Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Akkrediteringsrapport for bacheloruddannelsen i Filosofi og Videnskabsteori
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Her følger en redegørelse og dokumentation for sammenhængen mellem uddannelses fagelementer
og dets forskningsområder, for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og
overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer samt for Filosofi og Videnskabsteoris
inddragelse af fagområdets teori, metode og forskningsresultater og hvordan uddannelsen giver de
studerende viden om videnskabelig teori og metode.
3.1.1
Filosofi og Videnskabsteoris bacheloruddannelse består af specialkurset i Filosofi og
Videnskabsteori på basisstudiet og et bachelormodul, modul B1. (§ 9 i Studieordningen for Filosofi
og Videnskabsteori 2006 – bilag 1)
Bachelormodulet udgøres af både et breddekrav og et dybdekrav, hvilket betyder, at der i
undervisningen arbejdes med en bredere viden indenfor det filosofiske og videnskabsteoretiske
område og i projektarbejdet særligt lægges vægt på dybdegående studie af en given problemstilling
indenfor det filosofiske eller videnskabsteoretiske fagområde. (Studieordning § 9)
Bachelormodulet består af et kursus i filosofihistorie, et kursus i videnskabshistorie samt et projekt
(Studieordning § 9 stk. 5). Kurserne i filosofihistorie og videnskabshistorie udgør således den del af
undervisningen, der skal give de studerende en bred viden omkring, og overblik over, centrale dele
af filosofi- og videnskabshistorien ved gennemgang af den primærlitteratur over de teoretiske
fremstillinger den er udgjort af. Modulet skal give de studerende forståelse for udviklingen i de
filosofiske tankemåder, deres udspring og deres argumentation.
I projektarbejdet anvendes de analytiske redskaber, som de studerende har opnået gennem kurserne
såvel som tilegnelse af viden derudover, der kan bringes i anvendelse indenfor det filosofihistoriske
og videnskabshistoriske område.
I projektet beskæftiger den studerende sig således indgående med områder indenfor filosofien på en
måde, så der opnås et særligt kendskab til teorier, der knytter sig til problemstillingen, der arbejdes
med, problematisering af teorierne og dermed en kritisk tilgang til både teoriernes indhold og deres
anvendelsesmuligheder. Samtidig er projektet den arbejdsproces, hvor metoder der knytter sig til
filosofi og videnskabsteori kan afprøves af de studerende.
Et projekt skrevet på faget Filosofi og Videnskabsteori kan have afsæt i en filosofisk, idehistorisk
eller videnskabshistorisk teori eller tankemåde. Projektet kan belyse den idehistoriske periode,
teorien indgår i. Det kan også tage afsæt i en problemstilling, som er forankret i en kontekst, der
umiddelbart ligger udenfor filosofiens genstandsfelt, men hvor filosofien og videnskabsteorien
bringes i spil for at belyse de filosofiske eller videnskabsteoretiske forhold, problematikken
indeholder.
Uddannelsens fagområder er knyttet til forskningsområder gennem faggruppens satsningsområder
der er beskrevet i udviklingsplanen for Filosofi og Videnskabsteori (se bilag 4). Denne
udviklingsplan er fra 2004-2008 med udkig til 2008, derfor er der oplysninger heri, der er forældede
bl.a. er Adam Diderichen ikke længere ansat. De grundlæggende oplysninger heri er dog stadig
gældende, hvorfor bilaget anvendes:
“3. Satsningsområder.
Faggruppen har tidligere haft to satsningsområder – såvel i forskning som undervisning, nemlig
politisk filosofi (herunder retsfilosofi og socialfilosofi) og videnskabsforskning (herunder
videnskabshistorie, videnskabsfilosofi og videnskabsteori), men det nuværende, styrkede og bredt
s. 6