Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Weekendavisen | 30.05.2008 | 4 Sektion,
IDEER | Side 5
Copenhagen Consensus:
På den moralske
vægt
Kan man vægte verdens ti
mest påtrængende problemer
ud fra en moralfilosofisk
vinkel? Ja, svarer en
professor i etik. Og det er
også nødvendigt, hvis man
vil opretholde en rationel tilgang.
Af Jesper Ryberg
Professor i etik og retsfilosofi, RUC
I de seneste dage har en række af de fremmeste
videnskabsmænd lagt hovederne i blød i
forbindelse med Copenhagen Consensus
2008. Opgaven har været at vurdere og sammenligne
størrelsen af en række af de mest
påtrængende globale problemer. Parallelt med
hovedkonferencen har der tillige været afholdt
et arrangement, hvor unge mennesker kunne
bidrage med deres vurderinger. Endvidere har
et hjemligt dagblad på sin hjemmeside givet
læserne mulighed for selv at foretage rangering
af de presserende problemer.
Men hvad er det egentlig for en type spørgsmål,
man stiller sig, når man søger at rangordne
de omfattende problemer, der nu og
fremover sætter deres dystre præg på verdens
gang?
Maj 2008
72
Svaret er enkelt. Der er som udgangspunkt
tale om et normativt spørgsmål og dermed om
et spørgsmål, der ligger inden for moralfilosofiens
domæne. Videnskabsmænd fra forskellige
fagområder kan qua deres viden afdække,
hvordan verden ser ud, og hvad vi har i vente
i fremtiden. Men hvad der bør betragtes som
et problem, og hvad der gør ét problem større
end en andet, er normative spørgsmål.
Således kan videnskabsmænd fastslå, at der
hvert år dør 5,6 millioner børn under fem år
som følge af underernæring. Men at antallet
af børn, der dør, bør indgå i vurderingen af, at
der er et problem, og af hvilket omfang det
har, kan ikke fastslås ved empiriske studier -
det er en normativ vurdering.
Dette, at en vurdering af globale problemers
omfang som udgangspunkt er en normativ
vurdering, er en konstatering, der måske ved
første øjekast kan synes irrelevant. Hvis der er
enighed om, hvad der bør tælle, når man bestemmer
omfanget af et problem - som for
eksempel at antallet af personer, der dør, er et
vigtigt parameter - da består den resterende
opgave groft sagt i at opregne, hvor mange
der kan forventes at omkomme som følge af
underernæring, luftforurening, terrorisme med
videre.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Hvad
der bør tælle i en vurdering, og hvordan det
bør tælle, er overordentlig kontroversielle
spørgsmål. Her et par eksempler til illustration.
Mange vil være enige i, at antallet af nulevende
personer, der dør eller lider under problemer
som underernæring eller luftforurening,
må indgå i vurderingen af disse problemers
omfang. Selvom vores forestillingsevne hurtigt
slår fra, når vi har at gøre med store tal,
vil de fleste sikkert medgive, at antal bør spille
en rolle. Mange vil også tilslutte sig, at ikke
kun effekt på nulevende generationer, men
også på fremtidige, bør indgå i en vurdering.
Men hvordan?