TIMEBANK ER EN REALITET/3 KROPPEN STOD ... - Union in Nordea

More documents

Recommendations

Info

stress KroppeN stod af At tro, man er uundværlig, er en fejl, mange begår, siger Kathrine Glahn, der blev syg af stress og siden har lagt sit arbejdsliv om. Skriv en liste over, hvad der giver dit liv værdi, opfordrer hun Af journalist Irene Scharbau Et halvt år. Så lang tid tog det 31-årige Kathrine Glahn at komme op på fuld arbejdstid igen, efter hun blev syg af stress sidste sommer. Kontorchefen havde haft fat i hende, to dage før Kathrine skulle på ferie i august, og sagt, at hvis hun ikke gik på ferie, ville hun blive sendt hjem. ”Men der var da ikke noget i vejen med mig! Jeg havde det som Alfons Åberg, der siger; ”Jo jo, men jeg skal bare liiiige”. Skal du ikke til frokost? Skal du ikke hjem? Jo, men jeg skal lige. Jeg havde sindssygt travlt”. Kathrine Glahn er seniorfondsafvikler og stedfortræder i sin KathriNes råd: • Lyt til din krop • Lyt til dine nærmeste, når de siger, at du virker stresset • Sig fra, og hav det godt med at sige fra • Sørg for at hvile ud i perioder med megen travlhed. Hold pauser • Lav en liste over de ting, der gør dig glad og giver dit liv værdi • Hav en åben dialog om travlhed. Det er i orden at sætte ord på, når man er frustreret og har brug for hjælp • Hvis du bliver syg af stress, så accepter, at det tager tid 4 / Kreds Nordea /februar 09 afdeling Øvrige Markeder, Security Operations. Et ”meget spændende arbejde”, som hun nu kan passe igen, men på en lidt anden måde. ”En del af mit job er at tage imod opgaver, som ingen ved, hvordan man løser. Det har været sjovt og der, hvor jeg henter dynamik i arbejdet. Men bunken blev for stor. Vi åbnede for handel på et nyt marked i sommerferien, hvor kunden sagde ’helst i går’. Det trak tænder ud. Jeg arbejdede 50-60 timer om ugen og fik fysiske symptomer: Jeg sov ikke, selv om jeg var træt. Jeg mistede appetitten og fik åndedrætsbesvær. Min korttidshukommelse var helt blæst, og jeg måtte lave små lister for ikke at glemme. Til sidst havde jeg også kort lunte”, fortæller Kathrine Glahn. Hun ignorerede symptomerne, kollegernes kommentarer og tog arbejde med hjem. ”Det, der fik det hele til at tippe, var, at jeg ville gøre rent bord inden ferien. Kroppen stod af. Jeg vågnede om fredagen før min ferie ved, at jeg ikke kunne røre mig fysisk, og det trykkede på min brystkasse. Jeg blev meget bange, men kom ud i bad og klarede så også den dag”. I ferien havde hun flere projekter, herunder sin mors runde fødselsdag. Og da ferien var slut, indså hun, at det var umuligt at gå på arbejde. En balance, der ikke må tippe ”Min chef havde set min tilstand og sagde ’du skal sygemeldes’. Det var stort, at hun var så imødekommende. Men det var ikke sjovt at blive syg. Mentalt gjorde det ondt at komme ned i gear,
Foto: Jasper Carlberg og jeg kunne dårligt stå op om morgenen. Hvordan skulle jeg nogensinde komme til at virke igen? Jeg fik en psykolog gennem min sundhedsforsikring. Hun hjalp mig med at se mønstrene; at jeg ikke kan sige nej og har lagt al min identitet i mit arbejde. Jeg sad i min stue og tænkte: Hvad er jeg så? Hvad skal jeg lave? Men roen var det, der skulle til”, fortæller hun. Efter fem uger kom hun af med symptomerne. Og begyndte på arbejde igen – to timer om ugen. ”Jeg er typen, der får mit drive af at have travlt. Men det er en balance, der ikke må tippe. Det skal jeg øve mig i resten af mit liv. Jeg har lært at uddelegere – det har jeg aldrig prøvet før. Og jeg har lært både at prioritere min tid og vigtigheden af opgaverne. Desuden har jeg fundet ud af, at Nordea fungerer fint uden mig. At tro, man er uundværlig, er en fejl, mange begår”. I efteråret og julemåneden har hun besøgt psykologen løbende og holdt møde med sin chef, kontorleder og tillidsmand hver 14. dag. Hendes stedfortræderrolle har været suspenderet, og hun har fået opgaver uden særlige deadlines. Hun har fået den omsorg, der skulle til for at holde stressen fra livet, siger hun. Ny tilgang til jobbet I dag er Kathrine tilbage i sit gamle job, men med en ny tilgang til det. Hun har lært at lytte til signalerne og i øvrigt at holde sig til de opgaver, der egentlig er hendes. Kathrine Glahn har i dag lært at lytte til signalerne og at holde sig til de opgaver, der egentlig er hendes. ”Ledelsen har reageret med stor forståelse og meget tålmodighed. Jeg taler et andet sprog i dag – hoppede jo af eksprestoget og stod på perronen, mens de andre drønede af sted. Men jeg føler mig ikke marginaliseret. Vi taler om stress. Det er en del af banken, at det går stærkt, og det er også sjovt”, siger Kathrine, der mener, at vi alle har et personligt ansvar for egen sundhed og må sige fra. ”Opgaverne flyder jo hen, hvor de løses, og man må selv sige ’hertil og ikke længere’. Jeg ville gerne have været dette foruden, men jeg har lært mine egne grænser at kende”, siger hun. Kathrines profil er typisk for bankansatte, mener hun: Pertentlig, ærekær og hjælpsom. Derfor er alle i risikozonen, ikke mindst i disse tider, hvor der er færre hænder og mere arbejde med større fokus på indtjening. ”Det vil altid have omkostninger. Derfor skal sektoren sikre trivsel, og vi skal dele succesoplevelserne, så forventningerne til arbejdet bliver positive”, siger hun. Kathrine Glahn har deltaget i Kreds Nordeas miniundersøgelse om stress. g g Kreds Nordea / februar 09 / 5
Page 1 and 2: MedleMsblad for Kreds Nordea / eN v
Page 3: overeNsKoMst tiMebaNK er eN realite
Page 7 and 8: iNterNatioNalt 13 rigtige Den inter
Page 9 and 10: ekstra tid til at udligne merarbejd
Page 11 and 12: Majbritt Garbul Tobberup, formand f
Page 13 and 14: Tværnationalt fusionsberedskab På
Page 15 and 16: Toni Madsen og Søren Kobbernagel (
Page 17 and 18: eretNiNg - KoMpeteNceudviKliNg MaN
Page 19 and 20: Fællestillidsmændene og kredsbest
Page 21 and 22: Pension I Standardoverenskomsten fo
Page 23 and 24: I år valgte vi gruppearbejdet som

TIMEBANK ER EN REALITET/3 KROPPEN STOD ... - Union in Nordea

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?