Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Weekendavisen | 11.07.2008 | 1. SEKTION |<br />
Side 10<br />
Sanders revolution<br />
fra oven<br />
Af Kasper Risbjerg Eskildsen<br />
68 déjà vu. Forskningsministerens drøm om et<br />
universitet, der handler i verden <strong>og</strong> underkaster<br />
sig staten, er taget lige ud af den marxistiske<br />
drejeb<strong>og</strong>. En smule professorvælde kunne<br />
hjælpe.<br />
SOM <strong>for</strong> at fejre 40-års jubilæet <strong>for</strong> studenteroprøret<br />
i Paris i 1968, udsendte en gruppe<br />
af universitetsansatte i maj en protestskrivelse<br />
imod universitetsloven af 2003. De protesterende,<br />
der op<strong>for</strong>drede alle ansatte <strong>og</strong> studerende<br />
ved de danske universiteter til at skrive<br />
under (i skrivende stund har 5081 fulgt trop),<br />
ønsker at vende tilbage til de trygge rammer<br />
fra før Helge Sander, ja, end<strong>og</strong> før Poul Nyrup.<br />
De mindes tiden fra 1970 til 1990, hvor<br />
»professorvældet var afskaffet, <strong>og</strong> universiteterne<br />
havde langt bedre muligheder <strong>for</strong> at bedrive<br />
fri grund<strong>for</strong>skning i hele samfundets<br />
interesse«. På bedste ’68-manér finder protestskrivelsen<br />
årsagen til nutidens topstyring i<br />
kapitalismens dårligdomme, hvor »samfundsnytte<br />
reduceres til erhvervsnytte, <strong>og</strong> <strong>for</strong>skningspolitik<br />
opsluges af industripolitik«. Den<br />
kræver besynderligt nok et lovindgreb imod<br />
brugerbetaling (som efter min bedste viden<br />
ikke er indført på n<strong>og</strong>et universitet <strong>og</strong> direkte<br />
<strong>for</strong>bydes i Sanders universitetslov) <strong>og</strong> en tilbagevenden<br />
til tidligere tiders styre<strong>for</strong>m, hvor<br />
rengøringskoner var med til at bestemme<br />
<strong>for</strong>skningsprioriteringer. Topstyringen <strong>og</strong><br />
managementvældet er ganske rigtigt ved at<br />
ødelægge de danske universiteter, <strong>og</strong> skrivelsen<br />
er <strong>for</strong> så vidt sympatisk. Det er nødvendigt<br />
at protestere imod dette målbevidste<br />
overgreb på den danske kulturarv <strong>og</strong> fremtidige<br />
generationer. Sanders nye universitetsbestyrelser<br />
<strong>og</strong> videnskabsministeriets bureaukra-<br />
Out of the Armchair<br />
87<br />
ter sender bølger af re<strong>for</strong>mer <strong>og</strong> lovindgreb<br />
ind over de danske universiteter, blander sig i<br />
de mindste detaljer i <strong>for</strong>skernes dagligdag <strong>og</strong><br />
undergraver hermed den akademiske frihed,<br />
det faglige niveau <strong>og</strong> de ansattes følelse af<br />
medansvar. N<strong>og</strong>et bør gøres. Spørgsmålet er<br />
imidlertid, om protestskriverne ikke har mis<strong>for</strong>stået<br />
årsagen til tidens dårligdomme <strong>og</strong><br />
der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så <strong>for</strong>eslår den <strong>for</strong>kerte kur. Først <strong>og</strong><br />
fremmest har de overset, at Helge Sander,<br />
født i august 1950 <strong>og</strong> 17 år gammel ved udbruddet<br />
af oprøret i Paris, selv er et produkt af<br />
hin utopiske tid. Man fandt ham ikke blandt<br />
besætterne på rektors kontor eller hashrygende<br />
på kulturministeriets trappe, men hans<br />
drøm om et universitet, der handler i verden<br />
<strong>og</strong> underkaster sig staten, er taget lige ud af<br />
den marxistiske drejeb<strong>og</strong>. Flere af hans ideer<br />
ligger i naturlig <strong>for</strong>længelse af 1970’ernes<br />
universitetspolitik.<br />
ET eksempel er kravet om, at universiteterne<br />
skal handle i verden, frem <strong>for</strong> blot at analysere<br />
den. Pengene flyttes i dag (direkte igennem<br />
bevillingssystemet <strong>og</strong> indirekte igennem universiteternes<br />
udviklingskontrakter) fra frie<br />
<strong>for</strong>skningsmidler <strong>og</strong> den almindelige undervisning<br />
til anvendelsesrettede aktiviteter.<br />
Sanders inspirationskilder til denne politik<br />
omfatter en del moderne <strong>for</strong>skningsmanagementteorier,<br />
herunder den såkaldte Triple Helix-teori,<br />
der <strong>for</strong>drer et tæt samspil mellem<br />
stat, industri <strong>og</strong> universiteter. Ifølge denne<br />
teori bør universiteterne <strong>for</strong>vandle sig til »entreprenør-universiteter«,<br />
der ikke kun laver<br />
<strong>for</strong>skning <strong>og</strong> underviser studerende, men –<br />
overvåget <strong>og</strong> styret af staten – <strong>og</strong>så bidrager<br />
til produktionen <strong>og</strong> samfundsudviklingen.<br />
Triple Helix-teorien har med sine to ophavsmænd,<br />
hollænderen Loet Leydesdorff <strong>og</strong><br />
amerikaneren Henry Etzkowitz, sine rødder i<br />
1970’ernes marxistiske studenterbevægelse.<br />
Særligt ekstrem var nok Etzkowitz, der som<br />
ung <strong>for</strong>sker tilhørte den såkaldte Radical Sociol<strong>og</strong>y<br />
bevægelse <strong>og</strong> i 1974 i tidsskriftet Insurgent<br />
Sociol<strong>og</strong>ist op<strong>for</strong>drede sine marxistiske<br />
kollegaer til at grundlægge et »usynligt<br />
socialistisk universitetet«, der langsomt skulle
Change language