Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Kristeligt Dagblad | 05.04.2008 | 1. sektion |
Side 16
Homoseksuelle: Der
må andre skud i bøssen
Af Thomas Søbirk Petersen
PLEJEFORÆLDRE At kernefamilien som
institution vil blive undergravet, fordi nogle få
homoseksuelle bliver plejeforældre, er for
langt ude i skoven
CENTER FOR Familiepleje i København har
for nylig godkendt to homoseksuelle par som
plejefamilier. Morten Kvist, præst og medlem
af Det Etiske Råd, har i den forbindelse - i et
interview i Kristeligt Dagblad den 1. april -
argumenteret for, at homoseksuelle ikke bør
kunne blive plejeforældre.
Morten Kvist giver på ganske kort plads en
lang række begrundelser for sit synspunkt.
For det første mener Morten Kvist, at et homoseksuelt
forældreskab er unormalt og derfor
umoralsk. For det andet mener Morten
Kvist, at kernefamilien som institution vil
blive undergravet, hvis samfundets myndighed
blåstempler familieformer, som ikke er
normale.
For det tredje argumenterer Morten Kvist for,
at anbragte børn har særlig brug for så normale
omgivelser som muligt. Og endelig mener
han, at børn hos homoseksuelle forældre ikke
får opfyldt et behov om at spejle sig i begge
køn.
Sikken en salve fra en mand, der i samme
interview siger, at han respekterer homoseksuelles
rettigheder. Lad mig prøve at udfordre
April 2008
68
disse argumenter efter tur. Hvis det er unormalt
at være homoseksuel, fordi der ikke er så
mange individer, der er homoseksuelle, så er
det også unormalt at synge opera, gå i kirke
eller for dens sags skyld at være plejeforældre.
Men at synge opera, gå i kirke eller at
være plejeforældre er vel næppe umoralsk.
At kernefamilien som institution vil blive
undergravet fordi nogle få homoseksuelle
bliver plejeforældre, er for langt ude i skoven.
Kernefamilien er vel næppe så skrøbelig en
konstruktion, at den bryder sammen, fordi der
findes andre måde at have en familie på.
ALLE LYKKELIGE FAMILIER behøver
ikke at være identiske. Det afgørende for børn
er vel at have nogle gode forældre - uanset
hvilken seksualitet disse forældre har. At anbragte
børn har særlig brug for gode omgivelser,
er foreneligt med, at børn har homoseksuelle
plejeforældre. Problemet er jo, at der er
mangel på plejeforældre.
Ved ikke at anvende homoseksuelle som plejeforældre
vil alternativet for nogle børn være,
at de skal være på et børnehjem. Så medmindre
man mener, at det er bedre for børn at
være på et børnehjem end at have to velfungerende
plejeforældre, så taler det til fordel for
at udvide mængden af potentielle plejeforældre.
Endelig er det muligt at kunne spejle sige i
begge køn, selvom man kun har forældre af
samme køn. Et barn ser jo andre mennesker
end sine forældre - og børn af enlige har vel
gode liv, selvom de kun har én forælder med -
typisk - et bestemt køn.
Så, da ingen af disse argumenter kan stå for
en nærmere prøve, er den mest oplagt forklaring
på Morten Kvists synspunkt, at vi her ser
et eksempel på ren og skær homofobi. Det
kan være, at jeg tager fejl, men så må Morten
Kvist putte andre skud i bøssen.