Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

USA’s og Storbritanniens grunde. Hverken
mere eller mindre.
Tilbage er selvfølgelig den mulighed, at Fogh
insisterer på, at det alligevel kun er B118, der
skal tælle. Men det ville i realiteten være det
samme som at sige, at det er lige meget, hvad
landets regent fortæller os fra Statsministeriets
talerstol. At for eksempel »Derfor bidrager
Danmark«, i virkeligheden ikke betyder: Derfor
bidrager Danmark.
For en politiker, der har gjort kontraktpolitik
til sit adelsmærke, ligner det ikke en mulighed.
Eller rettere: det burde ikke ligne en udvej.
For status er som sagt, at det i allerhøjeste
grad har været det for Fogh. Med beslutningsforslaget
i hånden er det lykkedes ham helt at
lægge diskussionen af krigsgrundlaget død.
En del af denne misere er selvfølgelig journalistisk.
Men selvom man måske nok kunne
tænke sig, at det var lykkedes medierne at
grave Foghs krigstale frem på egen hånd, så
må det medgives, at i hvert fald oppositionspressen
har gjort et rimelig hæderligt stykke
arbejde med at udstille Foghs selvmodsigelser.
En dybere forklaring er derfor nok snarere, at
ord i virkeligheden er noget impotent stads.
Som allerede Habermas bemærkede, er den
tvang, der udgår fra det bedre argument, ejendommeligt
tvangløs. Selvom man nok kunne
ønske sig det anderledes, så er det et faktum,
at vi ikke bliver ramt af lynet, hvis vi modsiger
os selv. Eller hvis vi lyver folk lige op i
ansigtet.
Hvis man er tilstrækkelig skamløs, så kan
man såmænd fortsætte med at tale helt uanfægtet.
Det forudsætter kun, at man kan skjule
sin egen forlegenhed. Og udi den kunst har
Fogh simpelthen vist sig at være uovertruffen.
Når han for eksempel i korte skjorteærmer
jovialt konverserer Ekstra Bladets kampberedte
journalist om dennes sommerferie. Eller
når han trængt op i en krog uden at blinke
September 2007
48
hævder, at Danmarks deltagelse da »ikke
havde noget med masseødelæggelsesvåben at
gøre«.
I fravær af lynnedslag og anden guddommelig
indgriben har vi i virkeligheden ikke andet
middel mod slig systematisk løsagtig omgang
med sandheden end social udstødelse. Og i
tilfældet politik finder denne udstødelse sted
ved valgurnerne. Med skatteforlig og ministerrokade
på plads ser det imidlertid ud til, at
vi må vente til 2009 med at se, om det virkelig
er lykkedes Fogh helt at sabotere denne
prisværdige mekanisme.
Foghs tale kan læses på
www.statsministeriet.dk under »pressemeddelelser«.