Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Kristeligt Dagblad | 24.05.2008 | 1. sektion |
Side 2
Løn som forskyldt
Af Freja Bech-Jessen
forbrydelser og straf Vores syn på straf har
ændret sig betydeligt, siden dengang vi så
straf som en barbarisk form for camoufleret
hævn, hvis ikke den samtidig havde rehabilitering
for øje. I dag er det nemlig blevet helt
legitimt at straffe for straffens skyld
Man bør ikke straffe for straffens skyld, men
for at rehabilitere kriminelle og forhindre
fremtidige forbrydelser. Sådan har rationalet
bag de strafferetslige tanker lydt i flere årtier,
ikke bare i Danmark, men også i store dele af
resten af verden. Men det er alt sammen ved
at ændre sig. Og ændringerne kommer ikke
alene til udtryk i antallet af mennesker bag
tremmer - der er det højeste herhjemme i nyere
tid - men også i det faktum, at en række
strafferammer er blevet fordoblet, og at dommene
for en lang række forbrydelser dermed
er vokset med omkring en tredjedel.
Bag tallene ligger en grundlæggende ændring
i den måde, vi - og ikke mindst lovgiverne -
tænker på straf, lyder det fra professor i etik
og retsfilosofi Jesper Ryberg , der er leder af
Forskningsgruppen for Straf og Etik på Roskilde
Universitetscenter.
- Fra at opfatte straf som led i en rehabilitering
af kriminelle, taler man nu om straf for
straffens skyld - som noget den kriminelle slet
og ret har gjort sig fortjent til, og som derfor
ikke behøver at have andet mål end det at
straffe, siger Jesper Ryberg .
Og den tanke er langtfra ny. Kant og Hegel
var allerede i 1800-tallet ivrige fortalere for
retributivismen - gengældelsestanken - der
understregede menneskets personlige ansvar
for sine handlinger. Det nye er, at gengældel-
Maj 2008
70
sestanken har vundet indpas i kriminalpolitikken,
ikke bare herhjemme, men i en lang række
lande.
I Frankrigs fængsler er antallet af fanger vokset
til 64.000 personer. Omkring 13.000 flere
end fængslerne er bygget til at rumme. Og i
USA og Kina, der indtager 1. og 2. pladsen på
den internationale liste over lande med flest
indsatte, sidder henholdsvis 2,3 millioner og
1,6 millioner mennesker bag tremmer. Og den
udviklingen må altså først og fremmest ses
som et opgør med idéen om, at kriminelle kan
komme på ret kurs i løbet af et fængselsophold,
lyder det fra Jesper Ryberg .
- I store dele af det 20. århundrede blev det at
straffe efter fortjeneste anset som barbarisk -
som en form for camoufleret hævn. Men efterhånden
som det begyndte at vise sig, at de
kriminelle ikke nødvendigvis blev bedre borgere
af at sidde inde, men måske tværtimod
fik nogle tips og blev mere hærdede kriminelle,
begyndte troen på rehabilitering at smuldre,
forklarer han.
Modreaktionen tog for alvor fart i slutningen
af 1970'erne anført af USA, der med strengere
straffe og nultolerance-lovgivning slog hårdt
ned på såvel svære forbrydelser som småforseelser.
Og tendensen rejste med succes over
Atlanten, hvor blandt andre Tony Blair i England
og senere Nicolas Sarkozy i Frankrig
gennemførte lignende retslige stramninger og
adopterede det amerikanske "Tough on Crime"
standpunkt.
- En hård linje over for kriminalitet er en god
politisk vare, fordi kriminalitet vækker følelser.
Det er let at bliver indigneret og forarget
over vold og overgreb, og derfor er det et
smart område at markere sig stærkt på, hvilket
også politikerne i Danmark har været hurtige
til at opfange, siger Jesper Ryberg og fortsætter:
- Når vores justitsminister klart og tydeligt
proklamerer, at det afgørende for hende ikke