MILJØSTATUSRAPPORT 2012 - Maersk Oil

MILJØSTATUSRAPPORT 2012 

Den danske del af Nordsøen

Indholdsfortegnelse 

1. Introduktion 

2. Forord af Mark Wallace 

3. Danske aktiviteter 

4. Udledningstilladelser 

5. Miljøcertificering 

6. Miljøpåvirkning 

7. Miljødata 

8. Miljømålsætninger for 2013 

Redaktion: 

Maersk Oil, april 2013 

Grafisk design og produktion: almaco 

Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) 

Corporate Managers og Operating 

Unit Managers skal sikre, at denne 

HSSE-politik videreformidles til 

samtlige medarbejdere og andre 

interessenter. 

Jakob Thomasen 

CEO, Maersk Oil 

August 2010 

MÅL 

• Beskyttelse af medarbejdere, aktiver og de områder, hvor vi har aktiviteter 

• Minimering af miljøpåvirkninger 

• Anvendelse af international Best Practice på hele HSSE-området samt overholdelse 

af gældende lokal lovgivning 

• Udvikling af en virksomhedskultur, der fremmer løbende forbedringer af 

HSSE-indsatsen 

INDSATSOMRÅDER 

Samtlige Maersk Oil-virksomheder forpligter sig til at: 

• Varetage HSSE-området som ethvert andet vigtigt forretningsområde 

• Begrænse HSSE-risici så meget, som det med rimelighed er praktisk muligt 

via et lokalt ledelsessystem, der opfylder kravene i henhold til Maersk Oils 

Corporate Management System 

• Løbende forbedre effektiviteten af det lokale ledelsessystem 

• Træffe samtlige rimelige foranstaltninger til forebyggelse af personskade, 

helbredsproblemer, forurening og brud på sikkerheden med udgangspunkt i 

en risikobaseret tilgang, der skal sikre funktionsdygtige aktiver, kontrol med 

arbejdet og et forsvarligt arbejdsmiljø 

• Opstille og løbende revidere HSSE-målsætninger, -mål og -programmer 

• Foretage åben rapportering vedr. opfyldelsen af HSSE-mål samt fokusere 

på løbende forbedringer 

• Sikre det fornødne beredskab til imødegåelse af nødsituationer 

• Stille en passende HSSE-uddannelse til rådighed for medarbejderne 

• Motivere og belønne medarbejderne for en god HSSE-indsats 

• Sikre, at entreprenører varetager HSSE-området i overensstemmelse med 

denne politik 

Miljøstatusrapport 2012

1 

Introduktion og Brasilien. Herudover har Maersk Oil efterforskningsaktiviteter 

i Angola, Norge, Brasilien, 

Kurdistan og Grønland og i den amerikanske 

del af den Mexicanske Golf. 

Maersk Oils produktion af olie og 

gas i den danske del af Nordsøen 

har bidraget betydeligt til, at 

Danmark er selvforsynende og 

nettoeksportør af energi. I dag 

dækker Maersk Oils koncession 

et bruttoareal på ~ 2.100 km 2 , 

og der produceres fra 16 felter 

og 50 platforme. 

Maersk Oil er en del af A.P. Møller - Mærsk 

Gruppen og har udviklet sig fra at være en 

dansk operatør i den danske del af Nordsøen 

til et internationalt olie- og gasselskab med 

en daglig, opereret produktion på 600.000 

tønder olieækvivalenter. Maersk Oil har olieeller 

gasproduktion i den danske og britiske 

del af Nordsøen, Qatar, Algeriet, Kasakhstan 

I Danmark opererer Maersk Oil på vegne af 

Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der 

er et samarbejde mellem A.P. Møller - Mærsk 

(31,2%), Shell (36,8%), Nordsøfonden (20%) 

og Chevron (12%). 

Med miljøstatusrapporten ønsker Maersk Oil 

at give et overblik over de miljøresultater, 

der er opnået i den danske del af Nordsøen 

i 2012. Rapporten indeholder beskrivelser 

og tal for de faktuelle udledninger af kemikalier, 

CO og andre stoffer. Den giver lige- 

2 

ledes indsigt i, hvordan Maersk Oil opererer, 

samt planerne for at nedbringe miljøpåvirkningerne 

i operationen. Endelig er nogle 

af de fastlagte miljømålsætninger for 

2013 beskrevet. 

6° 15’ 

Danmark 

Esbjerg 

3

1 2 

Forord af Mark Wallace 

Miljøstatusrapport 2012

Miljøstatusrapport 2012 

Maersk Oils produktion i den danske del af Nordsøen var 175.000 

tønder olie om dagen og 5,9 milliarder kubikmeter (Nm 3 ) gas i 2012. 

Det er et vigtigt bidrag til det danske samfunds energiforsyning, og 

det udgør en stor del af Maersk Oils samlede olie- og gasproduktion. 

Vores ambition, om at Maersk Oil skal blive 

’Incident-Free’, er medvirkende til, at vi 

holder fokus på at have en olie-og gasproduktion, 

der er sikker, og hvor miljøpåvirkningen 

forvaltes på en ansvarlig måde. 

Løbende forbedringer af miljøarbejdet er 

en vigtig del af vores forretning, og i 2012 

har vi arbejdet på at forbedre os yderligere 

på en række områder. 

Vi har reduceret CO -emissioner fra vores 

2 

operationer, selv om produktionen af olie 

og gas bliver mere energiintensiv i takt med, 

at felterne modnes. Vi har fortsat fokuseret 

på kvaliteten af udledt vand og yderligere 

reduktion af mængden. Vi har ændret vores 

metoder, således at røde kemikalier ikke 

udledes, hvilket er ca. fem år tidligere end 

OSPARs målsætning. 

I 2013 fortsætter vi med at udvikle projekter 

og processer, som kan føre til yderligere 

forbedringer på miljøområdet. Der er stadig 

områder, som kræver en indsats. Med en 

nul-tolerance for spild af olie og kemikalier til 

havet skal vi fokusere på at undgå utilsigtede 

handlinger, der resulterer i spild, uanset 

størrelsen. Selvom volumen af spild er lille, 

kan vi ikke være tilfredse med den stigning 

i antallet af spild, som vi har set. Et andet 

vigtigt område er at forbedre og styrke 

vores ledelsessystemer, så vi sikrer, at 

vores forretning kan opretholde ISO-14001 

certificeringen. 

Mark Wallace, Managing Director, Danish Business Unit. 

Vi producerer olie og gas 365 dage om året, 

døgnet rundt. Sikkerhed og miljø står højt på 

dagsordenen for de mere end 2.000 ansatte 

og contractors, som arbejder offshore. Deres 

engagement har været afgørende for de 

positive resultater og den fremgang, som vi 

har set på miljøområdet. 

5 

5

6 Miljøstatusrapport 2012 

3 

Danske aktiviteter


Hovedparten af den olie og gas, 

der produceres i den danske del af 

Nordsøen, befinder sig i kalkformationer 

mellem 1.500 og 2.500 

meter under havbunden. 

Kalkformationerne i Danmark er tætte, 

hvilket betyder, at olien og gassen befinder 

sig i meget små hulrum i kalken. 

De felter, som Maersk Oil har i den danske del 

af Nordsøen, indeholder forskellige mængder 

og blandinger af olie og gas, ligesom de fleste 

af felterne betragtes som modne. Det medfører, 

at der skal en øget indsats til for at vedligeholde 

brønde og faciliteter, således at 

den nødvendige integritet kan opretholdes, 

og indvindingsgraden maksimeres. Hertil 

kommer udvikling af projekter samt løbende 

efterforskning i nye felter og dybere kalklag 

i undergrunden. 

I de kommende år er der planlagt flere efterforskningsboringer 

i den nordlige del af den 

danske del af Nordsøen. I Maersk Oils søgen 

efter nyt potentiale anvendes seismiske undersøgelser 

til at indhente oplysninger om undergrunden. 

Disse undersøgelser giver viden om 

produktionspotentialet, så de økonomisk 

rentable projekter prioriteres. 

Seismiske undersøgelser foretages normalt 

kun få dage om året og i et begrænset om- 

råde. Når de finder sted, anvendes der lavfrekvent 

lyd (5 til 200 Hz). Disse frekvenser 

kan høres af havpattedyr. For at undgå 

en negativ påvirkning af havpattedyrene 

bliver der gennemført en såkaldt soft-start, 

hvilket gør, at de midlertidigt forlader området. 

Derefter udføres den seismiske 

undersøgelse. 

Aktiviteterne forventes således ikke at påvirke 

bestanden i området på længere sigt. 

SeISMISke UnDerSøgelSer 

Ved seismiske undersøgelser sendes trykbølger fra en lydkilde placeret bag et skib ned 

i undergrunden. Når trykbølgen møder geologiske formationer, reflekteres en del af 

trykbølgen tilbage til overfladen. I en Streamer kortlægning opfanges refleksionen af 

specielle modtagere, der er placeret på havoverfladen. I en Ocean-bottom undersøgelse 

optages refleksionerne på havbunden med særlige modtagere. Dette giver især fordele 

tæt på infrastrukturen af en platform. Resultatet af begge typer undersøgelser er et 

tredimensionalt billede af den underjordiske geologi. Sådanne billeder kan anvendes til 

at finde geologiske strukturer, der kan indeholde tilbageværende olie og gas. 

7

8 

4 

Udledningstilladelser 


Udledningstilladelser indeholder 

vilkår for hvor meget, der må 

udledes til miljøet i forbindelse 

med olie- og gasproduktion i 

Danmark. Det er Miljøstyrelsen, der 

udsteder udledningstilladelser. 

Vilkårene kan eksempelvis vedrøre grænser 

for udledning af kemikalier og olie i vand samt 

forholdsregler i forbindelse med bestemte 

operationer. 

Miljøstyrelsen har tidligere udstedt udledningstilladelser 

med en gyldighed på et år. 

kemikalier 

For kemikalier har Miljøstyrelsens begrundelse 

for etårige tilladelser hidtil været, at der blev 

ansøgt om både brug og udledning af røde 

kemikalier. Der er imidlertid indført et stop for 

udledning af røde kemikalier fra 1. januar 2013.


Maersk Oil har bragt udledningen af røde 

kemikalier til ophør i 2012. Dermed blev der 

ikke i ansøgningen for 2013 søgt om udledning 

af røde kemikalier. Derfor er der givet 

toårige tilladelser til både produktion samt 

brønd- og boringsaktiviteter for 2013-2014. 

Olie i vand 

Både i 2011 og 2012 har Lloyd’s Register 

Scandpower foretaget review af olie i vand 

procedurerne, og deres konklusion er fortsat, 

at Maersk Oil overholder udledningstilladelserne 

og har robuste procedurer, der 

understøtter tilladelserne. 

Resultatet af gennemgangen er ligeledes 

benyttet af Miljøstyrelsen til at præcisere 

visse af bestemmelserne i udledningstilladelserne 

for renset og udledt produceret 

vand. 

røDe keMIkalIer 

Røde kemikalier er kemikalier, der indeholder 

en eller flere komponenter, som 

kan være bioakkumulerende (har potentiale 

til at ophobes i levende organismer), 

giftige og/eller langsomt nedbrydelige. 

9

5 

Miljøcertificering 

Maersk Oil implementerede et 

certificeret miljøledelsessystem 

efter ISO 14001 standarden i 

december 2010. Da en certificering 

gives for en treårig periode, 

skal Maersk Oil re-certificeres i 

slutningen af 2013. 

Miljøledelse handler om at have overblik 

over de væsentlige miljøpåvirkninger og om 

at implementere mål og handlingsplaner 

for miljøarbejdet. Det indgår som en væsentlig 

del i Maersk Oils løbende forbedringer på 

miljøområdet. 

I sidste kapitel i denne rapport findes et uddrag 

af Maersk Oils miljømålsætninger for 

2013. Målsætningerne styrer de handlingsplaner, 

der er etableret. 

Siden Maersk Oil blev certificeret, har Det 

Norske Veritas halvårligt auditeret dele af 

miljøledelsessystemet både offshore og 

på land. I slutningen af den treårige certificeringsperiode 

skal hele systemet være 

auditeret. 

”Hvad har Maersk Oil opnået ved 

at være blevet certificeret?” 

I dag har Maersk Oil et certificeret miljøledelsessystem, 

der giver et overblik over 

de væsentlige miljøpåvirkninger, som særligt 

aktiviteterne offshore kan have. Disse er 

ISO 14001 

ISO 14001 standarden er en international 

standard; et værktøj til at nå 

strategiske miljømål og arbejde struktureret 

med miljøledelse. 


identificeret som emissioner, udledninger 

og spild af kemikalier og olie til havet samt 

affald. 

Dernæst har arbejdet med at udfærdige 

handlingsplaner i de enkelte afdelinger 

bidraget til, at miljø i endnu højere grad er 

kommet på dagsordenen. Et eksempel på 

dette er, at Maersk Oil indenfor de seneste 

to år har etableret online olie i vand målere 

på alle udledningspunkter. De anvendes til 

procesoptimering. Det betyder, at selv små 

procesændringer, der kan føre til en reduktion 

i mængden af udledt olie i vand, kan 

analyseres løbende. Samtidig kan procesmæssige 

uhensigtsmæssigheder opdages 

hurtigere og afhjælpes mere effektivt. 

Et andet eksempel er et nyt system til miljørapportering, 

som bliver implementeret i 

2013. Systemet er oprindeligt udviklet til den 

norske offshoreindustri og indeholder de 

rapporteringsfaciliteter, der er nødvendige


for et robust system. Implementeringen 

giver et mere konsistent rapporteringsformat 

samt et online system, hvorfra der kan 

trækkes relevante data. 

ISO 14001 standarden indeholder krav om, 

at der skal udføres interne audits. Disse skal 

ses som et værktøj til at identificere forbedringsområder 

samt sikre overholdelse af 

procedurer og lovgivning. Maersk Oils sikkerhedsafdeling 

er ansvarlig for, at audits gennemføres. 

Hvert år laver de en auditplan for 

de planlagte audits. I 2012 blev 80% af de 

planlagte aktiviteter gennemført. At 20%, 

ikke blev gennemført skyldtes primært 

reduceret kapacitet i helikoptertransporten 

til og fra Nordsøen. 

Fremdriften på miljøledelse skyldes særligt 

det engagement, som medarbejderne 

har vist, blandt andet i procesoptimering 

samt udfærdigelsen og eksekveringen af 

handlingsplanerne. 

11

6 

Miljøpåvirkninger 

I Maersk Oil har vi en ambition om at blive ‘Incident-Free’. Det gælder 

medarbejderne og faciliteternes sikkerhed offshore og på land. 

Miljøarbejdet er ligeledes en del af dette for fortsat at reducere de 

påvirkninger, som olie- og gasproduktion kan have. 

I det følgende beskrives nogle af de mulige, 

miljømæssige påvirkninger. 

kemikalier 

Produktionsstrømmen, som hentes op fra 

undergrunden, består af råolie, naturgas og 

vand. På platformene separeres den i tre 

dele. Til at forbedre processen anvendes 

produktionskemikalier, ligesom disse også 

anvendes af sikkerhedsmæssige årsager 

til at beskytte vores anlæg mod bakterievækst 

og korrosion. 

Det er med nutidens teknologi ikke muligt at 

producere olie og gas uden brug af kemikalier. 

Hovedparten af kemikalierne kommer 

imidlertid ikke i kontakt med havet. De kemikalier, 

der bliver udledt til havet, udledes 

med produceret vand fra feltet. Alle udledninger 

af vand og kemikalier til havmiljøet er 

reguleret af tilladelser fra myndighederne. 

Drivhusgasser og CO2 At separere produktionsstrømmen kræver 

energi. Det kræver ligeledes energi at trans


portere olie, gas og vand mellem felterne og i 

rørledningerne ind til land samt at producere 

og håndtere olien og gassen på de enkelte 

platforme. 

Hovedparten af energien produceres direkte 

på platformene ved at bruge noget af den producerede 

gas. En lille del af den producerede 

gas afbrændes af sikkerhedsmæssige grunde. 

Afbrændingen foregår i særlige afbrændingstårne 

og kaldes for flaring. Ved energifremstilling 

og flaring udledes der CO , NO og SO . 

2 x x 

Der er forskel på emissionerne fra de enkelte 

platforme, da platformene er forskellige. For 

eksempel har Dan platformen produceret 

siden 1972, mens Halfdan platformen har 

produceret siden 1999. Tyra felterne producerer 

hovedsageligt gas, mens Gorm feltet 

hovedsageligt producerer olie. Der er også 

forskel på metoderne, der bruges til at øge 

indvindingsgraden. Vandinjektion bruges i 

højere grad på nogle platforme end andre, 

dette for at minimere olieudledning til havet 

og til at optimere olieproduktionen, ligesom 

nogle platforme anvender gasløft i brøndene. 

Platformene er designet til og vedligeholdt 

for blandt andet at sikre, at udledninger til 

havet og emissioner til luften er på så lavt et 

niveau som muligt, samtidig med at der kan 

foregå en effektiv produktion. 

Udledningen af CO er underlagt det danske 

2 

CO -kvotesystem og reguleres af interna- 

2 

tional lovgivning. I 2010 indførte regeringen 

en NO skat, og udledningen af NO reguleres 

x x 

af denne. For at sikre tilstrækkelig dokumentation 

for vores NO udledning har vi indført 

x 

en overvågningsplan for alle felter. 

I januar 2013 blev Industrial Emission (IE) 

direktivet introduceret offshore. Det betyder, 

at alle fyringsanlæg nu er omfattet af ovennævnte 

NO afgiftskrav. Desuden skal de 

x 

store anlæg over 50MW indfyret effekt have 

en miljøgodkendelse af Miljøstyrelsen. Vi 

arbejder på ansøgningerne til disse miljøgodkendelser. 

13 

reinjektion af produceret vand 

For at øge indvindingsgraden af olie og gas 

anvendes vandinjektion. Vandinjektionen 

opretholder trykket i reservoiret og skubber 

olien hen mod de producerende brønde, således 

at den kan strømme til overfladen. Vandinjektion 

er særligt nødvendig på oliefelterne 

Dan, Gorm, Halfdan og Skjold, hvor størstedelen 

af det injicerede vand er havvand. 

På nogle platforme er det muligt at lede det 

vand, som er separeret fra i produktionsprocessen, 

tilbage til undergrunden. Hvor det er 

muligt, reinjiceres det producerede vand sammen 

med havvand. Inden det producerede 

vand reinjiceres, renses det naturligvis på lige 

fod med det vand, der ledes over bord. På 

Gorm og Skjold felterne reinjiceres mere end 

95% af det producerede vand efter rensning.


Det er et ønske at reinjicere det producerede 

vand andre steder, således at den miljømæssige 

belastning af havet minimeres. Vandet 

skal dog have en vis beskaffenhed, for at vi 

kan forsvare at lede det tilbage til undergrunden. 

Det er blandt andet vigtigt, at der 

ikke findes alt for mange og store partikler i 

vandet, så de meget fine hulrum i reservoiret 

blokeres. Derfor kan det være nødvendig at 

rense vandet yderligere. Det er endnu ikke 

lykkedes at finde en egnet metode, der kan 

rense vandet til den ønskede kvalitet, således 

at reinjektion af renset produceret vand kan 

benyttes på flere installationer. 

Når produceret vand reinjiceres, er der tekniske 

udfordringer. Der udvikles H S (svovl- 

2 

brinte), som er en giftig gasart. Det sker i en 

biologisk proces. Der kan desuden ske en 

kemisk reaktion, hvor der opstår aflejringer 

i reservoiret, i injektions- og produktionsbrønde 

samt i rørledninger og anlæg. Vi 

udforsker og efterprøver metoder, der kan 

reducere dette for, at brøndene kan producere 

så sikkert og optimalt som muligt. 

Olie i produceret vand 

I vores operation renses det producerede 

vand i vandbehandlingsanlæg, før det 

enten bliver ledt ud i havet eller reinjiceret 

i undergrunden. 

Alle udledninger af olie i vand overvåges 

nøje, og koncentrationen af olie i vand 

bliver målt, før det bliver ledt ud. Vi overholder 

Miljøstyrelsens grænseværdier, 

blandt andet fordi vi løbende optimerer 

vandbehandlingsanlæggene. 

Maersk Oil undersøger endvidere muligheden 

for at reducere mængden af olie, der 

udledes til havet gennem reinjektion af det 

producerede vand jf. ovenstående. 

Beskyttede naturtyper og dyrearter 

Vi opererer under den gældende lovgivning, 

herunder EU’s habitats direktiv for beskyttelse 

af naturtyper og dyrearter samt 

Danmarks havstrategidirektiv. 

Der lever havpattedyr, som for eksempel 

marsvin, omkring platformene. For at 

vurdere hvilken indflydelse offshoreaktiviteterne 

har på deres levevilkår, overvåges 

arternes tilstedeværelse med jævne mel-


Danmarks Havstrategi 

Danmarks Havstrategi er et led i gennemførelsen 

af EU’s havstrategidirektiv. 

Havstrategiens formål er at fastholde 

eller etablere ”god miljøtilstand” i havområder 

i 2020. Beskrivelsen af god 

miljøtilstand skal ske ved at vurdere 

følgende: 

1. Biodiversitet 

2. Invasive arter 

3. Populationerne af alle erhvervsfisk 

og skaldyrarter 

4. Havets fødenet 

5. Menneskeskabt eutrofiering 

6. Havbundens integritet 

7. Hydrografiske egenskaber 

8. Forurenende stoffer 

9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr 

10. Affald 

11. Indførelsen af energi herunder 

undervandsstøj 

lemrum. Inden for rammerne af Danmarks 

Havstrategi har Maersk Oil iværksat et nyt 

overvågningsprogram. Her vil indgå visuel 

tælling af marsvin samt akustisk overvågning 

af den lyd, som marsvinene udsender for 

at orientere sig og fange fisk. Desuden undersøger 

vi effekten af støj fra platformene i 

forhold til havpattedyrenes tilstedeværelse. 

Det treårige program vil blive gennemført i 

samarbejde med Aarhus Universitet. 

I 2012 har Maersk Oil gennemført sin havbundsmonitering, 

hvor bundfauna og kemikalieindholdet 

i sedimentet undersøges. 

Siden 1989 er dette foretaget hvert tredje 

år. Resultaterne fra alle undersøgelserne 

sendes til Naturstyrelsen, som samler dem 

i en detaljeret database, der anvendes til at 

vurdere miljøtilstanden omkring platformene 

i havområderne. Dette er i tråd med, 

at Danmark skal vurdere miljøtilstanden 

med hensyn til biodiversitet, havbundens 

integritet og forurenende stoffer. 

15 

nyt ’Vurdering af Virkninger på 

Miljøet’ direktiv 

Ifølge lovgivningen skal vi hvert femte år lave 

en ’Vurdering af Virkninger på Miljøet’ (VVM) 

redegørelse af vores aktiviteter inklusiv de 

planlagte aktiviteter for de kommende fem år. 

I 2011 blev en ny bekendtgørelse udgivet, der 

foreskriver, at selvom aktiviteten allerede er 

beskrevet i den gældende VVM, skal der laves 

en miljøvurdering før projektstart for at opnå 

godkendelse af projektet fra myndighederne. 

Det betyder, at vi i øjeblikket er ved at udfærdige 

disse vurderinger for de planlagte efterforskningsbrønde. 

affald 

Maersk Oil betragter affald som en ressource. 

Vi opsamler det og bringer det til land. Kildesortering 

anvendes, og det tilstræbes at øge 

andelen af genbrug og forbrænding af affald 

samt nedbringe mængden af affald, der 

ender som deponi.

7 

n Gas (mil. tons olieækvivalent) 

n Olie (mil. tons) 

n Produceret vand (mil. tons) 

n Total væskeproduktion (gas, olie og vand i mil. tons) 

2008 

2009 

2010 

9,0 

12,5 

7,8 

11,6 

7,2 

10,6 

2011 

6,2 

9,8 

2012 

5,6 

9,1 

35,2 

34,2 

35,0 

34,2 

33,1 

53,6 

52,8 

50,2 

47,8 

56,7 

Figur 1: DUC’s produktion af gas, olie og vand i 

perioden 2008-2012. 

Miljødata 


I den danske del af Nordsøen er hovedparten af felterne modne. Det stiller 

specielle krav til både produktion og teknologi at operere sådanne felter. 

Produktion 

I modne felter ændres sammensætningen 

og mængden af den væskeproduktion, 

der hentes op fra undergrunden. Mængden 

af kulbrinter falder, mens mængden 

af vand stiger. 

Udviklingen i produktionen af kulbrinter 

samt mængden af vand produceret i 

perioden 2008 til 2012 er afbildet i figur 1. 

Ydermere ses også den totale væskeproduktion, 

der behandles på anlæggene.


Som det fremgår, er den totale væskeproduktion 

faldet siden 2008. Det samme er 

mængden af de salgsbare fraktioner olie og 

gas, mens andelen af produceret vand er 

steget. Således udgør mængden af vand nu 

69% af den totale væskeproduktion. 

Med felternes modning forventes denne 

udvikling at fortsætte. 

ressourceudnyttelse 

Naturgas: I 2012 producerede vi cirka 5,9 

milliarder kubikmeter (Nm3 ) naturgas. 90% 

af den totale mængde gas er via rørledninger 

eksporteret til land til salg, 9% er brugt som 

energikilde på platformene, og 1% er afbrændt 

(flaret). Afbrændingen af gas foregår af sikkerhedsmæssige 

årsager, men det er målet at 

begrænse den mest muligt. 

Indtil 2011 blev reinjektion af gas anvendt, 

hvis der var overskydende produktion. Den 

praksis er stoppet til fordel for salg. 

I figur 2 er udnyttelsen af produceret naturgas 

afbildet. 

Produceret vand: Når olie, gas og vand 

er separeret på platformene, bliver olien 

og gassen ledt til hvert deres system, 

og vandet behandles yderligere i vandbehandlingssystemer. 

Separationssystemet 

skal blandt andet medvirke til, at vandet 

bliver renset mest muligt for olie, før det 

igen ledes enten til havet eller tilbage til 

undergrunden ved reinjektion. Et typisk 

separationssystem består af flere dele, 

som regel separatorer, hydrocykloner og 

centrifuger. 

Det producerede vand bliver renset, hvad 

enten det ledes til havet eller reinjiceres. For 

at reducere miljøbelastningen ved udledning 

af olie til havet, ønskes så stor en del som 

muligt reinjiceret. For at reinjektion af produceret 

vand er mulig, er der en række faktorer, 

som spiller ind: 

17 

• Felternes individuelle fysiske egenskaber 

• Mængden af produceret vand 

• Indholdet af både naturligt forekommende 

komponenter og tilsatte komponenter i 

det producerede vand 

• Mulige rensningsmetoder for produceret 

vand 

n Salg – 90,0% 

n Energikilde – 9,0% 

n Flaring – 1,0% 

n Reinjektion – 0% 

Figur 2: Udnyttelse af produceret naturgas.


n Reinjiceret produceret vand (mil. m 3 ) 

n Udledt produceret vand (mil. m 3 ) 

2008 

2009 

2010 

2011 


7,9 

8,7 

9,3 

9,1 

8,7 

25,5 

23,9 

Figur 3: Mængden af produceret vand som blev udledt 

til havet eller reinjiceret i undergrunden i perioden 

2008-2012. 

24 

23,5 

22,9 

De steder, hvor reinjektion af det producerede 

vand ikke er mulig, udledes det til havet. 

Ca. 27% af det producerede vand reinjiceres 

i øjeblikket, mens resten udledes til havet. I 

figur 3 ses udviklingen i de årlige mængder 

af produceret vand. 

Udledninger til havet 

Olie i produceret vand: Hvert tredje år 

undersøges havbunden med henblik på, om 

Maersk Oils tilstedeværelse i Nordsøen har 

en væsentlig miljøpåvirkning. Ifølge undersøgelserne 

har de udledte olierester en minimal 

indflydelse på miljøet. Det afholder os 

dog ikke fra at have fokus på at gøre, hvad 

der er teknisk og operationelt muligt for at 

minimere mængden, der udledes. 

Den totale årlige mængde af olie i produceret 

vand udledt til havet opgjort i tons ses i 

figur 4. I årene mellem 2008 og 2012 er mængden 

af udledt olie reduceret med over 60%. 

Figur 5 viser den årlige, gennemsnitlige koncentration 

af olie i det producerede vand i 

milligram pr. liter (mg/l). 

Der foretages dagligt målinger af oliekoncentrationen 

i det udledte producerede vand i 

henhold til vilkårene i udledningstilladelsen, 

og der foregår løbende procesoptimering af 

rensningsprocesserne. Vi holder os inden 

for OSPARs grænseværdi på 30 mg/l som 

månedsgennemsnit på felter, der har udledt 

over 2 tons olie i den seneste 12 måneders 

periode. I 2012 nåede vi målet, og vi stræber 

efter fortsat at opfylde dette mål på samtlige 

udledningspunkter på samtlige platforme. 

Det gør vi med løbende optimering af processerne 

og planlægning af produktionen. 

OSPAR har defineret metoden, der skal anvendes 

til at bestemme koncentrationen af 

dispergeret olie i vand. Det kræver et apparatur 

(gaschromatograf), som imidlertid er 

vurderet til at være for følsomt til et industri-


laboratorium offshore. Derfor anvendes et 

andet apparatur (Wilks Infracal) baseret på 

et andet måleprincip. 

Maersk Oil anvender korrelationerne mellem 

de to metoder til udregning af oliekoncentrationen 

efter ISO-metoden. Korrelationerne 

meddeles Miljøstyrelsen. Til fremstilling af 

standarder til korrelationerne anvendes et 

certificeret og akkrediteret laboratorium i 

Danmark. I henhold til vores udledningstilladelser 

skal dette arbejde udføres hvert 

kvartal. 

Kemikalier: For Maersk Oil er det med den 

nuværende teknologi ikke muligt at bore eller 

stimulere en brønd til optimal produktion 

uden brug af kemikalier. Kemikalierne anvendes 

til flere formål i forbindelse med produktion, 

vedligehold, miljø og sikkerhed. 

Kemikalier anvendes i separationsprocessen, 

når olie, gas og vand skal adskilles. Kemikalier 

n Total mængde af udledt olie (tons) 

2008 

2009 

2010 

2011 


114 

155 

203 

320 

336 

Figur 4: Total årlig mængde af olie udledt med 

produceret vand i perioden 2008-2012. 

n Oliekoncentration (mg/l) 

2008 

2009 

2010 

2011 

2011 

4,8 

6,2 

8,4 

13,1 

13,3 

Figur 5: Årlig gennemsnitlig koncentration af olie i 

udledt produceret vand i perioden 2008-2012. 

19

20 Miljøstatusrapport 2012


anvendes ligeledes, når olien og gassen gennem 

rørledninger transporteres til land samt 

til at beskytte offshorefaciliteterne mod 

rust. Bakteriel vækst fjernes enten mekanisk 

eller ved hjælp af kemikalier. 

Offshorekemikalier, der anvendes og udledes 

under normal operation, er underlagt 

udledningstilladelsen udstedt af Miljøstyrelsen. 

Årligt rapporteres både anvendelse og udledning 

af disse kemikalier til myndighederne. 

Hvis nye kemikalier ønskes testet eller 

taget i fast anvendelse i vores drift, fremsendes 

en ansøgning til Miljøstyrelsen, som 

tager stilling til, om det nye kemikalie kan 

anvendes. 

Inden vi tager kemikalier i brug, skal de evalueres 

i forhold til myndighedernes retningslinjer. 

De enkelte komponenter i et kemikalie 

evalueres særskilt, og det afgøres, om komponenten 

er bioakkumulerende, langsomt 

nedbrydelig og/eller giftig. 

keMIkalIer 

Oslo-Paris Konventionens (OSPAR) retningslinjer for miljøvurdering af offshore kemikalier 

følges. Kemikalier kategoriseres som enten sorte, røde, gule eller grønne. 

Sorte kemikalier: Kemikalier, der indeholder en eller flere komponenter, som er registreret på 

OSPARs “List of Chemicals for Priority Action”. Ifølge OSPARs anbefalinger burde disse kemikalier 

være udfaset 1. januar 2006. Maersk Oil har ikke anvendt sorte kemikalier siden 2005. 

røde kemikalier: Kemikalier, der indeholder en eller flere komponenter, som kan være bioakku- 

mulerende (har potentiale til at ophobes i levende organismer), giftige og/eller langsomt 

nedbrydelige. Ifølge OSPARs anbefalinger skal udledning af disse være ophørt 1. januar 2017. 

I Maersk Oil har vi de seneste år arbejdet på at udfase alle røde kemikalier. I 2012 var udledning 

af røde kemikalier minimal. Siden 2008 har vi kun udledt røde kemikalier, hvis der var 

væsentlige tekniske, sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager til det. I 2013 forudses 

ikke udledning af røde kemikalier. 

gule kemikalier: Kemikalier, som hverken er røde eller grønne, kaldes gule kemikalier. 

grønne kemikalier: Kemikalier, som kun består af ikke-miljøskadelige komponenter regi- 

streret på OSPARs PLONOR liste (Pose Little or No Risk to the environment). 

21


n Grønne kemikalier (tons) 

n Gule kemikalier (tons) 

n Røde kemikalier (tons) 

2008 

152 

2009 

2 

2010 

1.599 

12 

2011 

7 


6.678 

6.568 

5.752 

5.982 

0,001 1) 

10.936 

11.651 

14.483 

25.012 

31.030 

Figur 6: Den samlede mængde udledte komponenter 

kategoriseret som henholdsvis gule, grønne og røde i 


1) 1 kilo røde komponenter fra cement anvendt til 

et specialjob godkendt af Miljøstyrelsen. 

Røde kemikalier er kategoriseret som potentielt 

farlige for miljøet, hvis de udledes til 

havet. Den reelle indvirkning på miljøet afhænger 

dog af, hvilken mængde der udledes. 

I 2010 udledte vi cirka 12 tons røde kemikalier 

til havet, overvejende resin coated sand 

anvendt til stimulering. I 2011 blev der udledt 

7,5 tons røde kemikalier. I 2012 blev der udledt 

1 kilo røde komponenter fra cement. 

Dermed nåede vi næsten målet. 

Vi har i de senere år reduceret både brugen 

og udledningen af røde kemikalier ved substitution, 

hvor det har været teknisk muligt


og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Målsætningen 

er helt at undgå udledning af røde 

kemikalier, således at påvirkningen af miljøet 

reduceres til et minimum. Figur 6 viser udledning 

af kemikalier til havet i 2012. 

Mængden af udledte kemikalier afhænger 

af antallet af borede brønde og stimulering 

af disse i løbet af året. Boreaktiviteten kan 

variere fra et år til et andet. 

I 2012 er der anvendt omtrent samme mængde 

kemikalier som i 2011, men niveauet af udledte 

komponenter er faldet. 

Vi foretager også kontinuerligt en vurdering af 

brugen af både de grønne og gule kemikalier. 

I længere tid har det været diskuteret, hvilken 

indflydelse mængden af og farven på kemikalierne 

har på miljøet. I løbet af 2013 påbegynder 

Maersk Oil en afklaring af dette spørgsmål 

ved hjælp af værktøjet Risk Based Approach 

(RBA), som OSPAR har indført. 

På figur 7 ses det, at grønne komponenter 

udgjorde 66% af den totale mængde af udledte 

kemikalier i 2012, gule udgjorde godt 

33%, mens udledningen af røde kemikalier 

var blot 0,000006%. 

andre udledninger til havet: Når en brønd 

bores, anvendes der boremudder. Det har 

flere funktioner og skal blandt andet: 

• Sikre, at der ikke sker ukontrolleret frigivelse 

af kulbrinter fra brønden (blow-out) 

• Fungere som smøremiddel for borestrengen 

• Opbygge en membran, som sikrer, at borevæsken 

ikke forsvinder ud i reservoiret 

• Sikre en forsvarlig operation blandt andet 

ved at køle borekronen 

Maersk Oil anvender primært vandbaseret 

boremudder, hvor basen er vand tilsat salt, 

glykol og kemikalier, når der bores brønde. 

I overensstemmelse med gældende tilladelser 

og retningslinjer bliver det vandbaserede 

boremudder efter brug udledt i havet. 

n Grønne kemikalier – 66,076% 

n Gule kemikalier – 33,923% 

n Røde kemikalier – 0,000006% 

Figur 7: Den procentvise fordeling af udledte kemikalier 

kategoriseret som henholdsvis grønne, gule 

og røde i 2012. 

23 

I forbindelse med udledningen af boremudder 

udledes også borespåner. Borespåner er 

rester af den formation, der er blevet udboret. 

Mængden af udledt boremudder og borespåner 

afhænger af antallet af borede 

brønde pr. år samt længden af disse.


n Vandbaseret boremudder (1.000 m 3 ) 

n Borespåner (1.000 m 3 ) 

2008 

7,1 

2009 

5,34 

2010 

2,02 

2011 

3,0 


2,0 

25,7 

27,6 

42,1 

63,1 

73,0 

Antal 

borede 

brønde 

Figur 8: Mængden af vandbaseret boremudder og 

tilhørende borespåner udledt til havet i forbindelse 

med DUC’s boreaktiviteter i perioden 2008-2012. 

18 

12 

5 

4 

4 

Figur 8 viser mængden af udledt vand- 

baseret boremudder og borespåner samt 

antallet af borede brønde. 

Boremudder og borespåner fra det vandbaserede 

boremudder kan indeholde spor af 

olie fra reservoirdelen af feltet. Vi overvåger 

derfor nøje koncentrationen af olie for at 

sikre, at den gennemsnitlige koncentration i 

mudderet eller borespånerne ikke overstiger 

2%. Hvis det gennemsnitlige olieindhold 

overstiger 2%, sendes mudder og spåner til 

land, hvor det bliver behandlet og bortskaffet. 

Den gennemsnitlige oliekoncentration i udledt 

boremudder og borespåner fra reservoirsektionen 

i 2012 var mindre end 1%. Det 

svarer til en udledning på ca. 3,77 m3 olie 

pr. boret 1.000 meter, hvilket er væsentligt 

mindre end i 2011. 

Utilsigtede udledninger: Det er Maersk Oils 

målsætning at undgå alle utilsigtede udled- 

ninger af olie og kemikalier til havet. Alligevel 

kan der af og til observeres en tynd oliefilm 

på havoverfladen i nærheden af platformene. 

Oliefilmen kan være dannet af olie fra det 

producerede vand, selv når restolieindholdet 

er inden for myndighedernes retningslinjer. 

Det er også muligt, at filmen stammer fra en 

utilsigtet udledning som resultat af lækager 

eller overløb fra drænvandssystemet. 

En utilsigtet udledning er defineret som et 

spild. Spild er hverken ønsket eller tilladt, 

selvom mængden af det spildte er lille. 

Maersk Oil indførte ’nul tolerance’ i 2011, 

hvilket betyder, at alle spild af både olie og 

kemikalier skal rapporteres. 

Således skete der en stigning i antallet af spild, 

der blev rapporteret i 2011. En stigning der 

fortsatte i 2012. Dog er mængden, udledt med 

spild, reduceret. Maersk Oils miljøhandlingsplan 

for 2013 har fokus på både reduktion af 

antal spild og volumen af hvert enkelt spild.


25


n Utilsigtede spild af olie (tons) 

n Utilsigtede spild af olie (antal) 

2008 

2,5 

2009 

3,1 

2010 

1,3 

2011 

1,4 


1,1 

15 

22 

30 

Figur 9: Total årlig mængde af utilsigtede oliespild i 


31 

37


Den årlige samlede volumen af utilsigtede 

olieudledninger er vist i figur 9. 

luftemissioner 

Installationerne i den danske del af Nordsøen 

har brug for energi til at drive processerne. 

Energien kommer fra fossile brændstoffer. 

Endvidere sker der flaring. Begge 

dele medfører emissioner til atmosfæren. 

Emissionerne, der genereres fra operationen 

i Nordsøen, er følgende: 

• Kultveilte (CO ) 2 

• Nitrogen oxid (NO ) x 

• Metan (CH ) 4 

• Andre volatile organiske forbindelser 

(nmVOC) 

• Svovloxid (SO ) x 

CO 2 

Emission af CO 2 stammer primært fra flaring 

og forbrænding af gas i turbiner og er underlagt 

det nationale kvotesystem. Den totale 

CO -emission fra offshoreaktiviteterne kan 

2 

ses i figur 10. 

Opgørelsen er opdelt i to dele: en kvote- og 

ikke-kvotebelagt emission. 

Den kvotebelagte emission stammer fra 

flaring og fra drift af motorer og gasturbiner. 

Den ikke-kvotebelagte CO -emission stam- 

2 

mer fra afbrænding af diesel fra standby- og 

forsyningsbåde, mobile rigge samt enkelte 

mindre satellitplatforme. 

I løbet af de seneste fem år har den kvotebelagte 

emission været faldende, mens den 

ikke-kvotebelagte emission er nogenlunde 

stabil. Vi har til stadighed fokus på mængden 

af afbrændt gas og søger at reducere 

denne så meget som muligt. 

Produktionen bliver mere energikrævende, 

jo mere modne felterne er. Det er derfor forventeligt, 

at den totale CO -emission vil stige. 

2 

n CO 2 -emission. Kvotebelagt 

n CO 2 -emission. Ikke-kvotebelagt 

2008 

0,08 

2009 

0,08 

2010 

0,08 

2011 

0,07 


0,09 

1,55 

1,46 

1,45 

1,40 

1,74 

Figur 10: Den totale årlige CO 2 -emission fra DUC’s 

anlæg i Nordsøen i perioden 2008–2012 bestemt af 

det nationale CO 2 -kvotesystem, opgjort på både 

kvotebelagte samt ikke-kvotebelagte emissioner. 

27


n Gasbrændsel (produktionsplatforme) – 87,8% 

n Gasafbrænding (flaring) – 11,5% 

n Dieselforbrænding (produktionsplatforme) – 0,7% 

Figur 11: CO 2 -emission fra DUC’s offshoreanlæg i 2012. 

Maersk Oil har imidlertid formået at holde 

emissionen på et stabilt niveau, primært 

fordi der til stadighed er fokus på en energieffektiv 

operation. Endvidere har Maersk Oil 

et energiledelsessystem, som i løbet af 2013 

bliver certificeret. Disse tiltag har tilsam- 

men gjort, at vi i løbet af de seneste år har 

reduceret CO -emissionen markant. 

2 

I 2012 er gasforbrænding faldet med næsten 

4% i forhold til 2011. 

Sammensætningen af CO -emissioner i 2012 

2 

kan ses i figur 11. 

Fra de modne felter falder produktionen af 

olie og gas. I takt hermed stiger mængden 

af produceret vand. Det er derfor formålstjenligt 

at opgøre CO -emissioner både i 

2 

forhold til mængden af produceret olie og 

gas og i forhold til den totale væskeproduktion. 

Dette fremgår af figur 12. 

Henover årene har der været en stigning i 

CO -emission pr. produceret enhed af kul- 

2 

brinter. Figur 12 viser også, at hvis man tager 

stigningen i mængden af produceret vand i 

betragtning, er der en stabil CO -emission 

2 

pr. enhed af væskeproduktionen. 

Andre emissioner til atmosfæren: Andre 

emissioner, der udledes fra vores offshore 

aktiviteter, er NO , SO , CH og nmVOC. 

x x 4 

NO og SO emissioner stammer typisk fra 

x x 

energiforbrug af fossile brændstoffer og sikkerhedsafbrænding 

af gas. NO og SO kan, 

x x 

afhængig af de atmosfæriske og klimatiske 

betingelser, bidrage til dannelsen af såkaldt 

syreregn, som er regnvand med en lav 

pH-værd. 

NO emissionen fra de største turbiner har 

x 

siden 2010 været afgiftsbelagt. Medio 2012 

er afgiften forhøjet fra 5,25 kr/kg til 25 kr/kg. 

Fra 2012 inkluderer NO udledningen forsy- 

x 

nings- og standbyskibes anvendelse af 

diesel samt helifuel. Uden disse bidrag er 

NO udledningen 4.497 tons NO . 

x x 

De 68% af VOC, som frigives, stammer fra 

sikkerhedsventilering af gasser. For at eliminere 

risikoen for eksplosioner bruges 

naturgas til at opretholde trykket og iltfrie


forhold på produktionsanlæggene. En del 

af gassen udledes direkte til atmosfæren 

gennem trykaflastningssystemet uden at 

blive forbrændt. Dette benævnes kold vent. 

Derudover vil der være en mindre afgasning 

fra diesel. 

Den resterende del af udledningen skyldes 

ufuldstændig forbrænding af brændstof i 

motorer, gasturbiner eller ved flaring. 

VOC opgøres normalt som henholdsvis CH 4 

og nmVOC. Begge grupper betragtes som 

n CO 2 -emission per producerede kulbrinter 

n CO 2 -emission per produceret væske 

2008 

2009 

2010 

2011 


31 

29 

28 

29 

29 

Figur 12: CO 2 -emission per producerede kulbrinter 

(tons/1.000 tons olieækvivalent) og CO 2 -emission pr. 

produceret væske (tons/1.000 tons olieækvivalent og 

produceret vand) i 2008-2012. 

81 

80 

82 

90 

95 

29


n NO x (tons) 

n CH 4 (tons) 

n nmVOC (tons) 

n SO x (tons) 

2008 

1.203 

86 

2009 

740 

48 

2010 

652 

43 

2011 

358 

50 


1.139* 

68* 

2.623 

2.312 

2.599 

4.265 

3.717* 

5.708 

5.414 

6.381* 

8.468 

8.069 

Figur 13: Årlige emissioner af NO , CH , nmVOC og SO x 4 x 

i perioden 2008–2012. 

* Fra 2012 er der ændret beregningsmetode. 

drivhusgasser, hvor CH 4 er beregnet til et 

100-års GWP (Global Warming Potential) på 

over 20. 

I 2012 er der for begge stoffer sket en stigning. 

Dette skyldes primært, at emissionerne fra 

ufuldstændig forbrænding i flare nu medtages 

jf. Maersk Oil’s HSE1 standard (udgør 

1.292 tons VOC). Desuden anvendes der på 

nogle platforme fuelgas til at opnå iltfrie 

forhold i tanke til olie eller vand. Beregningsteknikken 

til fastlæggelse af emissioner har 

med en forbedret detaljeringsgrad betydet 

en ændret fordeling imellem nmVOC og CH . 4 

De totale emissioner af NO , SO , CH og 

x x 4 

nmVOC er vist i figur 13. 

Emissionen af SO er steget i 2012. Som be- 

x 

skrevet ovenfor betyder den nye HSE standard, 

at helifuel, udgørende 25 tons, skal 

1 HSE: Health, Safety & Environment.


indgå i emissionsberegningerne. Det gør, 

at den samlede SO emission i 2012 bliver 

x 

højere end i 2011. Vi anvender diesel med 

lave svovlkoncentrationer (


n Genbrug (%) 

n Forbrænding (%) 

n Deponering (%) 

2008 

1 

2009 

2 

2010 

1 

2011 

1 


1 

37 

38 

40 

44 

43 

55 

56 

62 

60 

59 

Figur 15: Andelen af genbrugt, forbrændt og 

deponeret affald fra DUC’s offshore aktiviteter 

i perioden 2008-2012. 

fraktionssorteret offshore til en vis grad og 

transporteres derefter til land. Her bliver det 

yderligere sorteret og derefter genbrugt, 

brændt eller deponeret. Affaldshåndtering 

og registrering af de forskellige affaldstyper 

sker i henhold til gældende lovgivning. 

Fordelingen mellem genbrug og forbrændt 

affald er ændret i 2012. Således er 56% af 

det indsamlede affald genbrugt, mens 43% 

er forbrændt. 

Den sidste mulighed for at afsætte affald er 

deponi. Det affald, som ender på deponi, er 

typisk svejseslagger, imprægneret træ, gipsplader 

og isoleringsmateriale. Der er på nuværende 

tidspunkt ikke anden behandlingsmetode, 

men vi ser løbende på nye muligheder 

for at reducere mængden af affald, der ender 

på deponi. Også i 2012 lå andelen under 1%. 

Andelen af henholdsvis genbrugt, forbrændt 

og deponeret affald er vist i figur 15. 

n Genbrug – 56,3% 

n Forbrænding – 43,1% 

n Deponering – 0,6% 

Figur 16: Andel i procent af genbrugt, forbrændt og 

deponeret affald fra DUC’s offshore aktiviteter i 2012. 

33 

I 2012 var 50% af det indsamlede affald 

ikke-farligt affald. Dette er en stigning på 5% 

i forhold til 2011. Fordelingen i 2012 er vist 

særskilt i figur 16.

8 

Miljømålsætninger for 2013 

Maersk Oil arbejder til stadighed på at eliminere eller minimere emissioner, 

udledninger af olie og kemikalier og mængden af affald fra efterforsknings- 

og produktionsaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. 

Maersk Oil har et konstruktivt samarbejde 

med Miljøstyrelsen om miljøpåvirkninger, 

Energistyrelsen om energieffektivitet og 

Naturstyrelsen om miljøpåvirkningen af 

havbunden omkring platformene. 

For 2013 er følgende specifikke målsætninger 

fastsat: 

• Miljøledelse: Igangsætte forberedelserne 

for at opnå recertificering ultimo 2013. 

• Miljøledelse: Fortsætte med at opstille 

mål og lave handlingsplaner i forbindelse 

med miljøledelsessystemet. Handlings- 

planerne er en hjælp til kontinuerlige forbedringer. 

• Miljøledelse: Starte arbejdet med Risk 

Based Approach og implementere det i 

miljøledelsessystemet. Denne proces vil 

bidrage til forståelsen af miljømæssige risici, 

der er forbundet med udledninger og sikre, 

at vi prioriterer reduktionen i områder med 

den højeste risiko. 

• Olie i produceret vand: Opretholde et 

månedligt gennemsnit på mindre end 30 mg/l 

pr. udledningssted og et årligt gennemsnit 

på mindre end 8 mg/l for alle installationer, 


selvom der forventes en højere belastning 

på vandbehandlingsanlæggene. Desuden 

fortsætter vi med at undersøge ny teknologi 

efterhånden, som den bliver tilgængelig og 

kommerciel bæredygtig. 

• Olie i produceret vand: Fortsætte undersøgelser 

af muligheder for injektion af renset 

produceret vand i andre undergrundsformationer 

på en teknisk og økonomisk bæredygtig 

måde. 

• Olie- og kemikaliespild: Fortsætte 

bestræbelser på at reducere alle utilsigtede 

udledninger af olie og kemikalier med det formål 

helt at undgå dem. Særligt i 2013 er målet 

at opnå færre end to spild, der er større end 

1 tønde2 og en samlet udledningsmængde i 

havet på mindre end 1 m3 . 

• Boreaktiviteter: Fortsætte med at identificere, 

vurdere og implementere bæredygtige 

2 1 tønde svarer til 159 liter olie.


metoder til adskillelse af olie fra både vandbaseret 

mudder og borespåner på en sikker 

og miljørigtig måde. 

• Boreaktiviteter: Fortsætte evaluering af 

løsninger der sikrer en reduktion af mængden 

af borespåner fra oliebaseret mudder. 

• Boreaktiviteter: Anvende den vellykkede 

implementering af lavt faststof og syre opløselig 

vandbaseret mudder for at minimere 

udledningen af vandbaseret borevæske 

(VBM) og sikre en mere effektiv stimuleringsproces. 

• Boreaktiviteter: Lade leverandørers miljøbevidsthed 

og -arbejde indgå som kriterier, 

når leverandører udvælges 

• Kemikalier: Afslutte implementeringen 

af et nyt system til rapportering og evaluering 

af forbrug og udledninger fra vores 

aktiviteter samt udbygge systemet til også 

at omhandle andre dele af processerne off- 

shore, der har en miljøpåvirkning som f.eks. 

affald og emissioner. 

• Kemikalier: Fortsætte arbejdet med 

reduktion af udledning af kemikalier, hvor 

brug af alternative metoder eller kemikalier, 

der udgør en mindre miljømæssig risiko, kan 

introduceres. 

• Kemikalier: Udvide evalueringen af de miljømæssige 

virkninger fra kemikalier til også at 

omfatte dem, som anvendes i lukkede systemer, 

der kræver regelmæssig påfyldning. 

• nmVOC: Fortsætte bestræbelserne på 

at reducere emissionerne og derved bidrage 

til de planlagte danske reduktioner under 

NEC-direktivet 3 . 

• CO : Sikre at aftalen med Energistyrelsen 

2 

om energieffektivitet og reduktionsmål 

overholdes. 

• CO : Sikre at energiledelse bliver en del 

2 

af miljøledelsessystemet og certificeres 

sammen med dette ved recertificeringen 

ultimo 2013. 

• Freon 22: Videreføre arbejdet med at 

udfase freon 22 ultimo 2013. 

• Affald: Arbejde på at øge andelen af 

genbrugt og forbrændt affald. Specielt for 

2013 er målet en andel på over 98% af det 

samlede genbrugte og forbrændte affald. 

3 EU’s nationale direktiv for emissionsloft. 

35

DUC 

i Nordsøen 

Dagmar 

Rolf 

Olie/kondensat 

Gas 

Vand 

Gas/Olie/Vand 

F 

Tyra Vest 

Gorm 

Valdemar 

Roar 

For yderligere information, spørgsmål eller 

kommentarer til rapporten kontakt venligst: 

Maersk Oil 

Esplanaden 50, 1263 København K 

environment@maerskoil.com 

Tlf. 3363 4000 

www.maerskoil.com 

Svend 

Lulita 

Harald 

Skjold 

Tyra Øst 

Kraka 

Halfdan 

Tyra Sydøst 

Dan 

D 

Regnar

MILJØSTATUSRAPPORT 2012 - Maersk Oil

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?