75 års Jubilæumsskrift, del 2 (pdf) - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Fra drengekamp ved ungdomsstævne
1971, mellem Sjælland og
København
1970 – 1979
Motion – det nye statussymbol
Der har igennem rigtig mange år, med korte mellemrum,
været sat fokus på vigtigheden af at motionere. Der har for
nylig været kampagner med ”4 timer om ugen”, ”en halv
time om dagen” og det nyeste i 2003 omkring ”Motion på
recept”. Helt tilbage i 1970 forsøgte DAI-bladets redaktion
at få læserne til at indse alvoren i, at over 50 % af dødsfaldene
i Danmark på dette tidspunkt skyldes hjertekarsygdomme
og, at den fysisk aktive ikke så hyppigt rammes
af en blodprop i hjertet som den stillesiddende
kontormand. Desuden forebygger motion ryglidelser og
slidgigt, øger arbejdsevnen, øger velværet, hæmmer alderdomsprocessen,
etc. Hvad var så vejen frem ifølge redaktionens
mening. Jo, det var såmænd, at gøre motion til et
statussymbol.
Hapoel Games i Israel
At få lov at deltage i det israelske arbejderidrætsforbund
HAPOEL’s stort anlagte Hapoel Games, stod for mange i DAI
som den absolutte ’creme’ for en aktiv idrætsudøver, og for
sin sags skyld også for enhver leder i DAI. I 1971 afholdes
de 9. Hapoel Games og DAI tog den 28. april til Israel med
et herre- og et damehold i håndbold. Det stærke israelske
fagforbund Histadrut (svarene til det danske LO) stod bag
Hapoel og Hapoel Games og legene havde befolkningens
store bevågenhed. Åbningsceremonien blev således overværet
af 50.000 tilskuere og heriblandt Israels daværende
præsident Zalman Shazar. Alle deltagere havde fornemmelsen
af, at man var med ved de olympiske lege. Der var hen
ved 1.000 udenlandske deltagere, der sammen med de
hjemlige deltagere marcherede ind på stadion under præsentation
fra højtalerne. Der kunne spores et vis portion
gåsehud hos deltagerne, og selv de mest svajryggede fik
rettet kroppen ud med en vis stolthed over at være med,
selvom man ikke tilhørte den hjemlige danske elite. Og så
gik damerne fra DAI tilmed hen og vandt guld og herrerne
tog til af bronzemedaljerne. Alle deltagerne fik også en
uforglemmelig turistoplevelse med sig hjem, idet værterne
havde arrangeret guidede ture til stort set alle historisk
kendte steder i landet.
Ved de kommende Hapoel Games fik flere idrætsgrene i DAI
mulighed for at deltage, og allerede i 1975 tog DAI af sted
med aktive idrætsfolk i atletik, håndbold og bordtennis.
Sommerhåndbolden er ved at uddø
En meget lang tradition med udendørs sommerhåndbold ser
ud til at være på kraftig retur i starten af 1970’erne. Fra at
have afviklet 467 kampe i sommeren 1970 i Københavnskredsens
sommerturnering, var der tegn på en faldende
interesse de kommende år. DAI’s sommerturneringer i provinsen
ser ud til at være stoppet på dette tidspunkt. Noget
tydede på, at en meget stor vinterturnering mættede spillerne
og, at nogle håndboldspillere hellere ville spille fodbold
om sommeren. En hel anden faktor for den dalende
interesse kunne være den, at mere fritid og større velstand
i starten af 70’erne gav danskerne mulighed for at købe bil
og sommerhuse, der jo også kræver tid at udnytte.
19

Jørgen Møller
Annonce i DAI-bladet 1975
DAI’s udvalgte hold i bordtennis,
på tur til Belgien 1971
Forside DAI-bladet juni 1973.
Tekst: Med så megen ynde er det
ikke underligt at tennis og badminton
får flere og flere tilhængere
DAI ansætter sin første konsulent i 1973
Efter flere års forgæves forsøg på at opnå tilskud fra Undervisningsministeriet
lykkedes det endeligt i 1973 at modtage
en bevilling fra ministeriet, der gjorde det muligt at
ansætte Jørgen Møller som DAI’s første konsulent. Som
hovedarbejdsområde skulle han arbejde med tilrettelæggelse
af DAI’s instruktions- og lederkurser samt yde bistand til
kredsenes idrætsudvalg ved tilrettelæggelse af idræts- og
ungdomsarbejde. Jørgen var ansat som konsulent i DAI
frem til 1985, hvor han overgik til at være daglig leder af
Foreningen til fremme af Motions- og Idrætstilbud i dagtimerne
(FMI).
Puslingemesterskaber for første gang i 1975
I 1975 lagde Støvringhallen i Nordjylland faciliteter til forbundsmesterskaber
i håndbold for puslinge. Det var første
gang i DAI’s historie, og tilmed også i DIF’s historie, at der
blev afviklet mesterskaber for puslinge. Mesterskaberne
havde forinden været genstand for store diskussioner i
DAI’s hovedbestyrelse, men beslutningen om at gennemføre
mesterskaber synes efter mesterskabernes afholdelse for
værende rigtig. Jyllands-kredsen fik lavet et flot arrangement,
og der var hold med fra alle fire kredse. AIK Odense
vandt mesterskaberne for puslinge foran IF 44, Brønderslev
og Slagelse. Hos småpigerne vandt Marievang IF foran IK
Frem, AIA Odense og IF 44.
Fortsat medlemsfremgang i 1975
”Men det begav sig i de dage, at en befaling udgivet fra
kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal…” –
eller sagt på en anden måde: DIF ønsker oplysning om
medlemstal i specialforbundene. En årlig tilbagevendende
begivenhed og i 1975 viste optællingen en fortsat pæn
medlemsfremgang hos DAI. DAI havde i alt 269 foreninger
fordelt med 164 i Københavns-kredsen, 23 i Sjællandskredsen,
30 i Fyns-kredsen og 52 i Jyllands-kredsen. Og de i alt
66.478 medlemmer fordeler sig på 27.602 i København,
6.141 på Sjælland, 15.262 på Fyn og 17.473 i Jylland.
Æren for en fortsat medlemsfremgang blev tilskrevet faktorer
såsom leder- og instruktøruddannelser, rimelige turneringsafgifter
og holdningen til konkurrenceræset. De store
veletablerede foreninger, som også var medlem af andre
specialforbund, så i DAI gode muligheder for deres motionister
og ”trimmere” at deltage i konkurrence med andre på
et mere jordnært niveau og så lige sidegevinsten i form af
forbundsmesterskaber og udtagelse til udvalgte forbundshold.
For de små foreninger betød en optagelse i DAI mulighed
for at deltage i turneringer m.m., hvorved de kunne
udvide deres medlemskreds og aktivitetsområde – uden
større økonomisk belastning.
Kredskampe
I mange år var der stor prestige i at vinde de såkaldte
kredsmesterskaber, der hvert år blev afholdt med deltagelse
af udvalgte hold fra hver af de fire kredse. Ofte udgjorde
kredskampene også muligheden for at udtage spillere til
forbundsholdene, hvilket absolut ikke gjorde dem mindre
væsentlige.
Fornyelse af formålsparagraf og kongres
I 1978 barslede et strukturudvalg med en gennemgribende
20

BIF får overrakt dommerklubbens
fairplay pokal i 1976
Dommerne ved CSIT mesterskaber
i håndbold 1979 i Odense.
Fra venstre: ”Skriver”, Svend Anton
Nielsen, Ole Klokker og ”Kuglelynet”
ændring af DAI’s vedtægter. Udvalget havde bl.a. kastet sig
ud i den vanskelige og ansvarstunge opgave at komme med
forslag til fornyelse af DAI’s formålsparagraf. Nu er sådan
en paragraf ikke noget man ændrer hvert andet år – den
havde egentlige overlevet rigtigt mange år – så alene ordvalget
var vanskeligt. Der var ingen tvivl om, at formålet
fortsat skulle være at dyrke idræt. I den gældende formålsparagraf
stod der, at ” DAI skal samle alle i by og på land til
aktiv idræt og virke for den fysiske og åndelige kulturs
vækst”. I det nye forslag var det DAI’s fornemste opgave
”at virke for at udbrede amatøridrætten og give den de
bedste betingelser overalt i landet”.
Den ny formålsparagraf fandt nåde hos kongressen og blev
vedtaget uden de store sværdslag.
Udvalget havde også vurderet spørgsmålet, om man som
alternativ til kongressen skulle vælge en eller anden form
for repræsentantskabsmøde. Man kom dog frem til, at det
var en god idé at bevare kongressens demokratiske karakter,
målt ved, at alle klubber har ret til at deltage i forbundets
øverste myndighed. Denne form for absolut direkte
demokrati er bevaret frem til i dag. Det blev tilmed besluttet
at udvide kongressen fra en til to dage og med udvidet
adgang for foreningernes repræsentanter for deltagelse i
indbyggede møder for de landsdækkende idrætsgrene.
DAI fylder 50 år
Hvis man tager et blik på forbundets kalender for 1979, vil
man kunne konstatere et rigt udvalg af forbundsmesterskaber
og internationale arrangementer. For såvel senior som
ungdom blev der gennemført mesterskaber i atletik, badminton,
bordtennis, fodbold og håndbold.
1979 var året, hvor DAI kunne fejre sine første 50 leveår,
hvilket bl.a. blev markeret med et værtskab for det internationale
arbejderidrætsforbund CSIT’s mesterskaber i håndbold
(med kampe rundt omkring i landet og med finaler i
Odense), et multistævne i København, et internationalt elite-atletikstævne
i Aalborg. Der blev også plads til deltagelse
i Hapoel Games i Israel med idrætsfolk fra atletik, bordtennis,
håndbold og tennis og afholdelse af en international
ungdomsidrætslejr i Fakse, besøg af fodbold- og badmintonungdom
fra Finland samt en lang række udvekslinger
med det østtyske forbund DTSB.
Lommepenge til forhandling med DDR
Fastsættelse af lommepenge var et centralt og vigtigt emne,
når DAI mødtes med det østtyskforbund DTSB for at
lave bilaterale udvekslingsaftaler. Det forholdt sig jo således,
at det ikke var lovligt at indføre østtyske mark ved
indrejse til DDR, og omvendt rådede østtyskere ikke over
danske kroner. Så for at idrætsudøvere og ledere havde
mulighed for at købe lidt, når de var udenlands, blev det
hver gang aftalt, hvor meget værterne skulle udbetale i
lommepenge. For året 1979 blev beløbene fastsat til 10,00
mark i DDR og 25,00 kr. i Danmark pr. person pr. dag. De
10 mark rakte rimeligt langt i DDR, mens de 25 kr. hurtigt
var brugt i Danmark. Men det gav ikke anledning til utilfredshed.
Det var dog ikke altid tilfældet, at alle de udbetalte
lommepenge til de østtyske ledere nåede frem til de enkelte
idrætsfolk.
21

Turn-und Sportfest i Leipzig 1987
Fra DAI’s første forsøgsprojekt
med idræt i dagtimerne i Odense
1983
Lederne på Fuglsølejren 1981,
vinder den traditionelle fodboldkamp
Udveksling af eksperter med DDR
Ud over aftale om lommepenge og idrætsudvekslinger blev
der også truffet aftale om udveksling af eksperter. Disse
aftaler havde størst betydning for DAI, der ofte fik besøg af
virkelige kapaciteter i form af trænere og instruktører, der
virkede på eliteplan i DDR. Mange udøvere i DAI og også i
andre specialforbund (her måske i særdeleshed Dansk Atletik
Forbund) havde igennem mange år stort udbytte af de
aftaler, DAI havde mulighed for indgå. Eksempelvis i 1979
havde DAI besøg af instruktører til fortsættelseskurser i
fodbold og håndbold.
Studiebesøg i DDR
Det østtyske idrætsforbund var i det hele taget meget åbent
overfor at vise sit land og i særdeleshed sit idrætsarbejde. I
løbet af 1980’erne blev der således arrangeret en række
studiebesøg, hvor ledere fra DAI besøgte DDR og idrætsforbundet
DTSB. Det var i sagens natur spændende at få mulighed
for at komme så tæt på et meget fremmedartet
idrætsarbejde og i det hele taget komme bag ’jerntæppet’
og så endda ofte på V.I.P. plan. DAI’s repræsentanter fik
vist områder, der ikke var forbeholdt alle og enhver at se
og høre om. Men naturligvis med den forsigtighed, at alle
døre ikke stod åbne og, at alle spørgsmål ikke nødvendigvis
blev besvaret.
1980 – 1989
Økonomisk afmatning, arbejdsløshed og idræt
Med stor sikkerhed i pennen indleder daværende forbundsformand
Palle Jørgensen det nye årti med en prognose på,
at DAI om ti år vil se meget anderledes ud end det gør i
1980. Dette gør han i lederen i årets første blad. Han forudså
80’erne til at blive et 10-år med økonomisk afmatning
for ikke at tale om stagnation, hvor stat og kommuners
sparebestræbelser uden tvivl også ville kunne mærkes inden
for idrætten.
En dyster økonomisk rapport fra regeringens økonomiske
sekretariat forudså i 1981 kæmpeunderskud på betalingsbalancen
og hen imod 30.000 arbejdsløse. Den daværende
regerings behandlingsforslag bestod bl.a. i en jobtilbuds- og
jobskabelsesordning, hvorunder også det offentlige kunne
indgå som producent under særlige vilkår. Idrætten udgjorde
en væsentlig sektor i samfundslivet – den producerer
livskvalitet i store mængder. På denne baggrund fandt man
det indlysende at indføje idrætssektoren i
jobskabelsesordningen. På den vis ville man kunne skabe
mange nye jobs og deraf følgende dagpengebesparelser, og
idrætten ville få tilført et stort antal ledere
Idræt og motion i dagtimerne – oprettelse af FMI
I 1983 var DAI blandt initiativtagerne til en videnskabelig
undersøgelse på Odense Universitet af den trivselsskabende
effekt ved regelmæssig motion. Undersøgelsen viste i al sin
tydelighed, at idrætsaktiviteter tilrettelagt på deltagernes
egne præmisser virker fremmende på initiativ, virkelyst og
medfører en øget optimisme og selvtillid. ”Idræt og motion i
dagtimerne” blev DAI’s forsøgsmodel til udnyttelse af undersøgelsens
resultater startende 21. marts 1983 med ”DAI
– Idræt og Motion” (Det nuværende ”Motion og Trivsel”) i
Odense kommune i samarbejde med Fællesorganisationen.
22

Fra Københavns-kredsens 50 års
jubilæumstævne i 1982
Forbundsformand Palle Jørgensen
får overrakt LO’s Kulturpris 1985,
af LO’s formand Knud Christensen
Idéen var en oplagt mulighed for at kunne aktivere mange
arbejdsløse og personer, der havde fri i dagtimerne. Mange
steder stod idrætsfaciliteterne tomme hen det meste af dagen
frem til den sene eftermiddag, hvor foreningsidrætten
rykkede ind. DAI markerede med dette initiativ, at forbundets
for alvor ønskede og magtede at deltage aktivt i landets
idrætspolitiske debat og ikke mindst føre debatten ud i
det virkelige liv.
En opgørelse i 1985 viste, at ca. 22.000 personer på dette
tidspunkt deltog i idrætsaktiviteter om dagen – der stort set
udgjorde en nettotilgang til idrætten, idet den langt overvejende
del ikke i forvejen var medlemmer af en idrætsforening.
Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og DAI havde udviklet
hver sin model for projekter om idræt/motion om
dagen, og de to modeller havde siden 1983 vundet udbredelse
til omkring 40 kommuner.
Ud over projektet i Odense fik DAI oprettet sit eget tilbud i
København. Begge projekter fik en noget omtumlet tilværelse
grundet skiftende økonomiske forudsætninger. Således
måtte eksempelvis projektet i København lukke ned i
nogle år for på ny at starte op 1. februar 1987 under navnet
’DAI – Dagmotion’ med ca. 400 deltagere fordelt på 30
ugentlige hold.
Den 3. juli 1985 oprettede Dansk Idræts-Forbund, LO og
DAI i fællesskab FMI (Foreningen til fremme af Motions- og
Idrætstilbud i dagtimerne”) med det formål at have en instans,
der gennem støtte og rådgivning kunne fremme
etablering og drift af organiserede motions- og idrætstilbud
i dagtimerne for ledige, personer med ubekvem arbejdstid,
efterlønsmodtagere og lignende. DFIF kom siden hen med
som interessent i FMI. LO og DIF valgte senere at udtræde
af FMI og i 2003 besluttede folketinget, som en del af forliget
omkring en ny tips- og lottolov, at overlade forpligtigelserne
omkring FMI’s virke alene til DFIF.
Bidrage til den fritidspolitiske udvikling af idrætten
Med initiativet omkring Idræt for arbejdsledige var kimen
lagt til en form for nystart for DAI’s virke fra hovedsageligt
at beskæftige sig med idræt i traditionel forstand til for alvor
at sikre idrætstilbud til idrætssvage personer.
DAI havde naturligvis sin ordinære virksomhed med turneringer,
stævner, mesterskaber, internationalt arbejde, uddannelsesvirksomhed
m.v., men lagde samtidigt vægt på til
stadighed at give sit bidrag til den fritidspolitiske udvikling i
idrætten. Initiativet havde også skabt mulighed for en løbende
dialog mellem fagbevægelsen og DAI. En dialog der
bl.a. førte til, at LO’s forretningsudvalg i 1984 nedsatte et
idrætsudvalg med Erik Balle som formand og med deltagelse
af George Poulsen (Metal), Niels Jørgen Hilstrøm (LO),
Hans Jørgen Jensen (Dansk Funktionærforbund) samt DAI’s
daværende formand Palle Jørgensen.
DAI modtager LO’s Kulturpris
LO satte stor pris på DAI’s indsats. DAI modtog således
LO’s Kulturpris på LO’s repræsentantskabsmøde 22. oktober
1985. Prisen havde til formål ”at påskønne kulturarbejdere
og organisationer, der gennem en særlig indsats har beskæftiget
sig med arbejderbevægelsens og dennes medlemmers
forhold, herunder også de menneskelige relatio-
23

Badminton ungdom på Færøerne
1982
Projekt Ungdomsfodbold 1982
ner”. Blandt de øvrige seks prismodtagere var Poul Dissing
og Benny Andersen samt Ove Sprogø.
Divisionshold med i DAI’s håndboldturneringer
Håndbold ser ved starten af det nye årti ud til fortsat at
være den nok mest udbredte idrætsgren i DAI. I 1980/81
samler Sjællands-kredsens turneringer 60 hold og blandt
seniorholdene kunne man finde 3. divisionshold fra Hashøj,
Marievang IF og Slagelse HK. I Jyllands-kredsens seniorturnering
er Aalborg HK en naturlig favorit til at vinde mesterskabet.
Divisionsholdene følte sig tiltrukket af mulighederne
for at komme til at spille forbundsmesterskaber samtidigt
med, at det ikke var helt uvæsentligt for spillerne, at de
kunne ”risikere” at komme i betragtning til en plads på forbundsholdet
og dermed internationale oplevelser, som de
ikke ville kunne komme i nærheden af i regi af Dansk
Håndbold Forbund.
Jyllands-kredsens turneringer havde deltagelse af i alt ca.
40 hold spændende fra senior til puslinge. Turneringerne på
Fyn havde deltagelse af tilsammen ca. 110 hold og i København
deltog i alt 211 hold i turneringerne.
Bidrag til udviklingen af idrætten på Færøerne
I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne er idrætten
på Færøerne inde i en rivende udvikling, som bl.a. bygningen
af idrætshaller og svømmehaller samt et Idrættens
Hus i Thorshavn var et godt udtryk for. Men en knap økonomi
gik hårdt ud over leder- og træneruddannelsen og
samarbejdet med andre lande, fordi rejser til og fra Færøerne
var meget dyre. DAI følte en vis forpligtigelse til at
forsøge et samarbejde, fordi DAI i mange år havde haft den
færøske idrætsforening I.F. Føroyar som medlem. På den
anden side kunne Færøerne være et godt rejsemål rent
idrætsligt; dette særligt for ungdommen, der på dette tidspunkt
havde meget få internationale opgaver. Efter forhandling
med det færøske idrætsforbund blev der for 1982
indgået aftale om, at 10 færøske børn/ unge kunne deltage
i unglederuddannelsen på Fuglsølejren (meldte dog afbud
p.g.a. eksamenstid) og, at et dame- og herrejuniorhold i
håndbold kunne gæste Danmark til ophold og kampe af en
uges varighed. Færøerne skulle have besøg af et juniorhold
i badminton, en DAI – instruktør skulle stå for et kursus I i
fodbold på Færøerne, og DAI lavede et fodbolddommerkursus
for ca. 50 dommere. Samarbejdet med Færøerne fortsatte
en del år frem i tiden til gensidig glæde. I.F. Føroyar
har imidlertid siden hen meldt sig ud af DAI for at søge nye
udfordringer i KBU og KHF.
Projekt Ungdomsfodbold 1982
Set i lyset at en jævn tilbagegang i antallet af ungdomsspillere
i de etablerede fodboldklubber i københavnsområdet,
gik DAI i 1982 sammen med Landsforeningen Ungdomsringen
om et nyt initiativ, der var særligt henvendt til de ungdomsgrupper,
der normalt ikke er omfattet af nogen organiseret
klub. Man forsøgte at formidle en alternativ fodboldturnering
for unge fra ungdomsklubber, fritidsklubber, skoler,
beboerklubber, spejdere, m.fl. Der skulle spilles med
tidsbegrænset udvisning, flyvende udskiftning og både
drenge og piger skulle kunne spille på holdene. For at
dæmpe konkurrencen, blev der ikke fra officiel side ført
point og uddelt medaljer. Turneringen fik deltagelse af 22
24

Benny ”Bananen” Nielsen lægger
arm med Anker Jørgensen ved
Metal’s ungdomstræf på Bornholm
i 1982
SiD’s formand Hardy Hansen på
SiD’s Familie Sommerlejr 1986
hold fordelt på 14 klubber og heraf 10 fritids-
/ungdomsklubber. Men ingen hold fra skolerne.
Initiativet blev siden hen ført videre under navnet ”Sprinter
Cup”, der formåede at samle en del børn og unge uden den
store fodboldmæssige erfaring for at opleve glæden og
spændingen ved det gamle spil. En bemærkning fra en af
deltagerne i 1985 afslører med fornøjelig tydelighed dette:
”Ih, hvor er det altså synd med de hvide streger på græsset”.
Betegnelsen ”Sprinter Cup” er efterfølgende benyttet af en
lang række stævner i mange idrætsgrene i DAI; alle støttet
af Arbejdernes Landsbank.
Idræt ved fagforbundenes arrangementer
1982 blev også året, hvor DAI begynder på at arrangere
idræt som en del af fagforbundenes medlemsarrangementer.
I juli måned var 700 lærlinge fra Dansk Metalarbejderforbund
samlet på Bornholm og DAI’s Københavnskreds
havde påtaget sig at stå for en fodboldturnering og stille
dommere til rådighed. Denne gigantiske lejr blev en stor
oplevelse for såvel lærlinge som DAI’ere og stod som et
godt eksempel på, at DAI kunne levere nogle gode aktiviteter
til fagforbundenes unge medlemmer. Fagbevægelsen
begyndte så småt at vise større interesse for DAI’s arbejde
– også fordi udviklingen i samfundet gik i retning af øget
fritid. DAI medbragte også sit eget hold, der skulle spille
med i en såkaldt ”gæstepulje”. Holdet var dog alt for overlegent
og vandt nemt alle kampe med en samlet målscore
på hele 74-1.
Engagementet med fagforbundenes medlemsarrangementer
fortsætter i 1983, hvor DAI arrangerer idrætten ved Specialarbejderforbundet
SiD’s og DUI – Leg og Virkes sommerarrangement
i Svendborg. Lejren var særligt forbeholdt
unge mennesker og yngre familier med et ønske om at engagere
dem i SiD’s arbejde og støtte de unge på det faglige,
økonomiske og uddannelses- og oplysningsmæssige
område ligesom, at man ønskede at styrke fællesskabet
gennem forskellige aktiviteter. Man skal huske på, at der på
dette tidspunkt var mere end 300.000 ledige – heraf
100.000 unge under 25 år. SiD’s Familiesommerlejre blev
mange år fremover årets store tilløbsstykke for tusinder af
familier landet over og også en stor og interessant udfordring
for mange DAI’ere, der var med som idrætsarrangører,
dommere, m.m.
Fra 1984 blev DAI også engageret af Landsorganisationen i
Danmark til at arrangere idræt på LO’s Ungdomslejre.
Løb for livet – løb for fred
I anledning af det internationale ungdomsår tog DAI, LO og
fællesorganisationernes ungdomsudvalg initiativ til et
landsdækkende fredsløb 1. juni 1985. Det var meningen, at
der i hvert af de 14 amter landet over skulle arrangeres et
løb på 5 km. DAI fandt det vigtigt, at også arbejderidrætten
i den daværende situation var med til at yde et bidrag til
afspænding.
Løbet i 1985 var tænkt som en éngangsbegivenhed, men i
1986 går DAI sammen med ’Idræt for Fred’ om at arrangere
en fredsstafet 11. oktober i Københavns centrum. Stafetholdene
bestod af 3 løbere, der hver skulle løbe en 3,6
25

km. lang rundstrækning med start fra Rådhuspladsen og på
den vis være med til at markere åbningen af FN’s Verdenskongres
i anledning ’Det internationale Fredsår’ 15.-19. oktober
i Bella Centret. Ca. 70 hold deltog i løbet, der på en
del af første runde blev ført an af den tidligere storløber
Alberto Juantorena fra Cuba medbringende en fredsfakkel,
som han dagen forinden havde bragt med sig fra Paris, hvor
den i øvrigt var blevet tændt. Løbet blev i flere år fremover
en tilbagevendende københavnerbegivenhed. I 1989 havde
løbet deltagelse af 170 hold x 3 deltagere = 510 løbere og
blandt deltagerne fandt man holdet ”Gang i 90’erne” med
Mogens Lykketoft, Jytte Hilden og Jimmy Stahr. Overborgmester
Jens Kramer Mikkelsen affyrede startskuddet og
Bubber fra ”Morgenflimmer” agerede konferencier; en opgave
der tidligere var blevet varetaget af bl.a. Jesper Klein.
Det tunge arbejde med løbet blev klaret af AIK, København.
Karate i DAI
I løbet af 1985 vælger en række forskellige karateklubber
at bryde ud af Dansk Karate Forbund og i stedet søge optagelse
i DAI, og i 1986 findes der således flere karateklubber
i hver kreds. I første omgang blev der nedsat et karateudvalg
i Københavns-kredsen men siden hen også et landsudvalg,
der fik til opgave at strukturere og organisere denne
nye idrætsgren i DAI. De første forbundsmesterskaber i
karate blev afholdt 1. november 1987 med deltagelse af ca.
100 kæmpere.
DAI-profilen anno 1987
– en verden af gode oplevelser
Med illustratoren Jesper Hummeluhrs sportstaske med rekvisitter,
ville DAI’s markedsføringsudvalg i 1987 symbolisere
alle de idrætsgrene, DAI var rammen om. Et udvalg
havde, med assistance fra et markedsføringsbureau, siden
kongressen i 1986, arbejdet på en analyse af organisationens
styrke og svagheder. En 30 siders rapport gav en
dybtgående analyse af DAI sammen med konkrete forslag
til en videre strategi. Et af de mere ”tunge” forslag bestod i
en offensiv overfor arbejderbevægelsen og fagbevægelsen,
som man så en god idé i – i fællesskab og gennem idrætten
- at forstærke forholdet til deres medlemmer. Der var i rapporten
i det hele taget lagt op til, at DAI fremover i meget
væsentlig grad skulle lave tilbud til den del af befolkningen,
der ikke var tiltrukket af de eksisterende idrætstilbud.
DAI fik lavet sloganet ”En verden af gode oplevelser” med
opfordringen: ”Kom og få del af oplevelserne”. Et slogan,
der siden hen er kopieret og gengivet i lettere omskrevet
form af flere kommercielle virksomheder. Her kan nævnes
slogan fra Ostefabrikant: ”En verden af gode smagsoplevelser”
og fra et rejsebureau: ”En verden af gode rejseoplevelser”.
Familieidræt til Sovjetunionen
Som en ny ingrediens i aftalerne med fagforbundenes frivillige
sportsorganisation i Sovjetunionen (Profsport) var 15
familier fra DAI med ved den såkaldte Spartakiade i Moskva
i 1989, der samlede mange deltagere fra hele Sovjetunionen
og mange andre lande. Hidtil havde det været udvalgte
hold i forskellige idrætsgrene, der havde gæstet Sovjetunionen
på et mere elitært og konkurrencepræget niveau, men
nu var turen kommet til breddeidrætten, og DAI’s familier
26

Store Legedag i ”Vapnagård”
Uddeling af guldmedaljer i Bocciaturnering
i ”Vapnagård”
fik en fantastisk oplevelse.
Landssvømmestævne
Odense Universitets svømmehal var i oktober 1989 rammen
om et DAI - Landssvømmestævne. Der var ikke tale om de
almindelige discipliner men et program sammensat af eksempelvis
sjove udspring, 200 m fri svømning, hvor langt
på 15 min., leg og vandpolo. Hovedformålet var at gøre
deltagerne fortrolige med vand. Aftenens program stod på
wienersnitzel og romfromage samt dans til 5-mands orkester.
Alt i alt en rigtig god social oplevelse for deltagerne.
1990 – 1999
Nærforeninger – idræt hvor folk bor
Lidt sydvest for Helsingør ligger boligbebyggelsen ”Vapnagård”.
Et betonbyggeri opført i starten af 70’erne omfattende
godt 1400 lejligheder fordelt på 57 blokke og i alt huses
der et sted mellem 3500 og 4000 beboere. Som mange
andre store byggerier var ”Vapnagård” præget af et socialt
hårdt belastet miljø. Bebyggelsens afdelingsbestyrelse havde
igennem en årrække gennemført en række miljøforbedrende
foranstaltninger, og i 1990 kom et nyt skud på
stammen, med sigte på at forbedre beboernes trivsel og
sociale samvær. DAI havde nemlig, sammen med Dansk
Funktionærforbund og SiD, taget initiativ til et projekt, hvor
man forsøgte at skabe forbedrede fritidstilbud for beboerne.
Selve idéen stammede fra en prisbelønnet opgave om fremtidens
idrætsforening til DIF’s breddeidrætsudvalg i 1986.
Projektet tog sit udgangspunkt i idrætsaktiviteter men omfattede
også andre sociale aktiviteter. Det hele skulle så
vidt muligt foregå i bebyggelsen eller i umiddelbar nærhed
heraf. Aktiviteterne blev samlet under navnet ”DAI – Nærforening
Vapnagård” og der blev ansat en projektleder på
fuld tid. Projektet var et pilotprojekt for DAI, og skulle det
blive en succes, var det hensigten at starte tilsvarende
nærforeninger i andre store boligbebyggelser landet over.
Pilotprojektet kastede gode erfaringer af sig og blev forankret
i bebyggelsen i form af et mere bredt favnende servicetilbud
under navnet ’Det gode naboskab’, som den dag i
dag eksisterer i bedste live.
I 1995 blev idéen med idræt i boligområder fulgt op med en
række tilbud i tre omegnskommuner til København og siden
hen i Københavns amt.
I 1997 blev der indledt et samarbejde med Boligselskabernes
Landsforening startende med en konference, hvor hovedspørgsmålet
var: ’Hvordan kan idrætten have betydning
for familiens sociale samvær og være med til at styrke det
sociale netværk i boligafdelingerne? ’. Konferencens deltagere
så et godt perspektiv i idéen om idræt i nærområdet.
Der var enighed om, at den største udfordring lå i at få
nogle beboere til at påtage sig opgaven at organisere aktiviteterne
idet, at afdelingsbestyrelserne ikke kunne påtage
sig flere opgaver ud over støtte og lidt hjælp.
DAI bliver repræsenteret i CSIT’s ledelse
Medlemskabet af det internationale arbejderidrætsforbund
havde i mange år og har stadig den dag i dag stor betydning
for DAI’s internationale arbejde. Mange idrætsgrene
har haft stor nytte af at prøve kræfter med andre landes
27

Familietræf på Agersø 1991
Ankomst til Ungdomsidrætstræf
på Møn 1991
idrætsfolk; dette i særlig grad ved de officielle CSIT – mesterskaber.
DAI’s udvalgte hold har deltaget i mesterskaber
i mange lande, og DAI har haft fornøjelsen af – og også det
store arbejde med – at arrangere mesterskaberne i Danmark.
På det organisatoriske plan har DAI opnået tillidsposter
inden for CSIT i form af medlemskab af ungdomskomité
samt varetagelse af formandsposten eller sekretærposten
i nogle af de tekniske specialkomitéer (badminton,
fodbold, håndbold, tennis, familieidræt og ældreidræt). I
1990 opnåede Jørgen Møller som den første DAI’er imidlertid
at blive valgt til CSIT forretningsudvalg.
Familietræf med idræt på Agersø
Lørdag, den 31. august og søndag, den 1. september 1991
blev den første familieidrætslejr afholdt. Agersø, beliggende
i Storebælt, lagde jord til lejren, hvor ca. 130 deltagere i
alle aldre fik nogle gode dage sammen. Den mindste var
under 1 år, og den ældste var nær de 70 år. Der var flot
tilslutning til de idrætslige sjove konkurrencer: Sækkeløb,
kæmpepindespil, rundbold, forhindringsløb, orienteringsløb,
funrace, m.m. Lejrens positive forløb viste med al sin tydelighed,
at idéen med en årlig familieidrætslejr var værd at
bygge videre på.
Ungdomsidrætstræf på Møn
År efter år var der blevet udklækket en ny generation af
unge instruktører og ledere til DAI og DAI’s medlemsforeninger.
I 1991 blev der taget initiativ til at fastholde og
videreudvikle disse ’ungledere’ og efter en planlægningsweekend
på et sejlskib i Storebælt, var de unge mennesker
klar til at tage imod til ”Ungdomsfestival” på den nedlagte
Magleby Skole på Møn. En lille flok 8-14 årige tilbragte nogle
oplevelsesrige dage sammen med unglederne fra DAI.
Med træffet, lejren eller festivalen – hvad man nu måtte
kalde den – var kimen lagt til en tradition med årlig tilbagevendende
ungdomsidrætslejre. For børnene blev det en
enestående chance for at prøve nogle forskellige idrætsgrene
og lege, og for unglederne var det en kærkommen mulighed
for at afprøve sine færdigheder som leder/ instruktør,
få opgraderet samme færdigheder og ikke mindst til at
få skabt et netværk.
Fra 1992 og mange år fremover blev Ungdomsidrætstræffet
afholdt i Fjerritslev i Nordjylland.
Organisationsidræt
Idéerne fra rapporten omkring ”DAI-profilen 1987” omkring
en intensiveret indsats i forhold til fag- og arbejderbevægelsens
organisationer blev i praksis skudt i gang i efteråret
1991 med projektet ”Organisationsidræt”. Med udgangspunkt
i arbejderbevægelsen og dennes medlemmer, struktur,
rammer og ressourcer, var dette DAI’s mulighed/chance
for at vokse sig større og overleve i konkurrencen
med de folkelige idrætsorganisationer. Initiativet skulle
appellere og motivere de faglige organisationer til at igangsætte
idræts- og fritidstilbud for medlemmerne og deres
familie. Initiativet fik bedst fat i Jyllands-kredsens område,
og den første forening i projektets kølvand bliver Arbejdernes
Idrætsforening ’92 i Pandrup. Det skulle også siden hen
være Jyllands-kredsen, der fik udnyttet organisationsidrættens
potentiale bedst med det resultat, at det i løbet af
90’erne lykkedes at få etableret mange nye foreninger,
28

Mulighed for at tjene penge til
klubkassen og samtidig støtte
organisationsidrætten
Aftenstemning ved Fodbold på
tværs af nationaliteter
stævner og turneringer.
For første gang i mange år lanceres der et landslotteri i
1992, der dels skulle give medlemsforeningerne muligheder
for indtjening og dels skulle være med til at sikre arbejdet
med organisationsidræt.
Ud over det motionsmæssige og sociale element i organisationsidrætten
var der også den krølle på idéen, at der skulle
dannes basis for at afvikle danmarksmesterskaber i fodbold
inden for de forskellige fagforbund. Dette lykkedes i flere
tilfælde inden for SiD, hvor DAI bl.a. i 1997 afviklede SiD
Danmarksmesterskaber i Indefodbold i Aalborg Stadionhal.
Afmatning i kredsenes turneringsvirksomhed
Til trods for en medlemsmasse på ca. 75.000 medlemmer i
380 foreninger oplever DAI i slutningen af 1980’erne og
starten af 1990’erne en afmatning i kredsenes turneringsvirksomhed
som resulterer i, at mange forbundsmesterskaber
ikke kan gennemføres eller kun kan gennemføres med
dispensation fra mesterskabsreglerne, der på dette tidspunkt
krævede godkendt turneringsvirksomhed i 3 kredse i
den pågældende idrætsgren. I København opleves der imidlertid
en fortsat stabil vækst inden for fodbold.
Dart som ny idrætsgren i DAI
I 1992 blev der som noget nyt i DAI, begyndende i Fynskredsen,
lavet stævner i dart. De første DAI – mesterskaber
i dart blev spillet 16. april 1994 i Odense.
Vold på fodboldbanerne
- fodbold på tværs af nationaliteter
Efter, at man i en årrække havde haft et stigende antal episoder
og sammenstød mellem danskere og indvandrere i
forbindelse med fodboldkampe i Københavns-kredsen henvendte
DAI sig til DIF for at få hjælp til at løse problemet.
DIF fik kortlagt problemerne og peget på løsningsmodeller,
og der blev bl.a. lavet informationsmateriale på en del
fremmedsprog om de mest fundamentale forhold omkring
det at deltage i en fodboldturnering. Dommeruddannelsen
fik tilføjet et psykologimodul, og der skulle afholdes temaaftener
om dommerrollen.
Et andet forslag var at skabe større kendskab nationaliteterne
imellem for derved at skabe større forståelse og tolerance.
Københavns-kredsen besluttede sig derfor for, i
samarbejdet med forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke og
Arbejdernes Internationale Forum at afholde et kulturelt og
sportsligt arrangement 30. maj 1993. Arrangementet blev
en forrygende succes – både for tilskuere, deltagere og arrangører.
Stemningen var høj da 300 spillere og familiemedlemmer
om aftenen trak til aftenbordet, hvor foreningerne
diskede op med lækkerier fra hjemlandet.
CSIT Olympic Family Camp 1993
DAI arrangerede i dagene 31. juli til 7. august 1993 for første
gang i Danmark en internationale familieidrætslejr. Inden
for det internationale arbejderidrætsforbund CSIT havde
man i mange år savnet nogle konkrete aktiviteter i relation
til begrebet ”Sport for all”. Man havde formået at holde
sig på det teoretiske plan, og i 1993 mente DAI således, at
de gode erfaringer fra DAI’s egne hyggelige familieidrætslejre
og SiD’s stortanlagte familiesommerlejre kunne
29

forenes i en international familieidrætslejr. Der skulle gives
tilbud om sport og motion, små konkurrencer, spil, aktiviteter
for børn og unge samt underholdning, folklore og kulturelle
arrangementer for enhver smag. Rammerne var til
stede i Ballerup ved København og ”kunderne” var til stede
i de mange arbejderidrætsforbund i CSIT og DAI’s egne
foreninger. Initiativet blev da også prist meget højt i CSIT,
men det skulle vise sig, at der var langt fra de gode intentioner
og til at bryde de barrierer, der ligger i at få en familie
til at krydse landets grænser for at deltage i noget så
fremmedartet som en international familieidrætslejr.
Men maskotten ’Dai’ly’ fik sammen med de ca. 200 deltagere
alligevel en oplevelsesrig uge i Ballerup. Ud over deltagerne
fra Danmark var der deltagere fra Italien, Frankrig,
Belgien, Holland, Irland, Finland, Letland og Rusland. I alt 9
lande med forskellige syn på idræt, kultur, familieliv og ferie.
Nogle af aftenernes kulturelle indslag havde man med
stor succes hentet fra arrangementet ”Fodbold på tværs af
nationaliteter” tidligere på året.
Spæde trin til opstart af ældreidræt
1993 blev også året, hvor de første spæde trin til arbejdet
med ældreidræt blev taget. Igangsætning var kodeordet, da
DAI sammen med Dansk Firmaidrætsforbund og Odense
Universitet inviterede til ældreidrætskonference i dagene fra
5. til 7. november 1993.
Men hvorfor lige ældreidræt: Der var et stort medlemspotentiale,
kun 15 % af alle over 60 år dyrkede motion, af
disse var kun 20 % mænd og antallet af ældre ville stige i
årene fremover – derfor!
I konferencen deltog repræsentanter fra ældreorganisationer,
kommuner, politikere, idrætsorganisationer, fysioterapeuter
og repræsentanter for 15 lokalområder i Danmark,
der var i færd med at iværksætte ældreidræt. Konferencen
blev startskuddet for de første ældreidrætsprojekter i DAI,
og der blev tilbudt råd og vejleding til at opstarte ældreidræt.
I 1994 fik DAI oprettet et ældreidrætsudvalg med
Hans Jørgen Jensen som formand, der var sikker i sine udtalelser
om, at idræt, motion og samvær med andre ældre
er den bedste medicin for at undgå ensomhed, diabetes,
hjerte-karsygdomme og højt blodtryk m.m.
Instruktørkurser og træf i ældreidræt
Over to weekenden i efteråret 1994 dannede Søhøjlandets
Ferie- og Kursuscenter ved Silkeborg rammen om det første
tværidrætslige instruktørkursus i ældreidræt. Odense Universitet,
Dansk Firmaidrætsforbund og DAI stod som arrangører
af kurset, der havde deltagelse af 32 kursister fra 14
ældreidrætsprojekter landet over. Der var stærke ønsker
fremme hos kursisterne om, at der skulle arrangeres flere
kurser, og netop uddannelsen af instruktører viste sig siden
hen at være en meget afgørende vigtig hjørnesten i fundamentet
for ældreidrætten.
Kurset blev bl.a. fulgt op med et kursus i marts 1995; denne
gang i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund som
led i en samarbejdsaftale med DAI om at få iværksat ældreidræt
10 forskellige steder i landet og i forskellige former
for byer: Landsbyen, købstaden og storbyen.
Samme år arrangerede DAI, DGI og LO Faglige Seniorer
Danmarks første ældreidrætstræf, der samlede 1.500 ældre
30

i Frederiksborghallen ved Hillerød. Alle deltagere tog flot
imod opfordringen: ”Ud på gulvet, du gamle”.
Initiativet med ældreidræt var i første omgang rettet mod
friske selvhjulpne ældre men blev i 2001 udbygget til også
at omfatte mindre mobile ældre. Der skulle nu oprettes aktiviteter
omkring bl.a. stolemotion i hjemmene (ved brug af
besøgsvenner), på plejehjem og i foreningerne.
Idræt for misbrugsgrupper
DAI fik gennem sit arbejde med boligidræt øjnene op for
nødvendigheden af at kunne tilbyde nogle særligt tilrettelagte
idrætstilbud til misbrugere. Man forsøgte at etablere
tilbud i samarbejde med bl.a. alkohol ambulatorier, men det
viste sig at være en for kompleks og uoverskuelig opgave.
Idræt for sindslidende – ikke så tosset endda!
Men boligidrætten havde også givet den erfaring, at mange
sindslidende havde brug for nogle lettilgængelige idrætstilbud.
I efteråret 1995 henvendte Danmarks Idræts-Forbund
sig til DAI med idéen om at etablere et samarbejde på denne
front. DAI tog udfordringen op med henblik på at skabe
idrætsaktiviteter for sindslidende landet over. Der skulle
iværksættes og koordineres landsdækkende initiativer, informeres
om tilbud, afholdes kurser for personale og støttepersoner
inden for psykiatrien samt instruktører og foreninger,
der ønskede at indgå i denne opgave. Sidst men
ikke mindst lå der en opgave i at forankre de mange kommende
tiltag i nye foreninger i DAI.
En ny sten var nu lagt i forlængelse af de andre initiativer
med etablering af idrætstilbud til socialt svage grupper.
Idrætskonsulenter
Mange års målsætning med at få ansat konsulenter i alle
fire kredse blev opfyldt i 1996. Man havde i forvejen ansat
en konsulent i Sjællands-kredsen og Jyllands-kredsen, men
DIF’s nye breddekonsulentordning gav mulighed for ansættelse
af yderligere to konsulenter; altså til hhv. København
og Fyn/ Syd- Sønderjylland. Ordningen havde også givet
mulighed for etablering af konsulentstillinger for ældreidræt
og idræt for sindslidende. På samme tidspunkt havde DAI
også ansat en konsulent for boligidræt.
Bowling som ny idrætsgren
Organisationsidrætten førte imidlertid også en ny idrætsgren
til listen over DAI’s aktiviteter. Bowling viste sig at
være en meget tiltrækkende idræt for mange, og i 1997
blev de første stævner således afviklet i København og Slagelse.
DAI Sportsfestival
DAI Sportsfestival 1998 var medlemmernes chance for at
opleve den mangfoldighed af idræt, der foregik i DAI. Der
var tilbud om at få en aktiv pinse i Odense i idrættens,
samværets og konkurrencens tegn. Samtidigt med, at DAI’s
store sociale projektindsatser skulle gøres synlige for medlemmerne,
skulle mange DAI – mesterskaber afvikles sideløbende
med stævner i øvrige idrætsgrene. Festivalen fik
dog ikke den tilslutning, man havde håbet og troet på, men
de deltagere, der havde fundet vej til Odense fik nogle gode
dage sammen.
31

Ungledere på overlevelsestur i
Fjerritslev og omegn i 1994
Minifodboldstævne i Vig
Indoor Soccer/ Futsal
I vinteren 1997 – 1998 fik DAI igen en ny idrætsgren på
programmet. DAI’ s repræsentanter i et teknisk komitémøde
i det internationale arbejderidrætsforbund CSIT havde
hentet inspiration fra deltageren fra Holland til at lancere
spillet ’Indoor Soccer’ også kaldet ’Futsal’. Der er kort fortalt
tale om indendørs 5-mands fodbold på håndboldbane
uden bander, målmanden må tage med hænder, og der
spilles med en bold med et lavere opspring end den, man
kender fra almindelig indendørs fodbold. Der blev hurtigt
etableret turnering i København og i Aalborg, og det viste
sig at spillet faldt i god jord hos spillerne.
For at sætte ekstra skub i spillets udvikling, var DAI i dagene
14.-15. februar 1998 vært for det første officielle CSIT –
mesterskab i Indoor Soccer. Mesterskaberne blev en stor
succes og havde deltagelse af arbejderidrætsforbundene i
Brasilien, Belgien, Frankrig, Holland, Rusland, Italien, Portugal,
Bulgarien, Litauen og naturligvis DAI.
Spillet har siden hen fået stor tilslutning og dette særligt i
København, hvor mange hold fra udendørsturneringen bruger
Indoor Soccer som vinterspil. DAI har på det seneste
indledt et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund omkring
udbredelse af spillet.
Risikerer DAI at brække over på midten?
Allerede i 1995 begynder man i DAI at drøfte og vurdere
muligheden eller risikoen (alt efter temperament) for, at
DAI vil brække over på midten med det traditionelle idrætsarbejde
på den ene side og de nye sociale og ressourcetunge
initiativer med ældreidræt, boligidræt, idræt for sindslidende
m.m. på den anden side. Drøftelserne pågik ikke kun
med udgangspunkt i økonomi, men også omkring afvejningen
af, hvad der fylder mest i sindene hos de organisatoriske
ledere. I 1999 kom man således til den konklusion, at
”tankerne” og ressourcerne skulle adskilles rent strukturelt.
Kongressen vedtog, at der skulle laves et idrætsforum, der
arbejder med den traditionelle idræt (landsudvalgene for de
enkelte idrætsgrene blev afskaffet) og et projektforum til at
beskæftige sig med projekterne. Og endeligt et samarbejdsudvalg
til at sikre en tæt og kontinuerlig kontakt mellem
kredsledelserne og forbundsledelsen.
Minifodbold med besøg i sommerland
I 1998 deltog ca. 100 børnefodboldhold i et fodboldstævne i
Vig på Sjælland. Formålet med stævnet var at tilbyde børnene
og deres forældre en god social oplevelse – og lidt
anderledes, end man kender det fra andre fodboldstævner.
Der blev ikke kåret vindere, og holdenes trænere og ledere
kunne indtage en lidt mere afslappet holdning til udfordringerne
på banen. Efterfølgende var der gratis adgang til
Sommerland Sjælland. Stævnerne i Vig er efterfølgende
gået hen og blevet en god udflugt for mange fodboldhold,
og idéen spredte sig i 2003 til Årslev, med efterfølgende
besøg i Bon Bon Land.
2000 – 2004
Vinteraktiviteter i Norge
For at kunne forlænge sæsonen for de mange aktive inden
for ældreidrætten lokkede man efterhånden mange ud i det
32

Poul Nyrup Rasmussen skyder
Sund By Løbet 2003 i gang
Stavgang i Frederikssund i forbindelse
med Projekt Motion for Livet
fri. Her blev der givet inspiration til aktiviteter og lege og
mange nye udfordringer med friluftsidræt. I vinteren 2001
indbød DAI til vinteraktivitetstur til Hovden i Norge, hvor
ca. 90 ældre tog imod tilbuddet. Der var folk med, som
havde stået på ski før og folk med, der aldrig havde turdet
tage udfordringen op før nu, hvor den jævnlige motion havde
gjort dem mere adrætte og dermed også mere modige.
International dimension på ældreidræt
I dagene 31. maj til 2. juni 2002 var DAI vært for det første
seminar om ældreidræt inden for det internationale arbejderidrætsforbund
CSIT. Seminaret havde deltagelse af 7
lande og havde til formål at få afdækket, hvad der foregår
af ældreidræt i de enkelte forbund og ad den vej give hinanden
inspiration. Seminaret havde også det klare mål at få
aftalt elementerne i et kommende internationalt samarbejde
omkring ældreidræt.
Stavgang – en ny effektiv og skånsom idrætsgren.
I 2003 tog DAI sammen med Dansk Gymnastik Forbund og
DFIF initiativ til at lancere stavgang i Danmark. Stavgang –
også kaldet Nordic Walking - har i mange år været en meget
populær idrætsaktivitet i bl.a. Norge, Sverige og Finland,
hvor langrendsskiløbere brugte stave til at træne med
om sommeren. Efter at have introduceret stavgang for
mange ældre, der hurtigt viste stor interesse for aktiviteten,
der bl.a. gav dem tryghed til at gå mere og hurtigere, blev
der arrangeret kurser, gådage, m.m. Med en fedtforbrænding,
der er op til 40 % større, end ved almindelig gang,
var mange ikke i tvivl om, at stavgang burde gøres til Danmarks
nationalsport, set i lyset af de overvægtsproblemer
som mange lider af. Det viste sig hurtigt, at stavgang ikke
kun var for de ældre. Dette blev i al sin tydelighed bevist i
foråret 2004, hvor en artikel i bladet ’Helse’ fik personer
landet over og i alle aldre til at kime DAI’s forbundskontor
ned for at få anvist foreninger og aktivitetssteder med stavgang.
Motion for livet.
Et nyt projekt med motion og sundhed kom fra start 1. november
2003. ’Motion for livet’ havde til formål at få inaktive
borgere til via større viden, at tage ansvar for eget liv og
i fællesskab motionere og ændre kostvaner. Princippet i
projektet var baseret på idéen med, at man blot skal ud af
døren for at komme i gang, og der er kun brug for fornuftig
beklædning og fodtøj. Elementerne i projektet består af
motion, information og undervisning samt udvikling af trygge
fællesskaber. Målgruppen er inaktive personer over 35
år og skulle, som en start, foregå i 5 kommuner i Frederiksborg
– og Vestsjællands amter. Som noget nyt fik projektet
sin helt egen hjemmeside, hvor omverdenen kunne følge
forløbet og hente inspiration til selv at komme i gang med
at motionere og ændre sine kostvaner. Interessen viste sig
stor allerede fra starten og mange flere end, man havde
håbet på, mødte op til de første personlige tests.
DAI skal gøre en forskel i den danske idrætsverden
Overskriften for DAI’s fremtidige arbejde skal være, at DAI
skal gøre en forskel i den danske idrætsverden, og underlaget
skal være, at DAI vil være kendt for at skabe ”En verden
af gode oplevelser”. De forgangne 75 år har vist, at DAI
33

har fået dette gjort langt hen ad vejen. Nutiden viser, at
DAI’s tilstedeværelse på idrættens danmarkskort er berettiget
set fra mange forskellige vinkler. Det er ved arbejdet
med stævner og turneringer og samvær i kredsene, ved
træf og idrætstilbud til ældre og sindslidende, ved børnefodbold
og børnekarate, ved familieidrætslejre, ved udviklingsarbejde
i form af uddannelse af nye trænere og ledere,
ved tilbud om ”Livslang idræt”, ved ”Motion for livet”, ved
tilbud om at opleve det store udland og meget mere.
Hensigten med DAI’s stiftelse i 1929 var helt klart, at det
nye forbund skulle gøre en forskel, og historien har med al
sin tydelighed vist, at DAI siden da har hjulpet rigtigt mange
mennesker til at lave idræt og herigennem få nogle
uundværlige sociale og sundhedsmæssige oplevelser. Efter
75 år kan der ikke undgå at komme rynker. Men der er nok
af udfordringer forude og nogle af rynkerne vil forsvinde i
takt med, at tingene lykkes og endnu flere mennesker får
oplevet glæden ved at lave idræt.
34