæve huse er det ofte økonomien, som sætter begrænsninger
for boligernes størrelse, og det kan derfor blive et kompromis imellem at have alle
funktioner i et større rum, eller vælge at dele boligen op i to mindre rum, som så til
gengæld vil blive forholdsvis små. Konsekvensen af dette har i en bebyggelse været,
at opholdsrummet, som er med integreret køkken, er blevet så lille, at beboerne
ikke kan få plads til de møbler, man normalt har i sin stue som f.eks. en sofa.
De forskelle, der er på beboernes pladsbehov, gør sig ikke kun gældende, når de
flytter ind, men kan også ændre sig i den tid, de bor i boligen, efterhånden som de
får mere overskud, en større social omgangskreds osv. Det er derfor et problem, at
mange bebyggelser består af ens boliger, idet det i nogle tilfælde gør det svært at
finde det rigtige match mellem beboeren og boligen, når beboeren flytter ind. Det betyder
desuden, at der ikke er fleksibilitet indenfor bebyggelsen, hvis en beboer på et
senere tidspunkt får behov for andre pladsforhold. I et af de besigtigede eksempler,
hvor boligerne ligger spredt rundt i et boligkompleks, er der indenfor boligafdelingen
mulighed for at få boliger af forskellig størrelse, hvilket flere af beboerne i særboligerne
har benyttet sig af. Disse beboere er alle flyttet fra deres oprindelige bolig over
til en, som er større. Muligheden for at flytte internt betyder, at beboerne kan blive
i det område, de kender, selvom de får brug for en anden bolig. Det er dog stadig
et generelt problem for beboerne at flytte fra en lejlighed til en anden, fordi de har
svært ved at spare op til at kunne betale et nyt indskud og heller ikke har råd til selve
flytningen, jf. kapitel 2 - målgruppen, og derfor er meget afhængige af, at det tilbud,
de får i første omgang, er tilfredsstillende på længere sigt.
indretning
De ting i boligen, som spiller ind på beboernes muligheder for at indrette sig, er
placering af vinduer, døre og radiatorer og herudover køkkenerne i de tilfælde, hvor
disse er integreret i opholdsrummet. Og jo mindre de enkelte rum er, jo større en
del af vægarealet bliver optaget af netop dørkarme, vinduer og radiatorer, hvilket
betyder, at det vægareal, der er tilbage til at stille møbler op ad, kan være meget
begrænset.
entré
Det første man møder i en bolig er hoveddøren og indenfor et område, som skal
fungere som overgangszone mellem ude og inde. De fleste af de særboliger, som
er etableret i eksisterende boligbyggeri, har en entré, hvor der er plads til at kunne
komme af med overtøj og sko, og hvor der i mange tilfælde er indbyggede skabe til
59

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
opbevaring af tøj og andre ejendele. I nogle af disse boliger mangler der dog gode
indbyggede opbevaringsmuligheder.
I en del af de skæve huse er det et problem, at entreen er blevet meget lille, og
i nogle tilfælde yderligere formindsket af, at køkkenet er placeret i dette område
direkte indenfor hoveddøren. Dette betyder, at der mangler denne overgangszone
mellem ude og inde, og at beboeren mangler plads til overtøj og lignende. I en enkelt
bebyggelse med skæve huse er det blevet prioriteret at placere 3 gode skabe
i entreen, men herudover er der generelt stor mangel på opbevaringsmuligheder i
boligernes entré.
vinduer
et af de forhold, som i særlig høj grad vanskeliggør indretningsmulighederne, er
størrelsen og placeringen af vinduerne. I flere af de besigtigede bebyggelser med
skæve huse er der monteret store vinduer fra gulv til loft, som ud over at vanskeliggøre
indretningen betyder, at beboerne føler sig udstillede og dermed utrygge. en
lille bolig med et stort vindue betyder, at beboerne er synlige, uanset hvor de opholder
sig. I mange af disse tilfælde ser man vinduer, som er permanent tildækket med
alt fra gardiner til plakater og avispapir, hvilket tydeligt indikerer, at beboerne har
behov for være afskærmet fra omverdenen.
når beboerne har tildækket deres vinduer permanent, betyder det, at de samtidig
mister dagslys i boligen, hvilket kan spille ind på deres generelle helbredstilstand.
I bogen ”Sansernes hospital” bliver symptomerne af manglende dagslys beskrevet
således: ’ Stærk lysintensitet om dagen og lav lysintensitet om natten virker positivt
på søvnmønstret hos patienter. Manglende lyseksposition påvirker stemningslejet
negativt specielt hos ældre. Det medfører fragmenteret søvn, konfusion og uro; tilstande,
der effektivt kan forebygges af dagslyseksposition (Heslet og Dirckinck-
Holmfeld 2007). Det er derfor vigtigt, at boligerne er indrettet, så der kan komme
dagslys ind, uden at beboerne føler, at de er udstillet.
Spørgsmålet omkring størrelse og placering af vinduerne er på den måde et af de
forhold, hvor målgruppens behov kan adskille sig fra de behov, de fleste andre mennesker
har. Hvor det for de flestes vedkommende vil være ideelt at få meget lys ind
i boligen og især i en lille bolig at få lys og åbenhed ind, så boligens ramme udvides
så vidt som muligt, er det for disse beboere vigtigere at føle sig trygge og afskærmet
fra omverdenen. Dette forhold betyder desuden, at det er vigtigt, hvordan boligerne
placeres i forhold til hinanden og de øvrige omgivelser, så det også herigennem kan
undgås, at beboerne føler, at folk kigger ind til dem. eksempler på hvordan dette
er løst, er to bebyggelser med skæve huse, hvor husenes ene langside ikke har
vinduer og derfor, når de placeres ved siden af hinanden, hver især danner et privat
rum for sin nabo. I nogle af særboligerne i etagebyggeri er indbliksgener undgået
60

Kapitel 7 - Planløsning
Man ser i særboliger med store vinduespartier eller vinduer i stuehøjde ofte, at beboerne har
vinduerne permanent tildækket. en del beboere giver udtryk for at de ikke ønsker at folk kan
kigge ind på dem når de opholder sig i deres bolig. Dette kan, ud over med gardiner eller lign.
afhjælpes ved at undgå vinduer fra gulv til loft eller i f.eks. badeværelserne ved at placere
vinduerne højt oppe.
Ved etablering af særboligerne kan man undgå indblik i boligerne, ved, i tilfælde af nybyggeri,
at orientere boligerne væk fra hinanden eller, ved etablering i nybyggeri, at placere boligerne,
så de ikke har naboer i nærheden på de sider, boligernes vinduer er orienteret.
61

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
ved at placere boligerne i bebyggelser, hvor der ikke ligger nabobyggeri umiddelbart
udenfor boligerne.
Møblement
De møbler, beboerne har med sig, når de flytter ind, afhænger ofte af deres tidligere
boligsituation, hvilket betyder, at nogle beboere flytter ind helt uden møbler, mens
andre har forskellige variationer af delvise og sammenbragte møbler. Disse møbler
er ofte ikke særligt robuste, enten fordi de ikke har råd til at købe møbler af en god
kvalitet, eller fordi de har flyttet mange gange med de samme møbler, klunset sig til
møblerne eller fået dem foræret. ved udformning af boligerne skal man derfor være
opmærksom på ikke at lægge op til indretning, som kræver multifunktionelle eller minimalistiske
møbler, fordi det sjældent er det, beboerne har. Man kan desuden diskutere,
om det kan være hensigtsmæssigt at indrette boligerne med en vis mængde af
indbyggede møbler, både fordi det kan hjælpe til at udnytte boligernes begrænsede
plads bedre, og fordi det kan skabe et bedre udgangspunkt for beboerne, som flytter
ind helt uden møbler. Mange beboere efterspørger særligt muligheder for at opbevare
deres ejendele, hvilket i enkelte bebyggelser er løst med indbyggede skabe,
men som generelt er en stor mangel i de særboliger, vi har besøgt. Særligt set i
betragtning af muligheden for at opbevare sine ting er en af forudsætningerne for at
kunne holde orden i en lille og kompakt bolig, både i form af skabe inde i boligen,
men også ved at have opbevaringsmuligheder udenfor boligen.
Det er en stor mangel i mange af særboligerne, at der ikke er indbyggede opbevaringsmuligheder.
Mange beboere flytter ind uden et fuldt møblement og kan derfor komme til at mangle
muligheder for at opbevare deres ejendele. Særligt i en forholdsvis lille bolig er det vigtigt at
have gode opbevaringsmuligheder for at kunne holde orden. Når dette mangler resulterer
det i nogle tilfælde i at boligen bliver meget rodet.
62

Kapitel 7 - Planløsning
Køkken
Særboligernes køkkener er et af de rum, som tydeligst afspejler en problematik
med hensyn til, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at indrette boligerne. I flere
af bebyggelserne er køkkenets størrelse og funktionalitet blevet komprimeret til et
minimum, hvilket betyder, at disse køkkener i mange tilfælde ikke giver særligt gode
muligheder for at lave mad.
Disse boliger bærer præg af, at man har forudindtaget, at det ikke er alle beboere,
som laver varm mad hver dag, og derfor ikke har prioritet at give plads til et fuldt
funktionsdygtigt køkken. Problemet med denne prioritering er, at køkkener, som gør
det besværligt at lave mad, ikke er særligt animerende for muligheden for at dette
forhold kan ændre sig. Det kan godt være, beboerne ikke laver mad, når de flytter
ind, men måske får de lyst og overskud til det senere i tilværelsen, og så er det en
fordel, hvis deres køkken fungerer.
I de boliger, som er placeret i eksisterende alment boligbyggeri, er køkkenerne generelt
velfungerende og funktionelle, mens køkkenerne i de skæve huse ofte er små
og i nogle tilfælde direkte uegnet til madlavning. De integrerede køkkener er ofte
meget kompakte og har derfor ikke plads til de ting, som man normalt forventer af sit
køkken. Der mangler generelt bord- og opbevaringsplads. I de tilfælde hvor der ikke
er fastmonteret kogeplader eller ovn, optager det endnu mere bordplads at sætte
disse op som løsdele. I en bebyggelse er køkkenets to kogeplader placeret så tæt
på væggen, at der ikke er plads til at stille en almindelig gryde. I mange tilfælde er
køleskabet i halv størrelse, så det kan passe under bordpladen, hvilket betyder, at
de oftest ikke har plads til en fryser. I en bebyggelse sidder skraldespanden lige op
ad varmtvandsbeholderen, hvilket giver lugtgener.
beboerne efterspørger i flere tilfælde, at man prioriterede at få plads til et helt almin-
deligt komfur og køleskab med fryser, og spørgsmålet er, om en standardløsning i
dette tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt end de miniløsninger, der ofte er valgt
i de kompakte køkkener. De meget kompakte køkkener har desuden den ulempe,
at de er svære at holde rene, og at der f.eks. ikke er plads til en ordentlig emhætte,
hvilket igen resulterer i, at hele boligen lugter af mados, når der bliver lavet mad.
Dette er især et problem i de boliger, hvor køkkenet er integreret i opholdsrummet,
og mange af beboerne i disse boliger nævner netop problemet omkring lugtgener
fra madlavning som en af grundene til, at de ønsker at kunne adskille køkken og
opholdsrum fra hinanden.
Omvendt er der i andre tilfælde beboere, som sætter pris på de integrerede køkkener,
fordi det gør dem mere bevidste om eventuelt rod og dermed om, at de skal
huske at holde orden. Støttepersonalet fremhæver desuden, at de har nemmere
63

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
ved at animere beboerne til at rydde op i deres køkken, når det er en synlig del af
deres dagligdag, hvorimod de separate køkkener for nogle kan have en tendens til
at sande til.
Der er to problematikker, som præger køkkenerne i særboligerne. Det ene er, at mange af
køkkenerne er indbyggede i opholdsrummet, hvilket giver en stor koncentration af funktioner
i et rum, og samtidig betyder, at beboerne kan have problemer med madlugt i boligen. Det
andet problem er, at køkkenerne i mange tilflælde er meget små og komprimerede, hvilket
påvirker deres funktionalitet. Der er ofte meget lidt bord- og opbevaringsplads og mange
boliger har ikke komfur, men i stedet for løse kogeplader og en bordovn, som optager bordplads.
Resultatet er, at der ofte står mange ting fremme, fordi der ikke er plads til at opbevare
dem, hvilket gør køkkenerne rodede og sværere at holde rene.
badeværelser
Særboligernes badeværelser er generelt af en passende kvalitet og funktionalitet i
forhold til beboernes behov. I mange bebyggelser er de forholdsvis store boligens
samlede størrelse taget i betragtning, hvilket nogle beboere undrer sig over, fordi de
ville ønske, at man havde prioriteret at bruge kvadratmeterne anderledes. badeværelser
er ikke umiddelbart et område, beboerne er optaget af, hvilket betyder, at der
64

Kapitel 7 - Planløsning
ikke fra beboernes side er noget særligt ønske om, at de skal være af en særlig størrelse
eller udformning. Prioriteringen af store badeværelser skyldes i nogle tilfælde
en hensigt om, at de skal være tilgængelige for alle, et forhold som uddybes i næste
afsnit omkring boligernes tilgængelighed.
De afgørende faktorer for badeværelsernes funktionalitet ligger ud over de alminde-
lige funktioner i, at de er forholdsvis nemme at holde rene, at der er god mekanisk
ventilation, og at man nemt kan afskærme brusedelen fra resten af rummet, så man
undgår, at hele rummet er vådt efter et bad.
De cases, vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen, har alle haft brusenicher,
og afskærmningen af dem er et af de områder, hvor mange af boligerne har problemer.
Det skyldes blandt andet, at almindelige badeforhæng ofte er for skrøbelige til
den behandling, de får og derfor ikke holder særligt længe, og i mange bebyggelser
betyder det, at der ikke er nogen afskærmning af brusenichen fra resten af rummet.
et andet problem er, at de forskellige opkanter, der bliver anvendt i forbindelse med
vinylgulve, er af lav kvalitet. De kan ikke kan holde vandet ude, laver huller i gulvbelægningen,
så vandet kan trænger ned i konstruktionen eller er udformet, så de er
meget svære at holde rene.
Der er i flere bebyggelser problemer med at finde gode løsninger på adskillelse af brusenichen
fra resten af badeværelset. Det er særligt et problem at opkanterne ikke er af god nok
kvalitet, hvilket resultere i vandskader og gør badeværelserne svære at holde rene.
I en case er badeværelserne beklædt med mørke fliser, hvilket betyder, at man meget
let kan se kalkaflejringer, og de derfor hurtigt kommer til at se beskidte ud. I et
andet eksempel har man valgt at placere en præfabrikeret bruseniche i badeværelset,
hvilket betyder, at man får en alt i én løsning af bruseforholdene, men også at
brusenichen er svær at holde ren, hvilket betyder, at den også forholdsvis hurtigt
kommer til at se beskidt ud.
65

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Badeværelserne er generelt af passende god kvalitet.
66

Kapitel 7 - Planløsning
tilgængelighedsproblematik
Mange af de beboere, som bor i særboliger, har et hårdt liv bag sig og har derfor ofte
dårligt kredsløb, gigt og kan være lettere gangbesværede eller lignende. Dette betyder,
de i mange tilfælde kan få brug for, at deres bolig i sin indretning tager særligt
hensyn til disse omstændigheder.
når boligen enten fra udgangspunktet tager højde for disse behov eller over tid kan
ændres til at kunne det, betyder det for beboerne, at de kan bliver boende, også
selvom de med tiden bliver dårligere, hvilket øger boligens karakter af permanens
og beboernes mulighed for at falde til ro og føle sig hjemme. Samtidig har det stor
betydning for beboernes værdighed at bo i en bolig, som passer til deres særlige
behov, således at de ikke unødigt konfronteres med deres egne mangler.
I en del af de eksisterende særboliger har man forsøgt at imødekomme dette behov
ved at indrette boligerne med forholdsvis store badeværelser, som kan bruges af
beboere i rullestol eller med rollator. Denne prioritet udgør som tidligere nævnt et
dilemma, fordi det for beboere uden dette behov virker som en uhensigtsmæssig
prioritering af boligens i forvejen beskedne plads. Dilemmaet understreges af det
problem, at resten af boligen i mange tilfælde ikke i samme grad er tilpasset behovet
for ekstra plads, som en rullestol eller rollator kræver. et eksempel på dette er en
bolig, hvor badeværelset er stort nok til, at beboeren kan komme derud i sin kørestol,
men hvor den entre, som vedkommende skal igennem for at komme derud, er så lille,
at det er næsten umuligt at komme frem og tilbage mellem badeværelse og stue.
Det bør derfor overvejes, hvad den ideelle løsning på denne problematik skal være,
idet de nuværende løsninger i mange tilfælde spilder plads, som beboerne hellere vil
bruge til noget andet, eller alligevel ikke fuldt ud løser det behov, som beboerne har.
Det er dog en kendsgerning, at mange beboere i målgruppen kan få brug for, at deres
bolig har forskellige handicapvenlige apteringer. Disse kan umiddelbart handle
om boligens rummelighed, gangbaner, rulle- eller gangstolsegnethed, greb, håndtag
og overflader. Dette især fordi det viser sig, at beboerne, når de får deres egen bolig,
i mange tilfælde bliver stabiliseret og derfor også kan bo i boligen i lang tid på trods
af deres forskellige handicaps. Tilgængelighed som en fast eller fleksibel del af særboligerne
bør derfor overvejes i forhold til de boliger, som etableres i fremtiden.
67

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
68

Kapitel 8 - Materialer og vedligeholdelse
kapitel 8
– materialer og vedligeholdelse
Måden en bolig ser ud på, dens materielle kvalitet og hvorvidt den er velholdt eller
ej, har betydning for vores mulighed for at trives i denne bolig. Smukke ting påvirker
os positivt, mens omgivelser som præges af dårlige materialer, slid, snavs og uorden
har en negativ effekt. For beboerne i særboligerne, som ofte er præget af forskellige
fysiske og psykiske skavanker, og som kan være i underskud mentalt og fysisk, er
det derfor vigtigt, at de omgivelser, der er omkring dem, kan bidrage til at påvirke
dem i positiv retning, så de føler sig godt tilpas i deres bolig. boligens fysiske tilstand
og kvalitet kan være med til at øge beboernes daglige trivsel, fordi det giver en følelse
af accept og værdighed, at ens omgivelserne er af god kvalitet, og at man kan
se, at der bliver investeret i ens person.
beboerne i særboligerne har grundlæggende de samme behov og ønsker som alle
andre mennesker i forhold til hvilke materialer, deres bolig er lavet af, og til den vedligeholdelse
der udføres af deres bolig. grunden til at dette forhold tages op skyldes,
at der i flere af boligerne er anvendt materialer, som er af så lav kvalitet, at det påvirker
beboernes dagligdag. Det er derfor vigtigt, at boligerne etableres med robuste og
holdbare materialer, og at løsdele kan udskiftes, når der er behov for det.
I forbindelse med valg af robuste materialer er der flere af de besøgte særboliger,
hvor der er anvendt materialer, som også kendes fra institutionsverdenen, hvilket er
et vellykket valg i forhold til materialernes evne til at modstå slid og være rengøringsvenlige,
men disse materialer giver samtidig boligen en stemning af at være netop
mere institution end et privat hjem. De materialer, der vælges, bør kunne modstå
slid, men også medvirke til at skabe en behagelig og hjemlig stemning i boligen.
vedligeholdelse
Det kan være et problem for beboere at flytte ind i en bolig, som ikke er vedligeholdt
efter den tidligere beboer, og som derfor fremstår både slidt og i dårlig stand. Det giver
et dårligt udgangspunkt for beboere, som skal starte på en frisk og ønsker sig en
pæn og ordentlig bolig. Manglende maling, huller i væggene eller slidte gulve er en
dårlig start på det at bo i sin nye egen bolig. Og hvorvidt der er mulighed for at foretage
den nødvendige vedligeholdelse afhænger af, hvilken vedligeholdelsesordning
bebyggelsen har og derudover desuden af, om der er penge på den pågældende
vedligeholdelseskonto.
Almene boligafdelinger har enten en A-eller en b-ordning for vedligeholdelse af lej-
lighederne. I bebyggelser med en A-ordning er beboeren forpligtiget til selv at stå for
69

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
den indvendige vedligeholdelse, mens vedkommende bor i boligen, og ved fraflytning
bliver lejligheden gjort i stand. Denne istandsættelse bliver ændret med 10%
om året over en 10-årig periode fra at skulle betales af beboeren til at blive betalt af
boligafdelingen. I bebyggelser med en b-ordning betaler beboeren hver måned til en
vedligeholdelseskonto, som beboeren selv kan trække på i forbindelse med f.eks.
maling eller tapetsering. beløbet på kontoen afhænger således, når en ny beboer
flytter ind, af, hvor mange penge de forrige beboere har brugt på at vedligeholde
lejligheden og kan derfor variere meget. De fleste af de særboliger, vi har besigtiget,
havde b-ordningen, og her var der i flere tilfælde så få penge på vedligeholdelseskontoen,
at de ikke stod mål med omkostningerne til den nødvendige vedligeholdelse.
Dette betyder, at det ikke er muligt at få ordnet de fejl og mangler, boligen
har, med mindre beboeren selv kan betale for det, og da målgruppens økonomiske
ressourcer i forvejen er meget begrænsede, er dette ikke muligt.
særlige forhold omkring de skæve huse
I nogle af de bebyggelser med skæve huse, som vi har besigtiget, er der særlige
problemer omkring vedligeholdelse og kvaliteten af boligens materialer. Dette skyldes
i høj grad, at man i etableringen på grund af de økonomiske rammer for byggeriet,
har måttet gå på kompromis med kvaliteten på konstruktioner og materialer.
Konsekvensen af dette er, at nogle af boligerne allerede få år efter, de er bygget, er
i synligt dårlig stand, hvilket går ud over beboernes trivsel samtidig med, at det belaster
bebyggelsernes driftsbudgetter betragteligt. I en bebyggelse er man allerede
få år efter etableringen i gang med at søge penge til at udskifte husene, fordi de
oprindelige bygninger er af en for lav kvalitet. Og i en anden bebyggelse er boligerne
i så dårlig stand, at beboerne mistænker den manglende vedligeholdelse for at være
en bevidst strategi, så man har en undskyldning for at rive husene ned igen, hvilket
må anses som en meget uheldig konsekvens af den manglende bygningsmæssige
kvalitet.
Det er desuden et problem i en del af bebyggelserne, at husene er placeret på
punktfundamenter. en løsning der i de fleste tilfælde er valgt, fordi de økonomiske
rammer ikke har kunne bære bekostningen af en fuld fundering af husene, men som
i to bebyggelser skyldes, henholdsvis at der ikke er lovmæssigt grundlag for permanent
beboelse på grunden, og at grunden er lejet og derfor heller ikke mulig at bygge
mere permanente fundamenter på.
De funktionelle problemer med punktfundamenterne er, at det giver kuldegennem-
strømning under bebyggelsen og dermed kolde gulve, et problem som yderligere
forværres i de tilfælde, hvor der ikke er etableret sokkelafdækning. Herudover har
der i nogle bebyggelser været problemer med rotter, fordi afdækningen af udluftningskanalerne
har været af plastik, og rotterne derfor har kunnet gnave sig igennem
70

Kapitel 8 - Materialer og vedligeholdelse
Nogle af de skæve huse er præget af lav bygningsmæssig kvalitet, som har resulteret i
forskellige bygningsmæssige skavanker. Det er desuden et problem at det i mange tilfælde
varer længe før sådanne skader udbedres.
Af de otte bebyggelser med skæve huse, som er besigtiget i forbindelse med denne undersøgelse,
har kun en bebyggelse støbt fundament. De øvrige bebyggelser står på punktfundamenter,
som i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt isolerede eller afskærmet. Dette resultere
i kuldebroer og har i nogle bebyggelser givet rotteproblemer.
71

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
den. Herudover giver punktfundamenterne set fra beboernes synspunkt et indtryk af,
at deres bolig alligevel ikke er så permanent, som den kunne have været.
et andet problem ved de skæve huse handler om arealerne imellem husene. Her
er der i flere tilfælde kun udført en minimal indsats for at få gangstier, belysning og
beplantning til at hænge sammen og skabe en god ramme om bebyggelsen som
en helhed. Det er f.eks. i nogle bebyggelser et problem, at alle stier er grusbelagte,
hvilket betyder, at de i regnvejr bliver til mudder, og at beboerne kommer til at slæbe
skidt og småsten med ind i deres bolig. I nogle bebyggelser er der ikke etableret belysning,
hvilket betyder, at det er besværligt at færdes efter mørkets frembrud, mens
der i andre bebyggelser er opsat gadelamper, som er overdimensionerede og ikke
harmonerer med hverken bygningerne eller den funktion, de har. Der er desuden i
nogle bebyggelser mangel på afskærmning mod omgivelserne og i det hele taget
meget lidt planter til at bløde op på arealerne mellem bygningerne.
Nogle af bebyggelserne med skæve huse er præget af manglende midler til etablering af
arealerne imellem husene. Nogle steder mangler der belysning, mens der andre steder er
opsat lamper som er overdimensionerede. Der desuden bebyggelser hvor gang- og opholdsarealer
er grusbelagte, hvilket resultere i at de bliver til mudder i regnvejr, og at beboerne
har svært ved at undgå at trække grus med ind i boligen.
Beplantning omkring en bebyggelse er med til at bløde op om indtrykket af bebyggelsen og
er desuden godt til at skærme af mod omverdenen.
72

Kapitel 8 - Materialer og vedligeholdelse
Materielle og tekniske løsninger
I mange af de bebyggelser vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen, har der
været forskellige løsninger eller problemer omkring de materielle og tekniske løsninger.
I det følgende afsnit er der derfor samlet nogle af de mest udtalte eller hyppigst
forekomne eksempler på gode og dårlige løsninger af disse forskellige problemstillinger.
•
•
•
•
•
•
•
gulve. beboerne sidder ofte det samme sted i boligen, nogle har hunde
og man har ofte fodtøj på inden døre, forhold som alle betyder, at gulvet
udsættes for et hårdt slid. nogle steder er anvendt industrilinoleum for at
imødekomme dette problem.
Døre. I nogle boliger stemmer døre og karme ikke overens med hinanden
eller med den væg, de sidder i, hvilket resulterer i, at en karm kan rive sig løs
fra muren, eller at karmen flækker, fordi døren bliver smækket.
vinduer. I nogle bebyggelser er der problemer med, at vinduer er monteret
med dårlige og usikre hasper, som gør det nemt at bryde ind, eller at vinduer
med lethed kan aflistes, og ruden pilles ud. I en bebyggelse er glasset i en
glasdør udskiftet med panserglas for at forebygge, at det bliver smadret.
vægge og lofter. Det er en fordel, at vægge og lofter er af et materiale, som
gør det muligt nemt at banke et søm i væggen eller skrue en krog i loftet.
Dette løses i nogle bebyggelser med lofter beklædt med kliklofter af træ.
Overflader. Der bør være opmærksomhed på materialers overflade, idet få
møbler og få billeder på væggene giver mere støj og rumklang, og hårdt
gulv kan understrege dette. I nogle bebyggelser er der træ på gulv eller loft,
hvilket giver en bedre akustik.
bruseafdeling. I en del bebyggelser er der problemer med opkanten omkring
badet, fordi den er monteret på en måde, så den er svær at holde ren, og
i nogle tilfælde heller ikke er vandtæt. Det kan være et problem at finde en
god afskærmning af badet, fordi badeforhæng bliver revet ned, de fleste steder
er der ingen afskærmning, hvilket betyder, at hele badeværelset bliver
vådt, når beboeren er i bad.
vandhaner. Det er en fordel, at vandhaner har separate haner til varmt og
koldt vand, så man har mindre risiko for at blive skoldet.
73

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Eksempler på forskellige gulvbelægninger.
Eksempler på forskellige lofts- og vægmaterialer.
74

•
•
•
•
•
•
•
Kapitel 8 - Materialer og vedligeholdelse
ventilation. Det er nødvendigt med god ventilation i køkken og bad. I nogle
bebyggelser er ventilationen koblet til lyskontakten for at sikre, at den bliver
tændt, når der er behov for det.
Installationer. Disse bør være gemt af vejen, så man ikke kan komme til at
ødelægge dem ved en fejltagelse, og de heller ikke optager unødig plads.
I en bebyggelse har køkkenet to vaske, hvilket giver et mere sårbart afløb.
Det er en fordel at have disse dele af boligen så enkle og robuste som muligt.
Opvarmning. I alle skæve bebyggelser opvarmes boligen med el. I en be-
byggelse er el-radiatorerne overdækket for at undgå fare for brand. el er
en dyr form for opvarmning, og der er flere eksempler på meget høje elregninger
hos beboerne. I en anden bebyggelse er alle el-radiatorer placeret
så de sidder bag dørene når disse er åbne, hvilket giver dårlig udnyttelse af
varmen. beboerne kan glemme at koordinere en åben dør med slukning af
radiatoren og har ofte døren åben, også når det er koldt. I en bebyggelse
er radiatorerne koblet til hoveddøren, så den automatisk slukker, når døren
står åben. Den optimale varmekilde ville være gulvvarme, fordi den ikke
tager plads, fordeler varme i hele boligen og mindsker fodkulde.
lydisolering. Det er et problem i flere bebyggelser, at beboerne bliver gene-
ret af larm fra naboer, fordi lydisoleringen ikke er tilstrækkelig. Det er stressende,
især fordi folk ofte har uregelmæssige døgnrytmer, spiller høj musik,
deres tv kører både nat og dag.
Håndtag. en del beboere har eller får tidligt problemer med fysiske skavan-
ker, som har indflydelse på deres førlighed. Derfor er det hensigtsmæssigt,
at håndtag er af en slags, som kan bruges, også selvom man f.eks. har gigt
i hænderne. I en bebyggelse har man udskiftet håndtag, fordi de gamle var
for svære for beboerne at håndtere.
belysning. I nogle boliger er der monteret fast belysning af en type, som har
et institutionelt præg, hvilket er modstridende med boligens karakter af et
privat hjem.
Rengøring. Det er en fordel, hvis boligen er enkel og nem at holde ren, men
dette forhold bør dog ikke gå ud over boligens karakter af hjemlighed.
75

Eksempler på faste lamper i boligen.
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Eksempler på forskellige former for ventialtion.
Eksempler på de skader vinduerne udsættes for når der har været indbrud eller indbrudsforsøg.
76

Eksempler på forskellige dørhåndtag.
Kapitel 8 - Materialer og vedligeholdelse
Eksempler på forskellige placeringer af el-radiatorer.
Eksempler på installationer under køkkenvasken
77

Gulve
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
78

kapitel 9
– skæve huse
Kapitel 9 - Skæve huse
De skæve huse skiller sig på mange måder ud fra de særboliger, som er etableret
i eksisterende eller nybygget etagebyggeri. De kan karakteriseres som en ny type
boliger, der er blevet en del af boligmarkedet, siden man etablerede ’puljen til støtte
af boliger til socialt udsatte grupper’ i 1999. Formålet med disse boliger er netop at
skabe alternativer til det traditionelle boligmarked, der kan rumme den del af de socialt
udsatte, som ellers tidligere har stået udenfor boligmarkedet eller har haft meget
svært ved at fastholde deres bolig. Det er en gruppe mennesker, som har brug
for større rummelighed i deres nære omgivelser, end normer og regler i traditionel
boligbebyggelse tillader.
Igennem udarbejdelsen af denne undersøgelse er det blevet tydeligt at de skæve
huse i mange tilfælde er præget af problematiske forhold, som har en negativ indflydelse
på beboernes trivsel. Disse forhold er blevet præsenteret under de temaer,
som er gennemgået ovenfor, og det er derfor formålet med dette kapitel at afklare
baggrunden for nogle af disse problemer.
forsøgsordningen
baggrunden for etableringen af de skæve huse har været ’puljen til forsøg med udviklingen
af boliger til særligt udsatte grupper’, der har fungeret som et økonomisk
bidrag til projekternes samlede økonomi. Puljen blev etableret i 1999 af det daværende
by- og boligministerium og blev i 2008 gjort permanent. Der er i perioden
fra 1999 til 2007 blevet bevilget støtte fra puljen til 247 skæve boliger på landsplan
(Hansen et al 2007).
De byggerier, der er opført som en del af forsøgsordningen, spænder over en række
forskellige bygningstyper, heriblandt boliger opført i forskellige typer af eksisterende
byggeri, en enkelt husbåd, nybyggeri hvor flere boliger er samlet under et tag og bebyggelser
med nybyggede solitære enkelt eller dobbelthuse (bascon og Casa 2004).
Den type byggeri som i størst grad har præget forsøgsordningen, er de solitære
huse, både fordi det er den type, der er etableret flest af, men også fordi der har
været en særlig interesse i medierne for disse boliger, hvilket i høj grad skyldes, at
de også fysisk manifesterer sig som noget nyt og anderledes end det traditionelle
boligmarked. Disse boliger er på den måde blevet indbegrebet af boliger til ’skæve
eksistenser’.
79

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Formålet med forsøgsordningen har været at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen
af nye typer boliger, og der er blevet lagt vægt på, at de etablerede projekter
skulle undersøge en bred variation af boligtyper, som adskiller sig fra det eksisterende
boligmarked. Denne undersøgelse viser, at de skæve huse som konceptet
for en udvidelse af boligmarkedet og en rummelig ramme omkring beboernes liv er
vellykket. Det er en boligtype, som der er behov for. De problemer, der er i forhold
til implementeringen af konceptet, giver dog behov for, at der sker en udvikling af
selve udgangspunktet for at etablere de skæve huse, f.eks. sørge for opbakning
fra politikere og naboer til placeringen af bebyggelserne, at sikre den nødvendige
finansiering til at kunne bygge boliger af god kvalitet og samtidig sikre deres vedligeholdelse
på lang sigt.
Placeringen af bebyggelser med skæve huse
Det har ikke været denne undersøgelses mål at afklare baggrunden for problemerne
omkring placeringen af bebyggelser med skæve huse. Det er dog gennem samtaler
med beboere, støttepersonale og andre fagpersoner på området, som vi har kontaktet
i forbindelse med undersøgelsen, blevet klart, at netop placeringen i nogle
tilfælde er en stor barriere for etableringen af de skæve huse. Resultatet af dette
er, at nogle bebyggelser må opgives allerede på planlægningsstadiet, mens andre
bebyggelser placeres på grunde, som må karakteriseres som uattraktive. Det er
som oftest beboerne i lokalområdet, der er den største modstand mod bebyggelserne,
og denne modstand har i flere tilfælde betydet, at den tiltænkte placering
er blevet droppet. I flere af de bebyggelser vi har besigtiget, har de ansatte fortalt,
at der, inden beboerne flyttede ind, var stor modstand fra naboerne, men i alle tilfælde
er denne modstand stilnet af, når beboerne først bor der. grunden til sådanne
holdningsændringer kan være forskellige, men det giver tiltro til, at det kan betale
sig at gennemføre en valgt placering på trods af modstand fra naboerne med den
information og kommunikation, som der er behov for. Som et af medlemmerne fra
projektets styregruppe udtrykte det, kan en løsning på dette problem være, at der i
højere grad sikres en politisk opbakning bag et sådat valg af placering, og at dette
standpunkt fastholdes.
Koordinering af produktudvikling og erfaringsdeling
en anden af baggrundene bag problemerne med de skæve huse er, at der ikke som
en del af forsøgsordningen er blevet udviklet en koordinering af erfaringerne fra de
forskellige projekter. en mangel som har betydet, at man i udviklingen af hvert projekt
har skullet starte fra bunden og derfor har brugt mange ressourcer på at udvikle
et lille antal boliger. Konsekvensen af dette er blandt andet, at det er de ressourcer
og erfaringer man har lokalt, som bliver afgørende for byggeriets kvalitet, hvilket
betyder, at der er stor forskel på kvaliteten fra projekt til projekt. når hvert projekt
80

Kapitel 9 - Skæve huse
udvikles individuelt, betyder det desuden, at processen tager længere tid og dermed
bliver dyrere for alle de involverede parter, uden at kvaliteten nødvendigvis hænger
sammen med anstrengelserne. en koordinering af udviklingen af boligerne på landsplan
og en større erfaringsudveksling vil således både kunne hjælpe til at højne den
bygningsmæssige kvalitet og til at sikre, at man med et velafprøvet udgangspunkt
for byggeriet kan få så meget for de penge, man har til rådighed, som muligt.
økonomisk barriere
en del bebyggelser med skæve huse er præget af, at boligerne er af relativt lav
arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet, og at boligerne i mange tilfælde er meget
små. Problemer som ofte er en konsekvens af, at der er få penge at bygge for og at
man derfor må vælge de billigste løsninger i forhold til byggematerialer og design.
Konsekvensen af dette er ofte, at boligerne i mindre grad støtter op om beboernes
trivsel og desuden, at vedligeholdelsesudgifterne bliver dyrere på længere sigt idet
den lave bygningsmæssige kvalitet medfører et større behov for planlagt og periodisk
vedligeholdelse og fornyelser, både ud- og indvendig.
Den primære grund til at der vælges billige løsninger i etableringen af de skæve
huse er, at de reelle byggeomkostninger ikke kan dækkes af den husleje beboerne
er i stand til at betale. For at få dette regnestykke til at gå op, er der derfor behov for
yderligere tilskud, som f.eks. ’puljen til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper’.
Der er således tre poster der kan reguleres for at få økonomien til at hænge sammen
ved nybyggeri: Anlægsudgifterne, engangstilskud til anlægsudgifterne eller særlige
løbende tilskud til huslejen. Problemet har dog været, at huslejen ligger forholdsvis
fast som følge af målgruppens økonomiske situation, og de hidtidige engangstilskud
og løbende tilskud til huslejen ikke har været tilstrækkeligt høje. Dette har betydet at
man i nogle tilfælde har valgt skære ned på anlægsudgifterne for at få økonomien til
at hænge sammen.
Konklusionen må derfor være, at hvis huslejen skal holdes på et lavt niveau og anlægsudgifterne
er fastlagt for at sikre at byggeriet har en passende kvalitet, er det
kun tilskuddene, der kan reguleres hvis anlægsomkostningerne skal dækkes.
eksempel på engangstilskud ved nybyggeri
Følgende eksempel er opstillet for at illustrere størrelsen af engangstilskud til nybyggeri
hvis ovenstående forudsætninger skal opfyldes. Der tages udgangspunkt i forskellige
huslejeniveauer og derfra beregnes størrelsen på det engangstilskud, som
er nødvendigt for at anlægs- og driftsøkonomien hænger sammen.
81

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
type bebyggelse: eksemplet tager udgangspunkt i en tænkt bebyggelse med 10
boliger på gennemsnitligt ca. 37m 2 og et fælleslokale på 60m 2 .
boligtyper m2 Antal m2 i alt
A 30 3 90
b 37 4 148
C 45 3 135
Fællesareal 60 1 60
total 11 433
Pris: Den valgte m 2 pris stammer fra maksimumsbeløbet for ungdomsboliger i al-
ment boligbyggeri, på 21.510 kr./ m 2 8 . Denne pris er valgt fordi ungdomsboligerne
ligger, størrelses- og facilitetsmæssigt tæt på de behov der er i særboligerne.
grundkøb og tilslutningsafgifter: Disse udgifter er sat til 4.000 kr./ m 2 . Da disse
omkostninger kan variere meget afhængig af den geografiske placering er der valgt
et højt udgangsniveau. Det vil sige, at hvis rammen for grundkøb og tilslutningsafgifter
i et andet tilfælde er lavere, vil et evt. engangstilskud blive tilsvarende lavere.
fællelokaler: Fællesarealer er medregnet. Man kunne dog forestille sig et scenario
hvor f.eks. kommunen lejer sig ind i disse lokaler og dermed er med til at betale en
del af driftsomkostningerne.
driftsudgifter: Omkostningerne til drift ligger på 420 kr./ m 2 årligt, hvilket er lidt hø-
jere end gennemsnitligt for at tage højde for, at der normalt vil være behov for øget
vedligeholdelse i en sådan bebyggelse.
Husleje Anskaffelsessum Heraf udgør grundkøb og Driftsudgifterne er engangstøtte ydes
tilslutningsudgifter kr 420 pr. m2, til delvis dækning
kr 4.000 pr. m2 årligt kr. af finansieringen
2.200 9.313.830 1.732.000 181.860 7.075.683
2.700 9.313.830 1.732.000 181.860 5.440.805
3.200 9.313.830 1.732.000 181.860 3.805.928
3.700 9.313.830 1.732.000 181.860 2.171.051
4.200 9.313.830 1.732.000 181.860 536.173
4.700 9.313.830 1.732.000 181.860 0
8 Pr. 31/12-2008
82

Kapitel 9 - Skæve huse
venstre kolonne viser huslejeniveauer stigende med intervaller på 500 kr. fra 2.000
kr. til 4.500 kr. om måneden, mens højre kolonne viser det niveau af støtte, der er
nødvendig for at finansieringen er i balance i forhold til huslejen. Der er altså ved en
egenbetaling af husleje på 4.500 kr. om måneden ikke behov for nogen yderligere
støtte.
I velfærdsministeriet har man en tommelfingerregel som siger, at beboerne i de
skæve huse ikke har råd til at betale mere end 2.500-2.700 kr. om måneden. I dette
tilfælde vil en husleje på 2.500 kr. om måneden betyde, at der er behov for støtte
på ca. 6 mio. kr. Til sammenligning kan nævnes, at der i de skæve bebyggelser på
Amager og i Sydhavn er ydet tilskud på henholdsvis 1.8 mio. kr. og 1.2 mio. kr. (Olesen
et al 2006).
83

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
84

kapitel 10
– konklusion
Kapitel 10 - Konklusion
I de foregående kapitler er særboligernes fysiske og tekniske forhold blevet analyseret
med fokus på deres kvalitet som ramme for beboernes trivsel. Undersøgelserne
er foretaget med udgangspunkt i seks bebyggelser i Københavns Kommune og med
supplerende referencer til seks bebyggelser fordelt rundt i landet.
Særboligernes fysiske forhold er beskrevet i tre dele, hvoraf første del definerer en
optik at vurdere boligerne ud fra, anden del beskriver målgruppens behov, og den
tredje del analyserer særboligernes fysiske og tekniske forhold ud fra en række udvalgte
temaer. Temaer som er valgt for at give et helhedsbillede af de vigtigste forhold
omkring særboligerne, fra bebyggelsernes placering i byen til særlige tekniske
løsninger i de enkelte boliger.
Indholdet af rapportens tre dele er valgt ikke kun for at evaluere særboligerne ud fra
en rent fysisk teknisk vinkel, men desuden udvikle en optik at vurdere boligkonceptet
ud fra og give et billede af de behov, boligerne skal kunne opfylde. Alle sammen
forhold som danner udgangspunkt for måden, særboligerne er blevet analyseret på.
Optikken er således udviklet for at have en målestok for hvilke forhold, det er vigtigt
at holde sig for øje, når man vurderer kvaliteten af en bolig i generel forstand, mens
målgruppens behov er belyst for at vide hvilke forhold der gør sig særligt gældende
for den målgruppe, særboligerne er tiltænkt.
Det har ikke været analysens mål at komme med konkrete svar på, hvordan en
særbolig bør se ud, men derimod at afklare hvilke forhold omkring boligen der understøtter
beboernes mulighed for at trives. netop fordi beboernes trivsel har været
det vigtigste parameter for analysens vurderinger, er den udviklet i tæt samarbejde
med Trivselsanalysen (Andersen og Flyverbom 2008).
De foregående analyser har resulteret i følgende konklusioner:
Optik
For at beboerne kan trives i deres bolig, skal de fysiske rammer støtte op omkring
deres liv på en række områder, som tilsammen giver dem de bedste forudsætninger
for at føle sig hjemme. Det er følelsen af hjemlighed, som er den afgørende faktor
for, at man som beboer trives i sin bolig, uanset hvilken form for bolig der er tale om.
Optikken bygger således på fem parametre, som gælder for de fleste mennesker, og
som af mange opfattes som en selvfølge, mens de for en del af beboerne i særboligerne
kan betyde en stor forbedring af deres boligforhold.
85

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
De forhold, som har betydning for om man kan føle sig hjemme, er:
boligens permanens og det at man kan bo der, så længe man selv ønsker det, giver
beboerne en stabilitet og ro i hverdagen og øger desuden deres selvværd, fordi de
føler, at de selv er herre over tingene. Det forhold at boligen er permanent, giver
således beboerne en fast base i hverdagen og et godt udgangspunkt for at forandre
andre dele af deres livssituation.
Det har stor betydning, at boligen og dens placering støtter beboernes følelse af at
bo som en integreret del af et lokalsamfund. Det at høre til og føle at man passer ind
sammen med sine naboer, giver beboerne en oplevelse af anerkendelse, og af at de
har de samme rettigheder til en egen bolig som resten af samfundet.
Det er en forudsætning for at kunne føle sig hjemme, at man føler sig tryg, når man
færdes i og omkring sin bolig. en af de ting der spiller ind på dette forhold i særboligernes
tilfælde, er støttepersonalet og deres tilknytning til bebyggelsen, fordi de
bl.a. kan fungere som en relation til resten af samfundet. Trygge omgivelser handler
desuden om, at boligerne og deres omgivelser kan sikre beboerne imod indbrud og
overfald. Det er desuden vigtigt, at beboerne ikke kommer til at føler sig overvåget,
når de færdes i og omkring deres bolig, enten fordi vinduerne er for store og derfor
udstiller dem, når de opholder sig inden døre, eller fordi boligerne er placeret, så
forbipasserende eller de omkringliggende huse kan kigge ind i bebyggelsen.
en værdig bolig, som beboerne har lyst til at vise frem, og som de er stolte af, øger
i høj grad deres selvværd og er med til at understrege, at de har fået stabilitet i
hverdagen, hvilket kan have positiv indflydelse på deres sociale netværk og f.eks.
kontakt med familie og børn. Det at boligen har en synligt god kvalitet understreger,
at beboerne har en værdi i samfundet, og at de derfor er værd at satse plads, energi
og penge på.
I forlængelse af boligens karakter som en værdig ramme omkring beboernes liv
skal desuden nævnes vigtigheden af, at der i boligen og dens omgivelser lægges
vægt på den æstetiske kvalitet. Det opleves af beboerne som positivt, at deres bolig
fungerer og er pæn at kigge på, fordi boligen på mange måder fungerer som et
billede på deres forståelse af sig selv i forhold til resten af samfundet. Omgivelser
af god æstetisk kvalitet kan ikke nødvendigvis vejes og måles, men værdsættes af
beboerne, som f.eks. sætter pris på at have noget grønt at kigge på, eller at der er
nymalet når de flytter ind. boliger, som ikke er funktionelle og af lav bygningsmæssig
kvalitet, kan omvendt give beboerne en oplevelse af, at de som tidligere hjemløse
ikke ’er mere værd’.
86

Målgruppens behov
Kapitel 10 - Konklusion
Det skal først og fremmest pointeres, at de mennesker, som hører til målgruppen
for særboligerne, meget langt hen ad vejen har de samme boligbehov som de fleste
andre mennesker. Det særlige ved en særbolig er derfor knyttet til tilbuddet om
støtte fra støttepersonalet og ikke en ide om, at boligen skal skille sig særligt ud fra
majoriteten af boliger på boligmarkedet.
Målgruppen for særboligerne er i denne undersøgelse defineret som hjemløse eller
mennesker, som er i risiko for at blive hjemløse. Det er derfor en meget bred målgruppe,
som rummer både beboere, der uden problemer kan bo i ordinære boliger,
som f.eks. almene boligbebyggelser, og beboere, som ikke kan eller vil, tilpasse sig
det traditionelle boligmarked, og derfor har behov for en alternativ boligform, hvilket
i dag er repræsenteret i form af bebyggelserne med skæve huse.
bredden i målgruppens behov betyder, at der ikke kan gives et entydigt svar på,
hvordan en standard-særbolig skal se ud. Det er derfor en af analysens konklusioner,
at den bedste måde at sikre at målgruppens forskellige behov bliver dækket,
er ved at skabe et varieret udbud af boliger. Det er netop variationen i typen af bebyggelser
og lejlighedstyper, som gør det muligt at finde det rette match mellem en
beboer og en særbolig.
vi er undervejs i undersøgelsen ofte stødt på dilemmaer omkring hvad, der er de
rigtige løsninger omkring særboligernes fysik, fordi løsninger, som fungerer godt for
en beboer, kan være endog meget uhensigtsmæssige for en anden. Man skal derfor
være opmærksom på, at det er de enkelte beboeres behov, der er afgørende for
hvilken type særbolig, der er behov for i et konkret tilfælde.
Der er således nogle beboere, som har behov for, at deres bolig er placeret som en
integreret del af et bymiljø, mens andre foretrækker at bo på en mere tilbagetrukket
og ubemærket placering. nogle beboere trives bedst i solistboliger, hvor de i høj
grad selv skal opsøge de sociale fællesskaber, de ønsker, mens andre har behov
for, at deres bolig er tættere knyttet til et naboskab, som det f.eks. er tilfældet i svalegangsbebyggelserne.
beboernes forskellige behov gør sig ikke kun gældende, når
de flytter ind i en særbolig, men udvikler sig i mange tilfælde undervejs, mens de bor
i boligen. Det kan f.eks. være forældre, som får kontakt til deres børn og derfor har
brug for plads til, at disse kan komme på besøg, eller beboere som ønsker at kunne
bo sammen med en kæreste eller ægtefælle. Der er derfor behov for, at en særbolig
ikke kun passer til de behov, beboerne har her og nu, når de flytter ind, men at de
fysiske rammer desuden har en fleksibilitet, som kan opfylde disse forskellige behov
på længere sigt. Dette kan enten være indenfor rammerne af den enkelte bolig eller
i bebyggelsen, hvor man f.eks. kan sørge for at have forskellige typer og størrelser
af boliger.
87

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Ud over de behov som knytter sig til boligernes fysiske udformning, er et af bebo-
ernes vigtigste behov, at boligen har en husleje, som de har råd til at betale. en
del af målgruppen er kontanthjælpsmodtagere og har derfor et begrænset beløb til
rådighed at betale husleje og andre boligudgifter med hver måneden. Det må derfor
konkluderes, at det er en forudsætning for, at denne del af målgruppen kan tage
imod en særbolig, at de boliger, som tilbydes, har et huslejeniveau som matcher
deres rådighedsbeløb.
Boligerne
De besigtigede særboliger er som tidligere nævnt undersøgt på baggrund af en række
temaer, som tilsammen beskriver boligernes fysiske og tekniske forhold i deres
helhed. Det er dog gennem udarbejdelsen af analysen blevet tydeligt, at særboligerne
helt overordnet kan deles op i to typer af bebyggelser, som hver især har meget
forskellige forudsætninger for at bidrage til beboernes trivsel. vi vil derfor starte med
at beskrive de konklusioner, som handler om selve typen af særboligbebyggelser
og efterfølgende præsentere de konklusioner, som knytter sig til hvert enkelt af de
øvrige temaer.
type bebyggelse
Særboligerne kan overordnet deles op i to forskellige typer. Det kan være lejligheder
i etagebyggeri, der enten er etableret i eksisterende boligbyggeri eller som nybyggeri,
eller det kan være enkelt- eller dobbelthuse placeret i separate bebyggelser,
også kaldet skæve huse.
Det er denne undersøgelses konklusion, at den type særboliger, som generelt er
mest velfungerende, er de boliger, som er etableret i lejligheder i etagebyggeri. Dette
skyldes, at disse boliger i fysisk forstand automatisk integrerer beboerne i særboligerne
med den øvrige bebyggelse i området, og at boligerne generelt er af en god
kvalitet og godt vedligeholdt. De særboliger af denne type, som vi har besigtiget,
har alle været almene boliger, hvilket betyder, at det er boliger, som lever op til de
overordnede standarder omkring størrelse, indretning og kvalitet, som kendetegner
boliger etableret efter loven om almene boliger.
I modsætning til dette er der i flere bebyggelser med skæve huse problemer omkring
både bebyggelsernes placering og deres bygningsmæssige kvalitet. Flere bebyggelser
er placeret, så de ligger afskåret fra bymæssige funktioner eller er belastet
af støj og forurening. De skæve huse er desuden generelt mindre integrerede end
lejligheder i etagebyggeri, fordi de ligger som selvstændige bebyggelser og dermed
er afskåret fra den omkringliggende bebyggelse. Herudover er der flere af de skæve
huse, som er for små eller bygget i meget lav kvalitet samtidig med, at der kan være
problemer med at finde penge til at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse af
88

Kapitel 10 - Konklusion
boligerne i bebyggelsernes driftsbudgetter. Dette er forhold, som påvirker beboerne
og deres trivsel i negativ retning og betyder, at disse boliger ikke fuldt ud udnytter det
potentiale, der ellers er med bebyggelserne med skæve huse.
Der er ingen tvivl om, at selve ideen med boliger, som har ’højt til loftet’ og en langt
større grad af frihed end der er mulighed for i traditionel bebyggelse, er god, og at
der er behov for dette alternativ. Det er dog vigtigt at pointere, at bebyggelsernes
måde at være anderledes på skal være i positiv forstand. en målsætning som kræver,
at der i forbindelse med fremtidigt byggeri af skæve huse findes bedre løsninger
i forhold til finansiering og placering af bebyggelserne.
Placering
Karakteren af særboligernes lokalområde har stor betydning for beboernes mulighed
for at trives i deres bolig. bymæssige funktioner som indkøbsmuligheder, gode
forbindelser til offentlig transport og muligheder for at kunne dyrke forskellige former
for fritidsaktiviteter og samvær med andre mennesker i lokalområdet fremhæves
af beboerne som særlig vigtigt. Mange af beboerne i særboligerne står udenfor arbejdsmarkedet
og tilbringer derfor ofte en stor del af deres tid i og omkring deres
bolig, hvilket understreger behovet for et levende nærmiljø.
lokalområdets sociale profil har desuden indflydelse på beboernes mulighed for at
føle sig som en integreret del af det område, de bor i. Det er således en fordel, hvis
særboligerne er placeret i områder, som har en mangfoldig beboersammensætning,
fordi dette giver en rummelighed i forhold til at acceptere forskellige typer beboere. I
modsætning til dette har vi set eksempler, hvor særboligerne er placeret i boligområder,
som er så udsatte, at beboerne i særboligerne bliver de svageste og udsættes
for vold og trusler af andre svage grupper.
Det er vigtigt for beboerne i særboligerne at føle, at deres bolig passer ind i det
område, de bor i og ikke skiller sig ud som værende anderledes end deres naboers.
Dette gælder uanset, om de bor midt inde i byen, i udkanten af byen eller i mere landlige
omgivelser. Det er derfor et problem, at nogle bebyggelser med skæve boliger
er placeret på steder, som ligger udsat for indblik udefra, f.eks. fordi de ligger ud til
en befærdet vej. et problem som især gør sig gældende for nogle af bebyggelserne
med skæve huse, hvor boligerne arkitektonisk skiller sig ud fra den øvrige bebyggelse,
hvilket i sig selv gør dem anderledes, men desuden mangler en afskærmning,
som kan sikre beboernes privatliv mod nysgerrige blikke udefra. Det er derfor vigtigt
at tænke særboligernes nære omgivelser med ind i etableringen af nye boliger. Det
kan enten være ved at sørge for, at boliger placeret i etagebyggeri ikke ligger, så der
er indblik fra nabobebyggelser eller ved at sørge for, at skæve huse anlægges med
passende afskærmning til omgivelserne.
89

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
støttepersonalets faciliteter
Der er stor forskel på, om støttepersonalet har faciliteter placeret lokalt i bebyggelserne
og desuden på karakteren af disse faciliteter. I denne sammenhæng er det
vigtigt at pointere, at særboligerne er beboernes egen private bolig, og at støttepersonalets
tilstedeværelse derfor ikke må være på bekostning af beboernes følelse af
selvstændighed og af, at boligen er deres egen uafhængigt af støttefunktionen. Det
er derfor vigtigt, at de lokaler, som tiltænkes støttepersonalet, ikke bliver for dominerende
i bebyggelsen eller placeres, så de fungerer som en form for kontrol over
beboernes færden.
På baggrund af de bebyggelser vi har besigtiget, kan vi konkludere, at særboligerne
fungerer uanset om der er faciliteter til støttepersonalet placeret lokalt i bebyggelsen
eller ej. både beboere og støttepersonale udtrykker dog glæde ved at have lokaler,
hvor de kan mødes ude i bebyggelsen, mens det i de bebyggelser, som ikke har
disse faciliteter, betragtes som en mangel. Hvis der ikke er faciliteter ude i bebyggelsen,
bør der derfor arrangeres alternative måder for beboerne at kunne kontakte
støttepersonalet på, når de har behov for det.
Fordelen ved, at støttepersonalet har faciliteter ude i bebyggelsen, er, at det gør det
muligt for støttepersonalet at tilbringe mere tid ude i bebyggelsen, hvilket gør det
nemmere for beboerne at opsøge dem, når de har lyst. Resultatet er, at der opstår
flere spontane og uformelle møder mellem beboere og støttepersonale, end hvis
støttepersonalet kun er tilstede, når de har deciderede aftaler med beboerne.
Faciliteter til støttepersonalet bør tænkes ind i bebyggelsens planlægning fra starten.
I flere af de besigtigede bebyggelser er disse faciliteter præget af først at være
kommet til senere eller, at der ikke har været råd til at etablere lokaler, som passer
til støttepersonaletls behov.
fysiske rammer for fællesskab
De fællesarealer, der etableres i bebyggelserne, har, som det gør sig gældende med
faciliteter til støttepersonalet, betydning for boligernes karakter som egne selvstændige
boliger. Jo mere fokus der er på det fælles jo mere træder det private i baggrunden,
og bebyggelserne risikerer at få et institutionsagtigt præg. Karakteren og
formålet med de fællesarealer, som etableres, bør derfor overvejes nøje.
Der er overordnet to typer af fællesarealer i bebyggelserne med særboliger, deciderede
fælleslokaler og de semioffentlige arealer, der ligger imellem boligerne som
f.eks. svalegange eller arealer imellem husene i bebyggelser med skæve huse.
Der er stor forskel på de fælleslokaler, der findes i bebyggelserne, både hvad angår
deres størrelse, deres kvalitet og de faciliteter, de indeholder. Fælleslokalerne bliver
i de fleste tilfælde brugt til fællesspisning og madlavning eller til, at alle beboere kan
90

Kapitel 10 - Konklusion
samles i særlige anledninger. I nogle bebyggelser er der mulighed for, at beboerne
kan beskæftige sig med forskellige fritidsaktiviteter.
De fleste beboere sætter pris på de fællesaktiviteter, der arrangeres af støttepersonalet,
samtidig er det sjældent, at beboerne tager initiativ til selv at arrangere aktiviteter.
Dette betyder, at fælleslokalerne i de bebyggelser hvor støttepersonalet ikke
står for at arrangere aktiviteterne, ofte står ubenyttede hen. Hvis fælleslokalernes
succes på den måde afhænger af støttepersonalets indsats, kan man sætte spørgsmål
ved, om det er rigtigt at etablere dem i en bebyggelse med særboliger, fordi de
netop bidrager til at institutionalisere bebyggelsen. Man kan alternativt som nævnt
i afsnittet om placering fokusere på, at lokalområdet rummer steder, hvor beboerne
kan mødes med andre mennesker eller dyrke fritidsinteresser.
et yderligere problem omkring etableringen af fælleslokaler er ideen om, at disse
kan kompensere for manglende plads i beboernes egne boliger. Der er således i en
bebyggelse etableret en fælleslejlighed, som beboerne kan bruge, når de har deres
børn til at overnatte, hvilket umiddelbart virker sympatisk sammenlignet med, at
mange beboere slet ikke har mulighed for at have deres børn på besøg. Det vil dog
være en fordel for beboerne, hvis deres egen bolig er stor nok til, at de kan invitere
deres børn eller andre på besøg hjemme hos dem selv.
I modsætning til de deciderede fælleslokaler er de semioffentlige arealer mellem boligerne
udelukkende et positivt element ved særboligerne. Arealer som svalegange i
etagebebyggelser eller områderne imellem de skæve huse, hvor bevægelseszoner
smelter sammen med områder til kortere eller længere ophold, giver beboerne og
støttepersonalet gode muligheder for at mødes spontant og under uformelle rammer.
På disse arealer kan beboerne opholde sig, mens de drikker en kop kaffe eller
ryger en cigaret og samtidig småsludre med de mennesker, som kommer forbi, hvilket
giver gode muligheder for at lære sine naboer bedre at kende eller snakke om
løst og fast med støttepersonalet.
Planløsning
Det er vigtigt for beboerne i særboligerne, at deres boliger er så nem at bo i som
muligt. Derfor skal boligen være nem at indrette og give plads til, at man kan indrette
sig komfortabelt.
De fleste beboere vil gerne kunne adskille boligens funktioner fra hinanden, og det
er derfor et problem, at de fleste særboliger består af kun et rum. I en 1-rumsbolig
foregår alle aktiviteter i et og samme rum, og særligt i de boliger hvor køkkenet
er integreret i opholdsrummet, er boligens funktioner komprimeret til et minimum.
Selvom de fleste beboere ønsker at kunne adskille boligens funktioner fra hinanden,
eller som et minimum at kunne adskille køkken og soveafdeling, er der dog nogle
91

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
beboere, for hvem det er en fordel at have en 1-rumsbolig, fordi det gør boligen mere
overskuelig.
nogle af de problemer, der er med størrelsen og indretningen af særboligerne, er
først og fremmest, at det kan virke uværdigt at skulle spise, sove og opholde sig i et
og samme rum. Herudover er det et problem, at mados fra de integrerede køkkener
kommer til at præge hele boligen, og at flere beboere netop på grund af dette vælger
at opbevare deres tøj i entreen, fordi det er det eneste sted de kan lukke af til, når de
laver mad. De små boliger betyder, at boligens funktioner generelt må begrænses
og komprimeres, hvilket betyder, at der i mange boliger f.eks. er mangel på opbevaringsplads,
at døre og vinduer et placeret, så de optager en stor del af vægpladsen,
eller at mange køkkener er så små, at de egentlig ikke er egnet til at lave mad i. Alle
sammen forhold som gør boligen sværere at bo i, og som derfor må betegnes som
uhensigtsmæssigt for målgruppen.
beboernes begrænsede muligheder for at betale husleje er den primære grund til,
at mange af særboligerne er forholdsvis små. Der er dog indenfor de boliger, vi har
besigtiget, eksempler på boliger, som fungerer bedre end andre, og det bør derfor i
fremtiden prioriteres at etablere særboliger, som på trods af deres begrænsede størrelse
er funktionelle, uanset om der er tale om etablering i eksisterende byggeri eller
nybyggede boliger.
boligens stand og vedligeholdelse
De beboere, som flytter ind i en særbolig, har som udgangspunkt ikke anderledes
behov i forhold til boligens stand og vedligeholdelse end de fleste andre mennesker.
Som nævnt i det foregående afsnit har de dog behov for, at deres bolig er så nem at
bo i som muligt.
både beboere og støttepersonale fortæller, at beboerne har store forventninger til at
flytte ind i en særbolig, fordi det at få deres egen bolig ofte markerer et stort skridt i
mod at få stabilitet i sin hverdag. boligen er det fysiske billede på dette skift i deres
livssituation, og dens udseende og kvalitet har derfor betydning for, hvordan starten
på denne nye boligsituation bliver. Det er derfor et problem, hvis boligen ikke er i
særlig god stand, når de flytter ind, enten fordi den ikke er sat i stand siden den
forrige lejer, eller fordi den bygningsmæssige kvalitet ikke er god nok. For nogle
beboere er det en stor skuffelse, at deres hjem på den måde ikke lever op til deres
forventninger, og dette kan underbygge deres følelse af at være mindre værd en
andre borgere i samfundet.
ved besigtigelser af de forskellige bebyggelser får man indtryk af, hvor stor forskel
det gør, at boligerne i udgangspunktet er af god kvalitet, da de bebyggelser, hvor
dette er tilfældet, er langt mere velholdte end bebyggelser, hvor kvaliteten er mindre
92

Kapitel 10 - Konklusion
god. Det kan således konkluderes, at der i de tilfælde, hvor der er noget at passe på,
også bliver passet på det, mens beboerne lader stå til i de eksempler, hvor de har
indtryk af, at der er en generel ligegyldighed omkring boligernes tilstand. I mange
tilfælde giver beboerne udtryk for, at det påvirker deres trivsel, når boligen er i dårlig
stand. Det kan f.eks. være køkkenlåger, som er faldet af, komfur eller emhætte som
ikke fungerer, slidte gulve eller vægge som trænger til at blive malet.
I forhold til beboernes egen vedligeholdelse af boligerne er de fleste særboliger
omfattet af en vedligeholdelsesordning, som betyder, at der til hver bolig månedligt
indbetales til en egen vedligeholdelseskonto. Der er således i princippet penge til, at
beboerne selv kan male og tapetsere, når de flytter ind, men i realiteten er der dog
beboere, som kommer ud for, at denne konto er brugt, når de flytter ind, og boligen
stadig trænger til vedligeholdelse. Dette betyder, at beboerne selv skal betale eventuelt
vedligeholdelsesarbejde, og da de oftest ikke har råd til dette, må de leve med
tingene, som de er. I disse tilfælde kan man overveje at etablere alternative ordninger,
så man sikrer, at alle beboere får en god og frisk start i deres nye bolig.
skæve huse
De skæve huse er blevet etableret for at fungere som et alternativ til det øvrige boligmarked
og skal derfor i udgangspunktet kunne rumme nogle beboere, som har
andre behov i forhold til frihed og rummelighed omkring deres bolig. Disse forhold
betyder, at der er nogle udfordringer forbundet med at etablere bebyggelser med
skæve huse, som f.eks. drejer sig om at finde egnede steder at placere boligerne,
som både er acceptable for beboerne og for de potentielle naboer og om at kunne
bygge boliger, som er af en god kvalitet.
Forsøgsordningen, som har været et af udgangspunkterne for etableringen af de
skæve huse, er i indeværende år overgået til at blive en permanent ordning. Dette
er en oplagt mulighed for at kigge mere indgående på de gode kræfter, som indtil
videre er blevet investeret i at etablere disse boliger og fra det udgangspunkt finde
ud af, hvordan man skal prioritere udviklingen i fremtiden.
De områder, der bør fokuseres på i fremtidige byggerier af skæve huse, er således
en koordinering af produktudvikling på nationalt niveau, som kan sikre deling af eksisterende
erfaringer. Herved kan udviklingsfasen af de enkelte projekter gøres billigere,
fordi man ikke, som det er tilfældet i dag, skal udvikle hvert projekt fra bunden.
Der er desuden behov for at kigge på de finansieringsmuligheder, der eksisterer for
denne type bebyggelser, så man kan få et bedre økonomisk grundlag at bygge på,
som kan sikre boliger af god kvalitet samt et fornuftigt driftsbudget, som sikrer vedligeholdelse
af boligerne på lang sigt.
93

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
opsamling
Den endelige konklusion på de fysiske og tekniske forhold omkring særboligerne er,
at det særlige ved en særbolig knytter sig til den støtte, der ydes til beboerne, og
at det netop er denne kombinationen af en egen selvstændig bolig og tilbuddet om
støtte i hverdagen, som gør særboligerne til en succes.
Derfor skal en særbolig først og fremmest være en ganske almindelig bolig. langt de
fleste af særboligernes beboere trives med at bo i de eksisterende almene bebyg-
gelser. Dette skyldes, at disse boliger har en bygningsmæssig kvalitet, der udstråler
permanens. De er funktionelle, har generelt gode køkkener og badeværelser og
er godt indrettet. Desuden opfatter beboerne det, at boligerne er placeret som en
sammenhængende del af det beboelsesområde som et signal om integration og
anerkendelse.
Der er desuden behov for alternativer til det traditionelle boligmarked, som er mere
rummelige og giver større frihed for beboerne, en type særboliger som repræsenteres
af de skæve huse i dag. Disse boliger har dog behov for en generel forbedring af
deres kvalitet, både hvad angår deres placering, hvilket er særlig aktuelt omkring de
større byer, og boligernes bygningsmæssige standard.
94

Kapitel 10 - Konklusion
95

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
96

litteraturliste
Projektets øvrige baggrundsanalyser:
Fysisk teknisk analyse
andersen og flyverbom 2008: Trivselsanalyse. Udvikling af særboliger – fra
herberg/gaden til egen bolig. Af: Carina Wedell Andersen og Anna lilje Flyverbom.
Kuben Management. København
bisballe 2008: Institutionel analyse. Udvikling af særboliger – fra herberg/gaden til
egen bolig. Af: Thomas bisballe. Kuben Management. København
andersen et al 2009: Udvikling af særboliger – fra herberg/gaden til egen bolig, anbefalinger.
Af Carina Wedell Andersen, Thomas bisballe og laura Helene Højring.
Kuben Management. København 2009.
Primær og sekundær litteratur:
akademiet for de tekniske videnskaber 2006: Den gode bolig – hvordan skal vi
bo i fremtiden. ATv
andersen et al 2008: En analyse af hjemløsetilbud i København. Af: Carina We-
dell Andersen, Anna lilje Flyverbom og laura Helene Højring. Kuben byfornyelse
Danmark. København
bascon og casa 2004: Boliger og hjem for særligt udsatte, evalueringsrapport;
Socialministeriet
bascon og casa 2006: Boliger og hjem for særligt udsatte, evalueringsrapport II;
Socialministeriet
benjaminsen og christensen 2007: Hjemløshed i Danmark 2007. National Kort-
lægning. Af: lars benjaminsen og Ivan Christensen. SFI - Det nationale Forsk-
ningscenter for velfærd. København 2007
christensen og nielsen (2007): Lejere der bliver sat ud af deres bolig – en forelø-
big status. Af gunvor Christensen og Torben Hein nielsen. Socialforskningsinstitut-
tet
97

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
coWI 2007: Fremme af lokal forståelse for placering af tilbud til socialt udsatte
grupper, Socialministeriet
hansen 2006: ”Flere veje og bedre metoder” - Indsatser for socialt dårligt stillede
med misbrugsproblemer. Af Finn Kenneth Hansen. CASA
hansen et al 2007: Boliger og botilbud til hjemløse en kortlægning. Af: Finn Ken-
neth Hansen, Henning Hansen, Jonas Markus lindstad, Marianne Højland. CASA.
August 2007
hansen og smith 2003: De Hjemløses hus. Af Finn Kenneth Hansen og louise
Hardman Smith. CASA
hansen og Malmgren 2005: Det har gjort en forskel – en evaluering af Lærkehøj,
et herberg for hjemløse med misbrug. Af Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren
CASA
hensen et al 2007: Boliger og botilbud til hjemløse – en kortlægning. Af Henning
Hensen, Jonas Markus lindstad, Marianne Høkland. CASA
heslet og dirckinck-holmfeld 2007: Sansernes Hospital. Af Lars Heslet og Kim
Dirckinck-Holmfeld. Arkitektens Forlag
honneth 2003: Behovet for anerkendelse. Af Axel Honneth. Hans Reitzels Forlag
hus forbi 2008: Artikelserie s. 5-7 om bofunktionen lundtoftegade. Af lisbeth
Rindholdt og Marisa Matarese. Hus Forbi nr. 72. April 2008
høilund og juul 2003: Hvad er godt socialt arbejde. Af Peter Høilund og Søren
Juul. SOCIAl KRITIK nr. 89
höegh 2008: Byggeriet af skæve boliger er gået i stå. Af birgitte ellemann Höegh.
Hus Forbi, nr. 71
jensen et al 1997: Sociale Boformer - Boformer for psykisk syge, alkohol og stof-
misbrugere samt socialt udstødte og hjemløse. Af Mogens Kjær Jensen, Ole Kirke-
gaard og Michael varming. Socialforskningsinstituttet og SbI 1997
Kabnyt 5 2006: Tema: Skæve boliger. KAb
Kabnyt 7 2007: Nyhedsbrev. KAb
98

Fysisk teknisk analyse
lamm og Kural 2007: Arkitektoniske rammer om fysiske aktiviteter i psykiatrien.
Af bettina lamm og Rene Kural. Sundhedsstyrelsen
lindstad 2008: Hjemløs i egen bolig – hverdagslivet for tidligere hjemløse. Jonas
Markus lindstad. CASA.
Malmgren et al 2006: Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug. Af Marianne
Malmgren, linda Kjær Minke og Finn Kenneth Hansen. CASA
olesen et al 2006: ”De skæve huse” i Københavns Kommune, evaluering af øko-
nomiske, fysiske og tekniske forhold. Af: Søren Olesen, lise Fuhrmann, viggo ø.
Dalager og Claus Rasmussen. Kuben byfornyelse Danmark 2006. Ikke publiceret
rådet for socialt udsatte 2006: Årsrapport 2006. Rådet for Socialt Udsatte
rådet for socialt udsatte 2007: Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet
for Socialt Udsatte + Statens Institut for Folkesundhed
rådet for socialt udsatte 2007: Årsrapport 2007. Rådet for Socialt Udsatte
servicestyrelsen 2004 til 2008: Erfaringsopsamling fra kommuner, http://nimby.
servicestyrelsen.dk/wm140266
servicestyrelsen 2004-2008: Fremme af lokal forståelse ved placering af tilbud til
socialt udsatte grupper. http://nimby.servicestyrelsen.dk/wm140226
socialforvaltningen 2008: Fattigdom i København. Københavns Kommune
socialministeriet 1999: Vejledning om tilskud til forsøg med boliger til særligt ud-
satte befolkningsgrupper (Skæve huse). Retsinformation.dk
styrelsen for specialrådgivning og social service 2007: Sociale tilbud og deres
naboer – idékatalog. Socialministeriet
sørensen 2001: Skæve Huse til skæve eksistenser. Af Per lorang Sørensen. For-
midlingscenteret Storkøbenhavn 2001
99

ilag

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
102

103
bilag 1
bilag 1
– fakta om besigtigede cases

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
9 Der er to vedligeholdelses- og fraflytningsordninger, A og b. langt de fleste afdelinger i FSbbolig har
en A-ordning.
ved A-ordningen har du pligt til selv at stå for den indvendige vedligeholdelse, mens du bor i lejligheden.
når du flytter, bliver lejligheden gjort i stand.
Udgifterne til den normale istandsættelse bliver over en 10-årig periode ændret fra at skulle betales af
beboeren til at skulle betales af afdelingen. Det betyder, at hvis du flytter inden for det første år, skal udgifterne
deles, så du betaler 90 pct. og afdelingen 10 pct. Flytter du efter, du har boet i lejemålet i mere end
et år men mindre end to år, skal udgifterne deles med 20 pct. til afdelingen og 80 pct. til dig osv.
Har afdelingen b-ordning, betaler du hver måned til en vedligeholdelseskonto, som du mod fornøden
dokumentation kan trække på, mens du bor i lejligheden, til eksempelvis maling eller tapetsering.
når du flytter, bliver lejligheden således ikke sat i stand, medmindre der er tale om misligholdelse.
For begge ordninger gælder, at misligholdelse skal betales af fraflytteren.
Kilde: http://www.fsb.dk/beboer/velkommen.aspx
104

tingbjerg
105
bilag 1
type: etagefællesskab i svalegangsbebyggelse
organisation: Socialcenter brønshøj-Husum og vanløse
boligselskab: Alment boligbyggeri under Forening Socialt boligbyggeri – FSb-
bolig. FSbbolig har det samlede driftsansvar for boligafdelingen, herunder den al-
mindelige vedligeholdelse og fungerer som vicevært.
etableret: etagefællesskabet i Arkaderne blev formelt etableret i 2001. Indtil da
var lejlighederne (siden 1994) blevet tildelt drypvis, efterhånden som tidligere lejere
flyttede ud.
arkitekt: Steen eiler Rasmussen (1971), renovering af Witraz arkitekter (2007)
antal boliger: 10 stk. 1-værelses lejligheder på ca. 43 m 2 med integreret køkken.
en 2-værelses lejlighed der fungerer som fælleslejlighed.
støtte: 6 hjemmevejledere der arbejder i tre teams, af to personer. Støttepersonalet
opholder sig nogle timer på stedet hver dag, dog ikke fuld tid og heller ikke i
weekenden.
husleje: 3.501 kr. inklusiv vand, 396 kr. i varmeudgift, el betales individuelt til eks-
tern leverandør. Indskud 5.491 kr. vedligeholdelse efter A-ordning 9 .

ebyggelsesplan
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
lejlighedsplan
106
bolig
Udendørs fællesarealer
Personalefaciliteter

107
bilag 1
Kontekst: Særboligerne er placeret som en integreret del af boligområdet Tingbjerg.
Området er omkranset af mose på den ene side, motorvej på den anden og
ligger således afsides fra den øvrige by. Der er kort afstand til indkøbsmuligheder,
og gode infrastrukturelle forbindelser til og fra området.
boligområdet blev planlagt i 1950´erne som en by i byen med egen kirke, butiksstrøg,
institutioner og skole. Alle huse er omgivet af grønne områder med plads til, at
naboer kan mødes og børnene lege.
Tingbjerg optræder på velfærdsministeriets liste over udsatte områder defineret som
boligområder, hvor mere end 40% af indbyggerne er over 18 år og står udenfor
arbejdsmarkedet. Igennem flere år har de to boligorganisationer i området, FSb og
SAb, der også omfatter boligafdelingen Utterslevhuse, samarbejdet med henblik på
at sikre, at boligerne og boligområdet kunne bevare sin attraktion på det Københavnske
boligmarked. Således er der foruden det boligsociale og organisatoriske arbejde
gennemført en række forskellige renoveringsarbejder, ændringer i boligstrukturen
og forbedringer for forskellige beboergrupper.
bygning: bygningen er, som alle bygninger i området, på 3 etager, der er en ind-
gang med trappeopgang og elevator med adgang til svalegange. Særboligerne er
placeret på øverste etage i bygningen, og her er svalegangen aflåst, så det kun er
beboere og støttepersonale, der har adgang. Til bygningen hører desuden en fælles
have, som ligger afskærmet fra de øvrige grønne arealer.
byggeteknik:bygningerne er opført i gule mursten og har lavt saddeltag. De enkelte
lejligheder har parketgulv, murede vægge og gipslofter, i entre og baderum er gulvet
belagt med fliser med indbygget varme. baderum er desuden beklædt med fliser på
vægge og i bruseniche.
Personalefaciliteter: Støttepersonalet har kontor og base på socialcentret, hvor
deres administrative arbejde udføres. På stedet består støttepersonalets faciliteter
af en fælleslejlighed på to værelser med køkken og bad. lejligheden er kun åben,
når støttepersonalet er tilstede. lejligheden bruges både til fælles sociale aktiviteter
og til samtaler med beboerne enkeltvis.
fællesarealer: beboernes fællesarealer består af fælleslejligheden, som er åben i
hverdagene, når støttepersonalet er til stede. Herudover kan beboere og støttepersonale
mødes på svalegangen, hvor der ikke er adgang for udefrakommende.
Planløsning: boligerne er nyistandsat og består af entre med udgang til badevæ-
relse og et opholdsrum med integreret køkken. Opholdsrummet har på den ene væg
vinduer og fransk altan.

ebyggelsesplan
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
lejlighedsplan
108
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter

ydre nørrebro
109
bilag 1
type: Svalegangsbebyggelse, lejlighederne ligger spredt over flere etager i samme
bygning.
organisation: Specialinstitutionen Forchhammersvej, under Københavns Kom-
mune.
boligselskab: boligselskabet Arbejdernes Korporative boligselskab – AKb, nu
KAb, står for den almindelige vedligeholdelse og fungerer som vicevært.
etableret: Særboligerne blev etableret i 2002 på initiativ fra den lokale beboerbe-
styrelse. Administrationen ligger hos Specialinstitutionen Forchhammersvej.
Arkitekt: Svend Hally M.A.A (1965).
antal boliger: 20 stk. 1-værelses lejligheder på ca. 35 m 2 med separat køkken. et
par lejligheder er på 1½ rum blandt andet en lejlighed, som er indrettet til en handi-
cappet beboer.
støtte: 2,5 medarbejder. Der er 3 ansatte, som alle arbejder på nedsat tid, herud-
over er der en praktikant. Støttepersonalet er tilstede i dagtimerne alle ugens hver-
dage.
husleje: 2.958 kr. inkl. vand. Herudover varmeudgift på 346 kr. a conto, tv/net 232
kr. og 23 kr. til Copydan. el betales individuelt til ekstern leverandør. Indskud på

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
5.500 kr. og vedligeholdelse efter b-ordning.
Kontekst: lejlighederne ligger på det ydre nørrebro som en integreret del af en
bebyggelse bestående af 7 boligblokke fra starten af 1960’erne, der tilsammen hu-
ser omkring 500 beboere. I bebyggelsen er fire blokke på tolv etager og tre mindre
blokke på fire etager. Særboligerne er placeret i en af de mindre blokke. Imellem
bygningerne er grønne områder med boldbaner og legeplads. Området ligger omgivet
af traditionel karrébebyggelse på den ene side og en stor omfartsvej i tredje
sals højde på den anden. Der er kort afstand til indkøbsmuligheder og gode infrastrukturelle
forbindelser til og fra området. Kvarteret har indtil marts 2008 været på
velfærdsministeriets liste over ghettoområder i Danmark10 .
bygning: bygningen er på 6 etager og rummer 80 lejligheder. Der er tre indgangspartier
med trappe op til elevator og adgang til svalegangene. Svalegangene fungerer
som vertikal forbindelsesled mellem de enkelte lejligheder. De 20 særboliger
ligger spredt ud på forskellige etager i bygningen.
byggeteknik:bygningerne er opført som elementbyggeri i beton, facaderne er beklædt
med plader. De enkelte lejligheder har parketgulv, og vægge og lofter fremstår
i beton. baderummet er beklædt med fliser på vægge og gulv.
boligerne opvarmes med fjernvarme.
Personalefaciliteter: Støttepersonalet har deres kontor i en af boligerne og står
oplistet som almindelig beboer. lejligheden er på 1½ rum med køkken og bad. Her
udfører støttepersonalet deres administrative opgaver, og der er desuden åbent for
beboerne, når de har behov for kontakt til støttepersonalet. Kontoret bliver desuden
brugt til forskellige sociale fællesarrangementer med beboerne.
fællesarealer: beboerne har ingen fællesarealer. De kan bruge svalegangene til
kortere ophold, og her har de mulighed for at mødes med hinanden og andre nabo-
er i bygningen. Der er desuden et fælleshus i gården, som dog er for alle beboerne
i bebyggelsen. Her arrangerer boligforeningen spisning og andre sociale fællesaktiviteter
for hele boligområdet.
Planløsning: De fleste lejligheder er på 1 rum med køkken og bad. lejligheden
består af en entré med et indbygget skab, herfra er der adgang til opholdsrum, køkken
og badeværelse. Opholdsrummet har store vinduer med uhindret udsigt mod
vest og en større omfartsvej.
10 et område kommer på velfærdsministeriets ghettoliste når: Store boligområder med mindst 5.000
beboere: Mindst 30 pct. af de voksne beboere er uden for arbejdsmarkedet. Mindre boligområder med
mindst 1.200 beboere: Mindst halvdelen af de voksne beboere i mindst én af blokkene i området er uden
for arbejdsmarkedet. eller: Mindst 40 pct. af beboerne i hele området er uden for arbejdsmarkedet. Uden
for arbejdsmarkedet vil sige: At vedkommende har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse
i mindst seks sammenhængende kalendermåneder igennem de seneste to år. Kilde: velfærdsministeriet
110

Vesterbro
type: Opgangsfællesskab med elevator
111
bilag 1
organisation: Sundbygård - socialpsykiatrisk bocenter i Københavns Kommune
boligselskab: boligselskabet KSb/3b 11 står for den almindelige vedligeholdelse og
fungerer som vicevært.
etableret: byggeriet blev indviet 1. maj 2007.
arkitekt: Tegnestuen Møllen Aps, Helsingør.
antal boliger:16 stk. 1-rums lejligheder på ca. 40 m 2 med integreret køkken.
Herudover to større lejligheder til en husleje på ca. kr. 11.000,- om måneden, som
står tomme. Der arbejdes på at få disse omlagt til fire mindre og billigere lejligheder.
støtte: 18 fuldtidsansatte medarbejdere, inkl. nattevagt. Tilbuddet er døgnbeman-
det.
husleje : Huslejen variere afhængig af lejlighedernes størrelse. For en bolig på ca.
60 m 2 brutto er det 5.241 kr., 425 kr. i varme a conto og 350 kr. i vand a conto, tv/
net ca. 104 kr. el betales individuelt til ekstern leverandør. Indskud på 25.887 kr. og
vedligeholdelse efter A-ordning.
Alle beboere modtager pension og får den højeste boligsikring.
11 3b har sine rødder i de fire almene boligorganisationer Fb - Fagforeningernes boligforening, boligselskabet
KSb, boligselskabet af 1944 i Herlev og Fællesadministrationen 3b, som alle fusionerede den 1.
januar 2008.

METER
0 5 10
bebyggelsesplan
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
lejlighedsplan
3. sal
2. sal
1. sal
Stuen
112
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter

113
bilag 1
Kontekst: lejlighederne er placeret centralt på vesterbro, på en sidegade mellem
vesterbrogade og Istedgade. et område med tæt bebyggelse, stort udvalg af butik-
ker, caféer, mange væresteder og foreninger. Samtidig er det også en placering
tæt på vesterbros misbrugsmiljø. Området har været igennem en gennemgribende
byfornyelse, hvilket har bidraget til at gøre det til et af Københavns attraktive boligområder
og har betydet, at området i dag har en broget sammensætning af beboere
fra alle lag i samfundet.
bygning: bygningen lægger sig ind i den eksisterende struktur, så den afslutter
et hjørne i en karré. bygningen er på fem etager og består af en opgang med fire
lejligheder og et fællekøkken på hver etage. beboerne råder over et afsnit af karréens
gård.
byggeteknik:bygningen er nybyggeri i pudset mursten, tagetagen, som er indrettet
med lejligheder, er beklædt med zink. De enkelte lejligheder har parketgulv, murede
vægge og gipslofter. badeværelset er beklædt med fliser.
Personalefaciliteter: Støttepersonalet holder til i en 2-rums hjørnelejlighed i stuen.
lejligheden fungerer udelukkende som støttepersonalets kontor og her foregår alt
administrativt arbejde.
Herudover anvendes beboerarealer i stuen som supplerende samværs- og arbejds-
sted for støttepersonalet på dag- og natholdet.
fællesarealer: På hver etage er der et fælleskøkken til etagens beboere og i stue-
etagen desuden et større fælleskøkken med plads til 8 personer. Herudover ophol-
der beboerne sig i gården, når vejret er godt.
Planløsning: lejlighederne er på et værelse med integreret køkken og stort bade-
værelse. De består af entré med indbygget garderobeskab, hvorfra der er adgang
til opholdsrum og badeværelse.
Alle lejligheder har vinduer med fransk altan.

ebyggelsesplan
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
lejlighedsplan
114
bolig
Fælleslokaler

husum/brønshøj
115
bilag 1
type: Solistboliger fordelt rundt i en bebyggelse.
organisation: Kollegiet gl. Køge landevej.
boligselskab: Alment boligbyggeri under SAb/KAb, som samtidig har det samlede
driftsansvar for boligafdelingen. Står desuden for den almindelige vedligeholdelse
og fungerer som vicevært.
etableret: 2004. De første beboere flyttede ind i september 2004, og den sociale
vicevært blev ansat fra 1. januar 2005.
arkitekt: Tegnestuen vester voldgade 8 (1942).
antal boliger: 5 1-rumsboliger på ca. 34 m 2 med separat køkken. De 5 boliger er
direkte tilknyttet særboligprojektet, men der er herudove tre beboere, som også
tidligere har boet på Kollegiet gl. Køge landevej, der bruger den sociale vicevært
og deltager i de fællesarrangementer han arrangere.
støtte: 1 social vicevært, som har en fast aftale om at være til stede til fælles mor-
genmad en gang om ugen, og ellers er tilstede efter behov. Den sociale vicevært
har kontor på Kollegiet gl. Køge landevej.
husleje: 1.946 kr. herudover varme på 205 kr. og tv/net på 136 kr. vand og el beta-
les individuelt til ekstern leverandør.Indskud er på kr. 6.800 kr. vedligeholdelsesge-
byr, som automatisk trækkes over huslejen, svarer til kr. 2,54 kr. pr m 2 /pr. måned.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Kontekst: boligerne ligger i et område mellem Husum og brønshøj i et beboelses-
kompleks med 425 lejligheder. boligområdet ligger ud til Frederikssundsvej, som
giver adgang til en stor variation af indkøbsmuligheder og gode infrastrukturelle
forhold.
bygning: bebyggelsen blev opført i 1943 og består af 12 blokke på hver tre eta-
ger. en enkelt af lejlighederne i stueetagen har en lille haveparcel ud mod bebyg-
gelsens grønne område.
byggeteknik: bygningerne er opført i røde mursten med saddeltag i røde tegl. De
enkelte lejligheder har trægulv og murede vægge og loft. badeværelser har terrassogulv
og fliser på væggene.
boligerne opvarmes med centralvarme.
Personalefaciliteter: Den social vicevært har udelukkende kontor på gl. Køge
landevej. Kontakten til beboerne foregår enten på Kollegiet eller i beboernes egen
lejlighed. en gang om ugen er der fast aftale om fælles morgenmad i områdets
beboerlokale, som ellers er aflåst.
fællesarealer: beboerne har ingen fælleslokaler ud over det beboerlokale, som
bruges til den fælles morgenmad. Herudover mødes de hos hinanden, eller når
vejret er godt på de grønne områder omkring husene. Her kan man mødes på en
bænk eller i en lille have, som en af beboerne har fået råderet over fra boligselskabet.
Planløsning: Alle boliger er i udgangspunktet 1-værelses lejligheder med eget
køkken og bad. et par beboere er flyttet internt i boligselskabet fra deres oprinde-
lige lejlighed over i en 2-værelses.
116

amager
type: ”Skæve huse” bebyggelse
117
bilag 1
organisation: Socialcentret Amager, voksenteam
boligselskab: Samvirkende boligselskab – SAb står for den almindelige vedlige-
holdelse og fungerer som vicevært.
etableret: Området ejes af DSb og har igennem en længere periode fungeret som
bosætningsplads for socialt udsatte. I december 2000 tiltrådte en midlertidig dispositionsret
over grunden, som skulle løbe til maj 2001. I mellemtiden blev der indgået
en ny tidsbegrænset lejeaftale, som tidligst kunne opsiges august 2006. efter
denne dato har lejeaftalen kunnet opsiges med seks måneders varsel.
arkitekt/Producent: A/S Dominia/bIlSby Pavilloner & Skurvogne
antal boliger: 12 huse på 31 m 2 med et værelse med integreret køkken. Fælles-
hus på 47 m 2 .
støtte: 1 social vicevært, som bruger alle sine 37 timer om ugen lokalt i bebyggel-
sen.
husleje: 2.764 kr. udgifter til el og vand varierer, men et eksempel fra boligselska-
bet lyder på 128 kr. til vand og 600 kr. til el, varme indgår i elregningen. Der betales
ikke indskud. vedligeholdelsesafgift svarer til 0,82 kr. pr m2 /pr måned.

ebyggelsesplan
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
lejlighedsplan
0 10 50
100
0 5 10
METER
METER
118
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter

119
bilag 1
Kontekst: bebyggelsen ligger op til et gammelt baneterræn i udkanten af bolig-
områderne på Amager. grunden er omgivet af industribygninger, kolonihaver og
stærkt trafikerede veje. beliggenheden er tæt på indkøbsmuligheder, og der er kort
afstand til Amagerbrogade og Christianshavn. Der er desuden gode forbindelser
med offentlig transport.
bygning: Området består af en lang smal grund, som afgrænses af en mur mod
det bagvedliggende areal og af beplantning og et hegn ud mod vejen. Hovedparten
af de 12 huse ligger ind mod muren, og alle huse er placeret i en skrå vinkel på
grundens længderetning. Hvert hus har en privat haveparcel.
byggeteknik: Husene er alle opført i træ med lavt saddeltag. ydervægge er
beklædt med krydsfiner og tage med tagpap. Tre af husene står på støbte punktfundamenter,
mens de øvrige er placeret på flisefundamenter. Indvendigt har
boligerne linoleum på gulvene, væggene i entre og opholdsrum er beklædt med
spånplader, loftet med brædder i fyr. badeværelset har vinyl på gulvet, og vægge
er beklædt med vinylplader.
boligerne opvarmes med el.
Personalefaciliteter: Den sociale vicevært har kontor i en skurvogn. Kontoret
bliver primært brugt til at udføre det administrative arbejde. Kontoret er åbent for
beboerne, når den sociale vicevært er tilstede.
fællesarealer: beboernes fælleshus indeholder et opholdsrum, et køkken og toi-
let. Her er desuden installeret et fælles vaskeri.
Planløsning: Husene indeholder et opholdsrum med køkkenniche, entré og bade-
værelse.

ebyggelsesplan
Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
0 5 10
METER
lejlighedsplan
120
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
0 5 10
METER

sydhavnen
121
bilag 1
type: bebyggelse med skæve huse, 4 dobbelthuse.
organisation: Socialcenter vesterbro – Kgs. enghave, voksenteam.
boligselskab: Alment boligbyggeri under Arbejdernes Korporative boligselskab –
AKb. AKb står for den almindelige vedligeholdelse og fungerer som vicevært. De
har en aftale med en vicevært fra AKb, som kommer en fast dag om ugen og ellers
efter behov.
etableret: beboerne flyttede ind i maj 2004.
arkitekt/Producent: b+ Arkitekter/ Flexator
boligerne: 8 boliger. Hver bolig er på ca. 30 m 2 med to værelser og integreret køkken.
støtte: To sociale viceværter der hver har 10 timer ude hos beboerne, som fordeles
over 2-4 dage, alt efter behov. Står både for udvendig og indvendig vedligeholdelse,
laver fraflytningsrapporter, der bestilles hovedrengøring, hvis det er nødvendigt, som
bliver fratrukket fraflytterens indskud.
husleje: 2.654 kr. herudover 120 kr. til vand. varme, el og tv/net står beboerne selv
for. Indskud 7.500 kr. og vedligeholdelse efter b-ordning.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Kontekst: De Skæve Huse ligger på en særskilt grund på kanten mellem et større
boligområde og et parkområde med kolonihaver. bebyggelsen ligger ud til en vej,
omgivet af boligblokke, en godsjernbane og en have på de tre andre sider. Den
lokale bus har endestation ud for bebyggelsens indgang, og der er derfor kort afstand
til offentlig transport. Der er kort afstand til det lokale butiksstrøg.
bygning: bygningerne er alle dobbelthuse med boliger på hver ca. 30 m2 placeret
ryg mod ryg. Tre af bygningerne er placeret parallelt med hinanden, så halvdelen af
boligerne orienterer sig ind mod grundens midte, og den anden halvdel orienterer
sig ud mod jernbanen. Den fjerde bygning ligger ud til den modsatte side af grunden
og danner dermed en ramme omkring et fælles midterområde. Hver bygning
har en lukket bagside med få vinduer, som vender over mod nabohuset.
byggeteknik:Husene er opført i træ med skråt tag. ydervæggene er på husenes
forside beklædt med lyse fibercementplader og på bagsiden beklædt med sortmalet
granbeklædning. Taget er beklædt med tagpap, og der er monteret tagrender og
nedløb. Indvendigt har boligerne linoleum på gulvene, væggene er beklædt med
spånplader med vaskbar overflade. badeværelset er beklædt med vinyl på gulve og
vægge, brusenichen er adskilt fra resten af rummet med en halvvæg beklædt med
vinyl.
boligerne opvarmes med el.
Personalefaciliteter: Støttepersonalet holder til i en bygning placeret midt på
grunden, som indeholder et opholdsrum, entré og toilet. bygningen er ca. 18 m2 stor, og opholdsrummet er på ca. 10 m2 . Kontoret er åbent for beboerne, når den
sociale vicevært er tilstede.
fællesarealer: beboerne har ikke noget fælleshus eller vaskeri.
Planløsning: boligerne består af en entre, badeværelse, soverum og opholdsrum
med integreret køkken. Hver bolig har en overdækket terrasse med udgang til en
have.
122

123
bilag 1
Udvalgte referenceeksempler
De udvalgte referencebebyggelser er valgt på baggrund af et ønske om yderligere
at belyse de problematikker, som er blevet ekspliciteret i undersøgelsen af de skæve
huse i København. Referenceprojekterne er således eksempler på skæve huse i
rundt i landet og har til formål at perspektivere de forhold, som gør sig gældende i
etableringen og den løbende drift af denne type boliger. De skal fungere som yderligere
grundlag for udarbejdelsen af anbefalinger omkring de skæve huse.
De nationale referencer er et supplement til beskrivelserne af eksempelbyggerierne.
eksemplerne her viser, hvordan de forskellige forhold, der bygges under andre steder
i landet, influerer på boligernes karakter. bebyggelserne er valgt ud fra et ønske
om at opnå en stor geografisk spredning i placeringen af botilbudene.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Klyngehusene - Århus
etablering
bebyggelsen blev etableret på initiativ fra århus Kommune, som også var bygherre,
og husene stod klar til indflytning i 2001.
bebyggelsen
Klyngehusene ligger i viby J. omkring 6 km udenfor århus centrum. Området ligger
i udkanten af et boligområde med ca. 0,5 km til det lokale indkøbscentrum, omgivet
af indfaldsvej til århus og et par ældre gårde. bebyggelsen omfatter 12 boliger,
opført som fritstående, sortmalede træhuse placeret spredt ud over et græsareal.
Alle husene ligger nord-syd orienteret. I direkte forbindelse med de 12 huse ligger
en nedlagt gårdejendom, hvor beboernes fællesarealer og kontorfaciliteter til støttepersonalet
er placeret.
boligen
Den enkelte bolig er en 1 rums bolig på ca. 26 m2 . boligen er indrettet med køkken
og garderobeplads på den ene side af indgangen og badeværelse på den anden,
mens opholdsrummet ligger bagerst i boligen. Køkkenet er et modul bestående af en
stålplade med to indbyggede vaske, et mellemstykke og to kogeplader, herudover et
lavt køleskab. I opholdsrummet har den sydvendte væg et stort vindue og dør med
udgang til et mindre terrasseområde.
Omkring boligen: Husene er spredt jævnt ud over hele området med en gangsti til
hver enkelt bolig. Der er ikke et afgrænset areal, som specifikt hører til den enkelte
bolig, men beboerne bruger området omkring deres hus som opholdsareal og til
opbevaring af deres ejendele.
124

125
bilag 1
fællesarealer
Hovedhuset på den nedlagte gård, som hører til bebyggelsen, indeholder et par fællesstuer,
et køkken, fællesvaskeri og faciliteter til støttepersonalet. Her er desuden
en samkvemsbolig, som kan bruges af beboere, der har besøg af deres børn. beboerne
har herudover brugsret til loftet og kælderen i bygningen. I den gamle staldbygning
og lade er der etableret værksted og plads til at opbevare haveredskaber
og lignende.
byggeteknik
boligerne er opført som pavillonbyggeri og beklædt med sortmalet krydsfiner. Taget
er fladt og beklædt med tagpap. Det hælder i retning mod hoveddøren hvor der er
monteret tagrende, mens der i modsatte ende af bygningen er et mindre udhæng
over terrasseområdet. Husene er opført på punktfundament med afskærmning og
udluftning. Der er monteret stænkplader, og hjørnerne er forstærket med profiljern.
Indvendigt er gulvene beklædt med industrilinoleum, væggene med gips, og loftet
er klikloft af træ. badeværelset er beklædt med vinyl på gulv og vægge, der ingen
afgrænsning af brusenichen. glasset i terrassedørene er udskiftet med panserglas
for at undgå ofte at skulle udskifte det.
boligerne har fjernvarme, som er indlagt adskilt i hver bolig, hvilket har været en
stor post i etableringen. Dette betyder samtidig, at der i hvert hus går meget plads
til installationer.
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
0 50 100
METER
bebyggelsesplan

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
den grønne ager - Århus
etablering
bebyggelsen blev etableret på initiativ fra århus Amt, som desuden var bygherre, og
stod klar til indflytning i 2001.
bebyggelsen
Den grønne Ager er placeret i et nybyggerkvarter med tæt lav bebyggelse og enkelte
større industribygninger. bebyggelsen er omgivet af en vej på den ene side og
boliger på de øvrige sider. boligerne er knyttet til aktivitetscentret basen, som ligger
ca. 2 km derfra, hvor støttepersonalet er forankret, og hvor beboerne kan benytte
stedets tilbud. bebyggelsen omfatter 12 boliger, placeret ryg mod ryg i en samlet
længebygning og omgivet af græsarealer. Hver bolig har indgang fra det grønne
område. Der er fællesarealer placeret i den ene ende af bygningen og herudover et
separat fælleshus.
boligen
Den enkelte bolig er en 1 rums bolig på ca. 28 m2 . boligen er indrettet med garderobe
direkte indenfor døren og integreret køkken i forlængelse af denne. badeværelset
er placeret i det bagerste hjørne af boligen. Der er en glasdør og store vinduer
i den væg, som vender udad.
Omkring boligen: Hver bolig har en lille have som overgangszone mellem den private
bolig og det offentlige græsareal omkring bygningen. Haverne er adskilt af lave
hække og flisebelagt. Der er ikke foretaget nogen bearbejdning af terrænet omkring
bygningen, som består af en græsplæne og er adskilt fra nabogrundene med høje
hække.
126

127
bilag 1
fællesarealer
I den sydlige ende af bygningen er placeret et kontor med faciliteter til støttepersonalet
og et rum til det fælles vaskeri. I en separat bygning på ca. 20 m2 er fællesrum
med plads til, at alle beboere kan samles, og et fælles køkken.
byggeteknik
bygningen er opført i røde mursten med saddeltag beklædt med eternitplader og
har fuldt fundament. Det separate fælleshus er bygget i træ, taget er beklædt med
tagpap og facaderne med træbeklædning.
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
bebyggelsesplan

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
skovhusene - holstebro
etablering
boligerne blev bygget med initiativ fra Holstebro Kommune og med boligselskabet
Sct. Jørgen som bygherre og stod klar til indflytning i marts 2003.
bebyggelsen
bebyggelsen ligger i udkanten af byen, på kanten af et villakvarter og store grønne
områder. Området ligger i direkte forbindelse med Forsorgshjemmet Skovvangen,
hvor støttepersonalet er forankret, og hvor beboerne kan benytte faciliteterne efter
behov.
Der er 10 boliger opført som rækkehuse i elementbyggeri af træ og placeret i en vinkel
med 4 boliger på den ene side og 6 boliger på den anden. Hvor de to boligstænger
mødes er placeret et fællesrum. boligerne danner ramme om et fælles græsområde
med bålplads og grænser på ydersiden op mod en stor parkeringsplads og et
areal med bevoksning.
boligen
Den enkelte bolig er en 1 rums bolig på ca. 27 m2 med integreret køkken og entré,
badeværelse og et opholdsrum bagerst i boligen. Køkkenet består af en bordplade
med underskabe og lavt køleskab, kogeplader er separate.
Omkring boligen: Hver bolig har et overdækket areal foran hoveddøren, som danner
overgang mellem boligen og det offentlige areal. Dette areal bruges af beboerne
som opholdsrum til at opbevare ejendele, som udendørs køkken og til at parkere
cykler og lignende. langs med bygningen løber et fliseareal, som grænser op til den
fælles græsplæne.
128

129
bilag 1
fællesarealer
Fællesrummet ligger som det samlende led mellem de to boligstænger. Rummet
er på 60 m2 og indeholder integreret køkken i forbindelse med en spiseafdeling, et
sofaarrangement og et badeværelse. beboernes fællesvaskeri er desuden placeret
i forbindelse med fællesrummet.
byggeteknik
boligerne er bygget op af præfabrikerede elementer, som er sat ved siden af hinanden
med et dækbræt over samlingerne og et samlende saddeltag over hele bebyggelsen.
beboere og støttepersonale fremhævede, at lydisoleringen imellem de
enkelte boliger ikke er tilstrækkelig. På ydersiden er den samlede bygning beklædt
med mørke træplanker afsluttet med lister foroven og forneden på væggene. Indvendig
har boligerne vinyl på gulvet, gips på væggene og et brandhæmmende materiale
i loftet. baderummet har samme materiale i loftet, vinyl på gulvet og plader på
væggene. brusenichen er adskilt med en opkant, som ikke slutter tæt mod gulvet,
og derfor kan både vand og skidt komme ind under, hvilket er svært at gøre rent og
kan give vandskader.
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
bebyggelsesplan

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
flydedokken - fredericia
etablering
De eksterne boliger er etableret på initiativ af bo- og kontaktcentret Flydedokken og
er blevet tilføjet løbende over en længere periode.
bebyggelsen
Flydedokken er placeret i udkanten af Fredericia Midtby, lige indenfor voldene og
støder op til baneterrænet som ligger mellem byen og havnen. Husene er omgivet af
bevoksning og har udkig til havnen. Husene ligger i direkte forbindelse med bo- og
kontaktcentret Flydedokken, hvor støttepersonalet er forankret, og hvor beboerne
benytter de forskellige tilbud og faciliteter. bebyggelsen omfatter 4 separate og meget
forskellige boliger, som er etableret i to skurvogne, en træhytte og en villa, der
tidligere fungerede som rangermesterbolig. Ud over de fire eksterne boliger rummer
hovedbygningen 2 stk. 2-rums boliger, 7 stk. 1-rums boliger og 2 hotellejligheder til
kortere ophold.
boligen
De fire eksterne boliger er af meget forskellig karakter og størrelse. To af boligerne
ligger i modificerede skurvogne på hver et værelse, hvoraf den ene er placeret lige
ved siden af hovedbygningen, og den anden ligger mere afsides imellem nogle træer.
Ud til stedets parkeringsplads ligger en rødmalet træhytte på 35 m2 med to værelser.
længst væk fra hovedbygningen og ud mod baneterrænet ligger den gamle
rangermesterbolig, som er en muret villa i to etager. Her er plads til to beboere, men
for tiden bor der kun en person.
Fotografi venligst udlånt af Ole Nielsen
130

131
bilag 1
omkring boligen
Alle boligerne, med undtagelse af villaen, er placeret på grunden uden nogen form
for markering af mere eller mindre private områder omkring husene. villaen ligger
omgivet af en gammel have med en høj hæk omkring sig.
fællesarealer
Alle boligernes fællesarealer er placeret i hovedbygningen og bruges desuden af de
beboere, som bor i lejlighederne.
bolig
Udendørs fællesarealer
Personalefaciliteter
bebyggelsesplan

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
skurvognsbyen - odense
etablering
bebyggelsen blev etableret på initiativ fra boligforeningen Kristiansdal, som også
var bygherre, og stod klar til indflytning i 2002.
bebyggelsen
Området ligger i et industriområde i udkanten af Odense by. bebyggelsen er omgivet
af en vej på den ene side og industriområde på de øvrige sider. grunden afgrænses
af pigtråd mod de omkringliggende industrigrunde, og der er opsat pilehegn mod
vejen for at undgå indgik fra forbipasserende. bebyggelsen omfatter 8 boliger, opført
som fritstående huse, placeret i en hesteskoform omkring et fælles græsområde.
Herudover er der tre huse til fællesfaciliteter og støttepersonalet.
boligen
Den enkelte bolig er en 1 rums bolig på ca. 22 m2 . boligen er indrettet med køkken
på den ene side af indgangen og badeværelse på den anden, mens opholdsrummet
ligger bagerst i boligen. I det ene hjørne af opholdsrummet er placeret et vindue fra
gulv til loft, herudover er der tre mindre vinduer placeret højt på den ene langside
af rummet. Køkkenet har under- og overskabe og et lavt køleskab, kogeplader er
separat.
omkring boligen
Hver bolig har et overdækket areal foran boligen, som danner overgang mellem
boligen og det offentlige areal. Dette areal bruges af beboerne som opholdsrum om
sommeren, til at opbevare ejendele og til at parkere cykler og lignende. langs med
bygningerne er en flisegang, mens midterarealet er bevokset med græs. Opholdsområdet
imellem husene er hævet og skråner stærkt ud mod grundens afgrænsning.
132

133
bilag 1
fællesarealer
Som bunden af hesteskoformen ligger tre bygninger i samme materialer som boligerne,
hvor den ene bruges som fællesrum, den anden som kontor til støttepersonalet
og den tredje til det fælles vaskeri og opbevaring.
byggeteknik
Husene er opført i træ med beklædning af grå eternit. Taget er beklædt med tagpap
og har en svag hældning og tagrender på begge sider. Husene er placeret på åbne
punktfundamenter, som er afskærmet med eternit i enden mod indgangspartiet.
grunden til, at der ikke er fast fundament, er, at husene er beliggende på en industrigrund,
og der er per definition støjgener, som gør stedet uegnet til beboelse. Indvendig
er boligen beklædt med linoleum på gulvet, gips på væggene og har kliklofter.
badeværelset har vinyl på gulv og vægge og træloft. brusenichen er afskærmet af
en lille plastikkant. elvarmeapparaterne er afskærmet med en kasse for at undgå
problemer, hvis beboerne dækker dem til. Dørene er udstyret med en sikring, som
automatisk slukker for el-varmen, når hoveddøren står åben.
0 50 100
METER
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
bebyggelsesplan

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
saxenhøj - sakskøbing
etablering
boligerne blev etableret på initiativ fra Forsorgshjemmet Saxenhøj og stod klar til
indflytning i 2003.
bebyggelsen
Området ligger på en grund omgivet af marker og natur og med et enkelt hus som
nabo. Fra bebyggelsen er der ca. 0,5 km op til Forsorgshjemmet Saxenhøj og lidt
længere til de nærmeste indkøbsmuligheder. bebyggelsen omfatter 8 boliger, opført
som enkeltstående rødmalede træhytter placeret i en hesteskoform omkring et grusbelagt
fællesområde. Området omkranses af en jordvold, som afgrænser bebyggelsen
fra arealerne omkring, hvor der fortrinsvis er græssende får.
boligen
Den enkelte bolig er en 2-rums bolig med køkken, entré og stue i et rum, et separat
soverum og badeværelse. I flere af boligerne har beboerne valgt at fjerne væggen
mellem de to rum, så boligen i stedet for består af et rum i en vinkel omkring badeværelset.
Køkkenet ligger direkte indenfor hoveddøren og består af en bordplade
med vask og et køleskab, kogeplader er separate. I badeværelset er placeret en
færdigmonteret bruseniche.
omkring boligen
Husene har en mindre terrasse foran huset, som er afskærmet af et lavt stakit. Mellem
husene er græsarealer og flisegange, som fører fra hvert hus og ind til det grusbelagte
midterareal.
134

135
bilag 1
fællesarealer
ved indkørslen til bebyggelsen ligger et fælleshus opført i træ og med fladt tag.
byggeteknik
Alle husene er i træ og beklædt med træplanker. Der er saddeltag med tagpap og
ingen tagrender. De har fast fundament og en dryprende med småsten omkring
huset. Indvendig er hele boligen beklædt med træpaneler, og loftet går til kip. På
badeværelset er der vinyl på gulvet. Da de oprindelige huse er af lav kvalitet og derfor
efterhånden i dårlig stand, er der blevet etableret samarbejde med en producent
som har designet en præfabrikeret model i to dele, som passer til det eksisterende
fundament. Indtil videre er et hus blevet udskiftet med den nye model, mens resten
afventer en godkendelse af det økonomiske tilskud for at blive udskiftet. I den nye
model er terrassen blevet inddraget som en del af boligen.
bolig
Udendørs fællesarealer
Fælleslokaler
Personalefaciliteter
bebyggelsesplan

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
136

137
bilag 2
bilag 2
– beskrivelser af besigtigede cases
besigtigelsernes fokus
I det nedenstående gennemgås de hovedemner, der er lagt vægt på i beskrivelserne
af de bebyggelser, vi har besigtiget i forbindelse med denne undersøgelse. Til hvert
fokusområde kan stilles en række spørgsmål, der anvendes til at holde opmærksomheden
rettet mod forhold, der er vigtige for, hvordan dagligdagen fungerer i særboligerne.
Spørgsmålene er baseret på de empiriske resultater fra dataindsamlingen til
Trivselsundersøgelsen (Andersen og Flyverbom 2008), og tager således udgangspunkt
i beboernes og støttepersonalets udsagn.
besigtigelserne er foretaget med udgangspunkt i følgende fokusområder:
boligernes placering i byen, bebyggelsesplan, boligernes nære omgivelser
boligerne beskrives i forhold til deres placering i byen og i forhold til overordnede
betragtninger omkring bebyggelsens placering i byens sociale geografi. Det undersøges
endvidere hvilke muligheder, der er for adgang til indkøbsmuligheder, offentlig
trafik og andre bymæssige funktioner. Herudover beskrives det, hvorvidt bebyggelsen
eller de enkelte boliger skiller sig ud fra den omkringliggende bebyggelse, og
hvorvidt boligerne indgår som en integreret del af lokalområdet.
Personalefaciliteter
I beskrivelserne ses der på, hvorledes de forskellige typer af særboliger fungerer
som støttepersonalets arbejdsplads. Dette omfatter, hvorvidt der er personalefaciliteter,
og i hvilket omfang disse retter sig mod støttepersonalet og støttepersonalet i
samværet med beboerne. Der ses desuden på, om der er rum for fortrolige samtaler
udenfor beboernes egen bolig, rum hvor der kan udføres administrative opgaver, og
rum til ophold og socialt samvær.
fællesarealer og fælles friarealer
Fokus vil være på at undersøge hvilke arealer der findes, hvor støttepersonalet og
beboerne kan være sammen ud over beboernes private boliger. Der vil være en beskrivelse
af indendørsfaciliteter og udendørsfaciliteter og desuden ses på, hvem der
bruger og har ansvar for disse faciliteter.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Planløsning
Under dette tema beskrives nogle af de forhold, som går igen i særboligernes udformning
og funktionalitet. Det handler om boligernes anvendelighed i forhold til forskellige
indretningsmuligheder og relevante løsninger af boligens funktioner, herunder
f.eks. køkkenfaciliteter, opbevaringsplads, badeværelser m.v.
andre forhold
Særboligerne er meget forskellige. Under ”andre forhold” beskrives blandt andet
forhold omkring udkig og indkig i boligen, slidtage, uhensigtsmæssig brug, relevante
tekniske installationer, særlige naborelationer m.m.
138

tingbjerg
139
bilag 2
Placering i byen og de nære omgivelser
Der er både fra beboernes og støttepersonalets side generel tilfredshed med placering
af boligerne i Tingbjerg. beboerne fremhæver særligt de gode lokale indkøbsmuligheder
samt den gode infrastruktur, som gør det muligt nemt og hurtigt at
komme omkring i byen. Herudover fremhæves den nære kontakt til grønne områder
og mulighed for f.eks. at gå ture i Utterslev mose.
boligernes anonyme placering som en integreret del af boligområdet fremhæves
desuden af begge parter som værende positivt for beboerne. beboerne har ingen
følelse af, at deres boliger skiller sig ud fra resten af bebyggelsen og fornemmer heller
ikke, at andre beboere i området ser dem som værende anderledes.
Det, at der er tale om et område, som generelt er socialt belastet, har den konsekvens,
at nogle af beboerne føler sig utrygge, mens andre til gengæld fremhæver
den gode modtagelse, de har fået af folk i området.
Personalefaciliteter
Støttepersonalets fælleslejlighed bliver udelukkende brugt til aktiviteter, der relaterer
sig til beboerkontakt. Det administrative arbejde udføres på det socialcenter, hvor
støttepersonalet er forankret, hvilket betyder, at støttepersonalet ikke har brug for
plads til kontorfunktioner i lejligheden og heller ikke har problemer med at skulle
holde fortrolige oplysninger sikre. Dette betyder, at beboerne frit kan bruge fælleslejligheden,
når støttepersonalet er tilstede, og at støttepersonalet kan koncentrere sig
om den direkte kontakt til beboeren.
fællesarealer
både beboerne og støttepersonalet fremhæver bygningens svalegang som en
stor kvalitet for bebyggelsen. Den er aflåst og har dermed kun adgang for beboere
og støttepersonale, hvilket betyder, at den kan fungere som en semioffentlig
overgangszone mellem beboernes lejlighed og verden udenfor. Her kan beboerne
mødes under uformelle rammer over en kop kaffe eller en cigaret. Støttepersonalet
benytter svalegangen til at mødes med beboeren i et frirum, som hverken er særligt
beboernes eller støttepersonalets.
Svalegangen opleves af beboerne som et trygt sted at opholde sig, hvilket øger
deres lyst til at bruge den som en del af deres råderum. beboerne giver udtryk for,
at de kan holde lidt øje med hinanden og dermed slå alarm, hvis de opdager nogen
uregelmæssigheder hos de andre beboere. Dette nævner de som en faktor, der
øger deres følelse af tryghed.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Ud over svalegangen har beboerne ikke andre fællesarealer end fælleslejligheden,
som kun er tilgængelig, når støttepersonalet er tilstede. beboerne nævner det som
et problem, at deres sociale liv ud over det, som udspiller sig på svalegangen, må
foregå indenfor deres egen lejligheds rammer.
Planløsning
boligerne er i forbindelse med renoveringen blevet ændret fra at have separat køkken
til at have dette integreret i stuen. I samme omgang er badeværelset blevet flyttet og
udvidet. Da de samme beboere er flyttet fra den ene til den anden type lejlighed har
det været muligt at spørge ind til deres holdning til de to forskellige planløsninger. I
den forbindelse nævner de fleste beboere, at de ville have foretrukket at bibeholde
det separate køkken og et mindre badeværelse. Dette skyldes problemer med at
indrette opholdsrummet, når en del af pladsen er optaget af køkkenet. Herudover giver
det integrerede køkken problemer med mados, selvom dette er forsøgt afhjulpet
med en emhætte. Der var ingen af beboerne, der udtrykte særlig begejstring for det
større badeværelse, selvom de synes, det er af bedre kvalitet end det gamle.
Støttepersonalet ser renoveringen som en forbedring af beboernes boligforhold. De
gamle køkkener var små, havde for lidt opbevaringsplads og ingen emhætte, hvilket
betød, at køkkenerne ofte blev meget beskidte og rodede. De nye køkkener er mere
funktionelle. Støttepersonalet fremhæver desuden, at det for nogle beboere er en
fordel at have køkkenet integreret som en synlig del af stuen, fordi det ifølge dem
i større grad animerer beboerne til at holde orden. Det gamle badeværelse havde
ingen mulighed for udluftning, hvor det nye ud over at være større har mulighed for
at man kan åbne vinduet og lufte ud.
lejlighederne er generelt funktionelt indrettet. Der er dog kun begrænset plads til
opbevaring. Der er ingen indbyggede skabe udover over- og underskabe i køkkenet.
I entréen er der en niche med plads til, at beboerne selv kan placere et møbel til
opbevaring. Flere beboere har valgt at placere et møbel, som adskiller køkkendelen
fra resten af rummet, både for at få de to funktioner adskilt og for at få plads til
opbevaring.
andre forhold
Alle lejligheder har udsigt til et stort grønt område uden nogen nære naboer, hvilket
betyder, at der ingen mulighed er for indkig heller ikke fra svalegangen, hvor det
udelukkende er de andre beboere og støttepersonalet, der færdes.
lejlighederne er forholdsvis lydte, men det nævnes ikke som noget udtalt problem,
idet beboerne, for så vidt det er muligt, tager hensyn til hinanden.
Hver lejlighed har et kælderrum til rådighed.
140

141
bilag 2
Generel vurdering af boligernes indflydelse på beboernes trivsel
Særboligerne i Tingbjerg er helt almindelige lejligheder i en almen boligforening.
De skiller sig ikke ud fra mængden af boligblokke, hverken i positiv eller negativ
forstand. Den eneste forskel er størrelsen af lejlighederne som her på grund af beboernes
begrænsede økonomi er valgt bibeholdt som 1-rums boliger, i modsætning
til resten af bebyggelsen, hvor lejlighederne bliver slået sammen. Ifølge beboerne
ligger der en stor grad af accept og normalisering i at bo et sted, som ligner alle de
andres.
Svalegangen i bebyggelsen er et stort aktiv for stedets karakter. Det, at den er aflåst
og dermed fungerer som et semioffentligt rum kun for beboerne og støttepersonalet,
gør det til en god og tryg forlængelse af beboernes private rum.
Stedet har ifølge vores observationer samt udtalelser fra beboere og støttepersonalet
en tydelig karakter af at være et permanent boligtilbud. beboerne giver udtryk
for, at det er et sted, de føler, de kan bo så længe, de selv har lyst. De udtrykker alle
glæde ved at bo her, og det er tydeligt, at de har taget stedet til sig og opfatter det
som deres hjem.
ydre nørrebro
Placering i byen og de nære omgivelser
Flere af beboerne og støttepersonalet synes, at placeringen af særboliger i området
er uhensigtsmæssig. Det sociale miljø er så hårdt belastet, at beboerne er utrygge
ved at bevæge sig udenfor deres bolig. Der er desuden ofte indbrud i lejlighederne,
og beboerne fortæller om gentagne tilfælde af hærværk mod deres bolig. Disse er
forhold som tilsammen gør, at beboerne er utrygge ved at bo i området. en utryghed
som i høj grad påvirker deres hverdag. Flere beboere fortæller for eksempel, at de
undgår at tænde lys i køkkenet og entréen, så folk ikke kan se, at de er hjemme, og
at de undgår at gå ud om aftenen. For nogle beboere er disse forhold så belastende
at de ønsker at flytte, mens andre beboere ifølge støttepersonalet er tilfredse med
boligens placering og ønsker at bliver boende så længe som muligt.
en fordel ved områdets sociale kontekst er, at den virker inkluderende på særboligernes
beboere, fordi det giver dem en følelse af at passe ind. Samtidig har tilføjelsen
af gruppen af støttepersonalet givet et kvalitativt løft til området, og der
er i dag beboere ud over dem i særboligerne, som har glæde af støttepersonalets
tilstedeværelse. Området har desuden en aktiv beboerforening som i fællesskab
med boligselskabet har været med til at forbedre forholdene i området, som f.eks.
tidligere var stærkt præget af et misbrugsmiljø og kaos i forhold til registrering af
egentlige beboere.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Det er i høj grad den sociale kontekst, som er bebyggelsens problem. geografisk
set er beboerne glade for boligernes beliggenhed, fordi det er tæt på byen med gode
transport- og indkøbsmuligheder.
Personalefaciliteter
Støttepersonalet holder til i en 1½-rums bolig i ejendommen. lejligheden indeholder
et større opholdsrum med plads til fællesarrangementer, dog ikke stort nok til at alle
beboere kan samles på en gang, og et mindre kammer som bruges til kontor. Denne
lejlighed er støttepersonalets eneste kontorfacilitet, og de bruger den derfor, både
når de udfører deres administrative arbejde og som mødested mellem støttepersonalet
og beboerne. lejligheden bruges som ramme for sociale fællesaktiviteter
for beboerne. På grund af gentagne indbrud er der opsat gitter for vinduet ud mod
svalegangen og etableret sikkerhedsalarm.
Samvær med beboere sker ud over i fælleslejligheden ofte på svalegangen eller i
beboernes lejlighed.
fællesarealer
Den fælles svalegang på hver etage betragtes af beboerne og støttepersonalet både
som en af bebyggelsens kvaliteter og samtidig som årsag til stor utryghed for beboerne.
Svalegangen er ikke aflåst, og dermed har alle adgang til at gå helt op til den
enkelte lejlighed og f.eks. kigge ind ad vinduerne. Dette har blandt andet resulteret i,
at beboerne har været udsat for at få smidt ting ind gennem brevsprækken, eller få
smadret døre og vinduer. For at undgå indbrud er der derfor blevet monteret ekstra
låse på hoveddørene, og mange beboere har opsat gitter for vinduerne. Stedet bærer
tydeligt præg af denne problematik, idet mange lejligheder har tegn på indbrud
eller indbrudsforsøg.
Ifølge både beboerne og støttepersonalet spiller svalegangen samtidig en vigtig rolle
for beboernes sociale netværk. Den giver dem mulighed for at mødes med hinanden
og med støttepersonalet under uforpligtende forhold. Her kan beboerne stå og
hænge over en øl og en smøg, mens de nyder solen. Det er godt for integrationen
beboerne imellem og gør, at der bliver holdt øje med og passet på hinanden. Støttepersonalet
fremhæver det også som en fordel for deres arbejde i bebyggelsen, fordi
det giver dem mulighed for at møde beboerne mere tilfældigt og under uformelle
rammer, hvor de gennem kortere samtaler kan se, hvordan beboerne har det.
bebyggelsen rummer desuden store og nyindrettede fælles friarealer mellem blokkene,
som dog sjældent bruges af beboerne. Ifølge beboerne og støttepersonalet
skyldes den manglende lyst til at bruge arealerne, at beboerne føler sig udsatte, når
de opholder sig på arealerne, fordi der er frit udsyn over området fra de omkringliggende
blokke.
142

143
bilag 2
Planløsning
lejlighederne er generelt funktionelt indrettet. Der er indbyggede skabe i entréen.
Køkkenet er lille, men indrettet med de basale køkkenfunktioner som er nødvendige,
skabe, bordplads og et køleskab med fryser. vinduet i køkkenet åbner indad, hvilket
giver dårlig udnyttelse af den i forvejen begrænsede plads. Køkkenvinduet er placeret
meget højt. badeværelset er lille, men funktionelt og fungerer ifølge beboerne
godt. både køkkenet og badeværelset bærer præg af mangel på god udluftning. Der
er udluftning på badeværelset, men den bliver ikke altid brugt.
andre forhold
boligerne er præget af slidtage, hærværk og generelt hårdhændet brug. Det er især
gulve, døre og vindueskarme, som er udsat for slid. boligernes udformning har indflydelse
på beboernes følelse af tryghed, idet svalegangen giver fri adgang samtidig
med at uhensigtsmæssige låse og hasper på vinduer og døre gør, at lejligheden let
kan brydes op. Dette har resulteret i, at flere beboere har sat ulovlige tremmer for
vinduerne, og andre beboere nævner ønsket om at gøre det samme.
Alle boliger har store vinduer mod vest med udsigt til de grønne arealer mellem bygninger
og til en stor omfartsvej hvilket betyder, at der ikke er nogen nære naboer og
dermed ingen, der har mulighed for at kigge ind. beboerne nævner derimod deres
utryghed i forhold til vinduer ud mod svalegangen, hvor folk har mulighed for at kigge
ind.
lejlighederne bliver ikke sat i stand inden indflytning, hvilket betyder, at beboerne
overtager en bolig, som ofte er slidt og trænger til at blive malet eller tapetseret.
Støttepersonalet fortæller, at beboernes til tider hårdhændede behandling gør, at
lejlighederne hurtigt bliver slidte, og at det dermed ikke kan betale sig at sætte dem i
stand men nævner i samme omgang, at det kunne tænkes, at beboerne ville passe
bedre på, hvis standarden var højere fra udgangspunktet.
Der er meget lydt imellem lejlighederne, hvilket betyder, at beboerne bliver forstyrret
af larm fra naboerne. Dette er generende og kan være en stressfaktor, forringer
deres mulighed for at finde ro, når de er hjemme.
Hver lejlighed har et kælderrum til rådighed.
Generel vurdering af boligernes indflydelse på beboernes trivsel
Særboligerne ligger som en integreret del af boligområdet, og beboerne integreres i
høj grad i det eksisterende sociale miljø. Dette miljø er dog samtidig det største problem
for beboernes trivsel, fordi det efter støttepersonalets mening skaber utryghed
og giver et dårligt udgangspunkt for at ændre deres livssituation.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
bebyggelsens svalegang er med sin status som offentligt rum med til at underbygge
beboernes følelse af utryghed. Den fungerer dog samtidig som et mødested for
beboerne og dermed som en hjælp til at vedligeholde og pleje de sociale relationer
imellem beboere og støttepersonale.
boligerne har karakter af at være permanente, men områdets utrygge miljø koblet
med boligernes uhensigtsmæssige udformning og kvalitet i forhold til at sikre beboernes
tryghed og privatliv betyder, at flere beboere udtrykker ønske om at flytte.
Ifølge støttepersonale er der dog nogle beboere, for hvem dette tilbud er helt tilpas,
og som ønsker at blive boende så længe som muligt.
Det kan diskuteres, om boligerne på grund af deres lave standard og lave grad af
sikkerhed er et værdigt tilbud til beboerne. Det, at de overtages uden nogen form for
klargørelse, kan virke som en demotiverende faktor for beboernes lyst til at etablere
sig og holde deres hjem ordentligt og er dermed en dårlig start, hvis de ønsker at få
styr på deres liv. På den anden side er den manglende istandsættelse et resultat af
en bevidst økonomisk prioritering fra støttepersonalets side, som gør det muligt for
beboerne at have råd til at kunne betale husleje.
Vesterbro
Placering i byen og de nære omgivelser
både beboerne og støttepersonalet er enige om, at boligernes beliggenhed på Indre
vesterbro er rigtig god. Alle byens tilbud er lige indenfor rækkevidde, og beboerne
fortæller, at de har stor glæde af at bruge dem. beboerne fremhæver de gode indkøbsmuligheder,
de mange butikker, caféer, væresteder og foreninger, som de har
fået meget nemmere adgang til end der, hvor de tidligere boede12 . Det, at beboerne
nu er placeret midt i dette miljø og kan følge med i det fra deres bolig, gør det lettere
at gå udenfor, det pirrer nysgerrigheden. nogle beboere fortæller, at beliggenheden
gør det nemmere at dyrke deres sociale netværk både med venner og familie samtidig
med at bare det at kunne sige, at man bor på en helt almindelig adresse på
vesterbro, er normaliserende sammenlignet med det at bo på bocentret.
Områdets sociale kontekst har ifølge støttepersonalet været en fordel for beboernes
integration, fordi den blandede beboersammensætning giver social rummelighed og
har betydet, at beboerne i særboligerne også føler, at de passer ind.
Ulempen ved placeringen er, at den nære kontakt til vesterbros misbrugsmiljø følger
med. Støttepersonalet fortæller, at det gør det sværere for beboerne med misbrug at
12 Alle beboere og støttepersonalet er samlet flyttet fra bocentret Sundbygård til denne bebyggelse
i 2007.
144

145
bilag 2
modstå fristelserne, når de ligger lige udenfor døren. Og for enkelte beboere har det
betydet en større grad af utryghed, hvis de opbygger gæld i misbrugsmiljøet, fordi de
ikke kan trække sig tilbage og få afstand til dem, de skylder penge.
I forhold til boligernes helt nære kontekst var der ifølge støttepersonalet indlednings-
vis nogle naboprotester og en vis usikkerhed omkring beboerne, men der har efter
indflytningen ikke været nogen naboklager.
Personalefaciliteter
Der er i denne bebyggelse en markant højere normering af støttepersonale end i de
øvrige særboligbebyggelser, hvilket skyldes, at der reelt er tale om en permanent
genhusning af en hel gruppe beboere, der i forbindelse med en større renoveringsproces
er fraflyttet et psykiatrisk bocenter. Fra ledelsens side valgte man at flytte
alle de beboere, der ønskede det uden at skele til den enkeltes funktionsniveau og
behov for støtte. Medarbejderantallet er oppe på 18 ansatte til 16 beboere, hvilket
blandt andet skyldes, at der er døgnbemanding alle ugens syv dage.
Støttepersonalets fysiske rammer består af en lejlighed i stuen, som indeholder et
personalerum, kontor til chef og souschef og et aflåst medicinrum. Her er desuden
et lille køkken og to toiletter med bad, mens garderoben er placeret i kælderen.
normalt er der 5-6 ansatte på arbejde ad gangen. en gang om ugen holdes fællesmøde
for alle medarbejdere, hvilket betyder, at der jævnligt er behov for plads til 14
personer på en gang.
Det er tydeligt, at den høje personalenormering ikke er tænkt ind i indretningen af
huset. Støttepersonalets pladsforhold er meget trange. De nævner generelt mangel
på plads til at udføre det administrative arbejde, plads til kontorfaciliteter og desuden
mødelokaler, hvor de kan have samtaler med beboerne. Støttepersonalet bemærker,
at forholdene ud over at være utidssvarende for deres arbejde, ikke ville kunne
leve op til Arbejdstilsynets krav til arbejdsmiljø.
I dag har støttepersonalet ikke mulighed for at have samtaler med beboerne på
kontoret både på grund af mangel på plads men også, fordi diskretion overfor personfølsomme
oplysninger og tavshedspligt gør, at beboerne ikke kan have adgang.
beboerne kan ifølge støttepersonalet stikke hovedet ind og bede om at snakke med
en ansat, men ellers foregår størstedelen af kontakten og det pædagogiske arbejde
med beboerne i deres egne lejligheder.
både beboerne og støttepersonalet savner en mulighed for at kunne mødes og
snakke sammen under uformelle forhold. Som det er i dag, skal beboerne forstyrre
støttepersonalet i de opgaver, de sidder og arbejder med, når de har brug for snakke,
hvilket begge parter nævner som værende en utilfredsstillende situation.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Personalekontorets placering i stueplan på hjørnet af bygningen giver støttepersonalet
mulighed for at kunne holde lidt øje med beboernes færden i huset, hvilket de
ellers har svært ved i en bygning, hvor al bevægelse sker internt i opgangen.
Støttepersonalet nævner selv, at de ville foretrække, at det administrative arbejde
var mere adskilt fra arbejdet med beboerne, det kunne være forankret et helt andet
sted, så de kunne koncentrere sig om kontakten med beboerne, når det var tilstedet.
fællesarealer
Det, at al bevægelse op og ned i bygningen foregår i et internt trapperum, betyder,
at beboerne ikke her har mulighed for spontant at møde hinanden eller støttepersonalet.
Der er til gengæld etableret fælleskøkkener på hver etage og et større fælleskøkken
i stueetagen, men disse står stort set ubrugte hen, hvilket betyder, de
fremstår anonyme og sterile. Flere beboere nævner, at de savner et sted, hvor man
kan mødes uformelt. De mener, det ville være en støtte for det sociale liv, hvis der i
bygningen var et sted, hvor man kan sidde og se fjernsyn, drikke en kop kaffe eller
spille kort. Støttepersonalet har dog bevidst nedprioriteret en fællesstue, fordi de
mener, det ofte bliver for ”flyderagtigt”, hvilket er i modstrid med stedets pædagogik.
Støttepersonalets begrundelse for, at beboerne endnu ikke selv har taget initiativ til
at bruge fælleskøkkenerne er, at de alle gennem længere ophold på bocentret er
blevet forvænt med, at støttepersonalet producerer maden. Det kan betyde, at de
måske efter lidt længere tilvænning til de nye omgivelser vil blive bevidste om, at
køkkenerne er et brugbart tilbud.
gården kan opfylde behovet for fællesarealer, og når vejret er godt, bruges den flittigt
af beboere og støttepersonale. gårdrummet er kun symbolsk adskilt fra resten af
gården af urtepotter og lave hegn og er derfor desuden et godt rum for visuel kontakt
og møder med de andre beboere i karréen.
Planløsning
beboere og støttepersonale er generelt tilfredse med størrelse og udformning af
lejlighederne. Støttepersonalet fremhæver, at en af grundene til dette er, at det er en
markant forbedring af beboernes fysiske rammer sammenlignet med de forhold, de
boede under på Sundbygård.
lejlighederne er indrettet med et forholdsvis stort badeværelse og integreret køkken.
Køkkenet er lille, og der er ikke meget bordplads. Da de fleste af beboerne ikke
ofte laver mad, er de generelt tilfredse med køkkenets størrelse. Og det er da også
mest vasken, bordpladsen og mikroovnen, som bliver brugt. Det indbyggede køkken
har efter støttepersonalets udsagn den fordel, at det animerer beboerne til at holde
bedre orden. Det er nemmere for støttepersonale, at motivere beboerne til at taget
146

147
bilag 2
opvasken og tømme skraldespanden, når tingene hele tiden er synlige og dermed
en del af beboernes bevidsthed.
andre forhold
På trods af at lejlighederne er forholdsvis nyindflyttede (beboerne havde boet der i
omkring 6 måneder, da vi var på besøg), er der tydelige tegn på slitage, lakken er
allerede slidt af gulvene på de steder, hvor beboeren færdes mest. Den manglende
overensstemmelse mellem type af dør og dørgerigter har resulteret i, at yderdøre og
karme flere steder er beskadiget. I de lejligheder, hvor beboeren er ryger, er væggene
allerede nu nikotingule i hjørnene bl.a. på grund af for lidt udluftning.
Hver bolig har minimum to franske altaner, hjørnelejlighederne hele tre, og det giver
gode muligheder for at lukke lys og luft ind. Støttepersonalet fortæller, at de franske
altaner gør, at beboerne nemt kan stå og holde øje med livet på gaden og dermed
også føle sig lidt mere som en del af dette liv. Det eneste problem er valget af vinduer
og glasdøre, som kan åbnes på tre forskellige måder, hvilket gør dem svære at
betjene og giver øget risiko for, at man åbner dem ”ud ad led”, så de kun sidder fast
i ét hængsel.
Hjørneplaceringen gør, at mange af lejlighederne har rigtigt gode lysforhold og langt
til de nærmeste naboer. Dette gælder dog kun for lejlighederne på hjørnet og mod
gården, mens de lejligheder, som er placeret på gadesiden, har naboerne tættere
på.
lejlighederne er godt lydisoleret, mens trapperummet, som er opført i beton med
trappe omkring elevatoren, har meget dårlig akustik. Der er desuden dårlig akustik
i fælleskøkkener, som kan skyldes, at de står ubenyttede hen og derfor er meget
tomme.
Hver lejlighed har et kælderrum til rådighed.
Boligernes indflydelse på beboernes trivsel
Den høje personalenormering og det generelle valg af møblering på stedet betyder,
at alle fællesarealer har et institutionelt præg.
beboerne oplever deres bolig som et meget trygt sted at bo, hvilket ifølge støttepersonalet
skyldes både det store antal ansatte, og at anordninger som dørtelefon og
yderdørssluse giver god føling med hvem, der kan komme ind.
bygningens manglende ramme for tilfældige og uplanlagte møder både mellem beboerne
og med støttepersonalet betyder, at nogle beboere efter støttepersonalets
mening kan komme til at føle sig ensomme i deres lejligheder.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
beboerne giver udtryk for, at de har taget deres bolig til sig og opfatter deres lejlig-
hed som et hjem. Mange af beboerne går meget op i at holde orden og fortæller, at
de nyder at kunne vise deres bolig frem for gæster. bygningens fremtoning og robusthed
underbygger stedets æstetiske kvalitet, og beboerne nævner detaljer, som
de franske altaner og skæve hjørner i lejlighederne som særlige kvaliteter i deres
bolig. Kvaliteter som beboerne gav udtryk for, at de sætter pris på, og som får dem
til at føle stolthed over, at bo der.
husum/brønshøj
Placering i byen og de nære omgivelser
beboerne og den sociale vicevært betragter placeringen af boligerne som god. Den
korte afstand til butikkerne på Frederikssundsvej gør det nemt for beboerne at få fat
i de ting, de har brug for samtidig med, at de giver liv i området. Mange af beboerne
holder desuden til på Husum Torv, der ligger lige i nærheden. Ifølge beboerne gør
den gode forbindelse til offentlig trafik det nemt for dem at komme omkring og især
ud til Kollegiet13 , hvor de besøger venner, den sociale vicevært og andre støttefunktioner,
som er forankret her.
Områdets sociale sammensætningen er ifølge den lokale vicevært blandet. De mange
forholdsvis små lejligheder, ca. 70% af boligerne er 2-rums boliger, tiltrækker
mange unge, udlændinge og andre, som har brug for en billig bolig. blandingen af de
forskellige typer beboere betyder efter den sociale viceværts mening, at beboerne
i særboligerne falder ind som en naturlig del af miljøet. Denne totale integration i
resten af bebyggelsen stiller dog samtidig store krav til, at de beboere, der kommer
derud at bo, er forholdsvis velfungerende og kan meget selv.
både beboere og den sociale vicevært nævner det faktum, at alle beboerne kender
hinanden fra tidligere som værende af stor betydning for det sociale miljø mellem
beboerne. beboerne har ifølge den sociale vicevært også spillet en vigtig rolle i at
rekruttere nye beboere til disse boliger. I starten af projektet var det svært at få folk til
at flytte derud, fordi de syntes det lå langt væk fra deres kendte rammer, og de derfor
ikke havde nogen relationer til stedet, men efterhånden som andre flyttede derud og
blev glade for det, er det blevet et eftertragtet tilbud.
Personalefaciliteter
Den sociale vicevært har ikke noget kontor lokalt i bebyggelsen kun på Kollegiet gl.
Køge landevej. Det har ifølge ham selv den konsekvens, at han tilbringer mindre tid
13 beboerne i særboligerne i Husum/brønshøj er alle tidligere beboere på herberget Kollegiet
gl. Køge landevej.
148

149
bilag 2
på stedet og dermed har mindre føling med beboernes hverdag. Det betyder også,
at han er lidt sværere at få fat på, hvis beboerne får lyst til en sludder, eller der opstår
et akut problem. For at råde bod på dette har han til gengæld altid sin telefon åben
for beboerne. Han mener dog også, at en fordel ved denne konstellation kan være,
at beboerne i højere grad får oplevelsen af at bo i deres egen lejlighed, samtidig med
at de, hvis det bliver aktuelt, altid kan få den hjælp, de har brug for.
fællesarealer
Da boligerne ligger spredt rundt i hele bebyggelsen, har de ingen umiddelbare arealer
til fælles, som kan danne ramme for de uformelle møder imellem beboerne. De
mødes i stedet i beboerrummet til ugentlig fælles morgenmad, hos hinanden, i områderne
imellem husene og særligt i en lille haveparcel, som en af beboerne har
brugsret til. Disse små haver er efter den sociale viceværts mening et godt udtryk for,
at det er et boligområde med god plads og overskud. Alle beboere kan få brugsret til
en have, hvis de skriver sig på en venteliste, og denne brugsret er gratis.
beboerne har ikke udtrykt noget savn omkring de manglende fællesarealer, men
sætter derimod pris på at kunne vælge det sociale samvær til og fra. De opsøger de
fællesskaber, som de har behov for, blandt andet på Kollegiet gl. Køge landevej,
hvor mange af beboerne stadig har et godt netværk, og hvor de samtidig kan mødes
med støttepersonalet.
Planløsning
boligerne er fortrinsvis 1-rums boliger. Der er ikke foretaget nogen form for modificering
eller særlige tiltag i forhold til implementeringen af særboligerne. lejlighederne
har alle et opholdsrum på ca. 17 m2 , enkelte har desuden et mindre kammer, separat
køkken med god skabsplads samt et funktionelt indrettet badeværelse. en enkelt
beboer har desuden en lille privat have i forbindelse med sin lejlighed.
andre forhold
Alle bygninger er velholdte, og der følges løbende op på lejlighedernes tilstand i
forbindelse med til- og fraflytninger. Der er ifølge den lokale vicevært løbende blevet
udskiftet køkkener, efterhånden som de er blevet for slidte, og badeværelserne
står for en gennemgribende renovering. Hver lejlighed har en vedligeholdelseskonto
som der betales til gennem huslejen, og som kan administreres frit af beboerne til
indvendig vedligeholdelse som f.eks. maling og tapetsering.
Hver beboer har desuden et opbevaringsrum i kælderen.
Boligernes indflydelse på beboernes trivsel
Dette tilbud skiller sig ud fra de øvrige særboliger, fordi lejlighederne er placeret
spredt i et boligområde og dermed ikke automatisk har et fysisk forankret fælles-

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
skab. beboerne må selv kunne opsøge deres sociale relationer. Det stiller efter den
sociale viceværts mening krav til beboernes evne til at klare sig på egen hånd, hvilket
i sig selv er en motiverende og positiv oplevelse, når det lykkes. Den sociale
vicevært fungerer som et ekstra sikkerhedsnet og en tryghedsgivende faktor. beboerne
er flyttet i deres egen bolig alene men med støtte, hvis de får brug for det.
beboerne flytter ind på fuldstændigt normale vilkår som alle andre i området og har
dermed en i princippet en helt almindelig bolig, som ikke skiller sig ud fra de øvrige
i området.
bebyggelsen har i høj grad karakter af permanens, hvilket underbygges af, at området
er velorganiseret og velholdt. De fysiske rammer har ifølge den sociale vicevært
en karakter, som gør dem i stand til at påvirke beboerne i positiv retning. Her er noget
at passe på, og som det er tydeligt, at andre mennesker også sætter pris på.
De store grønne arealer omkring bygningerne, bygningernes forholdsvis lave højde
og indbyrdes afstand giver stedet en umiddelbar ro og følelse af at have luft omkring
sig. bygningernes robuste og velholdte karakter og murstenenes tekstur og stoflighed
bidrager til stedets æstetiske kvalitet.
amager
Placering i byen og de nære omgivelser
beboerne er generelt tilfredse med bebyggelsens beliggenhed i forhold til dens placering
tæt på byen, men alligevel på en så tilpas afstand fra de omkringliggende
naboer at de føler, de har frirum til at opføre sig, som de selv har lyst til. Til gengæld
er den tunge trafik på vejene omkring området et stort problem. Der kører hele døgnet
rundt tunge lastbiler frem og tilbage umiddelbart udenfor deres grund, hvor de
bremser op og sætter i gang igen foran en lysregulering. Det giver særdeles meget
trafikstøj, hvilket beboerne synes er stressende og gør, at de ikke kan sove om natten.
Det skaber også meget luftforurening, som lægger sig som snavs overalt og
gøre det svært, hvis ikke umuligt, for dem at holde deres bolig ren. beboerne nævner
desuden det forurenende miljø som værende sundhedsskadeligt at bo i.
Da området blev omlagt til de skæve huse viste det sig, at grunden var så forurenet,
at der måtte træffes et valg mellem at fjerne den eksisterende asfaltbelægning og
foretage en omkostningstung oprensning eller bibeholde asfaltbelægningen. Den
sidste og billigste løsning blev valgt, og de tolv huse er nu placeret i randen af denne
belægning med en meget begrænset jordparcel til hvert hus (Olesen et al 2006).
150

151
bilag 2
ved indgangen til boligområdet ligger et gammel DSb-hus i en meget forfalden til-
stand. Huset tjener så vidt vides ikke noget formål i dag.
grunden ligger afsondret fra de omkringliggende beboere, men er eksponeret for
forbipasserende ude på gaden, som har frit indsyn til hele området. et forhold som
ifølge den sociale vicevært godt kan virke som en udstilling af beboerne og deres situation.
Dette indkig er afhjulpet af en stor jordvold og en beplantning, som efterhånden
bliver mere tæt. Den sociale vicevært har søgt penge til at øge beplantningen,
så bebyggelsen kan blive endnu bedre afskærmet fra omgivelserne.
Personalefaciliteter
Den sociale vicevært udfører alt sit arbejde på stedet.
Støttepersonalets kontorfaciliteter var ikke inkorporeret i den oprindelige planlæg-
ning. efterfølgende har den sociale vicevært holdt til i forskellige skurvogne. Den nu-
værende skurvogn har plads til et mindre kontor, en gang som bruges som køkken,
et bad som bruges til opbevaring, et toilet og et lagerrum. Skurvognen er ud over at
være lille også i dårlig stand og trænger til en generel renovering og udbedring af
opståede skader.
Kontoret står altid åbent, når den sociale vicevært er tilstede, og beboerne kan komme
ind og få en snak og en kop kaffe. Herudover mødes han med beboerne udenfor
eller i deres bolig.
Området skaber gode muligheder for at mødes med beboerne udendørs, og mange
samtaler foregår på bænken udenfor kontoret.
fællesarealer
Placeringen af små individuelle huse på en åben grund giver et godt udgangspunkt
for at skabe en fælles identitet for beboerne. Den visuelle kontakt mellem husene
giver gode forudsætninger for at følge med i hinandens færden på området og dermed
mulighed for at møde hinanden under uformelle forhold. både beboere og den
sociale vicevært giver udtryk for, at beboerne ofte bruger området imellem deres
huse i sociale sammenhænge. Samtidig giver de private haver beboerne deres eget
semiprivate uderum, der kan fungere som en bufferzone til de fælles arealer.
beboerne har desuden et fælleshus, som kan bruges frit af beboerne til forskellige
sociale aktiviteter. Her kan de se fjernsyn, spille bordspil, mødes omkring fælles
madlavning, vaske deres tøj og holde beboermøder. Det er dog et faktum at fælleshuset
kun sjældent bruges af beboerne, og det fremstår uindbydende, rodet og
beskidt. beboerne havde ifølge den sociale vicevært store forventninger til huset og

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
var med til at bestemme, hvordan det skulle indrettes. beboerne skal selv sørge for
at holde det rent, hvilket dog sjældent bliver gjort.
Planløsning
Hvert hus består af en lille entré, et badeværelse og et opholdsrum på ca. 17 m2 med
integreret køkken. boligerne er små, men haven kompenserer lidt for boligens størrelse.
Flere beboere nævner ønske om at tilføje et ekstra soverum.
boligerne mangler opbevaringsplads både til beboernes tøj og personlige ejendele.
Det integrerede køkken betyder desuden, at mange beboere må opbevare deres tøj
i entréen for at undgå, at det hele kommer til at lugte af mados.
Køkkenet har plads til to kogeplader, et lille køleskab uden fryser, en køkkenvask
og ca. 40 cm bordplads. Der er ingen emhætte. I de tilfælde hvor beboerne har en
fritstående ovn, optager ovnen al bordpladsen. en stor del af skabspladsen under
vasken optages af en 30 liters vandvarmer. Skraldespandens placering lige ved siden
af varmtvandsbeholderen giver lugtgener. Flere beboere bemærker, at køkkenet
er en begrænsning for deres mulighed for at lave mad. Det at køleskabet ikke
har nogen fryser betyder, at de ikke kan købe stort ind og dermed være økonomiske
og tænke langsigtet i starten af måneden. Det har været forsøgt at opsætte en fællesfryser,
men den måtte sættes væk, fordi beboerne stjal maden fra hinanden.
De beboere, vi mødte, er enige om, at badeværelset er godt og stort nok.
andre forhold
Husene er fysisk i dårlig stand både ind- og udvendigt. både den oprindelige konstruktion
og de materialer, som i øvrigt er valgt, bærer præg af lav kvalitet og manglende
vedligeholdelse. På facaden er beklædningen nærmest ved at gå i opløsning,
og beskyttelsesskørterne omkring soklen er flere steder faldet af, hvilket ifølge den
sociale vicevært har været medvirkende til problemer med rotter. vinduer og døre
er af en sådan kvalitet, at de nemt kan brydes op. Den hyppigste form for indbrud er
gennem badeværelsesvinduet, som med lethed kan afmonteres. Forsikringsselskaberne
vil af samme grund ikke have beboerne som kunder.
Husenes skråtstillede placering gør, at de på trods af deres tætte beliggenhed, ikke
har indbliksmuligheder fra den ene bolig til den anden samtidig med, at beboerne
fra deres opholdsrum kan se ned ad vejen, som løber igennem bebyggelsen og se,
hvem der færdes på området.
Husenes solitære placering yder i sig selv en god isolering for generende lyde fra
naboerne, til gengæld er støjen fra trafikken meget nærværende.
boligerne har ingen ekstern opbevaringsmulighed.
152

153
bilag 2
Boligernes indflydelse på beboernes trivsel
bebyggelsens placering med meget støj og luftforurening, bibeholdelsen af den
gamle asfaltbelægning og et generelt uplejet ydre giver et helhedsindtryk af det samlede
boligområde som værende nedslidt og nedprioriteret. Dette kombineret med at
stedet yder ringe sikkerhed i forhold til at holde ubudne gæster ude samt forebygge
tyverier, både begået af udefrakommende og internt mellem beboerne, giver en del
utryghed hos beboerne. Samtidig giver stedets rammer og placering dog beboerne
en følelse af frihed og rummelighed til at kunne være sig selv.
bebyggelsen har en forhistorie som beboerdrevet græsrodsprojekt, hvilket har smittet
positivt af på beboernes interne fællesskab. Der er på trods af at mange af de
oprindelige beboere ikke længere bor der, lyst blandt beboerne til at interagere. Der
er efter den sociale viceværts mening bemærkelsesværdigt god tilslutning omkring
stedets beboerdemokrati, og beboerne møder som regel talstærkt op til beboermøder,
drifts- og regnskabsmøder og er med i afdelingsbestyrelsen.
Som udgangspunkt har stedet været og er et godt eksempel på brugerinddragelse
og initiativ, som man ellers kun sjældent ser indenfor den gruppe mennesker, som
særboligerne er målrettet. et eksempel som underbygger, at der også her er ressourcer
til at etablere sig og stå sammen, når de ydre rammer giver mulighed for
det.
Den manglende vedligeholdelse af boligerne anses af nogle af beboerne som en
bevidst prioritering fra boligselskabets side. De tror, at boligerne snart skal fjernes
igen og har ingen forhåbninger om, at stedet vil fungere som en permanent base for
deres liv. Denne følelse af midlertidighed afspejles i deres behandling af deres bolig
og i deres lyst til at indrette og etablere sig.
sydhavn
Placering i byen og de nære omgivelser
Området omkring bebyggelsen beskrives af støttepersonalet som værende god for
placeringen af denne type boliger. De fremhæver især områdets profil som gammelt
arbejderkvarter med et godt lokalmiljø og en social rummelighed. De nævner dog,
at der i begyndelsen var stor modstand mod bebyggelsen fra lokalmiljøet men, at
denne modstand er stilnet af, og at beboerne nu fungerer som en integreret del af
bydelen. beboerne har efter eget og støttepersonalets udsagn stor glæde af det
nære lokalmiljø, hvor de har adgang til et stort udvalg af butikker, og hvor den gode
forbindelse til offentlig transport gør det nemt for dem at komme rundt i byen.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Set udefra ligger bebyggelsen udsat, idet der er frit indblik til grunden fra forbipas-
serende og naboer. I naboblokken har beboerne altaner ud mod bebyggelsen og
den lokale bus har endestation direkte udenfor indgangen, hvilket giver ventende
buspassagerer frit indblik til grunden. De ventende busser fremhæves af beboerne
og støttepersonalet desuden som en stressfaktor, fordi de ofte holder med motoren i
tomgang, mens de venter. Der er desuden ud over busserne en del kørende, cyklende
og gående passager forbi området både på vejen og på en sti, som løber langs
baneterrænet, der løber på bagsiden af grunden. Støttepersonalet har søgt penge til
at opføre pulterrum, som kan placeres, så disse indbliksgener reduceres.
Personalefaciliteter
Støttepersonalet har deres lokaler på stedet og desuden en arbejdsplads på det lokale
socialcenter, hvor de udfører deres administrative opgaver og opbevarer beboernes
personlige oplysninger. Støttepersonalet udtrykker utilfredshed med de lokale
faciliteter, fordi bygningens størrelse og beskaffenhed gør, at der ikke er plads til, at
man kan mødes med flere beboere ad gangen og kun giver plads til meget begrænsede
faciliteter for støttepersonalet. Det betyder blandt andet, at støttepersonalet
ikke kan afholde beboermøder og dermed opretholde et beboerdemokrati, hvilket de
ellers er lovmæssigt forpligtiget til. I de kolde måneder kan støttepersonalet mødes
med enkelte beboere ad gangen, mens der om sommeren er gode muligheder for at
mødes på den faste bænk udenfor bygningen.
Støttepersonalets hus er opført i samme stil og materialer som de øvrige huse bortset
fra, at det er beklædt med sortmalet fyrretræ. Huset indeholder et opholdsrum
på ca. 10 m2 med plads til et enkelt bord med fire stole og et par hylder på væggen.
Herudover er der en entré med et skab, som indeholder vandvarmer og toilet. entreen
fungerer som opbevaringsplads for haveredskaber, mens toilettet bruges til at
opbevare døre fra nogle af boligerne. Indvendig er der vinyl på gulvene og gips på
vægge og i loftet. belysningen består af to lysstofrør i loftet, og der opvarmes med
el-radiatorer.
fællesarealer
beboerne har ikke noget fælleslokale, og der er ikke nogen fælles vaskefaciliteter.
Støttepersonalet mener, at denne mangel har stor konsekvens for deres støtte til beboerne,
fordi de mangler et sted, hvor man kan mødes omkring fælles arrangementer
af social karakter, og hvor støttepersonalet kan mødes med beboerne omkring
praktiske gøremål som madlavning eller tøjvask. efter støttepersonalets mening er
denne mangel af så stor betydning for bebyggelsens sociale profil, at projektet ikke
er fuldendt, og de er i øjeblikket i gang med at finde finansiering til etablering af et
fælleshus.
154

155
bilag 2
Udendørs har beboerne flere muligheder for at mødes. Der er et fællesområde midt
på grunden foran støttepersonalets hus med et stort bord, hvor beboerne kan samles.
Desuden orienterer halvdelen af boligerne sig ud mod fællesområdet, hvilket
giver mulighed for at man kan mødes hos en enkelt beboer samtidig med, at man
har kontakt til fællesarealerne.
Imellem husene er græs og stier, som fører ud til de enkelte huse. Stierne består af
stampet grus, som i regnvejr bliver til mudder, hvilket betyder, at beboerne ikke kan
komme tørskoet fra vejen og ind til deres bolig samtidig med, at gruset i tørvejr følger
med ind i boligen og bidrager dermed til et større slid på gulvene.
Planløsning
boligerne er på ca. 30 m2 og består af en mindre entré med indbygget garderobeskab
og udgang til badeværelse. Fra entreen er der til den ene side et soveværelse
på ca. 7 m2 og til den anden side et opholdsrum på ca. 10 m2 med integreret køkken.
Fra opholdsrummet er der udgang til en overdækket terrasse og have.
både støttepersonalet og beboerne nævner flere problemer omkring indretningen
af boligerne. For det første synes de, at opholdsrummet er meget lille, og at det er
svært at indrette det tilfredsstillende både som stue og som køkken. Placeringen af
vinduer og døre som, sammen med køkkenet optager alle hjørner, gør det desuden
svært at finde steder at placere sine møbler. Opholdsrummet er f.eks. for lille til at
rumme en almindelig sofa. Soverummet virker på grund af forholdet mellem rummets
størrelse og rummets højde smalt, og enkelte beboere bruger det ikke som
soverum men i stedet til opbevaring eller andre formål. Dette giver en yderligere
akkumulation af funktioner i opholdsrummet.
Køkkenet består af to kogeplader, et køleskab med frostboks, køkkenvask samt
overskabe med emhætte. Der er meget lidt bordplads, og de to kogeplader er placeret
så tæt på væggen, at der ikke er plads til at stille en gryde, hvilket desuden gør
det svært at gøre rent.
badeværelserne betragtes af beboerne og støttepersonalet som værende passen-
de. De er store i forhold til resten af boligen, men funktionelle med vinyl på gulv og
vægge. brusedelen er afskærmet fra resten af rummet med en væg, som er løftet
fra gulvet. Der er monteret højtsiddende vinduer i rummets fulde bredde, som giver
lys samtidig med, at indkig minimeres.
Man kan overveje, om det er hensigtsmæssigt, at man kigger direkte ind på toilettet,
når man åbner hoveddøren.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
I entreen er der tre indbyggede skabe og desuden plads til opbevaring ovenpå disse.
Herudover er det vanskeligt for beboerne at få plads til yderligere opbevaring i boligen.
Flere beboere opbevarer deres tøj i entreen for at undgå lugten af mados fra
køkkenet.
andre forhold
Husene er efter at have været i brug i fire år i god fysisk stand. Der er ikke nogen
tegn på, at de trænger særligt til vedligeholdelse eller udskiftninger og forbedringer.
Indtil videre har vedligeholdelse bestået af hovedrengøring ved fraflytninger eller,
når der har været særligt behov for det.
For at undgå problemer med indkig, boligerne imellem, har husenes ene langside få
og højt placerede vinduer. beboerne giver udtryk for at være glade for denne løsning
og specielt de beboere, som bor tættest på jernbaneterrænet, kan ugeneret benytte
den overdækkede terrasse og det lille haveareal. De vinduer som vender ud mod
fællesarealer og det omkringliggende område, er i mange tilfælde permanent tildækkede
for at undgå indkig udefra.
beboere og støttepersonale nævner, at lydisoleringen imellem de to huse er for dårlig,
hvilket betyder, at beboerne kan blive generet af hinandens larm, især fordi det
er soverummene, som ligger ind mod hinanden.
boligerne har ingen ekstern opbevaringsmulighed.
Boligernes indflydelse på beboernes trivsel
boligerne er placeret i et overgangsområde mellem tæt karrébebyggelse og åbne
grønne arealer, som er præget af kolonihavebebyggelser. Dette gør, at boligerne
på trods af at de skiller sig ud fra de nærtliggende boligblokke, passer ind i miljøet,
og på den måde kan fungere som en integreret del af byen. Det største problem for
beboerne er, at området er meget åbent, og at det derfor er nemt for forbipasserende
at kigge ind, og desuden inviterer det folk til at gå ind på området uden beboernes
tilladelse.
156

157
bilag 2

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
158

ilag 3
– om projektet
159
bilag 3
Projekt ’Udvikling af særboliger – fra herberg/gaden til egen bolig’ er et udviklingsprojekt,
der med udgangspunkt i en tværfaglig tilgang og med anvendelse af både
primær og sekundær empiri vil bidrage til udviklingen af, hvordan vi i Danmark kan
skabe bedre og værdige boligmæssige rammer for hjemløse og andre udsatte. Projektet
har fokus på et særligt boligkoncept – særboliger – dvs. permanente boliger
med egen indgang, køkken og bad hvor beboerne ydes støtte i hverdagen. Med
udgangspunkt i tre baggrundsanalyser af dette boligkoncept udledes en række anbefalinger
indenfor tre overordnede områder: boligen, støtten og forvaltningen af
særboligområdet.
Dette bilag præsenterer baggrunden for projektet, projektets formål, design og produkter
samt projektets gennemførelse.
Projektets baggrund
I 1999 etablerede det daværende Socialministerium forsøgsordningen ’Puljen til forsøg
med udviklingen af boliger til særligt udsatte grupper’ som i 2008 er gjort permanent.
Tilskudsordningen giver mulighed for at få tilskud til etablering af anderledes
boliger til skæve eksistenser, der blev defineret som hjemløse og andre med en
adfærd, der ikke kan rummes i almindelige boligområder.
CASA og bascon har evalueret 26 af disse bebyggelser i en undersøgelse, der il-
lustrerer, at boligerne er meget forskelligartede, men at der overordnet er tale om et
velfungerende koncept. Kuben Management (daværende Kuben byfornyelse Danmark)
evaluerede i 2006 fire bebyggelser med skæve huse i København med fokus
på boligerne økonomi og drift. Her blev det konkluderet, at der er behov for en udvikling
af boligkonceptet, hvis boligerne driftsmæssigt skal hænge sammen på sigt.
Ingen af disse undersøgelser har haft særligt fokus på, hvordan beboerne oplevede
boligerne, herunder hvordan boligerne påvirker deres trivsel og levevilkår. Københavns
Kommune havde ønske om at opnå dybere indsigt i, hvordan beboerne trives
i de skæve huse såvel som i andre særboliger, som kommunen havde etableret i
eksisterende byggeri. Dette var baggrunden for, at Kuben Management og Københavns
Kommune i fællesskab søgte Realdania om midler til et udviklingsprojekt.

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
1.2 Projektets formål, design og produkter
Ambitionen med projektet er at bidrage til udviklingen af, hvordan man som et humanistisk
samfund kan skabe gode og værdige boliger til særligt udsatte. Projektets
formål har således været at udlede konkrete anbefalinger til diverse aktører involveret
i etablering og drift af særboliger.
Projektet blev designet med en tværfaglig tilgang i erkendelsen af, at en bolig naturligvis
er en fysisk størrelse der danner base for beboernes hverdagsliv, men en
bolig med støtte samtidig bliver en platform for socialt arbejde. boligen bliver også
en konkret måde at organisere et samarbejde på mellem henholdsvis en almen boligorganisation
eller anden boligudbyder, kommunen eller en tredje aktør, der yder
støtten.
Projektet er således baseret på en tværfaglig og eksplorativ tilgang, hvor projektets
problemfelt er angrebet ud fra et helhedssyn med fokus på: beboernes oplevelse af
konceptet, de udøvende aktørers oplevelse af arbejdet med at implementere konceptet,
de organisatoriske og institutionelle rammer for udviklingen af særboligkonceptet,
samt en fysisk teknisk analyse af de bygningsmæssige og arkitektoniske
kvaliteter i eksisterende særbolig bebyggelser. Denne forståelse har dannet grundlag
for tre baggrundsanalyser:
Institutionel analyse: Den institutionelle analyse identificerer, hvordan lovgivning,
politikker og forvaltningspraksis på det socialpolitiske område påvirker kommuner-
nes udvikling af særboliger. Herudover identificeres de udfordringer, den kommunale
forvaltning oplever i relation til udviklingen og implementeringen af særboliger.
Analysen er baseret på litteraturstudier af eksisterende litteratur, nøgleinformantinterviews
og dokumentstudier på både nationalt og kommunalt niveau, herunder et
casestudie af Københavns Kommunes praksis på området.
Trivselsanalyse: en empirisk undersøgelse baseret på kvalitative interviews med
23 beboere og 9 ansatte i seks udvalgte bebyggelser med særboliger i København.
Analysen undersøger, hvordan særboligen dels som en fysisk bolig dels som en
platform for socialt arbejde påvirker beboernes trivsel og livssituation i bred forstand.
Fokus er således på samspillet mellem boligen og beboernes hverdagsliv.
De forhold, der undersøges, er, hvorledes beboerne opfatter deres bolig, økonomi,
sundhed, sociale relationer, det interne naboskab beboerne i særboliger imellem,
og hvordan en permanent bolig med lejekontrakt i bred forstand påvirker deres
livssituation. Det konkluderes, at særboligkonceptet giver gode muligheder for en
markant forbedring af beboernes trivsel og livskvalitet. Det skyldes, at en permanent
og individuel bolig med støtte giver gode forudsætninger for, at beboerne kan
fastholde boligen og skabe sig et mere roligt liv med selvbestemmelse. Det opleves
som en anerkendelse af, at de har samme ret til at få en bolig som alle
160

161
bilag 3
andre på trods af deres særlige behov for støtte i hverdagen. Det er imidlertid ikke
ligegyldigt, hvordan boligens beskaffenhed er, hvor den er placeret, eller hvordan
personalet agerer, og der er således en række forhold, som bør overvejes og tages
stilling til i forbindelse med etablering og drift af særboliger.
Fysisk teknisk analyse: I denne rapport belyses særboligernes fysiske og tekniske
forhold med fokus på deres kvalitet som en fysisk ramme for beboernes
dagligdag og trivsel. Der tages udgangspunkt i seks konkrete bebyggelser med
særboliger i København. Med udgangspunkt i en diskussion af målgruppernes
behov udvikles en optik, der kan anvendes som målestok for, hvorvidt boligerne
opfylder beboernes behov. Den sidste del af analysen sætter særligt fokus på de
skæve huse. Her trækkes der på en række reference-byggerier fra andre steder i
Danmark.
Institutionel analyse
Arkitektonisk
Trivselsanalyse
Anbefalinger
Figur 1: Model over projetteamets tværfaglig optik
Særbolig
Sociologisk/etnografisk
Fysisk teknisk analyse
Politologisk/organisationsteoretisk
Figur 2: Model over relationen mellem de tre baggrundsanalyser og denne rapport

Udvikling af særboliger - fra herberg/gaden til egen bolig
Projektets hovedrapport med anbefalinger
De tre baggrundsanalyser har dannet grundlaget for projektet egentlige resultater
– anbefalingerne – der præsenteres i projektets hovedrapport. Hovedrapporten opsummerer
resultaterne fra de tre baggrundsanalyser og præsenterer konkrete anbefalinger
indenfor tre overordnede områder: boligen, støtten og forvaltningen af
området. Der er ikke tale om en drejebog til, hvordan kommuner eller almene boligorganisationer
i x antal trin kan etablere særboliger, da en konkret udmøntning af
særboliger altid bør tilpasses lokale forhold. Anbefalingerne retter derimod opmærksomhed
på en række forhold, der bør tages eksplicit stilling til med henblik på at
tilvejebringe de bedst mulige boliger til udsatte.
Anbefalingerne henvender sig til forskellige aktører, og rapporten kan derfor opfattes
som et katalog eller opslagsværk, hvor læseren kan fokusere på de temaer,
som den enkelte måtte have særlig interesse for. en samlet læsning af rapporten
kan imidlertid give læseren en opfattelse af, hvordan særboligkonceptet kan fungere
som et helhedsorienteret svar på beboernes boligproblem såvel som deres typisk
sammensatte problemkomplekser, der præger deres hverdag.
baggrundsanalyserne såvel som hovedrapporten med anbefalinger kan downloa-
des følgende steder:
www.kuben.dk
www.kk.dk
www.realdania.dk
1.3 Projektets gennemførelse
Projektet er udført af et tværfagligt team fra Kuben Management i samarbejde med
Københavns Kommune. Projektet er finansieret af Realdania og har forløbet over
halvandet år fra april 2007 til december 2008.
Projektets styregruppe, der har fulgt arbejdet løbende, har været sammensat af
dr.med. Preben brandt, der har fungeret som formand for styregruppen, Jens elmelund,
direktør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Marianne Kofoed,
projektleder fra Realdania.
Der har ligeledes været tilknyttet et videnspanel, der har været samlet flere gange
for at drøfte projektets resultater. videnspanelet blev nedsat med repræsentanter fra
forskellige aktører indenfor udsatteområdet, nærmere bestemt repræsentanter fra:
162

163
bilag 3
• bl, boligselskabernes landsforenings
• AAb, Arbejdernes Andelsboligforening
• FSbbolig
• velfærdsministeriet
• Kl, Kommunernes landsorganisation
• Københavns Kommunes Socialforvaltning Kirkens Korshærs herberg i
Hillerødsgade, København
• Odense Kommunes Socialforvaltning
• Centerbasen, århus Kommunes Socialforvaltning
• AKF, Anvendt Kommunal Forskning
• Institut for Psykologi ved Københavns Universitet
• SAnD
• SUS, Socialt Udviklingscenter
• Askovsgården København
• Skovhusene, Holstebro
• Flydedokken, specialinstitution, Fredericia Kommune
• Saxenhøj, specialinstitution guldborgsund Kommune
• b+ arkitekter og designere A/S.