TIMEBANK ER EN REALITET/3 KROPPEN STOD ... - Union in Nordea

MedleMsblad for Kreds Nordea / eN virKsoMhedsKreds i fiNaNsforbuNdet / februar 2009 

tiMebaNK er eN realitet/3 KroppeN stod af/4 13 rigtige/7 

eN KraMMer til eN god Kollega/9 KredseNs beretNiNg: et år Med 

yderpuNKter - ledelseN sKal Matches på alle Niveauer – forebyggelse 

sKaber færre Kriser – tættere KoNtaKt til de tillidsvalgte/10-23

leder 

2 / Kreds Nordea /februar 09 

Majbritt Garbul Tobberup, 

formand 

få Noget for 

dit KoNtiNgeNt 

Nu er vores generalforsamling lige om hjørnet. Det er din mulighed 

for at komme med dine holdninger til, hvordan vi i fællesskab skal 

tackle de udfordringer, vi står over for i 2009. 

Ingen af os ansatte i Nordea har før været igennem et økonomisk 

uvejr af de dimensioner, som vi er vidner til nu. 

Derfor er det meget vigtigt, at du møder op og er med til sammen 

med bestyrelsen at kvalificere debatten og udstikke de politiske 

retningslinjer for det kommende år. 

Vi arbejder stadig ud fra de meldinger, ledelsen har givet; nemlig 

at en reduktion på 2 procent af medarbejderstaben kan nås uden 

fyringer. Derfor er det vigtigt, at du kommer og giver os input til, 

hvilke tiltag vi kan fremlægge for banken, for at vi kan nå det mål. 

I bladet kan du læse Kreds Nordeas skriftlige beretning om, hvad 

bestyrelsen har brugt sine kræfter på i 2008. På generalforsam- 

Udgiver: 

Kreds Nordea 

8922 Hv, Postboks 850 

0900 København C 

Telefon: 36 38 40 50 

Telefax: 36 38 40 70 

kredsnordea@finansforbundet.dk 

www.kredsnordea.dk 

Redaktion: 

Majbritt Garbul Tobberup (ansv.) 

May Grandahl 

Irene Scharbau (DJ) 

Kommunikation, Finansforbundet 

Redaktionen modtager gerne 

indlæg fra medlemmerne. 

Deadline 2. maj 2009 

lingen vil vi uddybe beretningen og fortælle om den seneste 

udvikling i banken og i sektoren. Hver dag er en ny udfordring, og 

vi kan love dig, at det bliver en spændende og udbytterig dag. 

Finanskrisen har sit udspring i USA, og nu er den mere end kommet 

inden for dørene i Danmark også. Vi starter lørdagen med et 

indlæg om, hvordan verdens finanssektor kan se ud om 10-15 

år, og hvorfor det er så vigtigt, at vi også i Kreds Nordea anlægger 

en global synsvinkel på vores arbejde. 

Er griskhed en verdensomspændende værdi, eller har vi som 

mennesker værdier, der kommer før det? 

Jeg håber virkelig, at du vil møde op og være med til at præge 

retningen for vores arbejde. 

Jeg glæde mig til at se dig på Nyborg Strand. 

Design: 

Kommunikation 

Tryk: 

Datagraf 

Forsidefoto: 

Jesper Carlberg 

Oplag: 

8.200 

Udgives af Kreds Nordea 

– en virksomhedskreds i 

Finansforbundet. 

Nyheder bringes også på Kreds 

Nordea online på Nordeas intranet 

og på www.kredsnordea.dk

overeNsKoMst 

tiMebaNK er eN 

realitet 

Aftale om rammerne for individuel fleksibel 

arbejdstid er nu på plads. Andre aftaler på vej 

om pension, kompetenceudvikling og trivsel 

Af journalist Irene Scharbau 

Fremover vil du få mulighed for at øge din arbejdstid og spare 

timerne op i en timebank. Det betyder, at du vil kunne spare sammen 

til længere perioder med frihed eller gå tidligere i en periode, 

alt efter hvilke behov du har. 

Kredsen har aftalt de overordnede rammer med Nordeas ledelse 

om individuel fleksibel arbejdstid allerede ved virksomhedsoverenskomsten. 

Her blev det aftalt, at højeste saldo i timebanken kan være 286 

timer. Hvis man indgår en aftale på dette grundlag, bliver man 

automatisk omfattet af reglerne for merarbejde og en ekstra uges 

ferie. 

Siden har Kreds Nordea i efteråret forhandlet principperne på 

plads. 

”Nu er det lykkedes at blive enige om rammerne for at opspare 

tid. Her i starten af året vil detaljerne komme på plads, så medlemmerne 

præcist kan se, hvilke rettigheder de har for at sætte timer 

i banken og for at afvikle dem”, siger Ole Lund Jensen fra kredsbestyrelsen. 

En jordomrejse. Fri til golf fredag eftermiddag. Tid til børnene. 

Mulighederne for en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid er 

hermed rykket nærmere. Dog er det nødvendigt med klare aftaler 

for afviklingen, så en afdeling ikke lægges øde i perioder. Alle kan 

jo ikke holde fri på en gang. Derfor er det vigtigt at pointere, at 

aftalen indgås individuelt mellem medarbejder og leder og på 

medarbejderens initiativ. 

Pension 

Et markant ønske fra medlemsside om større indflydelse på egne 

pensionsordninger gav i Standardoverenskomsten en aftale med 

arbejdsgiverne om at se nærmere på pensionen. Det blev i vores 

egen aftale med banken til et pensionsudvalg, hvor vi har forhand- 

let med Nordea Liv & Pension om tilpasning af pensionsordninger 

tegnet efter 2001. 

Det har nu givet følgende resultat: 

- Flere valgmuligheder og tilkøb til pensionsordningerne, bl.a. 

omkring kritisk sygdom. 

- Indbetalingsgebyret bliver nedsat. 

- En mindre del af indbetalingen skal gå til Nordea Liv & Pension, 

så mere kan placeres i Medarbejderbanken, hvis man ønsker det. 

- En aftale om en informationsstrategi med Nordea Liv & 

Pension, så vi er sikre på, at de medlemmer, aftalen omfatter, får 

korrekt rådgivning og oplysning om, hvad ændringerne indebærer, 

fortæller Tina Rønfeldt. 

Stress 

Virksomhedsoverenskomstens aftale om at se nærmere på trivsel 

og stress har også givet resultat. Der er enighed med banken om 

at sætte fokus på forebyggelse, behandling og fasen, hvor man 

vender tilbage til jobbet efter en stresssygdom. 

”Aftalen er, at vi skal skabe seriøse pakkeløsninger inden for 

både forebyggelse og behandling. Vi kigger p.t. nærmere på 

forskellige former for oplysningsseancer og foredrag, sundhedstjek 

og behandlingstilbud som f.eks. stress-refugier. Desuden er 

netværksgrupper for mennesker med stress en mulighed”, siger 

Jesper Rødekilde fra Kredsbestyrelsen. 

Kompetenceudvikling 

Det er i øvrigt en del af overenskomsten, at ”alle har mulighed for 

kompetenceafklaring”. P.t. arbejder Kredsen og banken videre på 

aftalen om kompetenceudvikling, hvor de skal finde ud af, hvordan 

medarbejderne i praksis skal have mulighed for af få denne afklaring, 

det vil sige overblik over egne muligheder. 

Kreds Nordea / februar 09 / 3

stress 

KroppeN stod af 

At tro, man er uundværlig, er en fejl, mange begår, siger Kathrine 

Glahn, der blev syg af stress og siden har lagt sit arbejdsliv om. Skriv 

en liste over, hvad der giver dit liv værdi, opfordrer hun 

Af journalist Irene Scharbau 

Et halvt år. Så lang tid tog det 31-årige Kathrine Glahn at komme 

op på fuld arbejdstid igen, efter hun blev syg af stress sidste sommer. 

Kontorchefen havde haft fat i hende, to dage før Kathrine skulle 

på ferie i august, og sagt, at hvis hun ikke gik på ferie, ville hun 

blive sendt hjem. 

”Men der var da ikke noget i vejen med mig! Jeg havde det som 

Alfons Åberg, der siger; ”Jo jo, men jeg skal bare liiiige”. Skal du 

ikke til frokost? Skal du ikke hjem? Jo, men jeg skal lige. Jeg havde 

sindssygt travlt”. 

Kathrine Glahn er seniorfondsafvikler og stedfortræder i sin 

KathriNes råd: 

• Lyt til din krop 

• Lyt til dine nærmeste, når de siger, at du virker stresset 

• Sig fra, og hav det godt med at sige fra 

• Sørg for at hvile ud i perioder med megen travlhed. Hold 

pauser 

• Lav en liste over de ting, der gør dig glad og giver dit liv 

værdi 

• Hav en åben dialog om travlhed. Det er i orden at sætte ord 

på, når man er frustreret og har brug for hjælp 

• Hvis du bliver syg af stress, så accepter, at det tager tid 


afdeling Øvrige Markeder, Security Operations. Et ”meget spændende 

arbejde”, som hun nu kan passe igen, men på en lidt anden 

måde. 

”En del af mit job er at tage imod opgaver, som ingen ved, hvordan 

man løser. Det har været sjovt og der, hvor jeg henter dynamik 

i arbejdet. Men bunken blev for stor. Vi åbnede for handel på 

et nyt marked i sommerferien, hvor kunden sagde ’helst i går’. Det 

trak tænder ud. Jeg arbejdede 50-60 timer om ugen og fik fysiske 

symptomer: Jeg sov ikke, selv om jeg var træt. Jeg mistede appetitten 

og fik åndedrætsbesvær. Min korttidshukommelse var helt 

blæst, og jeg måtte lave små lister for ikke at glemme. Til sidst 

havde jeg også kort lunte”, fortæller Kathrine Glahn. 

Hun ignorerede symptomerne, kollegernes kommentarer og tog 

arbejde med hjem. 

”Det, der fik det hele til at tippe, var, at jeg ville gøre rent bord 

inden ferien. Kroppen stod af. Jeg vågnede om fredagen før min 

ferie ved, at jeg ikke kunne røre mig fysisk, og det trykkede på min 

brystkasse. Jeg blev meget bange, men kom ud i bad og klarede så 

også den dag”. 

I ferien havde hun flere projekter, herunder sin mors runde 

fødselsdag. Og da ferien var slut, indså hun, at det var umuligt at 

gå på arbejde. 

En balance, der ikke må tippe 

”Min chef havde set min tilstand og sagde ’du skal sygemeldes’. 

Det var stort, at hun var så imødekommende. Men det var ikke 

sjovt at blive syg. Mentalt gjorde det ondt at komme ned i gear,

Foto: Jasper Carlberg 

og jeg kunne dårligt stå op om morgenen. Hvordan skulle jeg 

nogensinde komme til at virke igen? 

Jeg fik en psykolog gennem min sundhedsforsikring. Hun hjalp 

mig med at se mønstrene; at jeg ikke kan sige nej og har lagt al min 

identitet i mit arbejde. Jeg sad i min stue og tænkte: Hvad er jeg 

så? Hvad skal jeg lave? Men roen var det, der skulle til”, fortæller 

hun. 

Efter fem uger kom hun af med symptomerne. Og begyndte på 

arbejde igen – to timer om ugen. 

”Jeg er typen, der får mit drive af at have travlt. Men det er en 

balance, der ikke må tippe. Det skal jeg øve mig i resten af mit liv. 

Jeg har lært at uddelegere – det har jeg aldrig prøvet før. Og jeg 

har lært både at prioritere min tid og vigtigheden af opgaverne. 

Desuden har jeg fundet ud af, at Nordea fungerer fint uden mig. At 

tro, man er uundværlig, er en fejl, mange begår”. 

I efteråret og julemåneden har hun besøgt psykologen løbende 

og holdt møde med sin chef, kontorleder og tillidsmand hver 14. 

dag. Hendes stedfortræderrolle har været suspenderet, og hun har 

fået opgaver uden særlige deadlines. Hun har fået den omsorg, der 

skulle til for at holde stressen fra livet, siger hun. 

Ny tilgang til jobbet 

I dag er Kathrine tilbage i sit gamle job, men med en ny tilgang til 

det. 

Hun har lært at lytte til signalerne og i øvrigt at holde sig til de 

opgaver, der egentlig er hendes. 

Kathrine Glahn har i 

dag lært at lytte til 

signalerne og at holde 

sig til de opgaver, der 

egentlig er hendes. 

”Ledelsen har reageret med stor forståelse og meget tålmodighed. 

Jeg taler et andet sprog i dag – hoppede jo af eksprestoget 

og stod på perronen, mens de andre drønede af sted. Men jeg føler 

mig ikke marginaliseret. Vi taler om stress. Det er en del af banken, 

at det går stærkt, og det er også sjovt”, siger Kathrine, der mener, 

at vi alle har et personligt ansvar for egen sundhed og må sige fra. 

”Opgaverne flyder jo hen, hvor de løses, og man må selv sige 

’hertil og ikke længere’. Jeg ville gerne have været dette foruden, 

men jeg har lært mine egne grænser at kende”, siger hun. 

Kathrines profil er typisk for bankansatte, mener hun: Pertentlig, 

ærekær og hjælpsom. Derfor er alle i risikozonen, ikke mindst i 

disse tider, hvor der er færre hænder og mere arbejde med større 

fokus på indtjening. 

”Det vil altid have omkostninger. Derfor skal sektoren sikre 

trivsel, og vi skal dele succesoplevelserne, så forventningerne til 

arbejdet bliver positive”, siger hun. 

Kathrine Glahn har deltaget i Kreds Nordeas miniundersøgelse om 

stress. 

g g 


stress 

beKyMreNde udviKliNg 

Flere tilbud på vej til forebyggelse og behandling af stress. Tiden kræver det, 

siger Jesper Rødekilde fra Kreds Nordea 

Af Irene Scharbau 

”Forskere siger, stress kan blive den største folkesygdom om 10 

år. I Kredsen ser vi et stigende antal sager, hvor folk er langtidssygemeldte 

på grund af stress. Det er vi bekymrede over. Med 

finanskrise, øget arbejdspres og nedskæringer kan dette tal blive 

endnu højere”. 

Bestyrelsesmedlem Jesper Rødekilde som er medansvarlig 

for Arbejdsliv i Kreds Nordea har set mange stress-forløb som 

Kathrine Glahns. 

Kreds Nordea har i sin virksomhedsoverenskomst aftalt med 

banken, at der skal ses nærmere på tilbud til stressramte medarbejdere 

og forebyggelse. Der er afsat 1,5 millioner kroner til nye 

tiltag over tre år. I den forbindelse har Kredsen lavet en miniundersøgelse, 

hvor ti stressramte har fortalt om deres erfaringer 

med stresssygdom. Og for Kredsen er der ingen tvivl om, at 

hjælpen skal ind langt tidligere med mere forebyggelse og åbenhed 

omkring sygdommen. 

”Vi kan også se, at nogle har det svært med at vende tilbage 

til jobbet. Derfor har vi et konkret forslag til banken om at skabe 

netværksgrupper for folk, der har haft stress, da der er behov for 

MiNdeord for KirsteN JeNseN 

Tidligere kredsformand (1991 - 1997) og æresmedlem i Kreds Nordea 

- Kirsten Jensen - døde den 28. november 2008 efter lang tids svær 

sygdom. 

Kirsten var formand for Andelsbankens Personaleforening og var i 1991 

med til at stifte det daværende Unikreds i forbindelse med fusionen mellem 

Sparekassen SDS, Andelsbanken og Privatbanken. 

Hun blev formand for den nystiftede kreds, og ledte den igennem nogle 

turbulente år, som blandt andet omfattede den store fyringsrunde i 1992 

og de efterfølgende års mange fratrædelsesaftaler. Dermed var hun i høj 


at tale med ligestillede”, siger Jesper Rødekilde. 

Han roser Nordea for at være gode til at håndtere, når folk bliver 

syge. 

”Generelt er der plads til, at folk får lov til at blive raske. Men om 

den tolerance holder fremover, er noget, vi som fagforening følger 

meget med i. Der er altid nogen, som vil få stress, men vi ønsker 

et leje, der er mindre end i dag. Stress bliver et emne fremover, og 

det skal siges højt, hvorfor man får det. Vi ønsker historierne frem, 

så man også kan se, at det er muligt at vende tilbage til jobbet, 

hvis man bliver syg”, siger han. 

Banken og Kreds Nordea er enige om, at de nye tilbud om hjælp 

til stressramte skal være meget seriøse. Blandt planerne er oplysningsseancer 

og helbredsundersøgelser samt deciderede ophold 

for stresssyge. 

”Vi vil gerne give banken kredit for at ville være med til at gøre 

noget ved problemet. Her ligger Nordea pænt i midterfeltet. Men 

der kan gøres mere, og derfor er vi glade for aftalen i overenskomsten, 

så vi kan prøve ting af og skabe en stressværktøjskasse”, 

slutter Jesper Rødekilde. 

grad med til at danne det solide fundament, som Kreds Nordea står på i dag. 

Ingen var nogensinde i tvivl om, hvor Kirsten stod - det var altid på 

medlemmernes, retfærdighedens og værdighedens side. Hun var modig og 

stærk - og gik aldrig af vejen for en kamp med ordet som sværd. Hun nød 

stor respekt både hos arbejdsgiverne og blandt kolleger i Finansforbundet. 

Mange lærte desuden i Kirsten et meget varmt og kærligt menneske at 

kende - et menneske, for hvem familien betød alt. 

Vi sender de varmeste tanker og medfølelse til Kirstens familie - og i særdeleshed 

til hendes mand Povl.

iNterNatioNalt 

13 rigtige 

Den internationale sammenslutning af fagforeninger for finansansatte 

har udarbejdet en 13-punkts-plan for en ordentlig finanssektor 

Af Toni Madsen og Søren Kobbernagel 

Finanskrisen er over os. Fra alle verdenshjørner meldes der om 

konkurser, fyringer og tegn på dispositioner, der har ført til egen 

vinding på bekostning af aktionærer, kunder og andre. 

Krisen berører mange af vores medlemmer på den ene eller den 

anden måde. Derfor er det også vigtigt for Finansforbundet at 

tage del i samfundsdebatten og påvirke til konstruktive forbedringer, 

hvor vi kan. 

I UNI Finance har man udarbejdet en 13-punkts-plan med krav, 

der skal stilles, så vi fremover kan opnå et sundere og mere troværdigt 

finansielt marked. 

Kravene stilles dels til de finansielle arbejdsgivere, dels til de 

nationale regeringer og EU-Kommissionen. 

De 13 punkter indeholder forslag til regulering af alt fra øget 

gennemsigtighed over øget tilsyn med den finansielle sektor til 

lønsystemer for ledere og fokus på finansansattes vilkår. 

Den samlede plan kan ses på UNI Finances hjemmeside, så vi 

bringer her blot et par citater fra de 13 krav: 

Forbrugerbeskyttelse: 

”Finansielle tjenesteydelser er et uundværligt mellemled for, at 

samfundet kan fungere. Det væsentlige grundlag for dette er den 

faKta oM uNi fiNaNce 

Finansforbundets formand, Allan Bang, er præsident for UNI Europe 

Finance. 

UNI Finance er en del af UNI Europe, som er verdens største sammenslutning 

af individuelle fagforeninger, der tilsammen repræsenterer 

over 15 millioner medlemmer. 

Den samlede 13-punkts-plan kan du finde her; www.union-network.org/unifinance.nfs. 

fundamentale tillid hos kunderne til de finansielle virksomheder. 

Derfor er et højt niveau af forbrugerbeskyttelse på nationalt og 

internationalt niveau nødvendigt. Lovbaserede regler skal garantere, 

at enhver finansiel virksomhed yder deres kunder kvalificeret 

og ordentlig rådgivning baseret på kundernes interesser”. 

Fokus på finansansattes vilkår: 

”Finansansatte er dem, der får industrien til at fungere. Myndigheder 

og virksomheder skal sikre, at arbejdsbetingelserne og 

præstationsløn fremmer frem for at hindre reguleringsmål og 

fremragende kundeservice. Vigtige elementer er uddannelse og 

livslang læring, som giver de ansatte de nødvendige kompetencer 

bl.a. i salgssituationer”. 

Gennem mere end et år har UNI Finance lagt pres på EU- 

Kommissionen for at få fælleseuropæiske rammer til regulering af 

sektoren. Sidst i november 2008 lykkedes det så endelig at få EU 

til at påbegynde arbejdet på otte af de 13 punkter. 

Kreds Nordea baKKer op 

I Nordea er der ikke problemer, der på nogen måde kan sammenlignes 

med det, vi har hørt fra andre af Finansforbundets medlemmer eller 

set i pressen. 

Vi kan glæde os over, at Nordea har ført en konservativ og ansvarlig 

politik, der har gjort vores virksomhed i stand til at styre fornuftigt 

igennem kriserne. Til trods for det er det også Kreds Nordeas ansvar 

at prøve at påvirke til regulering af det finansielle marked, så vi fremover 

undgår kriser som den, verden er i nu. Det gør vi ved at støtte 

op om UNI Finance og ad den vej få EU- Kommissionen i tale. Det er 

et faktum, at 80 procent af lovgivningen, der regulerer den finansielle 

sektor, kommer fra EU. 


Kort Nyt 

Ny aftale om erstatningsfrihed 

Forhandlingerne mellem FA og Finansforbundet er endt med, at man kun får erstatningsfrihed, hvis 

man har en hel arbejdsfri dag på en søgnehelligdag. Med andre ord skal man have købt sig til en hel 

fridag. Det betyder, at deltidsmedarbejdere, der arbejder hver dag, ikke får erstatningsfrihed. Den 

enkelte medarbejder skal selv indberette erstatningsfrihedstimerne. Derfor er nødvendigt at lave 

en beregning ved hjælp af følgende formel: 

Antal aftalte årlige arbejdstimer divideret med antal aftalte kalenderdage på årsbasis. Eksempel: 

Arbejder 4 dage om ugen = 208 kalenderarbejdsdage (fuldtid = 260). Aktuelle årlige arbejdstimer, 

fx 1.040 (20 timer ugentligt). Erstatningsfridagen bliver på fem timer (1040/208). 

Erstatningsfrihed og afholdelse heraf skal registreres i Time & Travel under følgende koder: 

•Erstatningsfrihed, optjent: (0813) 

•Afspadseret erstatningsfrihed: (0309) 

Læs mere i forretningsgangen under Medarbejder / Arbejdstid, ferie og fravær / Arbejdstid / 

Arbejdstid, andre regler / erstatningfrihed, arbejdsfri dag på en søgnehelligdag. 

Aftalen gælder fra 1. april 2008. 

Yderligere oplysninger kan fås hos Charlotte Hansen. +448184 

abonner på nyheder fra Kreds 

Nordea 

Du kan få nyhederne fra Kreds Nordea til automatisk at komme op på din 

intranetportal ved at abonnere på Kreds Nordea Online. Sådan tilføjer du 

abonnementet: 

• Klik på linket Rediger i boksen Abonnementer på din portalforside 

•Fold kategorien Fritid ud 

•Find Kreds Nordea Online på listen, og hak boksen af 

•Klik på knappen Gem og luk 

Næste gang der sendes nyhed ud, vil overskriften automatisk vises i boksen 

med abonnementer på din intranetportal. 


SøGNEhEllIGDAGE 2009 

Nytårsdag, torsdag 1. januar 

Skærtorsdag, torsdag 9. april 

langfredag, fredag 10. april 

2. påskedag, mandag 13. april 

St. bededag, fredag 8. maj 

Kr. himmelfartsdag, torsdag 21. maj 

Dagen efter Kr. himmelfart, fredag 22. maj 

2. pinsedag, mandag 1. juni 

Grundlovsdag, tirsdag 5. juni 

Juleaftensdag, torsdag 24. december 

Juledag, fredag 25. december 

2. juledag, lørdag 26. december 

Nytårsaftensdag, torsdag 31. december 

Nytårsdag, fredag 1. januar 2009 

annual general Meeting 2009 

I år er Kreds Nordea vært ved Union in Nordeas generalforsamling (Annual 

General Meeting), som holdes den 5.-6. maj i Roskilde. 

Deltagerne er alle medlemmer af de samarbejdende landes nationale 

fagforeningers bestyrelser eller personer, som er udpeget af de nationale 

bestyrelser. Vi glæder os over, at vi i år kan præsentere Lars Häggström, 

head of Group HR, og Michael Rasmussen, BPGO Mgmt DK, som gæstetalere.

ekstra tid til at udligne merarbejde 

I vores VOK 2008 fik vi tre måneder ekstra til udligning af merarbejdssaldoen pr. 

31. marts. Det betyder, at du nu kan udligne dit merarbejde indtil 30. juni i år. 

Den 31. marts ”fastfryses” den gamle saldo til afvikling eller udbetaling, og den 

1. april begynder en ny periode for merarbejde. 

Det registrerede og godkendte merarbejde ud over 37 timer, der ikke er udlignet 

den 30. juni, betales med 285 kr. pr. time. Udbetalingen sker sammen med lønnen 

for august måned. 

Fra 2010 nedsættes de 37 timer til 33 timer. 

(Kilde: § 21 i VOK 2008) 

en krammer til en god kollega 

Overraskelsen sad stadig i de fem modtagere af Stiftelsesfondens legater 

Iffat Mushtaq Ahmad, Jens Martin Jensen, Jimmy Chabert, Karin Laugesen 

og Jytte Pedersen, da de den 12. januar var inviteret til et mindre bruncharrangement 

på kredskontoret i Hvidovre, hvor de hver skulle have en 

check på 5.000 kroner. 

Kollegerne havde nemlig indstillet dem til at være en særligt god kollega, 

der gør en positiv forskel i hverdagen. Ved arrangementet kunne vi se, at 

Fem af modtagerne af Stiftelsesfondens legater, fra venstre Iffat 

Mushtaq Ahmad, Jens Martin Jensen, Jimmy Chabert, Jytte Pedersen 

og Karin Laugesen. 

hAR DU SpøRGSMål TIl OVERENSKOMSTEN? 

Så kontakt sekretariatet på kredskontoret. 

De kan besvare spørgsmål om fortolkningen 

af overenskomsten, lokalaftaler og aftaler 

med Nordea. 

Telefon-nr. 36 38 40 50 – Fax-nr. 36 38 40 70. 

Mail: kredsnordea@finansforbundet.dk. 

der var blevet uddelt rigtigt mange ”krammere” i de afdelinger, hvor de 

fem modtagere kommer fra. 

Generelt er reaktionerne på legatet og kollegernes påskønnelse: ”Hvorfor 

mig”? Og det er jo netop det uselviske og positive, der får indstillingerne 

til Stiftelsesfonden til at strømme ind. 

Overraskelsen er traditionelt et element, når Stiftelsesfondens ”skulderklap” 

skal uddeles. I år hørte vi blandt andet historien om, at en af 

modtagerne efter to kursusdage var indkaldt til morgenmøde, fordi 

afdelingens nye tillidsmand skulle fortælle om Finansforbundet. Stor var 

hendes overraskelse, da lederen startede et PowerPoint-show med billeder 

af hende på! 

Og så var der ham, der hver morgen hilser godmorgen til 30-50 kolleger, 

når han går gennem lokalet. Denne specielle morgen var der mange, der 

hilste på ham med et ”godmorgen og tillykke”. ”Jeg har da ikke fødselsdag”, 

tænkte han (kan de ikke engang huske det) og endte i et kontor, der 

var overbroderet med flag, guirlander og meget mere for ikke at tale om 

det fantastiske kaffebord, de havde stillet op. 

Faktisk var der seks modtagere igen år. Den sidste modtager venter 

tvillinger og måtte blive hjemme - eller rettere på hospitalet, indtil tvillingerne 

er født. Hun har naturligvis modtaget checken på de 5.000 kr. og 

en buket blomster. 

Kreds Nordea ønsker endnu en gang tillykke! 


eretNiNg - forMaNdsKabet 

et år Med 

yderpuNKter 

på mange måder har vi været ude i yderpunkterne med gode virksomhedsregnskaber 

og overenskomstresultater i starten af året og så finanskrisen senere, der fik mange 

job og konti sendt i rødt 

2008 har været et yderst turbulent og travlt år for Kreds Nordea. 

Overenskomstforhandlinger fyldte en stor del af vores forårskalender, 

og finanskrisen kom herefter bragende. 

Allerede i 2007 brugte vi mange kræfter på at samle krav ind til 

overenskomsten. Her diskuterede vi, hvor godt det gik for sektoren, 

og banken kunne melde om det bedste resultat nogensinde. 

Vi havde mange krav til, hvad Nordea skulle give som belønning 

til medarbejderne. Om sommeren gik finansverdenen så amok, 

både globalt og på det danske marked. På tre måneder vendte 

situationen, fra at der var mangel på arbejdskraft, overbudspolitik 

og strandhugst, til en helt ny situation. Også hos os selv måtte vi 

mødes med ledelsen og forhandle vilkår for Roskilde Bank og sige 

et foreløbigt farvel til seniorordningen. Pludselig er vi i gang med 

at diskutere, hvor sikre jobbene egentlig er i vores virksomhed, 

noget, vi ikke har været vidner til i 4-5 år. 

Kriser i finanssektoren er dog ikke ukendt. Mange af os husker 

prikkerunderne i 1990’erne, it-boblen, der brast i år 2000, og de 

deraf voldsomt faldende aktiekurser. Vi lever i en meget foranderlig 

verden som finansansatte, men dette års finanskrise er dog 

usædvanlig voldsom, og vi håber, at bunden er nået med diverse 

bankpakker. 

Fornuftig forretningsførelse 

Som Nordea-ansatte mener vi, at vi kan være glade for, at vi har 

stabile folk i toppen af banken, som har mange års erfaring med 

markederne. Allerede for to-tre år siden hørte vi ledelsen sige, at 

Nordea ikke ønskede at satse på de fremadstormende ejendomsspekulanter, 

og det var jo et fornuftigt valg. 

Mediernes historier om kriser kan skabe utryghed, men som 

Nordea-ansatte bør vi tage det forholdsvist roligt, da ledelsen har 


sendt et signal om, at der også fremover vil være plads til alle, der 

kan og vil. 

Klare retningslinjer 

Vi bakker derfor op om Nordea som rådgivningsbank, men det er 

vigtigt, at der er helt klare retningslinjer for kreditpolitik og procedurer. 

Vi har sendt ledelsen det signal, at medarbejderne ikke skal 

hænges op på fejl, som skyldes manglende ressourcer og kommunikation. 

Specielt i denne nye situation, hvor banken har skærpet 

fokus på medarbejdernes sygefravær og performance er det 100 

% vigtigt, at medarbejderne ved, hvilke retningslinjer der gælder, 

og at der er de rette ressourcer til at løse opgaverne. Det mener vi 

er ledelsens ansvar. 

Roskilde Bank 

En af de store opgaver, der fulgte med finanskrisen, var Nordeas 

køb af ni af Roskilde Banks filialer. Det betød, at Kredsen har forhandlet 

nye ansættelsesvilkår for 152 nye medarbejdere i Nordea. 

Resultatet blev sendt til urafstemning og fik stor opbakning 

blandt de nye medarbejdere. 

Vi havde et godt forhandlingsforløb med banken. Allerede den 

dag, banken købte filialerne, fik vi mulighed for at hilse på de nye 

medarbejdere sammen med topledelsen. Det lå os meget på sinde 

at få indkaldt de berørte tillidsmænd så hurtigt som muligt, da 

situationen gav en usikkerhed hos vores egne medlemmer, der 

flere steder havde boet dør om dør med Roskilde Bank og så dem 

som konkurrenter. 

Derfor var det også vigtigt for os at komme hurtigt ud med 

informationer til vores medlemmer. I øvrigt sad nogle af de nye 

medarbejdere med en skepsis over for at skulle ind i ”store” Nordea

Majbritt Garbul Tobberup, 

formand for Kreds Nordea. 

i stedet for de noget mindre Spar Nord og Arbejdernes Landsbank, 

som også overtog filialer fra Roskilde Bank. I dag møder vi større 

tilfredshed med at være i en stor bank med ordnede forhold. 

Forhandlings-år 

Arbejdet med både Standardoverenskomst og Virksomhedsoverenskomst 

har som sagt taget meget tid i 2008. Året har været 

usædvanligt med så mange forhandlinger. Vi har som noget nyt 

forhandlet videre fra Virksomhedsoverenskomsten med fire kommissorier 

om timebank, trivsel, pension og kompetenceudvikling, 

desuden har vi arbejdet med en stor lokalaftale, med Roskilde 

Bank-aftalen, og i slutningen af året måtte vi give køb på blandt 

andet seniorordningen. 

Omkring Virksomhedsoverenskomsten var forhandlingerne 

hårde, men vi har fået mange af vores krav igennem. Ikke mindst 

har vi fået genskabt balancen mellem det, banken og vi bidrager 

med til lokallønspuljen. Det har været et år med resultater, der står 

mål med indsatsen. Processen var stærk, fordi forberedelsen var 

god, og hele bestyrelsen og sekretariatet arbejdede tæt sammen 

som et team. Tilfredsheden var derfor også stor, da medlemmerne 

sagde ja til forhandlingernes resultat. 

Samarbejdet med banken 

Vi har over hele året haft en tæt og god dialog med banken. Det 

var med tilfredshed, at vi denne gang kom til enighed om Virksomhedsoverenskomsten, 

hvor vi sidste gang måtte videre til 

mægling. Vi er dog stadig meget bevidste om at sige fra, når det 

er nødvendigt. Og der er fortsat situationer, hvor vi står fast over 

for banken. 

Men generelt er vi blevet inddraget tidligt i bankens beslut- 

Nils Q. Kruse, næstformand 

for Kreds Nordea. 

ningsprocesser, vi fik tidligt deres tanker om finanskrisen, og vi vil 

gerne leve op til det ansvar, vi har, for at indgå i så mange løsninger 

som muligt. 

Landsmøde 

Efterårets landsmøde i Finansforbundet havde blandt andet fokus 

på finanskrisen, stress og ligestilling. Finansforbundets politiske 

indsatsområder blev vedtaget, og vores delegation deltog aktivt 

i debatten om blandt andet stress, pension og Baltikum. Omkring 

ligestillingspolitik medvirkede vi til, at der blev vedtaget et kompromis. 

Det var et positivt landsmøde, hvor arbejdsformen involverer 

deltagerne langt mere end tidligere. Det giver generelt stor forståelse 

for og opbakning til, hvordan vi formulerer politik i forbundet. 

God fagforeningsskik 

Finansforbundet har som den første fagforening i verden indført 

Union Governance - god fagforeningsskik. I den forbindelse har 

vi også i Kreds Nordea lavet et regelsæt for god bestyrelsesskik 

og samspil med medlemmerne. Formålet er blandt andet at 

skabe større tillid gennem synlighed og åbenhed i forhold til vores 

beslutninger og handlinger og at skabe fortsat inspiration til en 

professionel ledelse af Kreds Nordea. 


eretNiNg - seKtorvilKår og raMMer 

her er 

bestyrelseN 

Fra venstre til højre på denne side: 

Stine Koldt Meno 

39 år 

Medlem af bestyrelsen siden 2005 

Ansvarsområde: Profession Tillidsvalgte 

Toni Madsen 

49 år 


Ansvarsområde: Kompetenceudvikling og Nordea 

Union Board 

Nils Q. Kruse 

59 år 


Ansvarsområder: Næstformand og Præsident 

for Union in Nordea 

Tina Rønfeldt 

47 år 


Ansvarsområder: Arbejdsliv og Pension 

Bente Nannestad 

61 år 


Ansvarsområder: Beskæftigelse og velfærd og 

Sagsbehandling 

sKærpet 

beredsKab 


Foto: lars Bahl 

Rådgiver eller sælger? 

Via Finansforbundet har vi arbejdet med temaet rådgiver eller sælger, 

hvor ønsket har været at få belyst, hvordan medlemmerne ser 

på sig selv. En undersøgelse har vist, at 24 procent af de Nordeaansatte 

har oplevet et dilemma omkring det at være rådgiver eller 

sælger, mens resten vælger rådgiverrollen. Disse tal ligger rigtigt 

pænt i forhold til andre banker. Det er tydeligt, at Nordea ser sig 

selv som en traditionel rådgivningsbank, hvilket man i 2008 har 

skærpet profilen af, og som er blevet endnu vigtigere set i lyset af 

efterårets kriser.

Tværnationalt fusionsberedskab 

På Kreds Nordeas initiativ igangsatte vi for et par år siden et projekt 

i Finansforbundet om beredskab i forbindelse med tværnationale 

fusioner. Hensigten var at være beredt, når banker i fremtiden 

fusionerer – oprindelig tænkt som med udenlandske banker. 

Finansforbundet har med succes brugt dette beredskab også 

ved de sammenlægninger og problemer, mange banker har oplevet. 

Her er der på forhånd lagt planer for, hvordan Finansforbundet 

kan yde assistance, når det brænder på for medlemmerne. 

Et fusionsberedskab skal opdateres hele tiden, og ansvarsområdet 

Sektorvilkår og rammer har allerede nu sat en revidering i 

Fra venstre til højre på denne side: 

Søren Kobbernagel 

41 år 


Ansvarsområde: Sektorvilkår og rammer – og 

Nordea Union Board 

Majbritt Garbul Tobberup 

43 år 


Ansvarsområde: Formand og Finansforbundets 

Hovedbestyrelse 

Ole Lund Jensen 

48 år 


Ansvarsområde: Finansforbundets Hovedbestyrelse 

og Beskæftigelse og velfærd 

Lone Hellmuth 

48 år 


Ansvarsområde: IT-klubben og Kommunikation 

og politisk påvirkning 

Jesper Rødekilde 

42 år 


Ansvarsområde: Arbejdsliv 

Tina Eland 

45 år 


Ansvarsområde: Merværdi til medlemmer 

gang. Med sommerens indsats omkring Roskilde Bank har vi fået 

erfaringer ind, der kan gøre os endnu bedre til at håndtere fusioner 

i fremtiden. 

Strategier 

Kredsen har brugt 2008 på at føre den strategi ud i livet, som er 

lagt for samarbejde med andre nationale og internationale aktører 

for at sikre og forbedre medlemmernes forhold. På den måde har 

vi haft en retning at arbejde efter og kan konstatere, at vi langt 

hen ad vejen har opfyldt vores mål. 


eretNiNg - iNterNatioNalt 

ledelseN sKal Matches 

på alle Niveauer 

Kredsen har også i 2008 brugt mange kræfter på internationale aktiviteter 

Vi har i årets løb deltaget i en række seminarer i Nordiske Finansansattes 

Union (NFU) og i UNI-regi (Union Network International), 

fordi det er vigtigt med kontakt og at synliggøre den form 

for samarbejde, vi har i de nordiske lande. Der er stor forskel på 

fagforeningskulturer, og vi skal udbrede kendskabet til, hvorfor 

vores metode virker så godt: Den nordiske model er dialog mellem 

arbejdsmarkedets parter – ”dancing, not boxing”. Det er derfor, 

vi mener, at de bankansatte i Norden har de bedste arbejdsvilkår i 

Europa, og at vi har et ansvar for at udbrede kendskabet til vores 

model. 

Direkte vej til topledelsen 

I det tværnationale samarbejdsudvalg Group Council har vi i 2008 

ønsket i højere grad at præge dagsordenen. Denne strategi har vi 

gennemført ved at tage forskellige sager op; for eksempel People 

Strategy, CSR-politikken og sidst men ikke mindst Zalaris-problemerne. 

Group Council er en unik mulighed for at tage tværnationale 

problemstillinger op direkte med topledelsen. Og vores erfaring er, 

at banken opfatter vores input som konstruktive bidrag og tager 

det, vi bringer, seriøst. 

Consultative Committees 

På grund af organisationsændringerne i banken har også de tværnationale 

samarbejdsorganer Consultative Committees (CC’erne) 

måttet ændres fra 9 til 8. 

I 2008 afholdt vi på nordisk plan et CC-seminar på arbejdstager-side, 

hvor vi fortsatte 2007-arbejdet med guidelines, som vi 

nu arbejder på at indføre. 

På seminaret havde vi blandt andet besøg af Ove Hygum, Head 

of Business Support i Capital Markets and Savings, som repræsenterede 

ledelsen. Han kom med input og inviterede til øget samarbejde, 

der kan forbedre kvaliteten af arbejdet på nordisk plan. 

Generelt mener vi, at CC-arbejdets kvalitet vokser. Diskussionerne 

på møderne bliver dybere, og vi bliver i stigende grad invol- 


veret i bankens projekter, både i referencegrupper og styregrupper, 

fordi ledelsen kan se, at det tilføjer værdi, at fagforeningen er 

involveret så tidligt som muligt. 

Det er et ansvar, vi gerne påtager os. Her har vi det samme mål 

som ledelsen: Bedst mulig arbejdsplads for flest mulige ansatte. 

Faglig tillid 

Der sker en stadig stigende politisk koordinering af CC-arbejdet 

i Union in Nordea, hvor vi for eksempel samler alle dagsordener 

og referater. Det giver os også mulighed for i højere grad at 

koordinere arbejdet på tværs af CC’erne. Vores fokus på, hvordan 

vi arbejder i CC’erne, har givet mere tillid i det nordiske faglige 

arbejde. I dag behøver vi ikke sidde fire lande med til bords for at 

være sikre på, at alle medarbejderes interesser varetages. 

Vi arbejder i stadigt højere grad som en fagforening, og ledelsen 

har tillid til, at vi efterfølgende bringer viden videre. Det betyder, 

at vi kan arbejde mere effektivt. 

Fortrolighed 

Vi hører ofte, at vi ikke informerer nok om, hvad der foregår i 

CC’erne. Det er et af de dilemmaer, der altid vil være, idet det jo 

ofte er fortrolig information, vi modtager fra ledelsen i de enkelte 

CC’er. Det er væsentligt for os at fastholde det høje niveau af 

involvering, og det opnår vi kun, når fortroligheden også er til 

stede. 

De berørte fællestillidsmænd vil så vidt muligt blive konsulteret, 

og vi har i de fleste tilfælde også mulighed for at godkende kommunikationsplanerne 

i de enkelte sager. Først når bankens ledelse 

har meldt ud på intranettet, har vi mulighed for at kommentere 

bredere ud. 

Union in Nordea 

I det tværnordiske faglige samarbejde - Union in Nordea – har vi 

i bestyrelsen ”Nordea Union Board” taget pulsen på os selv. Vi har 

været i en opbygningsfase, vi har lært kulturforskellene at kende,

Toni Madsen og Søren 

Kobbernagel (i midten) og 

Nils Q. Kruse er kredens 

repræsentanter i det 

internationale arbejde. De 

to førstnævnte er engageret 

i ansvarsområdet 

Sektorvilkår og –rammer. 

og vi har skabt de netværk, der skal til, for at skabe en stærk 

overnordisk fagforening. 

I et stykke tid har vi været i en proces med at flytte os fra etableringsfasen 

ind i driftsfasen. I NUB har vi stadig mange problemstillinger 

på dagsordenen, såsom outsourcing, bankens organisationsændringer 

m.v. 

Vi arbejder fortsat med en strategi, der fordeler ansvarsområder 

til de forskellige medlemmer, og ved udgangen af året kan vi 

konstatere, at vi har muligheder for at målrette arbejdet som en 

fælles fagforening i Nordea. 

AGM 

Union in Nordeas årsmøde – Annual General Meeting(AGM) - 

bliver mere politisk år for år. I 2008 satte vi fokus på det fremtidige 

arbejde, og det er godt med et samlet mandat til, hvad den 

nordiske bestyrelse skal arbejde med i fællesskab. 

Endnu en gang havde vi besøg fra topledelsen, denne gang af 

Peter Schütze, som fortalte om Future Branch med efterfølgende 

diskussion. Dermed fortsatte vi traditionen med direkte dialog 

med ledelsen om aktuelle emner på AGM. 

NFU 

På Finansforbundets landsmøde i oktober måned gav vi tilsagn om, 

at vi vil opprioritere samarbejdet med de baltiske lande igen, efter 

opfordring fra Nordiske Finansansattes Unions generalsekretær, 

Christina Colclough. 

Nye udfordringer i Baltikum, som også har fået et andet økonomisk 

klima, gør måske, at det bliver vigtigere for vores kolleger 

der at blive en del at det faglige fællesskab i Union in Nordea. Ikke 

mindst når Polen og Baltikum bliver en stadigt mere integreret del 

af bankens processer. 

People Strategy 

På nordisk plan har Nordea arbejdet på en medarbejderstrategi 

med fem ”spor”. Den overordnede holdning bag strategien er, at 

det er mennesker, der gør forskellen. 

De fem fokusområder er 

• at være den foretrukne virksomhed i sektoren, 

• at have rette person på rette sted, mobilitet, 

differentiering og belønning, 

• at give mulighed for medarbejdere til at udvikle sig og ”vokse”, 

• at praktisere godt lederskab. 

Strategien skal være endelig implementeret i 2013. 

Kredsens opgave har været og er over de kommende år at 

medvirke til en strategi, der sikrer muligheder for alle medarbejdergrupper, 

ikke mindst der, hvor vi allerede ved, at der skal ske 

ændringer, for eksempel i filialnettet, i forbindelse med implementering 

af Future Branch. Strategi-arbejdet kører nu på fuld kraft, 

og vi har sikret os indflydelse og fokus på muligheder for alle, idet 

vi i Nordea Union Board har en tæt dialog med den nordiske HRledelse. 

Future Branch 

Vi har fulgt igangsættelsen af anden fase i Future Branch, som 

blandt andet har fokus på kundemedarbejdernes og kasserernes 

arbejdsopgaver. Vi følger løbende processen i samarbejdsudvalget 

og i CC’et for Nordic Banking, ligesom Kredsen i 2008 har 

lavet en referencegruppe bestående af tillidsmænd for at få lokalt 

feedback og repræsentanter fra de andre nordiske lande for også 

at være opdateret på den nordiske implementering. Kredsen har 

taget pulsen på projektet via blandt andet et interview med Peter 

Schütze i medlemsbladet. Ledelsens signal er, at en del af kundemedarbejderne 

skal have andre arbejdsopgaver, og netop derfor er 

det vigtigt med en tæt opfølgning. I takt med at jobprofilerne skal 

forandres, er det vigtigt for medlemmerne at få overblik over egne 

kompetencer. 


eretNiNg - arbeJdsliv 

forebyggelse sKaber 

færre Kriser 

Gennem 2008 har Kredsen fået et stigende antal henvendelser fra 

stressramte medlemmer og deres kolleger 

Vores egen overenskomst med banken gav mulighed for at nedsætte 

en arbejdsgruppe mellem Kredsen og bankens HR, der skal 

se nærmere på trivsel og stress. Der er afsat 1,5 millioner kroner i 

overenskomstperioden til nye tiltag. 

Siden efteråret vi haft en række møder med banken, hvor vi 

har set på udbuddet af forebyggende og behandlende tiltag, når 

det gælder stress. Vi er enige om, at der er tre faser: Forebyggelse, 

behandling og tilbagevenden. Og aftalen er, at der skal laves 

”pakkeløsninger” omkring forebyggelse og behandling. Vi afholder 

møder med flere seriøse udbydere af løsninger på forebyggelse og 

behandling af stress og forventer, i fællesskab med HR, at vi i 1. 

kvartal 2009 kan præsentere en pakke af tilbud, som kan hjælpe 

medarbejderne. 

Gennem 2008 har Kredsen fået et stigende antal henvendelser 

fra stressramte medlemmer og deres kolleger. Derfor er vi glade 

for ”trivselsprotokollatet” og arbejdsgruppens arbejde. 

Omkring det psykiske arbejdsmiljø er medarbejderne naturligvis 

blevet påvirket af finanskrisen, som har skabt mere usikkerhed og 

frustration over, hvad fremtiden bringer. Det er vi som fagforening 

meget opmærksom på. Stress bliver et emne fremover, og vores 

mål er blandt andet, at stress ikke skal være tabu, men skal være 

en naturlig del at tale om i et moderne arbejdsliv. 

Jesper Rødekilde og Tina Rønfeldt beskæftiger sig med ansvarsområdet 

Arbejdsliv. 


Stressundersøgelse 

Med Finansforbundets hjælp har vi lavet en mini-undersøgelse, 

hvor vi har talt med stressramte Nordea-medlemmer om deres 

oplevelser med stress. De har delt ud af deres erfaringer med, 

hvad der skete op til, at de blev syge, hvordan forløbet var, 

mens de var sygemeldt, og hvordan det var at komme tilbage på 

arbejde. 

Deres oplevelser af, hvad der fungerede godt, og hvad der 

kunne have hjulpet mere, tager vi med i arbejdsgruppen, så vi kan 

forbedre trivslen i banken. 

Stressvejlederuddannelsen 

I Nordea har 12 tillidsfolk og otte ledere i 2008 gennemført en 

stressvejlederuddannelse i Finansforbundet. Vi er glade for, at så 

mange allerede har deltaget. Vi ved ikke i dag, hvor mange der 

er ramt af stress i Nordea, da man ikke må spørge medarbejdere, 

hvorfor de er syge. Med det stigende antal henvendelser til 

kredskontoret er vi bekymrede for, at også finanskrisen har øget 

arbejdspresset, og at stresstallet vil vokse. 

Derfor er stressvejlederne et forebyggende tiltag, som kan være 

med til at sætte fokus på symptomerne. I 2008 introducerede vi 

i øvrigt et stressspil for vores fællestillidsmænd, som også er et 

dialogværktøj til forebyggelse af stress. 

Forhindrer kameraer røverier? 

Kreds Nordea har i årevis talt for øget kameraovervågning uden 

for bankerne. Røverier har mange konsekvenser for de ansatte. I 

løbet af 2008 steg antallet af røverier generelt med 55 procent, 

så den skærpede sikkerhed med flere kameraer og tidslåse har 

underligt nok ikke skræmt røverne væk, selv om udbyttet er lille, 

og straffen høj. 

Antallet af røverier begået mod Nordea faldt fra 25 i 2007 til 

23 i 2008, så vores medlemmer har ikke oplevet den voldsomme 

stigning. Til gengæld er antallet nogenlunde stabilt, og selv om vi 

fortsat ønsker åbne ekspeditionsmiljøer, følger vi udviklingen tæt 

og holder banken fast på opsætning af flere kameraer, da hvert 

eneste røveri er et for meget.

eretNiNg - KoMpeteNceudviKliNg 

MaN sKal vide, 

hvad MaN KaN 

Kredsen er meget tilfreds med, at overenskomsten slår fast, 

at alle har ret til kompetenceafklaring 

Med finanskrisens start blev det vigtigere end nogensinde at 

styrke sine kompetencer. At medlemmer skal sikre deres markedsværdi, 

er stadig et nøgleord for Kreds Nordea. Det er vigtigt at få 

et overblik over, hvad man kan. 

Derfor er vi meget tilfredse med resultatet i overenskomstforhandlingerne, 

der slog fast, at alle har mulighed for kompetenceafklaring. 

Ligeledes blev reglerne for uddannelsespuljen i Finansforbundet 

revideret, så der bliver flere muligheder for at sætte pilotprojekter 

i gang omkring kompetenceudvikling. 

Aftalen i Nordea 

I Virksomhedsoverenskomsten blev det aftalt at nedsætte en 

arbejdsgruppe med bankens HR-afdeling, der skulle se på, hvordan 

denne kompetenceafklaring rent praktisk skal foregå i Nordea. Fra 

Kredsens side ser vi frem til at få planerne virkeliggjort, da det er 

vigtigt for medarbejderne at få et overblik over deres kompetencer 

– ikke mindst set i lyset af de personalerokeringer, der skal 

ske i forbindelse med Future Branch. I øvrigt ser vi tit, at disse 

afklaringsforløb viser den enkelte, at man har flere personlige 

kompetencer, end man lige tror. 

Dialogen med HR-afdelingen har været god hele vejen. Vi 

oplever, at der fra begge sider er vilje til at skabe mulighederne. 

Holdningen er, at det skal kunne lade sig gøre. 

Omstillingsparathed 

2008 var dermed på flere fronter et vendepunkt i forhold til at 

styrke sine kompetencer. Det er fremover muligt, og det er nødvendigt. 

Omstillingsparathed er det enkelte medlems eget ansvar. 

Kredsen ser sit ansvar som at sikre, at de bedste muligheder er til 

stede for, at omstillingen kan foregå. 

Ved udgangen af 2008 er Kredsens opgave og udfordring at 

sikre, at banken tilbyder så brede muligheder for uddannelse som 

muligt. 

Ledernes kompetencer 

Omkring PDD-samtalerne har banken afholdt kursus for alle 

ledere, med henblik på at øge kvaliteten i samtalerne. Lederne 

har også fået uddannelse i coaching, hvilket vi bifalder, da bedre 

lederuddannelse sikrer medarbejdertrivsel. 

For at øge tillidsmandssystemets viden om ledernes uddannelse 

bad vi HR holde kurset for alle fællestillidsmændene også. Kurset 

løb af stabelen i april, og fællestillidsmændene var glade for at få 

dette indblik i ledernes uddannelse. 

Fremtidens uddannelser 

Gennem Finansforbundet har Kredsen arbejdet med blandt andet 

certificering af finansielle uddannelser, med henblik på at de også 

skal kunne bruges i udlandet. De danske uddannelser adskiller sig 

på flere måder fra de udenlandske, og det er derfor vigtigt at sikre 

vores medlemmer mulighed for at være ligestillet med udenlandske 

finansuddannede i forbindelse med jobsøgning. 

Desuden er der arbejdet med at skabe overblik over de tillidsvalgtes 

involvering i skolebestyrelser på handelsskoler, professionshøjskoler 

og lignende. Det er vigtigt for det fremtidige udbud 

af finansielle uddannelser, at Finansforbundet er repræsenteret i 

de rette udvalg. Så vi er med til at sikre, at vi får det rette uddannelsesindhold 

i sektoren. 

Tina Eland og Toni Madsen er engageret i ansvarsområdet Kompetenceudvikling. 


eretNiNg - professioN tillidsvalgt 

tættere KoNtaKt til 

de tillidsvalgte 

Målet om at have aktive, kompetence og synlige 

tillidsfolk er i høj grad opnået i 2008 

2008 har været et travlt år for vores tillidsvalgte med overenskomstforhandlingerne, 

hvor der har været meget at tage stilling 

til. Her blev det synligt for dem, at det betaler sig at komme med 

forslag: Da resultaterne blev gennemgået, kunne de se, at mange 

af de ønsker, de har viderebragt, også var blevet opfyldt. 

I oktober havde vi fællestillidsmændene med til Finansforbundets 

landsmøde, hvor blandt andet det nye politiske program blev 

vedtaget. Vi havde til vores formøde nedsat mindre arbejdsgrupper 

med kredsbestyrelsen og fællestillidsmændene. Gennem det 

arbejde fik fællestillidsmændene mulighed for at påvirke Finansforbundets 

fremtidige arbejde. 

Tættere kontakt 

Kreds Nordea har de seneste par år fulgt en strategi for et tættere 

samarbejde med tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter. I 2008 


Stine Koldt Meno beskæftiger 

sig med ansvarsområdet 

Profession Tillidsvalgt. 

har vi haft dialogen med sikkerhedsrepræsentanterne, som har 

sagt ja til, at vi i 2009 laver et fælles seminar for både tillidsmænd 

og sikkerhedsrepræsentanter, så de i højere grad får samme viden. 

Desuden har vi presset på over for Finansforbundet, så sikkerhedsrepræsentanterne 

nu kan deltage på lige fod med tillidsmændene 

i specialuddannelserne. I Finansforbundet har man blandt 

andet lavet et seminar for alle sikkerhedsrepræsentanter. 

Kredsbestyrelsen er delt op i fire kontaktperson-grupper, der 

har en meget tæt kontakt til fællestillidsmændene. Det betyder, 

at vi i højere grad kan udveksle information og spille bold med 

forventninger og ideer og holdninger, hvilket kredsbestyrelsen har 

glæde af, da vi får langt flere input fra områderne, som vi kan tage 

med til bankens ledelse. I 2008 har fællestillidsmændene ydet en 

kæmpe indsats, ikke mindst omkring overenskomsterne. Det er 

her, vi har testet, om aftalerne har kunnet bære. 

Feedbacksamtaler 

I forbindelse med kontaktperson-ordningen har Kredsen desuden 

udviklet en årlig feedbacksamtale med hver enkelt fællestillidsmand 

for at styrke nærheden og dialogen. Tanken er, at alle 

fællestillidsmænd fremover kan lave lignende årlige samtaler med 

tillidsmændene i deres område. 

Behov for flere tillidsfolk 

Det er fortsat vigtigt, at vi har så bred en skare af tillidsvalgte 

som muligt til at varetage medlemmernes interesser. Valget af 

tillidsmænd i slutningen af 2007 viste en stigende interesse for 

tillidsmandsarbejdet. Året har budt på frafald, men i modsætning

Fællestillidsmændene og kredsbestyrelsen foreviget ved Finansforbundets landsmøde i oktober. 

til tidligere har det ikke givet en nedgang i antallet af tillidsmænd, 

da nye kolleger er trådt til med ønsket om at gøre en forskel. 

Det er ikke mindst den gode tillidsmandsuddannelse, der trækker 

nye til. Dog er der fortsat afdelinger – ikke mindst på hovedkontorområdet 

– som er helt uden tillidsmænd. Set i lyset af den 

nuværende finanssituation og bankens omorganisering er det 

vigtigt med tillidsmænd, der på medarbejdernes vegne kan tage 

dialogen – også den kritiske – med ledelsen. 

Seminar for tillidsmænd 

Kredsen afholdt i september et stort samlet seminar for alle vores 

tillidsmænd, hvor vi tidligere har splittet det op i to. Tillidsmændene 

fik ny viden om rekruttering og fastholdelse i det faglige 

system og mere indblik i det internationale arbejde og de vilkår, vi 

arbejder under i Nordea. 

Kredsbestyrelsen kan konstatere, at vi i højere grad skaber en fælles 

kultur og viden, når alle er samlet til samme seminar. Næste år 

skal vi som sagt også have sikkerhedsrepræsentanterne med, da 

de og tillidsmændene har mange fælles arbejdsområder. 

Fællestillidsmænd satte nye mål 

I november var 35 fællestillidsmænd så på seminar igen, hvor de 

lærte at sætte mål på det faglige arbejde. Her handlede det om 

ledelse, og hvordan man kan lave succeskriterier for årets arbejde 

og måle på, om det også er gået efter planen. Hensigten var at 

kvalificere tillidsmandsarbejdet yderligere med fællestillidsmændene 

som ledere. 

Desuden fik vi besøg af Nordeas makroøkonom, Bjarke Roed- 

Frederiksen, som på forståelig måde forklarede os sammenhængen 

mellem finanskrisen og hverdagen i Nordea. 

Det har aldrig været vigtigere end nu med dygtige tillidsvalgte 

og at kunne kommunikere effektivt med dem. De har nemlig medlemmerne 

tæt på. 

Kredsens strategi omkring de tillidsvalgte lægger sig meget op 

ad Finansforbundets: Vi skal have aktive, kompetente og synlige 

tillidsfolk, hvilket er et mål, som vi i høj grad har nået i 2008. Et af 

de fremadrettede ønsker er, at det skal være obligatorisk at tage 

tillidsmandsuddannelsen. 

Valg af sikkerhedsrepræsentanter 

Valget til sikkerhedsrepræsentant er blevet udskudt flere gange, 

fordi bankens organisation ikke har været på plads. Det har været 

en stor udfordring for Kredsen, sikkerhedsrepræsentanterne og for 

fællestillidsmændene. I august kom valget endelig i gang. Fremadrettet 

vil vi se på, hvordan vi kan afholde valg til tillidsmand og 

sikkerhedsrepræsentant samtidig, så der kommer mere opmærksomhed 

både på valg og på arbejdsmiljø. 


eretNiNg - besKæftigelse og velfærd 

arbeJdspres sKaber 

MiNdre toleraNce 

Selvom vi i 2008 har indgået mange gode aftaler med ledelsen, er 

antallet af sager samtidig steget med 50 procent. Tolerancen blandt 

både ledere og kolleger er faldende 

2008 har været overenskomstår, hvilket har præget arbejdet i 

kredsbestyrelsen og sekretariatet året igennem. Ud over selve 

Virksomhedsoverenskomsten har alle lokalaftaler skullet genforhandles, 

og nye lokalaftaler i forbindelse med overenskomsten 

skulle på plads. 

Meget af det, vi fik igennem, havde baggrund i de krav, som 

medlemmerne og de tillidsvalgte kom med input til i 2007. Nogle 

af de bløde værdier, vi fik igennem, som der var store ønsker om, 

var bedre muligheder for at afvikle merarbejde, ekstra frihed til 

børns sygdom, mulighed for at ledsage nærtstående til undersøgelser 

og behandling i forbindelse med alvorlig sygdom. 

Timebanken på plads 

En af aftalerne handlede om individuel fleksibel arbejdstid. I løbet 

af efteråret lykkedes det Kredsen at blive enige med bankens 

ledelse om rammerne. Nu bliver der åbnet mulighed for at opspare 

tid i en timebank. I starten af 2009 vil praktikken komme helt på 

plads, så aftalen kan anvendes. Andre lokalaftaler har ventet på 

netop denne aftale, derfor vil de blive forhandlet på plads i løbet 

af foråret. 

Livsfaser 

Tanken om livsfaser blev født i Finansforbundet, hvor Kredsen 

har været med til at udvikle livsfase-begreberne. Samfundet har 

ændret sig, og behovene omkring arbejdslivet er ikke længere så 

fastlåste omkring alder. 

Kredsen finder arbejdet med livsfaser vigtigt, fordi vi i dag er 

langt mere individuelle medarbejdere i banken end tidligere. Mulighederne 

skal tilpasses den enkelte og ikke en gruppe for at fastholde 

medarbejderne og gøre banken til en attraktiv arbejdsplads. 

Nordeas ledelse har indtil nu været imødekommende over for 

tankegangen, og vi skal i 2009 i nærmere dialog om livsfaserne. 

Arbejdet med livsfaserne har i øvrigt ført til, at vi i efteråret 

holdt 10 medlemsmøder om emnet. 

Tolerancen daler 

Kredskontoret har oplevet et stort pres på sagsbehandlingen i 


2008. Antallet af sager er steget med næsten 50 procent. Og vi 

ser kun toppen af isbjerget, da vores holdning er, at alle sager, der 

kan løses af tillidsmanden, skal løses lokalt. 

De komplicerede sager er steget fra ca. 100 i 2007 til 150 i 

2008. 

Det kan mærkes, at tolerancen blandt både ledere og kolleger er 

faldende, hvilket blandt andet skyldes arbejdspresset. Samtidig er 

fokus på sygefravær og performance blevet mere udtalt. 

Kredsen har også brugt mange kræfter på at støtte medlemmer 

i svære situationer. Sagerne har karakter af samarbejdsvanskeligheder, 

manglende performance, nyansattes startvanskeligheder, 

og så er stress en stor spiller. 

Mange af sagerne tydeliggør, at det er vigtigere end nogensinde, 

at vi som medarbejdere er opmærksomme på hinanden 

– og at vi står sammen om at støtte og hjælpe, når en kollega har 

behov for det. 

I Finansforbundet er man opmærksom på udviklingen, og der er 

iværksat uddannelse for tillidsmænd og fællestillidsmænd for at 

forbedre støtten til medlemmerne. 

Generelt set har vi oplevet flere henvendelser fra tillidsvalgte, 

som har villet være helt sikre på, at de løser sagerne rigtigt. Det 

er også tydeligt, at der er pres på tillidsmændene, når der sker 

ændringer i banken. Henvendelserne har blandt andet handlet om 

spørgsmål til den nye overenskomst, lokalaftaler, Roskilde Bank, 

bemanding i 2009, advarsler, barselsregler og sidst på året også 

afviklingen af seniorordningen. 

Seniorer 

Banken lukkede i december 2008 for tilgangen til senioraftalen - 

med udfasning af eksisterende aftaler til 2010. Her har vi aftalt, at 

vi ser på ordningen igen. Kredsen er skuffet over, at banken fjerner 

ordningen helt, da vi mener, at man kunne have beholdt nogle af 

elementerne, selv om tiderne har forandret sig. Det er vores holdning, 

at der er behov for seniorerne. Det er en gruppe, vi fortsat 

har gavn af at fastholde, og som vi risikerer at miste, hvis vi ikke 

tager særlige hensyn. Signalet om, at det var vigtigt at fastholde 

de ældre på arbejdspladsen, er forsvundet.

Pension 

I Standardoverenskomsten for finanssektoren fik vi denne gang en 

aftale om, at der skal ses nærmere på vores pensioner. I Nordearegi 

har vi derfor nedsat et pensionsudvalg, hvor vi hen over 

efteråret har forhandlet med Nordea Liv & Pension om tilpasning 

af de pensionsordninger i banken, som er tegnet efter 2001 (før 

dette var der ydelsesgaranti på). 

Det er udmundet i: 

• Flere valgmuligheder og tilkøb til pensionsordningerne, bl.a. 

omkring kritisk sygdom. 

• Indbetalingsgebyret bliver nedsat. 

• En mindre del af indbetalingen skal gå til Nordea Liv & Pension, 

så mere kan placeres i Medarbejderbanken, hvis man ønsker det. 

det fiK vi i deN Nye overeNsKoMst 

Løn: Den generelle lønstigning er sammen med Standardoverenskomsten 

på i alt 10,2 procent. 

herudover er der i samme periode afsat i alt 3,13 procent til 

individuelle lønstigninger. 

Ferietillæg: Fra Standardoverenskomsten forhøjes ferietillægget 

med 0,25 procent til 3,40 procent per 1.5.2009. 

Opsigelse: En måneds ekstra opsigelsesvarsel 

Ved opsigelse på bankens foranledning, og med begrundelse i 

bankens forhold, forlænges opsigelsesvarslet med en måned for 

medarbejdere over 50 år og med mindst 12 års anciennitet. 

Ledsage – sygdom: Frihed med løn til at ledsage nærtstående 

familiemedlemmer til undersøgelser m.v. ved formodet alvorlig 

sygdom. 

Pasning af syge børn: Mulighed for yderligere tre sammenhængende 

dages frihed per år til pasning af det syge barn (under otte 

år). De tre dage gives kun én gang årligt uanset antallet af børn. 

Ole Lund Jensen, Bente Nannestad 

og Tina Rønfeldt (til højre) 

er engageret i ansvarsområdet 

Beskæftigelse og Velfærd. 

• En aftale om en informationsstrategi med Nordea Liv & Pension, 

så vi er sikre på, at de medlemmer, aftalen omfatter, får korrekt 

rådgivning og oplysning om, hvad ændringerne indebærer. 

Set i lyset af at medlemmerne i årevis har stillet spørgsmål og 

ønsker til pensionsordningerne, er det med stor tilfredshed, at vi 

har opnået disse resultater. 

Pensionsudvalget vil i overenskomstperioden løbende følge op 

på området og have mulighed for at sætte fokus på pensionsordningerne 

som helhed i stedet for enkeltsager. Det gør det lettere 

at skabe forandringer, når der er større indblik i ordningerne. 

Timebank – Individuel fleksibel arbejdstid: Medarbejderen 

og banken kan, på medarbejderens initiativ, indgå aftale om at 

fravige arbejdstidsnormen i op- eller nedadgående retning, dog 

maksimalt 42,5 timer ugentligt. Opsparede timer kan udbetales 

eller indsættes i en timebank. 

Udligning af merarbejde: Fremover får man tre måneder mere til 

at udligne merarbejdssaldoen. 

Opgørelsestidspunktet er stadig 31. marts, og saldoen kan fremover 

udlignes frem til 30. juni. Fra 

2010 sænkes saldoen for modregning til 33 timer. 

Omsorgsdage: Fra 1. januar 2009 beregnes og afholdes 

omsorgsdagene i timer. 

Ekstra pause: hvis man har arbejdsdage på mere end 8 timer, 

kan man som medarbejder aftale sig til yderligere 15 minutters 

pause. pausen betales af medarbejderen. 

Sundhedsforsikring: Det er nu muligt at tegne forsikring for 

hjemmeboende børn op til 21 år (tidligere 18 år). 


eretNiNg - Merværdi til MedleMMer 

stigeNde 

MedleMstilfredshed 

Kreds Nordeas medlemmer er mere tilfredse med Finansforbundet 

end medlemmer af andre storkredse 

Det ligger Kreds Nordea meget på sinde at have medlemmerne 

i centrum, og 2008 har ikke været nogen undtagelse. Fokus har 

været på overenskomster og medlemsmøder, og så forsøger vi 

at tilpasse de tilbud, der er til medlemmerne, så de hele tiden er 

brugbare i alle livsfaser. 

Medlemsundersøgelsen 

Finansforbundet lavede også i 2008 en medlemsundersøgelse. 

Her viste det sig, at Kreds Nordea er rykket i en positiv retning. Vi 

var den kreds, som medlemmerne var mest tilfredse med efter 

Spar Nord, hvor vi i 2007 lå længere nede i rækken. 

Det er interessant, at vores medlemmer i en turbulent tid er 

mere tilfredse end i andre storkredse. Vi vil nu se nærmere på, 

hvad det var, vi gjorde anderledes i 2008. Her kan resultaterne fra 

Virksomhedsoverenskomsten spille ind og en øget synlighed og 

informationsmængde samt mere sagsbehandling. Ambitionen er at 

gøre medlemmerne endnu mere tilfredse! 

KoMMuNiKatioN og politisK påvirKNiNg: 

budsKaberNe sKal ud! 

Lone Hellmuth beskæftiger 

sig med ansvarsområdet 

Kommunikation og 

politisk påvirkning. 


Finansforbundets nye kommunikationsstrategi 

blev vedtaget i 2008, og vi har i Kredsen herefter 

arbejdet videre med vores egen strategi, som skal 

være med til at gøre os i stand til at kommunikere 

bedre med medlemmer, tillidsvalgte og andre 

samarbejdspartnere. 

Året har været turbulent, og det har været 

nødvendigt at forbedre kommunikationen. Vi 

er glade for at have tilknyttet en kommunikationskonsulent, 

der har hjulpet os til en tydeligere 

kommunikation. 

Vi har også set nærmere på vores kommunika- 

Medlemsmøder 

For Kreds Nordea er dialogen med medlemmerne meget vigtig for, 

at vi kan kende deres hverdag og dermed få en pejling på, hvad 

vi skal arbejde for. Medlemsmøderne er ud over generalforsamlingen 

en af årets muligheder for kontakt til kredsbestyrelsen og 

en uformel snak. Medlemsmøderne havde i år temaet livsfaser og 

blev holdt ti steder i landet. 

Ideen var at indhente nye input til krav til næste overenskomst 

og at spørge til medlemmernes drømme og ønsker for arbejdslivet. 

Et af de store ønsker var fleksibilitet, som vi allerede nu kan 

give muligheder for med den nye aftale om en timebank/fleksibel 

arbejdstid. 

Men der var mange andre ønsker på medlemsmøderne, som 

viste et helt nyt syn på, hvordan arbejdet i den finansielle sektor 

bør se ud i fremtiden. 

Netop fordi møderne var så stor en succes, med et stort engagement 

fra medlemmerne, er bestyrelsen ked af, at der ikke var 

flere, som kunne deltage. Cirka 350 deltog i alt. 

tion i forhold til Union Governance, som kræver 

mere åbenhed, og det har betydet, at vi er blevet 

hurtigere til at komme ud med information og har 

struktureret informationsflowet til vores tillidsvalgte 

bedre i løbet af året. 

Medlemsbladet er blevet justeret, så det når 

bredere ud til flere målgrupper end tidligere. 

Kommunikation og politisk påvirkning blev af 

Finansforbundets hovedbestyrelse nedlagt som 

selvstændigt ansvarsområde, men vil blive indarbejdet 

som standard i de andre ansvarsområder.

I år valgte vi gruppearbejdet som form for at få så meget aktiv 

dialog som muligt, hvilket var en meget givende metode for 

Kredsen at arbejde videre på. Vi har overvejende fået positive 

tilbagemeldinger, og alt afhængigt af de kommende års temaer vil 

vi vælge denne mødeform igen. I 2009 er det dog tillidsmændene 

selv, der skal arrangere og vælge temaet for medlemsmøderne. 

Stiftelsesfonden – et skulderklap 

Hvert år udvælger Kredsen seks medlemmer, som er indstillet af 

kolleger for en særlig indsats, eller som gør det værd at komme 

på arbejde. Også i 2008 blev priserne uddelt. Modtagerne bliver 

glade og overraskede over påskønnelsen. 

Desværre er antallet af indstillinger faldende, så vi må igen 

opfordre til, at flere benytter sig af muligheden for at give en kollega 

et skulderklap – også i en travl tid. 

Generalforsamlingen 

Ligesom medlemsmøderne er den årlige generalforsamling en 

iNterNt/seKretariatet: 

et travlt år Med udsKiftNiNger 

Christine Asmussen er 

Kreds Nordeas 

sekretariatschef 

Sekretariatet har i 2008 været grundstammen i 

forhandlingerne om Standard- og Virksomhedsoverenskomst. 

Vi har brugt mange ressourcer på 

forberedelse til og opfølgning på forhandlingerne. 

Desuden lukker Kredsen jo ikke ned, fordi 

forhandlingerne kører – det almindelige arbejde 

skal også laves, herunder lokalaftaler, nye aftaler 

omkring integration af Roskilde Bank i Nordea og 

kommunikation med medlemmerne omkring det. 

Derfor har alle i sekretariatet haft ekstra travlt. 

En stigning i sagsbehandlingen i 2008, som vi 

forventer fortsætter, gør det nødvendigt at bruge 

Tina Eland er engageret 

i ansvarsområdet Merværdi 

til medlemmer. 

mulighed for, at bestyrelsen og medlemmerne kan mødes – på 

tværs af landet og på tværs af funktioner. Her får man et indblik i, 

hvad de andre laver, og det er Kredsens mulighed for at fortælle, 

hvad vi har lavet i årets løb. 

Derfor bruger vi mange kræfter på arrangementet og kan 

konstatere, at generalforsamlingen i 2008 var vellykket med et 

stigende antal deltagere i forhold til året før – men der er plads til 

flere! 

IT-klubben 

Kreds Nordea har deltaget i arbejdet med IT-klubben i Finansforbundet. 

Her har vi set på særlige tilbud til de it-ansatte og lavet 

medlemsmøder. I 2008 gennemførte vi en række møder, blandt 

andet med ”Hjernemadsen” og om nanoteknologi. Desuden afholdt 

vi med stor succes kurset ”Byg din egen hjemmeside”, som vi 

arbejder på skal ind i forbundets ”Styrk dig selv”-kurser. 

Kurser i kompetenceafklaring har også været på programmet, 

for at it-ansatte kunne mødes med ligestillede og få undervisning 

som faggruppe. 

flere sekretariatsressourcer på denne opgave 

fremover. 

Både sekretariatschefen og den internationale 

konsulent forlod kredskontoret sidste år. Den 

nye sekretariatschef, Christine Asmussen, har i 

november overtaget begge roller. Herudover skal 

der skabes en ny jobprofil med juridisk ekspertise 

kombineret med kommunikation, som blandt 

andet skal støtte sagsbehandlingen. 


har du 

læst dit blad? 

Konkurrencen kræver 

blot, at du har orienteret 

dig i bladets artikler 

for at kunne svare. 

Samtidig får du et 

indblik i årets aktiviteter 

i Kreds Nordea. 

Løsningen sendes 

senest 26. marts til: 


8922 Hv, postboks 850 


Vi trækker lod om 5 x 2 

biograf- og gufbilletter. 

Vinderne får direkte 

besked. 

Tillykke til fem vindere 

af to biograf og 

gufbilletter fra bladet i 

september: 

Birger Jensen, 

pensionist 

Birthe Heide, Nørresundby 

- Pensionist 

Birgit Ringkvist, 

Odense 

Søren Ørntoft, 

Helsingør 

Inge Lyngsø Jensen, 

Nørresundby 

Louise Justesen, 

Randers 

Spørgsmål: 

1. Hvor mange timer må man højest have stående i 

timebanken? 

________________________________________________ 

2. Er antallet af indstillinger til Stiftelsesfonden stigende 

eller faldende? 

________________________________________________ 

3. Hvor mange deltog i Kreds Nordeas medlemsmøder i 

2008? 

________________________________________________ 

4. Hvor mange komplicerede sager har kredskontotret 

behandlet i 2008? 

________________________________________________ 

Navn: ____________________________________________ 

Regnr. og evt. hus.: ________________________________ 

Afdeling: __________________________________________ 

Løsningen sendes senest 26. marts til: 


8922 Hv, postboks 850 


B

TIMEBANK ER EN REALITET/3 KROPPEN STOD ... - Union in Nordea

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?