Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

"Da melder dommerforeningen ud og siger:
'Nja, vi tror nu, vi er ret gode til at se bort fra
race og etnicitet', og at dommerne har erfaring
nok til at se de relevante forhold i en retssag.
Og det er sikkert rigtigt. Men hvis det skal ses
som udtryk for, at de ikke mener, at der finder
diskrimination sted overhovedet, kan det være,
at de har et lidt snævert begreb om, hvad
diskrimination er," siger Jesper Ryberg og
peger på de ubevidste former for diskrimination.
"Hvis man var klar over det, ville man ikke
bare melde ud og sige, at vi tror, vi er ret gode
til at skelne. Men der har været en vis modvilje
mod at diskutere problemet. Da ECRIrapporten
(European Commission against
Racism, red.) kom i 2005 med anklager om at
der var diskrimination i retssystemet, hvordan
blev der så reageret på det? I hvert fald ikke
ved at sige, at man straks måtte prøve at undersøge
det nærmere. Tværtimod reagerede
regeringen ved at gøre alt for at underminere
rapporten og sige, at der var fejl i den. Derved
undgik den at diskutere nogle af de ting, der
måske kunne være rigtige i den pågældende
rapport," siger Jesper Ryberg , der peger på
Norge, Sverige og ikke mindst USA som forbilleder,
Danmark burde lære af i spørgsmålet
om vi er lige for loven. I Sverige har man
blandt andet undersøgt, om mænd og kvinder
behandles forskelligt. Resultatet viste, at
kvinder ofte får mildere straffe.
"Og det er jo ikke, fordi en dommer bevidst
tænker: 'hun er kvinde, jeg må behandle hende
anderledes'," siger han og peger på et andet
eksempel, nemlig unge fra etniske minoriteter
på Nørrebro, der ustandseligt bliver stoppet af
politiet. Undersøgelser viser, at der er langt
flere efterkommere af indvandrere, der bliver
anholdt, uden at det fører til dom, end etniske
danskere.
"At de bliver stoppet, kan sikkert være berettiget
somme tider, for der kan være en forhøjet
kriminalitet i de grupper. Men undersøgelsen
tyder også på, at man fra politiets side
August 2007
44
ikke er opmærksom nok, for anholdelserne
fører ikke til dom. Er det, fordi man har et
billede af, hvem der er den kriminelle, og at
man derfor er mere opmærksom på nogle
grupper end andre? Det kunne da være en
undersøgelse værd: Om man forskelsbehandler
på en urimelig måde og dermed kommer
til at bekræfte en vis gruppes opfattelse af, at
de er andenrangsborgere," siger Jesper Ryberg
inden talen falder på den gode gamle
Muhammed-krise, hvor en del mente, at ytringsfriheden
er absolut.
"Men jeg mener ikke, at der er nogen, der vil
mene det alvorligt, hvis de blev presset lidt på
maven. Hvis jeg siger til nogle børn: 'Isen
holder, I kan roligt tage ud og skøjte'. Og så
de går ud og drukner alle sammen, vil jeg så
bare gå ud og sige, at jeg bare har brugt min
ytringsfrihed? Hvis man virkelig mente, at
ytringsfrihed var absolut, så skulle man også
ændre vores lovgivning. Der er masser af steder
i loven, f.eks. hele aftalelovgivningen,
hvor du er forpligtet på det, du siger."
Og det, du siger, skal helst hænge sammen,
mener de to filosoffer. Det er derfor, de har
skrevet bogen, der handler om usammenhængende
argumenter. Og om dobbeltmoral, tilføjer
Kasper Lippert-Rasmussen.
"Og den finder man ikke kun blandt ikkefilosoffer.
Man kan nogle gange selv blive lidt
overrasket."
mal@information.dk
Født og forbliver lige og frie Ryberg, Jesper
& Kasper Lippert-Rasmussen (red.) Museum
Tusculanums Forlag 2007, 248 s.; hft., 198 kr.
ISBN 978-87-635-0514-7