Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

prisen på en sejlbåd, en luksusbil eller en ejerlejlighed
på Christianshavn er det vel ikke
nogen dårlig forretning. Samtidig kunne intet
have større samfundsnytte. Et samfund i ordets
egentlige forstand skabes ikke, som politikerne
synes at mene, med kulturensretning
og kanonlister, men i den frie samtale mellem
oplyste og selvstændige borgere.
I Danmark har vi indrettet os anderledes. Staten
konfiskerer de penge, som middelklassen
ellers ville bruge på deres børns uddannelse,
og betaler derefter en mindre del tilbage til
universiteterne. Et eller andet sted undervejs
fra borgernes bankkonti henover skattekontoret
og til videnskabsministeriet synes embedsværket
imidlertid at glemme, hvor pengene
oprindeligt kom fra. Når staten betaler
for uddannelsen, så skal uddannelsen også
tjene statens kortsigtede interesser. Danmarks
gratis og offentlige universiteter sikrer, som
protestskrivelsen rigtigt påpeger, at »alle uanset
social baggrund kan få adgang til uddannelse
«. Vi har imidlertid gjort både samfundet
og disse studerende fra mindrebemidlede
kår en bjørnetjeneste, hvis vi kun tilbyder
dem et ensrettet discountprodukt, der ikke
tjener deres personlige uddannelse og oplysning,
men derimod bureaukratiske feberfantasier
om »en permanent revolution« fra oven.
Danske universiteter har udbudt praktiske og
anvendelsesrettede uddannelser, siden Københavns
Universitet blev grundlagt i 1479,
og danske forskere har næsten lige så længe
bidraget med nyttig og brugbar viden. Det
skal de også gøre i fremtiden. Hovedproblemet
med Sanders politik er ikke nyttetænkningen,
selv om den definerer nytte alt for
snævert, men derimod forestillingen om, at
universiteterne – frem for at koncentrere sig
om forskning og uddannelse – skal udfylde
rollen som statens lydige redskab i den revolutionære
forvandling af samfundet. Denne
forestilling har ført til ensretningen, detailstyringen,
angrebet på fagligheden og pengespildet
på managementeksperter, og den truer
med at sende Danmark agterud i det globale
videnskapløb. Hvad universiteterne har brug
Out of the Armchair
89
for nu, er ikke mere ’68-er tænkning, men
snarere en forøget institutionel og faglig autonomi,
ja, måske endog en smule professorvælde.
Protestskrivelsen kan findes på
(http://www.gopetition.com/online/17457.htm
l).