Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Januar 2008
Kristeligt Dagblad | 29.01.2008 | Side 7 Derudover har der været flere eksempler på,
at familier er blevet sat på gaden efter den
Ungdomskriminalitet:
Ingen straf til
danske forældre
Danske forældre kommer
hverken i fængsel eller får
en bøde, hvis deres børn begår
grov kriminalitet. Men
de risikerer at få taget børnechecken
Af Laura Elisabeth Schnabel
Der er ingen strafferetslig tradition for, at vi i
Danmark straffer nogen for den kriminalitet,
som andre har begået.
Dog er der en generel tendens til, at forældre i
stigende grad stilles til ansvar for deres børns
adfærd, når de har begået kriminalitet. Det
fortæller Noemi Katznelson, centerleder på
Center for Ungdomsforskning på Danmarks
Pædagogiske Universitet.
- Generelt inddrager man i højere grad forældrene.
Det hænger sammen med, at vi ofte er
magtesløse, og her bliver forældreansvaret et
redskab til at gribe ind over for de unge, fordi
man ikke har set hurtige nok resultater ved
udelukkende at fokusere på de unge selv, siger
hun.
Det er trusler om at fjerne børnechecken og
faren for at blive sat på gaden, som kommer
tættest på en sanktion over for forældrene.
Allerede i regeringsgrundlaget for 2005 slog
regeringen fast, at forældrene skal stilles til
ansvar for deres kriminelle børn. I mere end
halvandet år har kommunerne nu kunnet
trække forældre i børnechecken.
58
såkaldte Brabrandmodel. Her er en særlig
paragraf i lejeloven blevet brugt til at kræve
udsættelse af familier, hvis børnene har været
involveret i alvorlig kriminalitet i lokalområdet
Gjellerup ved Århus. Senest har modellen
været taget i brug ved terrorsagen fra Vollsmose
ved Odense og en sag i København,
hvor der blev fundet sprængstof i lejligheden.
Her måtte hele familien flytte ud af deres lejlighed,
fordi deres kriminelle børn havde forbrudt
sig.
Men det sker yderst sjældent - ligesom kun få
forældre har fået frataget børnechecken. Og
når vi ikke straffer forældrene, skyldes det, at
vi har en helt anden straffemodel i Danmark
end for eksempel USA, fremhæver Jesper
Ryberg , professor i etik og retsfilosofi ved
Roskilde Universitetscenter. Han peger på, at
vi i en årrække har haft det syn, at straffe skal
virke præventivt eller have en effekt.
- Vi er måske mindre tilbøjelige til at straffe
forældre, hvis der er tvivl om, om de det
overhovedet virker, siger han.
- Man ved med meget kriminalitet, at der er
en voldsom social slagside, og de flest kriminelle
unge kommer fra mindre velfungerende
familier. Hvis man ønsker at få en præventiv
virkning ud af straffen, kan man risikere at
opnå det modsatte. For der er formentlig større
risiko for at forværre børnenes kriminalitet
yderligere, når det også går ud over deres
forældre.