TIMEBANK ER EN REALITET/3 KROPPEN STOD ... - Union in Nordea

eretNiNg - besKæftigelse og velfærd
arbeJdspres sKaber
MiNdre toleraNce
Selvom vi i 2008 har indgået mange gode aftaler med ledelsen, er
antallet af sager samtidig steget med 50 procent. Tolerancen blandt
både ledere og kolleger er faldende
2008 har været overenskomstår, hvilket har præget arbejdet i
kredsbestyrelsen og sekretariatet året igennem. Ud over selve
Virksomhedsoverenskomsten har alle lokalaftaler skullet genforhandles,
og nye lokalaftaler i forbindelse med overenskomsten
skulle på plads.
Meget af det, vi fik igennem, havde baggrund i de krav, som
medlemmerne og de tillidsvalgte kom med input til i 2007. Nogle
af de bløde værdier, vi fik igennem, som der var store ønsker om,
var bedre muligheder for at afvikle merarbejde, ekstra frihed til
børns sygdom, mulighed for at ledsage nærtstående til undersøgelser
og behandling i forbindelse med alvorlig sygdom.
Timebanken på plads
En af aftalerne handlede om individuel fleksibel arbejdstid. I løbet
af efteråret lykkedes det Kredsen at blive enige med bankens
ledelse om rammerne. Nu bliver der åbnet mulighed for at opspare
tid i en timebank. I starten af 2009 vil praktikken komme helt på
plads, så aftalen kan anvendes. Andre lokalaftaler har ventet på
netop denne aftale, derfor vil de blive forhandlet på plads i løbet
af foråret.
Livsfaser
Tanken om livsfaser blev født i Finansforbundet, hvor Kredsen
har været med til at udvikle livsfase-begreberne. Samfundet har
ændret sig, og behovene omkring arbejdslivet er ikke længere så
fastlåste omkring alder.
Kredsen finder arbejdet med livsfaser vigtigt, fordi vi i dag er
langt mere individuelle medarbejdere i banken end tidligere. Mulighederne
skal tilpasses den enkelte og ikke en gruppe for at fastholde
medarbejderne og gøre banken til en attraktiv arbejdsplads.
Nordeas ledelse har indtil nu været imødekommende over for
tankegangen, og vi skal i 2009 i nærmere dialog om livsfaserne.
Arbejdet med livsfaserne har i øvrigt ført til, at vi i efteråret
holdt 10 medlemsmøder om emnet.
Tolerancen daler
Kredskontoret har oplevet et stort pres på sagsbehandlingen i
20 / Kreds Nordea /februar 09
2008. Antallet af sager er steget med næsten 50 procent. Og vi
ser kun toppen af isbjerget, da vores holdning er, at alle sager, der
kan løses af tillidsmanden, skal løses lokalt.
De komplicerede sager er steget fra ca. 100 i 2007 til 150 i
2008.
Det kan mærkes, at tolerancen blandt både ledere og kolleger er
faldende, hvilket blandt andet skyldes arbejdspresset. Samtidig er
fokus på sygefravær og performance blevet mere udtalt.
Kredsen har også brugt mange kræfter på at støtte medlemmer
i svære situationer. Sagerne har karakter af samarbejdsvanskeligheder,
manglende performance, nyansattes startvanskeligheder,
og så er stress en stor spiller.
Mange af sagerne tydeliggør, at det er vigtigere end nogensinde,
at vi som medarbejdere er opmærksomme på hinanden
– og at vi står sammen om at støtte og hjælpe, når en kollega har
behov for det.
I Finansforbundet er man opmærksom på udviklingen, og der er
iværksat uddannelse for tillidsmænd og fællestillidsmænd for at
forbedre støtten til medlemmerne.
Generelt set har vi oplevet flere henvendelser fra tillidsvalgte,
som har villet være helt sikre på, at de løser sagerne rigtigt. Det
er også tydeligt, at der er pres på tillidsmændene, når der sker
ændringer i banken. Henvendelserne har blandt andet handlet om
spørgsmål til den nye overenskomst, lokalaftaler, Roskilde Bank,
bemanding i 2009, advarsler, barselsregler og sidst på året også
afviklingen af seniorordningen.
Seniorer
Banken lukkede i december 2008 for tilgangen til senioraftalen -
med udfasning af eksisterende aftaler til 2010. Her har vi aftalt, at
vi ser på ordningen igen. Kredsen er skuffet over, at banken fjerner
ordningen helt, da vi mener, at man kunne have beholdt nogle af
elementerne, selv om tiderne har forandret sig. Det er vores holdning,
at der er behov for seniorerne. Det er en gruppe, vi fortsat
har gavn af at fastholde, og som vi risikerer at miste, hvis vi ikke
tager særlige hensyn. Signalet om, at det var vigtigt at fastholde
de ældre på arbejdspladsen, er forsvundet.