Studieordning for Filosofi og Videnskabsteori - ACE Denmark

unge hollandske og belgiske cykelryttere i
slutningen af 1980erne døde. Men siden da er
der mig bekendt ingen, der med påviselig
grund er døde af EPO. Det skyldes for det
første, at sportslægerne og atleterne nu ved
mere om EPO og derfor er blevet bedre til at
dosere brugen af EPO. Og for det andet, at
man inden for flere sportsgrene (for eksempel
cykling og skiløb) har sat en sikkerhedsgrænse
for, hvor høj hæmatokritværdien af éns
blod må være.
Enkelte kontroversielle atleter mener også, at
brug af EPO kan øge sikkerheden ved udøvelse
af sport. Den amerikanske alpine skiløber
Bode Miller er citeret for at have sagt følgende:
»Jeg er overrasket over, at EPO er ulovligt. I
vores sport vil indtag af EPO udgøre en minimal
sundhedsrisiko, og det vil faktisk øge
sikkerheden for atleten, fordi du dermed vil
minimere risikoen for at begå en fejltagelse til
slut i løbet (hvor du er meget træt og skal foretage
beslutninger i løbet at et splitsekund)
som kan slå dig ihjel.
For det andet må man forvente, at en frigivelse
af EPO nok vil føre til øget vidensdeling
blandt idrætslæger og idrætsudøvere om EPO.
En vidensdeling der kan åbne op for, at EPO
primært bliver brugt på en sundhedsforsvarlig
måde. Dette skal ses i forhold til den situation,
vi har nu, hvor EPO bliver distribueret på
et sort marked. Et sort marked er per definition
ureguleret, og der er derfor god grund til at
tro, at kontrollen af stoffernes kvalitet og brug
er dårligere end på et hvidt marked.
For det tredje kan frigivelsen af EPO øge den
økonomiske lighed mellem atleter i forhold til
at øge mængden af røde blodlegemer. I dag er
situationen den, at midlerne til at øge antallet
af røde blodlegemer ofte er meget dyre. Et
højdetrykskammer koster 300.000 kroner, et
års forbrug af EPO på det illegale marked
koster ca. 100.000 kroner, et ilttelt koster cirka
40.000 kroner, højdetræning, der involve-
Out of the Armchair
35
rer, at man sover i bjerge og træner ved landjorden,
kan også være dyrt. Men en måneds
forbrug af EPO på det legale marked vil kun
koste cirka 700 kr. Ved at frigive EPO vil
flere have mulighed for at øge mængden af
røde blodlegemer, og man derfor kunne hjælpe
folk fra fattige lande eller fra forbund, der
ikke har råd til et højdetrykskammer, hvis
EPO bliver frigivet som receptpligtig medicin.
Desuden er der stor genetisk forskel på, hvor
mange røde blodlegemer et menneske har.
Nogle mennesker har cirka 50 procent flere
røde blodlegemer, end hvad en normal person
(ved jordoverfladen) har. Finnen Eero Mäntyranta,
som ved OL i Innsbruck 1964 vandt to
guldmedaljer i langrend, er et godt eksempel
på denne genetiske ulighed. På grund af en
genetisk mutation havde han 20 procent flere
røde blodceller end andre atleter. Så ved at
frigive EPO kan man øge den genetiske lighed
mellem atleter.
For det fjerde kan man ved at fjerne EPO fra
forbudslisten opnå nogle fordele, som generelt
gælder for al afkriminalisering. Man fjerner
en mulighed (om end den nok er lille) for,
at kriminelle kan profitere af at producere/distribuere/stjæle/sælge
EPO, og man vil
fjerne en af årsagerne til, at visse atleter
kommer i kontakt med kriminelle miljøer.
Afkriminalisering vil typisk betyde, at færre
vil bliver straffet, hvilket har de umiddelbare
fordele, at der kan spares penge på testning af
EPO, efterforskning og retssager. Desuden vil
en afkriminalisering betyde, at atleter (og deres
pårørende) undgår de velfærdstab, der ofte
er forbundet med at blive straffet.
Mit synspunkt er foreneligt med øget testning
af atleter. Hvis WADA ønsker at fokusere på
atleters sundhed, bør de fokusere på værdier,
der viser, hvor stort antallet af røde blodlegemer
er i kroppen (for eksempel ved at måle
hæmatokritværdien) og ikke så meget på,
hvad årsagen er til et øget antal røde blodlegemer
(for eksempel højdetræning, ilttel-