Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

Dagens Medicin | 14.06.2007 | 1. sektion |
Side 13
Pårørende har for
megen indflydelse
Organdonation: Data har
vist, at afdødes ønske om at
donere organer i 50 pct. af
tilfældene omgøres af de pårørende
– det bør ikke være
muligt
Af Thomas Søbirk Petersen, Ph.d., Roskilde
Universitetscenter, Forskningsgruppen for
Etik og Straf, Lise Helweg, Advokat, medlem
af den Regionale Videnskabsetiske Komité D,
Region Hovedstaden og Vibeke Rosdahl
Cand.scient., dr.med. og regionsrådsmedlem,
Region Hovedstaden (Rad.)
På Børsen blev for nylig afholdt et symposium
om patientindflydelse. Symposiet var arrangeret
af afdeling for medicinsk videnskabsteori,
Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Københavns Universitet, i samarbejde
med Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi,
Etik og Metode. Her fremlagdes bl.a. Hjerteforeningens
fakta vedrørende forskellige barrierer
i relation til organdonation. Vi ønsker i
denne forbindelse at fremkomme med et forslag
til, hvordan vi i Danmark kan mindske
manglen på organdonationer:
I Danmark er der mangel på livsvigtige organer.
Dette betyder, at der i år vil dø mellem 15
og 35 personer, som kunne være reddet, hvis
vi ikke havde organmangel. Det er desværre
ikke kun en dårlig nyhed, der gælder for 2007
- sådan har det været i mange år. I skrivende
stund er der cirka 660 personer på venteliste
til et nyt organ. De fleste venter på en nyre,
medens andre venter på et hjerte, en lever
Out of the Armchair
37
eller en lunge. At stå på denne venteliste i
årevis er meget belastende både fysisk og
psykisk. Ventetiden er ofte præget af stærkt
nedsat livskvalitet og bekymring for, om livet
er ved at være slut, og for nogle mennesker
slutter livet, mens de står på ventelisten, fordi
de ikke får det organ, de har brug for.
Dette er de kolde kendsgerninger. Vi mener,
at det er en skandale, at vi lader disse mennesker
lide og eventuelt dø. Dette især i betragtning
af, at vi med få ændringer i forhold til
sundhedsvæsenet kan øge antallet af organer,
som er tilgængelig for transplantation. Lad os
her nævne et par muligheder: En måde er at
øge antallet af disponible organer ved at nedtone
de pårørendes ønsker. Vi mener grundlæggende,
at pårørende har for megen indflydelse.
Lad os præcisere vores synspunkt.
Det er således, at ifølge sundhedsloven kan
væv og andet biologisk materiale udtages til
behandling af sygdom eller legemsskade hos
et andet menneske, idet indgrebet må foretages,
såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år
skriftligt eller mundtligt har truffet bestemmelse
herom. Herudover siger loven, at pårørende
til afdøde ikke kan modsætte sig indgrebet
»medmindre afdøde har bestemt, at
beslutningen er givet under forudsætning af
de pårørendes accept«. Altså, pårørende har
her mulighed for at omgøre donors beslutning.
Data har vist, at afdødes ønske om at donere
organer i 50 pct. af tilfældene omgøres af de
pårørende. Altså herved er 50 pct. færre organer
til disposition.
Herudover overholdes loven i mange situationer
ikke af vore hospitaler, hvilket vi finder
både disrepektfuldt og uetisk. Hospitaler prioriterer
nemlig ofte hensynet til de pårørendes
ønske i dødssituationen om ikke at fjerne organer
– også selvom donor ikke har givet sine
pårørende denne adgang. Dette medfører i
praksis også færre organer til disposition.