Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

acedenmark.dk
from acedenmark.dk More from this publisher
22.07.2013 Views

Men hvad med konsekvenserne af denne strategi? I samtale med folk fra sundhedssektoren har jeg ofte hørt følgende bekymring: En tilsidesættelse af de pårørendes vilje ville medføre, at f.eks. en sygeplejerske skulle ringe til politiet for an anmode dem om at fjerne de pårørende, der nægter personalet adgang til at fjerne organer fra en hjernedød patient. Jeg kan godt se det vanskelige i at skulle bede pårørende om at fjerne sig fra den afdøde eller ringe efter politiet for at få dem fjernet. Men konsekvenserne ved ikke at gøre dette er jo, at folk på ventelisten dør! At politiet fjerner folk, der prøver at forhindre læger og sygeplejerske i at redde liv, er i denne situation etisk ønskværdigt. I andre situationer, når vi ved, at en beslutning gælder liv og død, ja så overlader vi ikke disse beslutninger til folk, der befinder sig i et følelsesmæssigt kaos. Det bør derfor heller ikke være de pårørende, der har det sidste ord. For det tredje, giv folk et skattefradrag, hvis de lader sig registrere som organdonorer. Med et skattefradrag på f.eks. 2000 kroner om året er det sandsynligt, at antallet af organdonorer vil stige. Vi accepterer jo i forvejen, at folk får et skattefradrag, når de donerer mere end 500 kr. til velgørende organisationer. At anvende økonomiske incitamenter for at skaffe flere organdonorer kan nok få blodet i kog hos nogle mennesker. Men hvorfor er det kun alle andre end donorerne, der skal belønnes ved organdonation? Modtagerne af organer får livet; sundhedspersonalet får deres løn; medicinalfirmaerne tjener penge på medicin. De potentielle donorer får intet! Det er en unfair fordeling. Donorerne har, om nogen, fortjent noget for deres indsats. Vi må ikke bare lade mennesker dø på ventelisten til organer. Et opting out system, eventuelt kombineret med et skattefradrag, er et solidt bud på en ny organpolitik. Et bud der, Out of the Armchair 93 modsat den dugfriske folketingsbeslutning, med større sikkerhed kan redde liv. Dit liv eller måske dit barns liv. Vi bør vælge en strategi, som vi ved vil give flere organer. Det er umoralsk at eksperimentere med folk på en venteliste og udsætte dem for en hjernedød organpolitik, når vi kender den 'medicin', der virker.

Det sagde pressen: ”Det er jo det jeg altid har sagt: Filosoerne bør styre staten.” - Platon ”Aldrig har phronesis været så smukt udfoldet.” - Aristoteles ”Da Archimedes skulle ytte jordkloden, forlangte han kun ét punkt som stod fast og urokkeligt. Her er det endelig.” - René Descartes ”Hvilken Ding für uns!” - Immanuel Kant ISBN-10: 87-92130-17-8 ISBN-13: 978-87-92130-17-4

Men hvad med konsekvenserne af denne strategi?<br />

I samtale med folk fra sundhedssektoren har<br />

jeg ofte hørt følgende bekymring: En tilsidesættelse<br />

af de pårørendes vilje ville medføre,<br />

at f.eks. en sygeplejerske skulle ringe til politiet<br />

<strong>for</strong> an anmode dem om at fjerne de pårørende,<br />

der nægter personalet adgang til at<br />

fjerne organer fra en hjernedød patient. Jeg<br />

kan godt se det vanskelige i at skulle bede<br />

pårørende om at fjerne sig fra den afdøde eller<br />

ringe efter politiet <strong>for</strong> at få dem fjernet.<br />

Men konsekvenserne ved ikke at gøre dette er<br />

jo, at folk på ventelisten dør! At politiet fjerner<br />

folk, der prøver at <strong>for</strong>hindre læger <strong>og</strong> sygeplejerske<br />

i at redde liv, er i denne situation<br />

etisk ønskværdigt. I andre situationer, når vi<br />

ved, at en beslutning gælder liv <strong>og</strong> død, ja så<br />

overlader vi ikke disse beslutninger til folk,<br />

der befinder sig i et følelsesmæssigt kaos. Det<br />

bør der<strong>for</strong> heller ikke være de pårørende, der<br />

har det sidste ord.<br />

For det tredje, giv folk et skattefradrag, hvis<br />

de lader sig registrere som organdonorer. Med<br />

et skattefradrag på f.eks. 2000 kroner om året<br />

er det sandsynligt, at antallet af organdonorer<br />

vil stige. Vi accepterer jo i <strong>for</strong>vejen, at folk<br />

får et skattefradrag, når de donerer mere end<br />

500 kr. til velgørende organisationer.<br />

At anvende økonomiske incitamenter <strong>for</strong> at<br />

skaffe flere organdonorer kan nok få blodet i<br />

k<strong>og</strong> hos n<strong>og</strong>le mennesker. Men hvor<strong>for</strong> er det<br />

kun alle andre end donorerne, der skal belønnes<br />

ved organdonation? Modtagerne af organer<br />

får livet; sundhedspersonalet får deres løn;<br />

medicinalfirmaerne tjener penge på medicin.<br />

De potentielle donorer får intet! Det er en<br />

unfair <strong>for</strong>deling. Donorerne har, om n<strong>og</strong>en,<br />

<strong>for</strong>tjent n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> deres indsats.<br />

Vi må ikke bare lade mennesker dø på ventelisten<br />

til organer. Et opting out system, eventuelt<br />

kombineret med et skattefradrag, er et<br />

solidt bud på en ny organpolitik. Et bud der,<br />

Out of the Armchair<br />

93<br />

modsat den dugfriske folketingsbeslutning,<br />

med større sikkerhed kan redde liv. Dit liv<br />

eller måske dit barns liv. Vi bør vælge en strategi,<br />

som vi ved vil give flere organer. Det er<br />

umoralsk at eksperimentere med folk på en<br />

venteliste <strong>og</strong> udsætte dem <strong>for</strong> en hjernedød<br />

organpolitik, når vi kender den 'medicin', der<br />

virker.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!