Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

er, om straffene virker, altså om de har ønskeværdige
konsekvenser, så afspejler det, at
gengældelsestanken og idéen om straf alene
for straffens skyld er blevet mere fremherskende
i Danmark, siger han.
Jesper Ryberg understreger dog, at politikernes
fornyede interesse for at lægge en strengere
retspolitisk linje ikke nødvendigvis er et
udtryk for, at politikerne også i stigende grad
diskuterer og forholder sig til rationalerne
bag.
- De bagvedliggende rationaler udebliver desværre
alt for ofte med henvisning til, at de
strengere straffe skal tilfredsstille befolkningens
retsfølelse. Men hvad det er for en retsfølelse,
får lov at stå hen i det uvisse, siger
Jesper Ryberg .
Han peger på, at det absurde i den forbindelse
er, at befolkningen faktisk ikke ønsker højere
straffe. Langt de fleste giver ganske vist udtryk
for, at de mener, at særligt personfarlige
forbrydelser bør straffes hårdere. Men en stor
undersøgelse, der blev foretaget sidste år, viser,
at de fleste danskere - når de bliver stillet
over for et konkret eksempel på en forbrydelse
- tildeler den kriminelle en betydeligt lavere
straf end den, han ville have fået ved en
dansk domstol.
- Det betyder jo, at argumentet med befolkningens
retsfølelse blegner betydeligt. I stedet
for en uigennemtænkt "noget for noget"politik
og anvendelse af hårdere straffe som
en demonstration af politisk styrke camoufleret
bag henvisning til retsfølelsen, bør enhver
retspolitiker indgå i grundige overvejelser
over rationalet bag det at straffe. Det er det
eneste anstændige, når man tænker på de store
omkostninger ens beslutninger kan have, både
for dem der straffes og for det øvrige samfund,
siger Jesper Ryberg .
Out of the Armchair
71